i 1'ernes lysende centrum

tirsdag
UGE 35

 

foroverbøjet
   med fingeren i vandet ved strandkanten
tage en dyb indånding
forene alle mine energier
mærke kontakten til sandet under mine såler
mærke kontakten til kalklagene under sandet
mærke kontakten til granitten under kalklagene
mærke kontakten til basalten under granitten
mærke kontakten til det flydende jern og til magmaen
mærke centrum i alt hér på kloden
   centrum op
      gennem mine fødder
   uden andre kræfter end tankens kræfter
   åbne mig og lede
     
hele denne energetiske kontakt
flytte centrum
op gennem kroppen som rødder trækker næring fra mulden
   dirigere energien
   op gennem benene
   op over hofterne
      hen over hjertet ind i skulderen
   ned i armen
   i hånden
   fingeren
og med hele den solide klode
   sitrende i mit fingeraftryk
forbinde vandet i alle oceangrave
   hele verdens hav
med jordens kerne
   til ét hele
   med mig
     
lige i midten

men vandet tapper al min varme
og jordens tyngde mine kræfter
   jeg kunne lægge mig
   med hånden strakt ud og fingeren i vandet
et lysende symbol på millennium-idealisme
   en 1'er-vandbærer
   der dør for at forene tanke og handling
men jeg er vel
   for fanden
ikke idiot!

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 19 [-]
E 7 [+]
I 32 [-]