- “Godt at se dig” er et eksempel på en enkelt frase, der kan beskrive og udtrykke et menneske, til hjælp for kontinuérlig skabelse af dette menneske.
- Kontinuérligt: Hvordan vil “godt at se dig” håndtere eller udtrykke sig i dénne situation?
—
politisk idé: Afvise at straffe. Gå mere konkret til værks med konfrontationer mellem overgrebsmand og offer, konkret og fantasifuldt. Myndigheder som mennesker.
—
prosa-idé: kun indtil en vis alder vil en forlods synops af en historie være lig synopsen af historien, når den er skrevet.
En historie kan ikke handle om noget, før den er skrevet. En synops forud for skrivning er en historie i sig selv. Som så muligvis kan udbygges til en større fortælling, der forbliver tro mod synopsen.
skrive en række synopser=historier, der kun findes i deres komprimerede form. (Skulle tanken, at det levede liv og kaos og virkelighedens tiltrækninger nok vil folde dem ud ganske anderledes end beskrevet, lægge et spor ud, gør det ikke noget).
—
politisk idé: ALLE skal aftjene samfundstjeneste mindst 1 gang årligt og man kan ikke betale sig fra det. Hvis en person er syg nok til udeblive, nær-terminal eller særligt handicappet, skal vedkommende have en autorisation fra en læge, der angiver den præcis årsag til uarbejdsdygtighed. Det er alle de jobs, der kun er (det vi kaldte) ufaglærte arbejdere til – folk, som med kort varsel kan sættes ind i et forløb, ergonomi osv. Det er givet, at højere uddannede kan varetage disse jobs mindst lige så godt som alle andre, og at ALLE behøves. Man kan vælge jobkategori, med mennesker, uden mennesker, betjening, skabelse, forbrug, bortskaffelse, eller ikke nærmere specificere, hvad det skal være. De mennesker som frivilligt vælger at være i disse stillinger belønnes med uddannelse, kurser, støtte til deres børns skolegang, tidligere pension hvis ønsket, og behøver ikke aftjene værnepligt i et andet socialfag, men kan, hvis de ønsker det. Formålet er at få udfyldt det socialt understøttede samfunds definerede behov for bundlinie, uden at det koster andet end alle mennesker og alle virksomheder (pr. person) en uges fravær fra det normale job om året.
Q: Hvor mange mandetimer anvendes årligt til omtalte stillinger , og hvor mange behøves, efter hvilke kriterier? Kunne disse stillinger gøre tingene bedre, hvis de havde mere mandskab – ville pasninger og den slags blive mere omsorgsfulde, mere nærværende, af flere folk til deljobs’ne?
Mulige konsekvenser: Denne type stillinger vil, i kraft af fordele til og uddannelser af disse fast-arbejdende, hæves i status. Mange vil sikkert frygte et idiokrati, stærkere centralstyring osv., men da udgangspunktet er respekt, og at det er tanken at alle skal vænne sig til tanken om fysisk at bidrag til alle samfundets livsnødvendige! funktioner fra barnsben af, bliver dét blot endnu en programmering i vores forståelse af samfundet. “Nej, jeg kan ikke dén uge – jeg har samfundstjeneste”.
—
Spil-idé: terminalkort: Hvem er mest nærdød ? (spillekort hvor man udlægger sygdomme og deres terminalitet ud mod hinanden, og spiller om at få flest dødelige sygdomme.)
—
Site-idé: skills: et site, hvor man splitter alle sine evner op i bestanddele og udbyder dem, så folk kan finde hjælp i nærheden, f.eks. via pda. (Problemerne omkring, hvem der vil hjælpe hvem hvornår, overlades til fremtiden og sund fornuft.)