Dagens Digt


		skovbo
tirsdag UGE 33		skovbo
	han vinker inde fra skyggen mellem stammerne og utålmodigt tillige mens jeg formulerer min sansning af løvets standsning af solen som nyttigt for såvel træet som jorden underneden men han vinker -kom nu- så jeg må slippe tanken og følge med hvis jeg vil med han vender sig da han ser jeg kommer og går dybere ind i mørket i skoven og jeg væk fra dét jeg kan se men han haster af sted hurtigere end jeg kan tænke jeg må bare følge med og samtidig passe på at jeg ikke falder og kommer til skade og slipper ham af syn han er en lille mand så meget kan jeg sige for dét kan jeg se meget mindre end jeg men måske hans fæller er små som han og dér er han en kæmpe måske hvem ved? og måske dér bedst klædt af hele sin kreds men for mig er han lurvet og tøjet slidt med falmede farver der minder om skovens han ser sig ikke tilbage han traver bare af sted vi passerer buske og blomster der ikke er tid at nyde at dufte dem at stoppe op foran at finde ro sammen med farver render sammen formerne er bare blomster her og dér bær brombær i krat stikkelsebær jordbær hyben og hyldebær hvordan kan alle bære frugt på samme tid jeg mener skoven er da ikke så forskellig fra verden udenfor han standser og vender sig gør tegn -kom- og jeg går helt hen til ham han lugter af mos af blade af skov og hans hat når mig ikke til hoften men det er ham der bor her ikke mig hvad vil du mig spørger jeg men han tysser ved at pege på en hjort i lysningen dér tre af mine skridt længere fremme hjorten er ved at føde den står med mulen i vejret munden åben som om den brølede men det ér kun skovens alle andre lyde jeg hører den går lidt ned i knæ kæmper sig op igen presser så bugen forsvinder bagud som en albue gennem et ærme gennemrystes af kramper går i knæ igen og hele tiden bliver benene længere der stikker ud af fødselskanalen har hjorte klove eller har de hove hove tror jeg og hvorfor er dette scenarium så normalt? skal jeg ikke gøre noget? hjælpe med at hive ringe efter en dyrlæge fra mobilen gøre noget ikke bare stå hér og se på! og nu er også hovedet på vej! den lille mand har sat sig ned mellem bregnerne han hiver en madpakke frem og tilbyder at dele rækker op jeg afslår man kan så meget mens man drømmer men kan man være uopmærksom mens man drømmer? for med ét er han væk som om han aldrig har siddet der og hjorten slikker sit kid jeg så aldrig fødslen færdig kiddet ligger på jorden og forsøger at få kroppen op over benene og jeg ér kommet mig af alle tanker om at gribe ind den lille mands hat hænger på en busk nær ved jeg tager min t-shirt af og hænger den ved siden af så jeg kan komme hjem i drømmen eller vågen og have været et sted som dette men ihvertfald have været tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F 5 [+] E 21 [-] I 18 [-]