toget spiser
af bølgerne
og gør deres lyd til sin
det er også min lyd
jeg sidder ved dit hjerte
mens toget krydser gennem landskabet
og du gennem dét
du er på
vej
hértil
og bølgerne slår ind mod stranden
med samme regelmæssighed
som når vinden bortfører lyden
af hjulene
på toget
der bringer
dig hertil
selvom du sover
selvom du drømmer om andre verdener
hjulene spiser af havet
og låner havet sin lyd
og vinden kaster din krop-i-dyner
ind gennem vinduet
i knitren og rykvise stød
toget bremser
op
længe før perronen
alle holder fast men du
sidder stille
og bare smiler
så det synger og rykker i metallet
og havet rejser sig af formen
bølger med i samme takt
jeg kan høre
en samlet stemme kalde
en stemme der lever
og ikke gør ondt
bare brusen
bare knitren af metal
bare rene toner fra et liv
der er på vej
med toget mod havet
og mig
tilbage til
toppen