Sociale Objekter (Social Objects)

I sociale fora, i sociale medier, er vel det meste vi gør blot undskyldninger for at mødes. Mødes i offentlighed på Facebook, mødes i anbefalingen af YouTube-videoen, mødes på stedet også i Foursquare, mødes i genoplevelsen på Flickr, mødes i tankens og definitionens udforskning på Quora, mødes, mødes i chatten sgu også, på Facebook og alle steder. Det handler om at mødes. Objekterne er Videoer, Mennesker, Spørgsmål/Svar, Steder, Fotos og Billedkunst, Musik, Deling, Begivenheder, Spil, LiveCast, TVradio, Præsentationer, Anbefalinger, Protester o.a.

Internet-Iværksættere er nødt til at stille sig 2 spørgsmål om Det Sociale Objekt: 1. ”Hvad er det, vi udbyder i den sociale agenda?” og 2. ”Er et helt nyt Socialt Objekt dét, der skal gøre vores lykke, kan vi koble Sociale Objekter sammen, eller byder vi os frem som et (bedre) alternativ til kendte Sociale Objekter?” Stiller man dem ikke, kan man ikke målrette sin start-up’s indpasning i konkurrencen om opmærksomhed.

Vil man gøre indtryk på Internetbrugere, skal man kunne noget: Indplacere sig som en skive i den samlede pølse af daglige handlemuligheder på Internettet. Forsøge at bevidsthedskoble de nye frembudte handlemuligheder med gammelkendte medier eller objekter. Blive anbefalet.

Det er hele verdens befolkning og deres anbefalinger, der rykker noget. Eller blot mængden af fluer på kagen. Facebook, der kunne hedde GlobeSite uden problemer, blev overvurderet på børsen, fordi ingen uden videre kan værdiansætte 1 milliard mennesker opkoblet i samme netværk. Det er 1 milliard mennesker, nogen KAN nå ved fordøren. Og DERES anbefalinger…

Hvad skal man med Sociale Objekter? Ikke noget. Men man kan tælle dem og se om tallet ændrer sig eller forsøge at ændre antallet selv. Blive en del af den Socialobjekt-celleding, som er i færd med at skabe den livsform, der allerede nu optræder som Nettets kollektive ubevidsthed. Og ud over at være nyder, som alle er, så servicere med tjenesteydelser eller kreativt indhold.

Sociale Objekter er er Nettets celler. Celler bliver til organer; på samme led, men omvendt bliver Sociale Objekter til Sociale Medier. Ikke som biologisk vækst fra lille til stor og væk, men født som fuldfærdig fleksibel idé gå fra tanke til anbefalinger eller meget stærkt ud i glemslen.

Vi ved endnu ikke, hvad vi skal eller kan med denne bevidsthed, når den vågner, men vi ved, at den består af os alle sammen. Indenfor dens ubevidsthed kan vi i dag bevæge os i massen ved entusiastisk fremstød eller frygtsom retræte og påvirke nogle af de andre, og af og til i processen trancendere lande, sprog- og kulturgrænser. I processen bliver flere og flere bevidste om fællesskabets evner til forandring og påvirkning.

Når Kollektivet, det fremmødte konsensus, bliver stort nok, mange nok, og vågner, er det pr.definition autonomt  – og hvad vil det så forholde sig til, ud over sig selv? Hvordan kan det dét? Er det dét, man forestiller sig er gud: Foreningen af intelligente, selvbevidste celler, som i kollektiv vil iværksætte skabelse og udforskning af hvadsomhelst, der er muligt at skabe eller forstå? Har et sådant væsen nogen sinde eksisteret? Eksisterer det allerede?

Det Sociale Net er stort set det meste, hvis man indregner kommentarmuligheder hvorsomhelst:

POEM: The Art Thing

the world ought to be / a safe place / the world / is never safe if / this is where this art thing / comes in / you have to make it safe / nobody cares how you do it / you just have to make it safe

http://www.youtube.com/watch?v=qfFUfpmBNfg

THE ART THING

I never understood
what this art thing was about
having been raised among books
two three four decades old
written for children I thought
the world ought to be
a safe place
and then I realised the world
is never safe if you think it is
this is where this art thing
comes in
you see
you have to make it safe
nobody cares how you do it
you just have to make it safe
and it seems
art is a bit like a lottery
there is a prize
and you go for the prize
and if you win
people listen to you
and you make the world
a little bit safer
because they trust you
not because of what you say
but because they trust you
you won this prize you see?
its an okay system
except when
the prize is not really a prize
but a wall
to prevent you
from seeing the real prize
you and everyone else
which wont be about money
but something else
something everyone needs to see
but somebody wont let you
so you have to climb the wall
while pretending
to streeeeetch on tiptoes
to reach the prize
and quite possibly
you cannot win the prize
when you have told
what is on the other side of the wall
at least not for a while
as everyone gets used to
what is on the other side
and then
for a while you can relax
if you want
and stay on the ground
and just pick at the prize
like your neighbour’s apples
hanging over the fence
and its okay
for a while
and then they become boring
and all the same
this is where art begins
I now realise
you don’t actually have to
eat all the apples
if you don’t like apples
its just an example