spørgsmålet

torsdak
UGE 21

 

og hér kommer den igen følelsen den velkendte brændende følelse af latterliggørelsens overmagt, ikke at måtte, inderligt at ville, tale, sige noget, stille spørgsmålet! stille spørgsmålet! skønt det ikke er formuleret færdigt, det er dét, der er følelsen, det er dét der bevæger sig som en hvilende slange, dét der ruller sig ud som begyndende svar på en mulig trussel et slangespørgsmål der ønsker at hugge og sno sig om det værende, endnu uklart manifesteret

hovedet rejser sig langsomt
hovedet vugger fra side til side
øjnene sprækker lukker lysets skarpeste bestanddele ude og fortætter alt sét til ren, udelt opmærksomhed
fra hugtænderne giftdråben
halen viftende nu rejst og parat i sandet små bølger af sand

spørgsmålet hugger mod skyggen, skyggen modtager giften og giver den straks fra sig  dråber på sandet glinsende gift! og halen slynger sig frem mod skyggen sidelæns og favner den favner sig selv i nådesløst greb fanget!

slangen
brændende varm på sandet

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 15 [-]
E 23 [-]
I  2 [+]