Tag: tillid

de skal ikke noget specielt de grå dragere men de
bevæger sig hele tiden de er
et hav af bevægelse overalt indeni mig
jeg ved godt de er indeni men jeg
behøver dem alligevel
til at slippe væk

men de lyver alle sammen ingen af dem
ved hvor udgangen er de overtar bare
min bagage fra den forrige lille mand
der hellere end at høre mere på min mistro
gir mig fra sig til en anden som straks
begynder at gå i en helt anden retning
som om udgangen er relativ og ikke bestemt

det er min bagage! hør
det er min bagage men han går bare
som enhver af de andre
rundt mellem de andre som om
han ved hvorhen han er på vej og jeg
bare skal følge efter så går det alt sammen

lade nådesløs gå for ret
lade forretten vente på sig
lade ventesalen fyldes og tømmes
lade glasset vente på tomning eller fyldning
lade fuldskab være udtryk for mandsmod
lade sømænd ikke frygte havet
lade haven gro til og træerne bugne af frugt
lade omstændighederne modnes i tanken
lade tankerne løbe af med én
lade én være den eneste og de andre divertissement
lade alt diverst konvergere til slut
lade slutninger komme før begyndelser
lade begyndelsen vente på sig
lade sig falde i vandet og mig blive tilbage
lade mig blive tilbage og klokken slå
lade uret være kernen i enhver tid
lade tiderne komme os for øre med tidenlade forfaldet gøre rent bord
lade bordet stå på vuggende pæle
lade pælene slippe rebet og båden og barnet
lade børn gøre deres værste og bedste
lade bedste leve til det sidste suk
lade sidste mand række efter æg
lade æg
lade æg
lade geværer
og sigte!