Dagens Digt


		regnland
lørdag UGE 33		regnland
	at se på min ven er som at se en tykhudet mand med tynd hud i stedet sort skygge som skosværte i stribe henover øjnene så rynkerne fremhæves af solen mange rynker i afsvedne bakker og dale der er ikke noget at smile ad når man ser på ham heller ikke når han selv smiler til mig som han kender --- har du nogensinde besøgt regnland det er en stor firkantet betonbygning med et stort falmet skilt på facaden regnland står der i bogstaver designet til at ligne regn der løber af en rude og indeni kolde nøgne betonvægge med indbrændte årer fra forskallingen og lange gange der fører rundt og rundt og krydser hinanden så man nemt farer vild men kun fører to steder hen UD igen og ind til midten og jo tættere man kommer på midten af bygningen des fugtigere blivere luften indtil man begynder at kunne føle fugten som en hinde over sin hud og man tørrer og tørrer med sit lommetørklæde eller bagsiden af hånden kanten af ærmet men hinden af fugt bliver kun tykkere og tykkere indtil man til sidst når centrum gennem én af flere mandslave åbninger i den inderste væg og træder ind i regnlandets eneste rigtige rum et rum så højt at loftet fortaber sig i tågerne af støvregn der hvirvler rundt som et skydække over alle dyserne og afsøger man hele rummets gulvareal kan man vandre gennem forskellig slags regn fordelt uden gennemskueligt mønster direkte fra regn i sommerspinkle dråbemønstre til orkanstyrke piskende regn der gennembløder én på to sekunder og videre til vedvarende støvregn som stod man på hebriderne og kiggede efter foråret og ingen steder regner det ikke ingen steder er der tørt det er regnland huske dét! men vand kan dække og presse og gennembløde én på præcis den måde man elsker at hade eller hader at elske og man kan være der præcis så længe man behøver og skulle nogen komme og finde én død har man intet at bekymre sig om man bliver bare smidt udenfor i en forseglet sæk mærket "regnland" så alle ved at man tog herfra af egen fri vilje --- min ven jeg fortalte om han kommer der ikke kigger ikke engang den anden vej når vi passerer ser end ikke bort tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F 9 [+] E 25 [-] I 22 [-]