fredag
UGE 17

runde, rene, rynkede liv

 

så kommer alle tankerne om venner
   der...
   svigtes
      må man vist kalde det
pludselig er frekvensen for absolut faldende
   opkalds og gensynsfrekvensen
   hvad skal vi lave-skal
     vi ikke mødes og spise sammen-frekvensen
   og
   jeg keder mig-er du
     
hjemme-frekvensen
   afbrydes groft af manglende afløftning af telefonrøret
og du bliver pludselig vanvittig banal i alle dine svar
   hvis du endelig slipper hende et øjeblik
      for at besvare et opkald
   og kan slet ikke se andet
   end at vennerne elsker dig lige meget
      om du er nok så sindssyg af forelskelse eller
      bare helt
      almindeligt fra den
   de vil givet også være der
   tænker du
      når livet stabiliserer sig

   men du håber
   du har et hemmeligt håb om
   at det aldrig stabiliserer sig-at du aldrig igen bliver rask
   og tænker alligevel på vennerne
   der får meget mindre tid
   og bliver ældre uden dine årvågne øjne
      på déres følelser
      og deres behov
      du får ikke gjort noget ved gamle løfter og
         
ideer kastet i vejret
   men de er jo
      i elskovssammenhænge kun
         dine venner
      ikke også?
   og de må da kunne forstå
   at du sikkert vender tilbage engang
      men du ved selv at når
        du vender tilbage
        vil du være forandret
        du vil være smedet anderledes
        skrammer og buler glattet ud af en ny cirkumferens
        et fællesskab
        som de
           ikke er med i
     og ved de dét?

   hérfra hvor du står
      eller snarere svæver over det hele
   kan du se at de
   de skal
      gives chancen for at komme indenfor i den nye cirkel
   så de gamle cirkler kan tilføres nyt blod
      og den nye vokse viidere end kroppenes omkreds
   og du ved samtidig
   at intet er sikkert
      måske passer kemien
      din nye elskede og dine elskede venner imellem
      ikke
   og så har vi den klassiske misser
      valget mellem tab og tab
   hvor den ny og gamle cirklers radialpunkter
      begynder at gennemrende din krop
      uden at mødes
   og du føler dig mere og mere fra alle sider flået i stykker
   de gamle cirkler vil snart kun ha
      hvad du før altid kunne give dem
   og den nye helt selvfølgeligt alt
      du overhovedet kan gi
   og i mellemrummet
   et sted inde i din indre krop
   opstår et nyt korpus en
   fra dette svævende stade sét
   fiktiv person
      der rummes i en cirkel bestående kun af dig

lad os kalde dénne person Ene
   og sige at Ene kalder fra en mulig fremtid
   og at du ikke har lyst til at høre efter

kan du bare dække dine ører
   eller lade som om stemmen ikke taler inden i dig
hvisker til dig
kryber gennem din lever og din galdeblære
og opad og omkring hjertet
   som et præmaturt ekstra fedtlag
- kan du høre den?
sats på det hele
   siger den
sats på det hele
om så kærligheden knækker dig
sats på det hele
dit liv består af cirkler
sats på dem alle sammen

såe...
   lytter du?
      til rummet mellem cirklerne
   giver den indre krop lunger og liv
   så længe det varer
eller...
    vælger du...
    noget fra?

livets små vejchikaner
er fremtanker som disse
   men du er
   beredt til at vælge fra
   som du vælger kærligheden til
      uden forbehold, er du ikke?
   du ved hvem du skal sejle agterud
      og hvad!
         det betyder
      når det sker?
du er ganske enkelt sikker på at
   du ikke vil bytte
og at du gerne vil have det hele
   ikke?
du vil have det hele
   vil du ikke?
du vil have det hele
- så lad da for helvede ikke kærligheden dele
   lad tiden om dét
og grib så dén telefon!

dine cirklers radialpunkter sidder altid samme sted
og som de kan selv du
   selv nu
   kun være ét
   ad gangen

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F  11 [+]
E  24 [-]
I  8 [+]