den katalanske trappe

mandag
UGE 39

 

da du kom ned af den katalanske trappe
sad jeg og så på dig
du havde meget højhælede sko på
og måtte nødvendigvis tage trinnene sideværts
i en gentagen bevægelse der fik dit skørt til at glide op
så man kunne ane dine trusser

jeg er sikker på at mindst 50 andre mænd
sad og så det samme som jeg

og flere af dem gjorde ansats til at rejse sig
da du passerede dem
men da du passerede mig
rejste jeg mig
med en bevægelse og en holdning som om det var mig
du havde ventet på

---

jeg rejste mig og fulgte efter dig ned ad trappen
i en afstand der indikerede at jeg var parat til at gribe dig
hvis du skulle falde
tage dine poser hvis du blev træt

og alle ulvene lagde sig og gav mig fri passage
sikkert med et "good luck"

og jeg fulgte dig
jeg ville følge dig til din destination
men du skulle ikke hjem
du skulle ikke ud
du skulle bare gå

promenere

---

da du vaklede
greb jeg dig naturligvis
du landede naturligt i min favn

og der lå du og
kiggede op på mig
med et selvfølgeligt blik
"det var jo dét jeg var der for":
jeg skulle gribe dig!

og så var der jo derfra ikke langt
til at bære dine pakkelnelliker
til at drikke kaffe på den nærmeste café
og gå mod dit hjem
bærende på dine pakker
med min hånd i din
og faste skridt:
her kommer to der hører sammen
her kommer to der har erobret verden
her kommer to med en fremtid

---

og ved din indgangsdør
kyssede du mig varmt på kinden
og tog pakkerne ud af armene på mig
låste dig ind
og lukkede døren bag dig

og jeg gik tilbage mod den katalanske trappe og satte mig
da jeg kom frem vel vidende at
alle hanulvenes blikke var rettet mod mig
hvordan så mit ansigt ud?
måske sad der er rest af læbestift
måske der var en rest af parfume omkring mig
men jeg vidste noget DE ikke vidste

jeg havde levet et helt liv
på en halv time

og jeg kunne se
mine efterkommere
alle mine børn og børnebørn og oldebørn og deres børn uendeligt
sprede sig i alle retninger
fra det punkt hvor jeg sad

en strøm der befolkede en hel verden

 

en bearbejdet KALK-improvisation fra i dag

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 23 [-]
E 6 [+]
I 26 [-]