fredag
UGE 52

 

jeg havde besøg i dag
af alle mine relationer
de kom
uanmeldt
men hjerteligt velkommne
hver og én

først dem der savnes
ikke så mange, men først

så dem hverdagen deles med
de tætteste
de varmeste
de senest tilkomne
de som fødte mig
de som fulgte mig
som kender mig
som også jeg kender
på lugt og farver og håb
og på tro
og deres tro på mig

og så manglede der nogen
og jeg begyndte at lede
men at lede hjalp intet blot vente
og vente
til selvstændigt elskende
dukkede op i horisonten
hilste på
og trak sig igen

og med dem kom og svandt også
afskyede og frygtede og elskede fra min skoletid
nu tilgivet og
endnu takket for alt

men nogen manglede stadig
som i en sugen eller i et træk
og nu belært spurgte jeg ikke
men ventede blot
og ventede længe
og der var tomt længe
ingen kom frem af det bølgende grå
men det sugede stadig
og trækker endnu
måske
de er massen af ansigter
jeg har leet og grædt med
skændtes og skildtes med
misundt og foragtet
ignoreret eller blot ladet være men

så lad dem da være her
de glemte
og ligeligt velkomne
som de sjæle i livet jeg ikke har mødt

men ud af alle kom ikke DU
trods vore år
og veje
og jeg savnde dig ikke
følte mig ikke forladt
så den største tak for besøget
giver jeg til dig
for at komme nu
som den sidste
prunkløs og uprætentiøs
dig selv

tak for besøget og
tak for det hele
til enhver

tilbage til toppen