tirsdag
UGE 50

 

kan endnu ikke gå ustøttet
men huan sparker bolden så højt op i luften
at den aldrig kommer ned igen

kan endnu ikke tale formuleret
men huan vækker min begejstring til et oplevet sted
der altid ligger på den anden side af vandene

kan endnu ikke sove alene
men huan drømmer konstant i gråd og smil
med vidt åbne øjne

kan endnu ikke skelne form og afstand
men huan gennemborer mit blik som en tvillings og fastholder mig
i resten af mit liv

er endnu ikke kommet til verden
men huan er menneske nok for over 100 velkomne år
langt ind i det toogtyvende århundrede

knap nok undfanget
men allerede så stærk i viljen at jeg skulle
skrive dette digt
om huan

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F
E
I