ønskemine

onsdag
UGE 32

 

vi sad overfor hinanden
   to fremmede der kendte hinanden
      som vi kendte os selv
og brugte timer på at
   fremfinde detaljerne der skilte os
      så vi
      bare for en stund
      kunne glemme at vi var blevet sét
      så livet kunne gå videre uden endnu større kaos
og det sære ved hele mødet var
   at vi talte som om vi græd efter
   at blive ført til lykken
   at blive rystet i grundvolden
   at blive sønderdelt til eksistensens mindste partikler

du sagde det: vi er syge
   sagde du
som flertallet ér det
men skal vi så ikke blive raske
med alle midler
   hvis vi er syge?
skal vi ikke
   blive sønderdelte
      lade det ske
   blive rystede i grundvolden
      lade det ske
   blive losset i røven af lykkens enkelhed
      lade det ske
ville det nok?
ønske det
   hver dag
   hvert sekund
   i hver en drøm og hver en tanke
ønske det
ønske det
ønske det

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 22 [-]
E  15 [k]
I  12 [+]