det bedste menneske

ved foden af bjerget i Surco
hvor vejen slynger sig
gennem byen som altid sover
byen med sin fine nye plads
som ingen bruger ingen børn
leger på ved foden af bjerget
vil jeg hvile
undlade at drikke vand
undlade at skifte sko
undlade at være nysgerrig at føle mig hjælpsom
føle mig fortravlet
på vej et andet sted hen i størst mulig hast
skide på dem som har det vanskeligere end jeg
lade som om jeg ikke hører
når nogen spørger what IS my name
where DO I come from
der er ingen grund til at leve i Surco
energien suges af menneskene
historien suger menneskene
og min hér er endnu kun
ti minutter lang
så jeg øver mig jeg øver mig
på VIL i ti minutter til så

nu er jeg
parat til at bestige bjerget
være det bedste menneske
jeg kan være

nok
det skal være nok
jeg er sulten
igen vi spiser først
på toppen


washington, Lima, Kbh 12 – solenergi, tillid og bæredygtighed

Der er mange måder at hjælpe på. En af dem er at gøre folk i stand til at udnytte de ressourcer, de i forvejen besidder. Gøre dem selvhjulpne. På trods af risikoen for at blive negativt påvirket af inkompetent “hjælp” er sådan hjælp langt at foretrække frem for den type, hvor nogen tager over, eller bare langer penge eller varer over disken og forventer at modtageren vil forvalte det uselvisk og rationelt, for så at blive sur og trække hjælpen tilbage, når opførsel eller taknemmelighed ikke svarer til forventningerne.

Inti Killa hedder en lille hjælpegruppe her i Villa el Salvador. De forsøger sig med “sustainable tourism” – “bæredygtig turisme” – dvs. noget i retning af ovenstående: Turisme, der ikke tilfører nye, urimelige krav til det område, der tilføres turister, og dels tvinger turisterne til at acceptere rejsemålets hverdag, dels hjælper rejsemålets beboere til at forholde sig “normalt” til de ankommende, og ikke ligge på maven for dem. Continue reading “washington, Lima, Kbh 12 – solenergi, tillid og bæredygtighed”

Time Travel, a vent for loss of control

Humans can do anything, they can think. Or they will change their thinking.

 

THIS IS A WORK IN PROGRESS

* MOVIES INVOLVING TRAVELLING IN TIME by way of propulsion, magic, sleep, hypnotism, ”time machine”, worm holes, body hopping, ”sudden temporal phenomemen”, weather penomenen, reception of sent data from the future a.o.

Time Travelling expresses control over the progression of Time, oftenmost perceived as the image handed down by Marcus Aurelius: Water flowing towards the sea as a river that never repeats itself – in either direction it is at any given point different from adjoing points. To most people it feels natural to perceive time, ie. human life, with an ending and a beginning, the beginning being uncontrollably lost to us, but the ending, or the way to the ending, everything that is meant by the word ”control”: The open vista of opportunities and possibilities, of which we will try to ensure a handfull of those most interesting to us and most needed for survival. And when we succeed in our endeavours, we are in control. When we do not succeed, we have lost control.

Time Travel is a vent for loss of control: Continue reading “Time Travel, a vent for loss of control”