rummet
er ikke rødt som blodet
men blegt som bristede drømme
gennem sigtige drømme
der aldrig blir nævnt
hér
inde er hér
at nogen tager mig ved armen
og nogen fører mig til spejlet
og en stemme
siger "se"
det er
her inde at nogen
ånder engelsk lakrids
og noget lugter
af røget fisk og tang der tørrer
det er hér at grebet om min arm er svedigt
som af alder
og rom
jeg er
altid ene som
i mine egne tanker
når historien for pludseligt rinder ud
og dagen er for lang hér
for kort
da gen hér
er for lidt
af det meste
her er
vist hele verden også
u synligt
u røreligt
u mærkeligt
tæt på hjertet men u denfor
jeg kan mærke noget der er som pulsen
men den er ikke mig
pulsen
ikke min
jeg siger
aldrig noget
jeg rejser
mig
tilbage til
toppen