Date: Tue, 21 Jun 2005 19:03:15 +0200
Kære Kristina, ja, jeg "vil gerne være med" til i offentlighed at gå fra L&R - eller snarere Morten Hesseldahl og Bonniers, hvis man nu kan skille dem ad...! jeg er enig i, at M.Hesseldahs disposition er et forkert signal at sende - som om det er FORLAGET, der afgør, hvilke bøger der skal skrives og udgives. Når man er professionel, og har været gennem møllen nogle år, ved man at et forlag drives af mennesker på arbejde for penge, at råvarerne leveres af mennesker for penge, og at aftagerne er mennesker, der skal betale for et produkt: Bøger. Dette skal ikke være en kynisk reduktiv forretningsmodel, som trækkes ned over litteraturen, men turde være åbenlyst for de fleste. Når Hesseldahl stiller sig frem og desavouerer én enkelt forfatter i fuld offentlighed, desavouerer han samtidig forlagets medarbejdere, producenter, distributører og aftagere. Og det sker vel vidende at dette er et SIGNAL. HVAD signalet er BØR selvfølgelig diskuteres - men selv oplever jeg det som at han ikke blot skelner mellem Bogen og litteratur - han SKILTER med det - måske til Bonniers aktionærer, for at fremstå som selvbevidst virksomhed med klar profil (luk os ikke, luk os ikke!), måske til bestsellerfortællerne (kom til os, vi satser på JER), måske bare til de "smalle" indholdsproducenter (Bliv væk, don't bother!): "Et forlag er en VIRKSOMHED. En virksomhed er ansvarlig overfor sine investorer og aktionærer. Bøger er en efterspurgt vare. L&R er et bogproducerende forlag. Vore bøger skal sælge. ET FORLAG SKAL DERFOR KONKURRERE." Herved bliver Bogen til en GØGEUNGE, hvis primære iboende kraft skal være evnen til at udkonkurrere de andre forlags bøger. Bøgerne skal være bøger, før de er litteratur - før de er tænkt, følt, levet, skrevet, redigeret. Ikke "det skal være godt for at kunne sælge", men "Sælger det, er det godt". Vejen frem er da også åbenlys: Bøger, der skrives med salg for øje; bøger, der skriger højere og højere for at blive hørt - og flere og flere penge i markedsføring til færre og færre bøger. "Vi må ha noget mer af det her - BORT med det sikre minimalsalg, PLADS til flere bestsellere". Never mind, at det er kortsigtet chancetagning på lige fod med i frosten på bjerget at pisse bukserne varme, straks man hører lyden af redningsfolkene. Men ikke blot er det en desavouering af det SAMARBEJDE, det engagement og denn NERVE, som ER et godt forlag... Som Bonniers' bestaltede TALSMAND for L&R siger Hesseldahl in effect: VI, der udgør forlaget - alle os, forfattere, redaktører, layoutere, oversættere, sekretærer og bude - vi kerer os ikke om indholdet. Vi interesserer os kun for, om bøgerne sælger. En sådan holdning, et sådant udtryk, ønsker jeg ikke at sætte mit navn på igen. Jeg FYRER hermed Hesseldahl som TALSMAND for mine holdninger - og dermed desværre samtidig også L&R. Hesseldahls udtalelser er så fuldstændig ude af trit med samfundsstrømningerne, at han snarere end at være den strømlinede litterære rationaliseringsekspert, en aktionærklon af Bonniers hentet ind for at redde et forlag i krise, fremstår som kynisk støjsender, at sammenligne med enhver privatperson, virksomhed eller nation på kloden, som kun tænker på egen røv. Hr. Hesseldahl, aktionærer i Bonniers: Samfundet defineres af skabernes holdningerne til dét, folk behøver. Økologisk mad, kan det svare sig at producere det? Håndlavede møbler, håndlavet tøj - kan det svare sig? Flere pædagoger på institutionerne - kan det svare sig? Klarere kontakt mellem administration og borger - kan det svare sig? Klarere relationer til udlandet - kan det svare sig? Kan det svare sig at lave gode bøger? Ikke kunstnerisk gode bøger, for det er en selvfølge - men gode bøger defineret som INTENTIONERNE bag. Kan det svare sig at FOKUSERE PÅ ØNSKET om høj kvalitet? Hvilket oversat vil sige: Ønsker man sig et SUNDT forlag, baseret på menneskelige kvaliteter, som med engagement forsøger at formidle oplevelsen af høj kvalitet til samfundet, eller ønsker man et USUNDT topstyret foretagende, fokuseret på indtjening, som ikke kunne kere sig om hvad eller hvordan samfundet er, bare det køber nogle bøger? Det er nemt at skyde mig i skoene, at rønnebærrene skulle være sure, fordi jeg selv hører til gruppen af "indholdsproducenter", der ikke har mange købere (til gengæld går hver digtsamling gennem 10 hænder, mens en roman går gennem 2). Men jeg blev oprigtigt rystet, da L&R sidste år fyrede min redaktør og undlod at give mig officiel besked om det; og i år kontraktstridigt forsøgte at sende "elskede elskede", min 1 1/2 år gamle bog, på udsalg, ud af offentlighedens øje. Og med denne nye klare udmelding om kvantitet over kvalitet kommer jeg i voldsom tvivl om, om det overhovedet kan svare sig at TILBYDE L&R den roman, jeg skriver på, og mine nye lyrikmanuskripter, når de er færdige. Hvilket er rigtig synd for medarbejderne, de engagerede mennesker på L&R, fordi det overhovedet ikke er dém, jeg ønsker at forholde mine arbejder. Men da M.Hesseldahl og Bonniers fratager dem friheden til at engagere sig subjektivt følelsesmæssigt, hvad kan jeg, der skal læses med personlig følelsesmæssig indsats, så gøre andet end at finde mig et andet forlag? Jeg håber, at best- og bedre-sælgende forfattere kan se, hvor det bærer hen for os alle sammen, hvis holdningen "Bogen vigtigere end indholdet" først for alvor slår igennem - at det ikke kun gælder bibliotekterne, der snarere end alsidighedskriteriets 3 punkter køber ind efter FU, Forventet Udlån, og elektromediernes omtale, der ensidigt går efter "det synlige", og boghandlerne, der opgiver at satse på det smalle, DBC-lektører og anmeldere, der ikke læser bøger på Eget Forlag, og supermarkeder, benzinstationer og kiosker...; det er mit håb, at netop forfattere, som i kraft af stort salg når ud til en masse mennesker, kan og tør vælge at gøre det på et bevidst etisk grundlag, snarere end bare at vælge bogtrykkeautomat. Det er ikke urealistisk at tænke, at vi skal blive politiske skabere, der vælger selviske forlag fra. Ikke som straf. Men som ren konsekvens af holdninger, der KUN har økonomien og IKKE diversiteten, kvaliteten ved det danske samfund, for øje. venlig hilsen, |