jeg drømte
at min morfar døde
og det var ret mærkeligt jeg mener
han virkede da ikke som om han ville
blive den første til at dø
og jeg vidste
at jeg var ked af det men
fjern fra mine følelser ALT
var som at vade gennem levende glas
jeg kunne se til alle sider men intet
var tæt på og jeg nåede ingenting
og min mormor
min morfars elskede
var med mig og jeg regnede nok med at
hun ville blive den første men
sådan blev det ikke og hun så på mig
og sagde: Så behøver jeg heller ikke
blive mere
du skal gøre
hvad der er rigtigt for dig
sagde jeg og elskede
hende for at elske morfar så højt du må
gøre det rigtige
ikke tænke på mig eller os du må
gøre det rigtige du må
gøre dit
og jeg
spjættede præcis som telefonen rang
og forlod os begge stående ved
en blykiste foret med ahornblade og
værktøj til at holde gribe dreje spænde
løsne og hun holdt en hånd så blidt
mod hans bryst at jeg hvert
øjeblik ventede at han ville
vågne igen
men død
er død jeg ved det
godt og sørger ikke forlods eller mens døden
pågår for døden
er jo livet
eller hvad?
siger jeg i telefonen og kan ikke se
hende jeg taler med
men jeg drømmer stadig og har ikke nødig at
forestille mig noget for drøm ér det jo
drøm alt sammen
tilbage til
toppen