onsdag
UGE 25

 

du bryder din hjerne og knuger dig selv
for at finde en vej ud af sorgen
og mens kroppen den spænder
går livet på hæld
skønt du håber det begynder i morgen

du ved godt du venter, men ikke på hvad
du tænker det nok selv vil standse
hvis bare dagen får tid
så blir du nok glad
social og fuld af lyst til at danse

så en dag mens du har knuget alt hvad du kan
synker dine hænder til benet
og pludselig forstår du
din krop er af vand
nu ikke mere af sorgen forstenet

alle vore liv er bygget på sorgen
tusinders tårer, før du mistede mit
tænk på livet der kommer
i dag og i morgen
når du husker, hvad der egentlig var dit

dig, der elskede - ikke hun der blev væk
dit hjerte, din tid - ikke andet
begræd så hvad du savner
og skriv det i blæk:
det mulige i at deles om vandet

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F 19 [-]
E 22 [-]
I  29 [-]