knivsren
søndag
UGE 18
bare den mindste lille forandring
den mindste rysten i din stemme
eller den mindste uopmærksomhed
hér hvor jeg selv føler mig sårbar
svagheden og matheden der sætter ind
efter mange lange dage og nætter i dine arme
og jeg hører mindre på dét
der fik mig til at komme
end jeg hører på dét der endnu holder mig fast
livet der snor og strækker sig
i ét uendeligt bånd af muligheder
fortsat i dine arme
fortsat i dit liv
jeg er adskilt fra dig af telefonen
og søvnigt vågnende manglende nuancer
jeg er adskilt fra dig
jeg føler mig svag og adskilt fra dig
sammenvoksningen begynder altid hér
ved det modsatte
i svagheden
i svagheden der overvindes
og de fleste af alle slag tabes på denne mark
jeg trækker min tanke
skærper den på hele min fremtid
og søger fæste dybt dybt ned i mulden med alt jeg er
jeg kæmper
din fjernhed om til vækket velvilje
jeg kæmper
min usikkerhed om til ønske
jeg kæmper
min vilje til vished
jeg vinder
min kærligheds grobund
igen og igen i kamp
jeg får det som det er muligt
adskilt fra dig af telefonen
adskilt
jeg kan ikke sove
alene
før jeg har dig
tilbage igen som du kunne blive
og mig selv
genforankret
i knivsren tro
F
20 [-]
E 5 [+]
I 17 [k]
