om modløshed

Det bliver bare ved
af kenneth krabat
(Politiken 8 juni 1997, PS side 12)

digte for mennesker
digte mod menneskers handlinger og vaner
håbløshed jeg er syg ind til sjælen
syg efter sandhed
min sygdom standser akkurat før sjælen
jeg kan ikke digte uden at have noget at digte om
et håb eller et had Fortvivlelse
af fortvivlelse
giver ikke mening
et regnestykke uden tegn kan ikke gå op tallene
marcherer bare i én lang række
uden noget til at skille dem ad
de samme tal om og om igen
uden at nogen kan se hvilke størrelser de egentlig er.

Engang når jeg havde skrevet et digt
følte jeg tilfredsstillelse og lettelse
som om jeg havde udført en dåd eller min pligt men i dag
kan intet digt rette op på noget ikke hegne min egen verden ind ikke
lægge spor ud for den anden verden at følge
ikke spejle ikke glæde begære savne elske
digtet er blevet fladt som ballonen tom for luft
som en bordplade
som Jorden som vi er nødt til at tro på
den er Flad.

Skulle digtet gøre Jorden rund?
Og hvis digtet kunne gøre Jorden rund, hvem skulle så befolke den?
Hvem skulle kæmpe mod at falde af den?
Og hvor skulle de bo de kan ikke alle være inden i mig.
Men det er de.
Måske computerskærmen er for rund
og tankens flugt hjertets længsel for grænseløs.
Jeg ender altid med mig selv i mit øjeblik

Og der er ingen til at følge mig hjem.
digtet bliver aldrig færdigt

Det bliver bare ved

Og hvad skulle det da også ende med?

denne side: /_debat/detbliverbareved.html
home:krabat.menneske.dk
opdateret 23/6/06