sandwichmaster™

torsdag
UGE 47

 

i dag så jeg en afrikaner på boulevarden ved skattekontoret
og hvordan jeg kan være så sikker på dét? Tjae
før
   hedder den Aaboulevarden
   fordi en oprindelig å hér er skrinlagt i rør
og efter
   sidder nationalskjalden og skuer ud over sit Danmark
      repræsenteret ved Københavns Rådhusplads, no less
men hvad boulevarden hedder derimellem
   kan jeg ikke finde på den indre KRAK
   og jeg aner ikke om skattevæsnet faktisk bor hér
men ham hér
han var helt sikkert Afrikaner
og ikke fra en storby i Afrika
   hvor man kæmper om pladsen og om det daglige brød
   (dét ved jeg heller ikke en skid om)
men fra savannen
fra et stammesamfund med søskende
   og halvsøskende og fætre og kusiner
   og overvågende forældre og ældester
      til alle sider
og fortiden ind ad døren hver morgen
og ved brødbålene og malkning gennem dagen
og madlavning og slagtning om aftenen
   så man umuligt kan glemme hvor man kommer fra
og meget er monotont og udføres blot
   for at holde fællesskabet samlet
   for at påkalde guderne og lyde medicinmand eller shaman
   for at få tiden til at gå
   for at fejre fødselsdage begravelser
   for at forberede krig og intimideringer
men det er dét som holder sammen på alt
så kroppen lærer næsten før den kan gå
   at være rank
være rank på en ganske bestemt måde
som set på TV
skuldrene lidt trukket bagud
   så brystet er helt åbent: Skyd på mig
   ram mig lige hér hvis du kan
      siger det til livet farer
   og livets farer svarer igen med: Siden du er så modig
   forbigår vi dig denne gang
og armene
lige ned langs siden
så hænderne kan holde spyd og andre redskaber
   helt tæt ind til kroppen
   gøre det mindst synlige mål under jagt
   den mindste skikkelse under flugt
og benene
fjedrene med uoverstrakte knæ
så kroppen konstant balancerer og
   er parat til at følge med ethvert slag der kommer
   kultur i familien stammen eller blot livet på savannen
      det aner jeg virkelig ikke
og øjnene er glassede
   af for lille skolelærdom af den teoretiske vestlige slags
   så sindet nødvendigvis må lukke af for
      den firkantede gru vi kalder BY i den vestlige verden
   for ikke at komme til skade
eller måske han har røget hash og er stinker skæv
   hvad ved jeg?
men jeg er sikker på han er stammeafrikaner
   jeg kan stadig se ham for mig
   på en boulevard nær søerne i København
og han skulle stadigvæk tage at gå over på solsiden
   frem for at gå dér i skyggen og savne det meste
   af det bedste han kender
og jeg kan godt se mig selv på savannen efter ham
jagt eller ritual med et spyd i hånden
og en tromme i baggrunden
og en svajende rokkende takt i min krop
en svajende rokkende takt i min krop
en svajende rokkende takt
   forbi ham
   på min cykel
gennem mit elskede København

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F
E
I