Dagens Digt


		det synliges vorden
mandag UGE 04		det synliges vorden
	jeg tror det er herinde et sted desto mere man taler om kærligheden des mere rykker den ind i ordene det er ihvertfald tydeligt at flytter kærligheden fokus fra det rene ønske om balance til udvekslingen i ord til klarsynet eller dét man formidler som ånd eller andet eller den anden vej til jeg'ets glorie reproduktionen eller bygningen af rede så flytter også alt andet med altså hvis jeg ser på dig med kærlighed i mine øjne mens jeg fokuserer på mit underliv så læser du... ja hvad læser du? det ér herinde ét eller andet sted jeg kan mærke det på sproget og hvis jeg står ved baren og fylder det hele mens du demonstrerer dit forhold til din skaber ved at lade mig fylde så har du sét og jeg også eller hvad? jeg kunne invitere dig på middag det ved jeg men jeg har desværre en aftale med skoven men hvis du vil med er du velkommen men du må klare dig selv det kan du godt ikke? og mens jeg står her og ser dig ved jeg at du ser mig og jeg kan se at din rolle forhindrer dig i at handle så jeg ser bare på dig indimellem bekræfter og bekræfter indtil etellerandet sker er vi seriøse nok til at kunne begå os i hinandens selskab? ved vi hvem vi er blevet og hvordan vi er? hvad vi vil og hvem vi vil det med? hvem skal vi fortælle det til? hvem kan forstå det? jeg synes du er mægtig sød men det er ikke godt nok til dig det ér herinde men det lissom måske jeg selv må ind? taler du nu? Prøv igen jeg husker jeg holdt dig i mine arme det var en vinter vi havde været ude at skøjte vi stod under træet lige ved søen med dryppende næser og så på de andre termometeret på taget overfor viste 19 grader minus og du hakkede højlydt tænder vi ville ikke gå hjem heller ikke du jeg holdt dig i mine arme vi pakkede dig ind i min jakke så vi stod bryst mod bryst og mens varmen fordelte sig indtil vi begge var varme mistede jeg følelsen af dit hjertes banken og du mit jeg husker vi snakkede om det hele vejen hjem for til slut så at favne hinanden på selvsamme måde i glasskuret ved linie 11 lige om hjørnet fra hvor vi boede husker du dét? her er intet måske det slap ud da jeg gik ind? det er de færreste der regner den delte opmærksomhed for mindre vigtig end den totale øjeblikket for større end livet men sammen med dig eller uden dig for mig selv eller med dine øjne kiggende ud af rammer og paspartouter jeg lytter højlydt til hvert et ord du hvisker taler ikke ondt om de døde røde søde vores møde dit og mit hører en anden tid til (sidst revideret 26.01) tilbage til toppen



til Cirkel