hvorfor krig?

 

The relative peace has had enormous benefits. Living standards have surged, with people living longer, healthier and more comfortable lives on average than their ancestors. In recent decades, the largest gains have come in lower-income countries. The decline in warfare has played a central role: By the start of this century, the rate at which people were dying in armed conflicts had fallen to the lowest level in recorded history, as Joshua Goldstein, Steven Pinker and other scholars have noted.

A Russian invasion of Ukraine would look like the kind of war that has been largely absent in the past 80 years and that was once common. It would involve a powerful nation setting out to expand its regional dominance by taking over a neighbor. A war like this — a voluntary war of aggression — would be a sign that Putin believed that Pax Americana was over and that the U.S., the European Union and their allies had become too weak to exact painful consequences.

New York Times, The Morning Newsletter 

 

Quora Q/A: Is Amanda Gorman the best poet the USA has?

– or does it matter?

Source: https://www.quora.com/Is-Amanda-Gorman-the-best-poet-the-USA-has/answer/Kenneth-Krabat-1

Look here, telling a story in 2017

TED talk | Using your voice is a political choice (Here she comes off as a bit too rehearsed)

Continue reading “Quora Q/A: Is Amanda Gorman the best poet the USA has?”

EU lægger sten i vejen for digitale US-spioner

– 1 persondataudnyttelses-enighed ad gangen

— inspiration: The European Parliament’s Court of Justice, re. Schrems II of July 2020 [PDF ruling]

Schrems II er…

Ja, Europa kunne ikke have, at USA’s internetfirmaer sendte persondata ud af EU, hvis de ikke under vedtagne aftaler kunne garantere for disse data. Og det kunne disse selskaber kun, hvis de befandt sig på en liste, The Privacy Shield fra 2016.

Denne liste har EUs domstol lige erklæret ugyldig. Dét er “Schrems II”-afgørelsen.

Denne afgørelse har implikationer for eks. SoMe-selskaber med servere i USA – Facebook, Google og lignende – samt hvad måske værre er: For sky-tjenester, der opbevarer “europæiske persondata” på servere i USA.

Continue reading “EU lægger sten i vejen for digitale US-spioner”

Book Expo America 2011- impressions (links)

Ebook Readers, Digital Books, Digital Content Publishing and Global Adaption of EPUB3!

from LinkedIn:

Hi everyone –

It was a busy week last week with BEA in full swing. It was great to see many of you at our meet-up on Wednesday at the Landmark Tavern. Thank you all who did attend, and for those who missed it, we’ll certainly be hosting more events soon.

Overall, the mood at BEA was very upbeat and by all accounts, most people felt this year was very active and well-attended. The switch back to three days (from last year’s truncated two day event) was also a welcome change and by all accounts it seems that many made use of the extra day on Thursday to wrap up important business. Continue reading “Book Expo America 2011- impressions (links)”

Poetic Justice. Really.

What happened to 22 young people, who trashed the home of Robert Frost, the poet.

Reading it I cried. Really.

A Case of Poetic Justice. Literally. [link]

Jay Parin, is the author of this real life story about poetic justice for 22 young people, who trashed the summer home of the famous poet Robert Frost. JP is also the author of (among many) a book about why poetry matters (in the general sense) – taking his cue from Robert Frost:

Meaning is the essence of life for humans. Well, probably for any lifeform capable of pondering its own existance… The connection between the mind’s enquiring eye and the depths of the emotional heart.

Without poetry, ie. the metaphors, which poetry is often full of, life becomes dull. Metaphors put the meaning into life through mental and emotional comparisons to other things we find meaningful. Poetry makes us stop and wonder, thereby infusing new and old with meaning – things, lifeform, emotions, observations, opinions, and all that takes place in green nature. The meaning is not necessarily embedded in poetry or in metaphors. Poetry and metaphor is just an aid to make us think. Poetry is a way. And not necessarily the road less travelled.

Before I began reading ebooks…

81 people on MobileRead forum polled about lending habits – before and after ebooks

Det er nok for tidligt at lave en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men den er da GODT NOK interessant! (Hvis den er sand…)

64% Før jeg begyndte at læse ebøger, lånte jeg stort set aldrig bøger på biblioteket Continue reading “Before I began reading ebooks…”

Når du sætter dig for at skrive et digt

Den tidligere amerikanske “hofdigter”, Charles Simic, har nogle enkle råd, der faktisk ikke er helt tossede. De er i hvert fald nede på jorden og til at gå til.

Du ved ikke bedre end andre, er ikke den eneste, der lider, digte behøver ikke være lange, sæt ord på dine indre billeder, sig ordene højt og brug dine ører, det du skriver nu kan tage måneder og år at gøre færdig, og det fordrer arbejde at få digtet til at kunne leve uden din hjælp.

Poet Laureate Charles Simic On Writing Poetry – Poetry (Library of Congress).

Læs mere om Simic

Monsters (2010)

Sympatisk low-budget xenofobi-science fiction i lav-tempo, der fint illustrerer USAs forhold til resten af verden.

kilde: https://www.imdb.com/title/tt1470827/

review: 8/10

Historien kort:

En amerikansk fotograf befinder sig i Mexico, og bliver af sin redaktør beordret til at efterspore avisejerens datter, og siden eskortere hende sikkert ud af landet. Fotografen er mere end en smule modvillig: Hér er han tæt på de fremmede livsformer, der har slået sig ned i Mexicos træbevoksede kystegne efter at være undsluppet fra en nedstyrtet NASA-sonde; skulle han ikke hellere gå på jagt efter fotos af disse frygtindgydende MONSTRE, der holder en hel verdensdel i frygt… Continue reading “Monsters (2010)”

washington, Peru, Kbh 5

Boris bedstefar. sovende
Chattede med Boris i dag. Min fotograf- og skulptørven fra Katalonien, som pt. bor (meget billigt i et hus, der skal rives ned om 6 måneder) i Barcelona. Vi talte om min mormor, som døde for nyligt og efterlod min 92-årige morfar til at skabe sig en ny tilværelse – ikke ganske villigt, og med (for) stor eftergivenhed fra min mor. Boris fortalte om sin bedstefar, som lige er blevet 100. Han bruger internettet, skriver mails og chatter, med “kartoffelhænder og gulerodsfingre”, og har generelt et godt og produktivt liv.
Jeg har skrevet breve til min morfar, mens jeg har været på rejse i Finland – ud fra devisen, at han skulle have noget at se frem til. Ikke om noget særligt, blot mine tanker om livet, om end med et fokus på at sige noget, der kunne få ham til at overveje sin egen situation. Når vi har været i rum sammen, har jeg ikke lagt fingrene imellem: Hvis han vil af sted herfra, vil jeg ikke forhindre ham i det. Men hvis han vil blive, skal han gøre det godt for sig selv. Han er naturligvis i sorg, og sorgen har 5 bestemte faser, som den sørgende gennemgår, hvoraf accepten af tabet også markerer overgangen til noget andet. Kan man acceptere tabet, er det muligt at begynde et nyt liv – kan man ikke, hænger man fast i dét, der var, og vil ikke kunne justere sig til de nye omstændigheder, som følger af… i det her tilfælde… dét ikke at have nogen at tale med i det daglige. Man bliver ensom. Måske bitter. Måske aggressiv. Måske dominerende og krævende. Alt sammen personlige udtryk, der bør undgås med alle midler. Derfor vil jeg tilbage til at skrive til ham – jeg skal trods alt være væk 3 måneder, og selvom det ikke bekymrer mig, om jeg har set ham for sidste gang (vi siger altid “på gensyn”), er det mit ønske, at han skal føle at jeg har ham med mig.
Jeg har ikke samme problemer med at ankomme til Washington DC som jeg havde sidste år, men min veninde er blevet fyret fra det store arkitektfirma, hun knoklede 11 timer i døgnet for. Og er derfor hjemme hele tiden. Så, jeg får ikke arbejdet.
Mit manuskript er blevet afvist af forlaget, jeg sendte det til, og det er derfor vigtigt for mig at blive færdig med det efterfølgende, inden tvivlen sætter ind. Til dét behøves arbejdsro; jeg er derfor meget på nettet. I surf og chat får jeg tænkt og fordøjet nogle af de tanker, der følger af at være et fremmed sted, samt fulgt op på overvejelserne om hvor pokker den filosofi hører hjemme, som maser sig ud igennem alt, hvad jeg siger: Jeg er jeg kan jeg vil jeg gør er ét.
Det er helt åbenlyst, at jeg endnu ikke er parat til direkte at skrive om det – måske bliver jeg det aldrig – men det er meget præsent. Og det er ikke determinisme – der er ingen forudbestemthed eller fastlagt skæbne i fremtiden, og det er ikke existentialisme… om end jeg for nyligt faldt over følgende udsagn af Sartre: “frihed er, hvad du gør med det, der er blevet gjort mod dig“. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er. Men det siger mig, at der ingen frihed ligger i at nå frem til den rigtigste løsning på et behov, en trang, et problem – hvis noget, ligger friheden kun i, om omverden vil tillade én at vedblive med at veje mulighederne op mod hinanden, indtil man når til det eneste rigtige at gøre – men det er samtidig heller ikke en forudbestemt skæbne, fordi verden og kosmos er i konstant flux og sørger for, at man hele tiden bliver præsenteret for nye udfordringer og nye fristelser. Det bedste udkomme på min filosofi er at blive glad for den, man er; næstbedst, at man accepterer løsningen på et givet problem, behov, whatever, fordi man har udryddet alle andre muligheder, og derigennem opnår muligheden for at acceptere sig selv.
Som det, man er vil kan gør.

Min veninde, der er indfødt amerikaner og en svamp hvad angår historiske og biografiske data, fortalte om et besøg, hun havde været på i Thomas Jefferson’s hus “Monticello”, som var under konstruktion i 30 år. Jo, huset er noget særligt, hvilket man kan forvisse sig om ved linket til huset selv, men det mest fascinerede ved hendes fortælling om besøget i huset på toppen af bakketoppen, husets særlige konstruktion, der ledte Thomas Jefferson arbejdsdag gennem alle husets rum i løbet af dagen, at han var medforfatter til Den Amerikanske Forfatning, men langt op i livet stadig havde 200 sorte slaver, at han fik 6 børn med sine hvide børns sorte nanny, at han som arkitekten, han var, designede ikke blot sit eget hus, men også det første universitet i Virginia, at han tilbragte sine sidste 30 år i relativ afsondrethed, og at hans gravsten ikke med ét ord nævner, at han havde været præsident… det mest fascinerende var hendes fotografiske hukommelse, hvormed hun begejstret førte mig gennem alle husets rum, så jeg følte, at jeg havde været til stede, som hun selv havde været det. Ganske unødvendigt følte hun det efterfølgende nødvendigt at vise mig de faktiske billeder – det var ved at spolere den store begejstringsbårne oplevelse, hun lige havde givet mig, og jeg måtte værge for mig og fortrække til computeren og min egen genfortælling…
Begejstring er min vej ind i verden, øje til øje. Det er stort set alt, jeg har at vurdere noget som helst med. Begejstring er liv og at være tæt på sig selv. Ægte begejstring, selvklart. For jeg forstår ikke, hvordan det kan gavne nogen ikke at være tæt på sig selv, ikke at kunne blive begejstret!?