Dagens Digt


	tirsdag UGE 13
	tirsdag UGE 13		tidløse samlinger uden kobber II - taler med ræv
		da jeg var barn for titusinde år siden gik vi gennem skoven med fakler vi var på udkig efter en rævegrav og ræven forrest gik shamanen imellem gik den mindste dreng skoven var altid det mørkeste sted jeg kendte selv ikke når jeg sov var det mørkere jeg fulgte faklen i hånden på shamenen og det eneste jeg så var det der var synligt i lyset den kastede vi gik i timevis gennem skoven jeg altid bagerst jeg vidste aldrig hvornår vi ville være fremme eller hvornår vi skulle hjem jeg skulle bare være tålmodig og ikke tale når jeg talte standsede shamanen op og han vendte sig ikke om men jeg kunne se at han så på mig han slog mig og så gik han videre på et tidspunkt når vi havde gået længe og langt nok skulle vi slukke faklerne stå stille og vente og da voksede skoven frem for mine øjne omridset af blade og grene stubbe og stammer trådte frem for mit blik skoven blev lysere lugtene bleve klarere jeg kunne se mine egne hænder jeg kunne mærke mig selv og da ville vi ikke gå længere end halvtreds skridt måske og så ville rævegraven være der det slog aldrig fejl shamanen pegede dér er et hul pegede dér er et hul pegede dér er et hul pegede pegede pegede han stillede sig selv ved det første hul han havde peget på mens den mindre dreng og jeg fandt stubbe og grene at stoppe i hullerne og ved det sidste hul på den anden side af rævegraven skulle vi tænde et bål og vifte med skind så røgen drev ned gennem bålet ned i hullet trængte ræven ud af sin grav og i hænderne på shamanen som ventede på den anden side når den kom ud kæmpede den den kæmpede for sit liv men shamanen holdt den i favnen og strøg den over ryggen og talte til den uden ord og efter en tid lå den der bare stille ikke hypnotiseret ikke skræmt og så kaldte han os hen og vi skulle lade ræven snuse til vores fingre og vi skulle sætte os ved siden af shamanen og vi skulle lægge vores højre hånd på rævens ryg og vi skulle mærke at den trak vejret og vi skulle trække vejret i samme åndedræt som den ræven talte indeni mig ræven talte ikke klare ord men den fortalte mig om skoven den fortalte mig om dyrene i skoven den fortalte mig om at jage og den fortalte mig om himlen og om jorden og så ville shamanen sætte ræven ned på jorden igen og den lille dreng og jeg blev bedt om at fjerne alle stubbe og forhindringer fra de andre huller og slukke bålet og så ville vi gå hjemad igen og jeg vidste at ræven så på mig mens jeg fulgte efter den lille dreng og shamanen jeg kunne mærke rævens blik og jeg gengældte det uden at vende mig om og halvtreds skridt længere fremme slog shamanen ild og vi tændte faklerne igen og skoven forsvandt omkring os og blev erstattet af tre snævre cirkler af lys (transskription af KALK-improvisation 19.3. 2000) tilbage til toppen



til Cirkel