LIVE bogreception i det virtuelle rum 29. maj 2011.

12-14 på uStream er afsat en kanal til live streaming fra bogreception m/ chatkanal. Hjertelig deltagelse velkommen.

Og så har jeg tænkt mig at blive klippet live. Behøver pt. en langhårs-klippekyndig med to timers tid i Roskildeområdet 29. maj 12-14, som er villig også til at være på globalt TV som frisør.

LIVE bogreception i det virtuelle rum er facebookadressen for invitationen. Man behøver ikke være ven med mig på fjæset (=se invitationen dér) for at deltage i modtagelse af transmissionen. Det er nok, at man mellem 12 og 14 på dagen sætter sig mageligt til rette med kølige drikke til det varme vejr og husker parasollen som værn mod Ozonhullets nederdrægtigheder. Læs videre “LIVE bogreception i det virtuelle rum 29. maj 2011.”

Bog-apps: Reklame eller selvstændig udgivelse?

Hvad en bog-app er i dag kan snart ændre sig: Apple er på vej med skarpere retningslinier for krav om interaktion og selvstændige udgivelser.

 

Nogle forlæggere betragter app’en som en måde at promovere allerede etablerede forfattere på; andre ser det som en selvstændig “udgivelse”, der forøger en forfatters virkefelt.

Der er, hvis ikke direkte stor forvirring, så ikke den store enighed om, hvad man skal betragte en app som, men det kan snart ændre sig: Det forlyder, at Apple er på vej med skarpere restriktioner om, hvad der kan sælges i deres App Store. I dag er det meget almindeligt, at forlag blot omformer en bog til en app og så håber, at den ikke drukner i udbudet af apps, men med tiden vil kravet givet blive større interaktivitet og selvstændige udgivelser, hvis bøger og boglignende objekter skal kunne sælges gennem App Store. (Husk, at der findes en selvstændig App-Verden for jailbroken Apple-mobil-tingester).

Indlægget rummer interviews med forskellige store og større forlag om strategien ift. brugen af apps.


Kenneth Krabat 29.12. 2010

How Publishers Are Tackling the App Question.

BARMFANG

jeg ser på et billede som dét her – ikke porno, måske sælger det porno, måske er det blikfang for noget andet, hvem ved – dét jeg ser, er en kvinde med en stor barm, som er præsenteret, fremvist, af et snit i sit tøj, som hun måske, måske ikke, selv har valgt, på en sådan måde, at formen på barmen optimeres i retning af det absolutte: så stram som muligt, så stor som mulig, så synlig som mulig, inden for rammerne af hvad hendes barm og materialet kan sammen.

Muligvis skal hun eksemplificere noget – amning, bryster par excellence oa., Eller måske være et skræmmebillede. Eller et stereotypt billede på en stærk, selvstændig kvinde – eller en ironisk reklamekampagne – eller en selvhøjtidelig reklamekampagne… Men det er ikke til at vide, om billedet er stjålet ud af en anden kontekst, en mere privat kontekst, i hvilken hendes fremtoning ville passe og ikke være eksempel på andet end dét, som kontekstens regler og rammer angav som mulighed og begrænsning.

Fokuserer jeg på mængden af elementer i billedet, rummer billedet ikke meget andet distinkt end bryster og solbriller, muligvis hår og hårets længde (dét tager vi ikke med), hvorved solbrillerne bliver ret signifikante i ligningen, Men uanset omfanget af synlighed i billedet, kan hendes solbriller ikke analyseres til at angive, at hun ikke ønsker at se folk i øjnene, eller at hun bruger tildækningen til at forblive i eller bevare en rolle, eller noget tredje fjerde femte, idet konteksten som sagt ovenfor ikke kendes. De kan kun konstateres at skjule hendes øjne, således at noget ud over (illusionen om) de fuldt nøgne bryster er skjult.

Det er derfor stort set kun muligt at konstatere, at et menneske, en kvinde, iført svært gennemsigtige solbriller, fremviser sin næsten nøgne barm. Hvis man aldrig havde set en kvinde før, ville man ikke engang kunne sige dét.

Dog – fordi hun og hendes fremtoning anes at tale til en forbruger eller forbrugergruppe, en modtager eller modtagergruppe, siger analysen at hun og hendes barm – synligt, som blikfang, reklame … anvendes til at sige, jeg ved ikke hvad. Og fordi jeg ikke evner at reagere klart på nogen af signalerne i billedet, stor barm, synlig barm, usynligt menneske, synlig kvinde, finder jeg heller ikke ud af det hvem afsenderen er. Eller websitet. Eller hvem afsenderne tror billedets ‘modtagere’ er.

Men jeg ved, at fotoet findes. Og er af den opfattelse, at nogen forsøger at trække mig til sig. Uden rigtig at arbejde på det. Dét er alt..

Produktionen af “alle veje fører til Magtenbølle”

Mit svendestykke af en bog, tror jeg. Udgivelsen blev fulgt på vejen af et præsentationssamarbejde med generøse Henrik Hannibal, som udmundede i “Magtenbølleturen”, 8 performanceteater-busture rundt om Københavns centrum á 20 minutter, hvor 15 mennesker gjorde deres ypperligste for at fremstille bogens essens (se “natten swingede langsomt”).

magtenbølle-dagbog 1992-1994 – om livet rundt og op til endelig at finde et forlag – Gyldendal … – for så at få bogen antaget uden at nogen pillede i den.

alle veje fører til magtenbølleBETA, Sidste betaversion af bogen, før den endelige udlugning, dec. 1993 [pdf]

alle veje fører til magtenbølle, trykfærdig version, uden endelig boglayout, juni 1994 [pdf]

Natten swingede langsomt, “livspoetik” (1994) – Om den fælles rejse, vi gør hver for sig; der også er en redegørelse af, hvad Magtenbøllekonceptet er, som det kom til udtryk i Magtenbølleturene omkring København. Første forsøg på en poetik, eller poetikken lige da.

Omstigning til verdensforståelsen” – foromtale af Magtenbølleturen i Politiken

Anmeldelser af alle veje…

det uundfangne barn (1994, Bogmarkedet 35/36) [pdf] – i forbindelse med lancering af “alle veje fører til magtenbølle)

Magtenbøllehymnen [musik: Henrik Hannibal, tekst: Kenneth Krabat] [links følger]

Magtenbøllekataloget [link følger]

Det grædende Barn [link følger]

Program [link følger]

Præsentation til at skaffe midler med [link følger]

Carlsbergs Idélegat [link følger]