patentkontoret efter lukketid

lørdag
UGE 38

 

når timerne ikke længere tilbringes alene
   så dagen i morgen ikke blot er et spørgsmål om at
      at jeg vågner
         selvfølgelig vågner jeg!
            og så sker der de ting der sker
bliver dagen
   både kortere og længere på samme tid
-
rummer til og med øjeblikke
   der føles som valg
øjeblikke
der føles som om
   jeg kan blive til andet end dét jeg er og det jeg
      lige nu kan men ikke
         behøver for at opretholde livet
         jeg skal bare tænke det
-
og så sker der de ting der sker
i selskab
   middag samtale sex sove i arm
   usædvanlige ting
   usædvanlige, små store ting
   der alle
      på den ene eller anden måde
   har patent på imorgen
-
så det ikke betyder alverden
   hvad det ér jeg hedder og ser ud som i spejlet
      og hvad dit navn er
   og hvorfor -
   hvorfor et eller andet vi begge har glemt
-
i morgen
-
der kommer en dag
en dag følger
når vi har sovet
og en dag er gået
-
det ér ikke så svært
når først man har fået idéen

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 21 [-]
E 4 [+]
I 24 [-]