Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.

Til de store skal mere gives.

Share

Med nye afgifter på titler fra årsskifte 2014/15 har Publizon ryddet ud i forestillingen om, at ebøger kunne være gratis til salg for evigt: Nu skal man betale for bare at have en titel i deres database. Og ikke først, når bogen sælges! Læs videre “Nye gebyrer på ebøger i eDistribution.”

Mit sidste ebogsindlæg bukker og takker og går ud.

En anden kan være faklen nu.

Share

 

August 2010 blev jeg chokeret over, så dårligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et år og ni måneder har der på forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en række indlæg om ebøger stået:

EMNET ER EBØGER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end på forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som ebøger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet på en anden måde.

Forlæggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogslæserdimser har været så relativt længe undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den første bro: At ebogens side (på e-Ink-læsere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har følt, at processen også var min proces – mit udtryk som digter, der var på spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage højde for papirbogsvaner og muligheder.

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller ebøger fra papirbøger: En ebogslæsermaskine har en fikseret skærm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville større kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.

Flere har i processen været mig en torn i røven, på godt og ondt:

De kodefolk fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og følgende tab af krop ved det mistede åndedræt i teksten, og i dag næsten 2 år senere stadig ikke udviser interesse i at forstå, men blot angiver tværformat (horisontal skærm) som løsningen på problematikken.

Alle dem, der ikke svarede tilbage.

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig går op i indholdsdelen ved ebøger.

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at forsøge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skalérbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forstørre ud over skærmens størrelse (ved at gøre siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litterære udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige på i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed i forhold til at pisse på Publizon og eReolen. Men jeg forstår dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller være kritisk. For selvfølgelig er der en fødekæde, man ikke umiddelbart kan se.

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien at angive, at ebogsudviklingen er på sin plads og i orden, nu industrien formatmæssigt har valgt side, eller gennem hån snarere end dialog om unøjagtigheder i mine analyser af offentligt utilgængelige processer og planer at forsøge at få mig til at klappe i.

De af mine kolleger, der ikke forstår problematikken, og ikke forsøger at forstå den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.

Steffen Sørensen fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at forsøge at respektere, hvor jeg er i forståelse og fremtoning; for at omtale fejl og mangler i min kritik af eReolen og så klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige årsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udlåne – nægter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (skønt selvudgivende forfattere ikke er påtvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end værdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (måske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver, kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkræve udgivere en højere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, så man kan nemt forestille sig, at næppe deres udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor håbe på vandtætte skotter ml. Gyldendal/L&R og Publizon – men forsøger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at øge den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.

Digteren Erik Scherz Andersen, der har rystet på hovedet over mit vedholdende forsøg på at få ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at være upræcis (tak for dét).

Forlæggerforeningens invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forlæggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forlæggere er nødt til at fokusere på det nu-og-hér indtægtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller/og idéer. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i læssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogrammører og -hackere, digtere, boghandlere, ebogslæsende, bibliotekarer, elæsende pensionister, elæsende teens og præteens, politikere, sælgere, alle med nedfældet mødeaktivitet og alle med skriftlig åre, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forlæggerforeningens direkte behov for svar på investeringsspørgsmål.

Mine gode venner og elæsere, som gennem 21 måneder har støttet med artikeladgang, egne artikler og blogindlæg, og lagt øre og øjne til, hérunder regnet især min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner Henning Wettendorff fra firmaet Cella.dk, og forfatter og forlægger Hugo Hørlych Carlsen.

Jeg har virkelig mange gang tvivlet på, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller om jeg var i nærheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er måske derfor mest romantisk i mit behov for at få movers til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestræbe en fastholdelse af kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts åndedræt skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet læser- eller maskinkorrigerende ombrud.

Med tilkomsten af computeren og Internettet som produktions- og distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller følt behovet for det før. Der går klart noget tid, før en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere føje sig mediets muligheder, selvfølgelig. Hvilket ér godt for dém, der opdager mulighederne i dag eller har været med nogle år – men jeg delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst formål om at tilføre Internettet poetisk og dansk indhold for dansklæsende. At jeg står som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift på den nuværende udviklingsmæssige skillelinie ml. papirbogstænkning og ebogstænkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, præget som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.

Hvor det går hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste år af diverse hardwarefabrikanter fået tilføjet ikke-indtænkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter på bestemte ebogslæsemaskiner, og for Apple iPads del låser formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke set endnu. Givet heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – håber jeg da; det ville være sindssvagt ærgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle være de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.

Endnu er de fleste hændelser i den digitale verden usikre oversættelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil længe endnu reflektere tilbage på forfatternes tænkning, når de forestiller sig tekstens udformning. For de nuværende mange ren-tekst-fortællere betyder problematikken dog mindre eller intet. For dem derimod, som fremover tænker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begrænsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og følelsernes billeder – præcis som visheden om mulighederne ved en papirbogs størrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv før samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner på et kommunikativt plan. Nu designer man både papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilfælde 6 udseendesmæssigt forskellige udgaver.

Papirbøger rummer koder for troværdighed og passion og nøjagtighed og fantasi og inderlighed og spænding og væsentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile følelse af papiret, bogens vægt, og ikke sjældent dens lugt, og dens smag (!), måden siderne bladrer på, måden de bliver liggende på, mens man læser, hvor let papiret krøller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk. Disse parametre skal vi til at genlære i forhold til ebøger. Hen ad vejen, mens vi afprøver forskellige ebogslæserapparater.

Som forfattere, designere og udgivere er vi nødt til at tænke i egnethed – hvilken tekst skal på hvilken maskine og med hvilket udstyr – hvis vi ønsker at gå bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 formår ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end én, som papirbogen er én arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme skæring af hjørner – der vil kun blive givet ved edøren ved ganske særlige lejligheder: sikre forfattere, støttede udgivelser, vanities… Hen over dette spektrum af forskelligartede læseoplevelser, på forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens troværdighed som (et) udtryk, der bærer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.

Men, hvem ved? Måske ender industrien og læsere op med kun to ebogslæseenheder, som Steffen Sørensen for nyligt halv-spåede ved erfa-mødet i Forlæggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten AZW eller EPUB til hhv. Amazons ebøger og til resten af verden. Måske varer dét blot nogle år endnu. Måske holder vi helt op med at tænke på digitale tekster som bøger; måske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi gør til tekst på papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre primære indholdsskaber – og læser/modtager af indhold er i hvert fald ikke udtømte. På ingen måde.

Og hvad angår den nuværende forlagsbranches mulighed for at være med på dén galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter/læser fremover i højere grad end nu vil være som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg kørte taxa:

  • Dét, jeg personligt bragte med ind i vognen, var dét jeg fik ud af mine kunder – glæde, aggression, sorg, sløvhed, træthed, lukkethed…
  • Glade kunder giver drikkepenge.
  • Drikkepengene gør honoraret for lavtlønsjobbet tåleligt.

Så kan I tænke lidt over dén.

Tak for nu.

 

Biblioteker på afveje

Leder fra seneste nummer af brancheforeningens magasin, “Bogmarkedet”.

Share

 

På eReolen.dk, bibliotekernes, de store forlags og distributionsselskabernes fælles eUdlånsprojekt, ses en udlånsknap, en prøveknap og en købeknap.

Jeg er ikke den eneste, som har undret sig over, hvad købeknappen gør dér, sammen med låneknappen, og hvem der skulle tjene pengene på salget.

Læs lederen i seneste nummer af Bogmarkedet: Biblioteker på afveje – 17.11.2011


Den Danske Drøm – ebøger i udlån for erhverslivets vogn?

Skal biblioteksudlånet af danske forlags ebøger bestemmes af markedskræfterne?

Share

 

“Et interessant partnerskab har set dagens lys. Det drejer sig om den amerikanske distributør OverDrive (der distribuerer e-bøger og lydbøger til en række amerikanske biblioteker) og Amazon Kindle.

Partnerskabet betyder at man som amerikansk borger ved de biblioteker der har købt abonnement til OverDrive-servicen nu også kan tilgå indholdet via Amazon Kindle.”

via Amazon drukner bibliotekerne.

Og det er der mange fordele ved. For Amazon og OverDrive. Og, kunne de merkantilt indstillede hævde, for bibliotekernes lånere også, fordi de jo netop gratis kan låne ebøger og tillige få mulighed for at købe andre med et enkelt klik på deres Kindle.

At spænde bibliotekerne for erhvervslivets vogn fungerer nok fint som tanke i USA, men dén afhængighed af markedet fører kun én vej: Bestsellerisme, bestsellerisme, bestsellerisme. Helt i tråd med den amerikanske drøm*.

Men den danske drøm er anderledes, er den ikke? Og Gyldendals elæser er ingen Kindle, vel?


*Den Amerikanske Drøm kan opsummeres i få ord: “Frihed er fraværet af tvang samt muligheden for at tilvælge intelligent” (Kardinal Nicolaus af Cusa). Men hvad er fravær af tvang? Er det, at det aldrig regner dér, hvor man selv er, hvis man ikke har behov for regn? Eller er det at acceptere modstand fra menneskene, naturen og omstændighederne, som ikke søger at dominere, fortære og tryne, hvilket betyder at man er nødt til at oppe sig for at forstå sammenhængene, man selv befinder sig i?! Retorisk spørgsmål er det:

Det amerikanske samfund er bygget på en tolkning  af “frihed” i betydningen “uden styring af markedskræfterne” = intet fællesskab, blot alles kamp med og mod alle.

Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet

Publizon forandrer beregningsgrundlaget for transaktion af ebøger. Et lille “tweak” af enorme proportioner!

Share

 

Når nu man har Publizon, et clearinghouse for ebøger, der arbejder sig sikkert ind på et monopol på formidling til eboghandlere, og “man” er Gyldendal, Lindhardt & Ringhof m.fl., og Gyldendal sænker prisen på ebøger til under den “magiske grænse” på 100 kr., og man gerne vil være sikker på at have indkomst, uanset hvordan markedet bugter sig, så lægger man da bare tabet ud på alle de mindre forlag, på alle eforfattere og på ebogkøberne. Selvfølgelig, hvad ellers!?

Sagen er den, at Publizon efter 1. juli ændrer sine transaktionsbetingelser. De beskriver det selv i deres distributionsaftale pr. 1.4. 2011:

Til og med 30. juni 2011 tillægges Nettoprisen et transaktionsgebyr på 5%.

Fra 1. juli 2011 beregnes et transaktionsgebyr på 5% af Nettoprisen.

Det er ikke lige til at gennemskue konsekvenserne, men med endnu et eksempel fra deres eget materiale:

Altså:

  1. Nettoprisen plus transaktionspris er pt., hvad boghandleren skal betale – fra og med 1/7 bliver nettopris og eboghandlerens indkøbspris det samme.
  2. Hvis et forlag skal kompenseres det samme af eboghandlerne for hver solgt bog, er det nødt til at hæve nettoprisen på sine bøger
  3. At forlaget må hæve sin nettopris indvirker ikke direkte på udsalgsprisen hos boghandleren, men forlaget får mindre for salget (Publizons andel for transaktionen flyttes fra at blive en del af boghandlerens pris til at være en del af forlagets pris).
  4. Når det handler om ebøger, har det hidtil været nettoprisen, eforfatterne får royalty af. Med Publizons træk, vil alle ebogskontrakter i Danmark skulle genforhandles, så forfatterne får royalty af forlagets nettokompensation, snarere end nettoprisen – fordi forlaget ellers ville tabe ved denne omlægning.

Den åbenlyse vinder i det her er selvfølgelig Publizon, samt Publizons ejere – “erfarne aktører i den danske forlagsbranche“, som der står på Publizons hjemmeside.

De åbenlyse tabere er danske eforfattere, dansk forfatterforening og i sidste ende forbrugerne, som ikke blot grad er underlagt bestsellerismen, der fødes af overvægtigt fokus på salgsalgsalg frem for INDHOLD, men også må finde sig i endnu højere priser på alle ikke-bestsellerbøger (smalle bøger), fordi forlaget ikke har meget at give af her.

Lige nu ser det altså sådan her ud:

  • Publizon har snart monopol på distribution af ebøger til eboghandlere
  • Gyldendal et. al. ejer Publizon
  • Publizon ændrer beregningsgrundlaget for deres transaktionspris.
  • Gyldendal sænker priserne på deres ebøger
  • Alle landets forlag må hæve deres nettopriser som følge af Publizons prisomlægning for ikke at tabe på det
  • Alle landets eforfattere får mere i royalty af nettoprisen på deres ebøger ELLER ebogskontrakterne må skulle genforhandles til at afspejle omlægningen af Publizons transaktionsgebyr.

SPEKULATION

Gæt: Gyldendal et. al. har særaftale/mængdeaftale med Publizon.

Gæt: Gyldendal et. al. har mere end en finger med i spillet på Publizons transaktions-prisforøgelse.

Hvis man var i godt humør

Kan det tænkes, at det her er Publizon/Gyldendal et.al’s generøse royaltyforøgelse til alle landets eforfattere på vegne af alle danske forlag?

  1. Udsalgsprisen ændrer sig ikke – det er da godt for forbrugerne!!
  2. Forlagene tjener kun en lille bitte smule mindre pr solgt bog – det er ikke så slemt… og de kan så bare hæve nettoprisen en lille bitte smule mere for at kompensere for det
  3. Forfatterne får større grundlag for deres royaltyberegning – det er da SUPER for dem!

Hvis IKKE man er i godt humør

hvad er der så galt???

  1. Den gamle Publizon-model: En forfatter får 25% af nettoprisen på Kr. 100 = 25 kr/solgt bog
  2. Den nye model: Hér får forfatteren 25% af Kr. 105, hvis forlaget skal holde prisen = 26,25/solgt bog
  3. Den nye model: Her får forlaget Kr. 5,25 mindre pr. solgt bog, men skal betale forfatteren 1,25 mere! En klar mindreindtjening på Kr. 6,50/solgt bog

Hvor mon forlaget vil hente de 6,50 kr. mindre? Mon ikke det bliver hos forbrugerne eller ved krav om genforhandling af ebogsaftalen af 20 sept. 2009, som udtrykkeligt specificerer nettoprisen som royaltygrundlaget? Og det samme hér, i UBVA-aftalen (Dansk Forfatterforening, Forlæggerforeningen og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde/UBVA).

Det må være rigtig spændende at være i bogbranchen pt. Især for en forretningsmand:

Forretningsmodellerne er ukonsoliderede og der er mange chancer for nye spillere at influere på det fremtidige konsoliderede udkomme, mestendel nationalt, men måske også globalt. Men for mange mennesker betyder begrebet “litteratur” noget ubesmittet. Det befinder sig i grænselandet mellem kunst og vare – og hvis bogbranchens økonomer ikke forstår at betræde denne grænse med tilstrækkelig forsigtighed, kan de tabe hele branchen på gulvet. Det kan blive vigtigere at læse, end hvad man læser; antallet af solgte bøger kan opfattes som vigtigere end hvilke forfattere og hvor stor diversitet – som f.eks. er det, der trækker overskrifter i USA. Og danske aviser er godt med på dét beat – kvantitet er det nye sort, som man siger.

Det KAN godt tænkes, at kampen for at blive på bogmarkedet i disse tider er hårdere, end det ser ud til. Men for mig, der er forfatter og interesseret i det bedste for primært litteraturen, sekundært indtjeningen (hvis man kan tillade sig sådan adskillelse), er det både sørgeligt og interessant at se, hvad sådant lille “tweak” af et beregningsgrundlag kan have af konsekvenser for en hel nation:

At Publizon (Gyldendal et.al.) sænker prisen på ebøger til gavn for salget af deres egne forfattere og ebogssalget af underholdningslitteratur som hele, og så spytter underhånds på alle andre forlag og på forfatterne generelt og på samtlige nutidige og fremtidige forbrugere ved Publizons beregningsomlægning (også direkte til Gyldendals fordel) at forårsage rav i hele branchen, er… oprørende! Nogen kalder det forretning. Man kunne også kalde det hykleri. Eller reelt set umaskeret leg med indtægtsgrundlaget for landets forfattere, ansvarsløs leg med den fremtidige kvalitet af ebogsudgivelser, måske gennemtvingelse af indtjeningsfokuserings-forandring for forfattere, så de skriver noget, der bedre passer tanken om massesalg og flytter fokus på færre forlag/færre titler…

Der er så mange konsekvenser af deres lille smarte indtjeningsforøgelse, deres lille “tweak”, at det er uhyrligt, at de bare kan gøre det, uimodsagt!

Men hvad skal dog det gamle, hæderkronede forlag gøre for at blive en effektiv markedsspiller, når det altid har fremstået som top of the pops, klassens pæne dreng og stedet for De, Dem og Deres i armslængde af adskillige Majestæter?!

Det må vel bare træde i karakter, kaste det pæne af sig og melde rent ud…

Jeg tror sgu bare ikke, at de tør. De gør det bare på den her måde. Pisser i drikkevandet. Og så fuck dem længere ned ad åen.

Update: Det slår mig, at flytningen af indtægt fra forlagene over til Publizon er en sikring af de sikre indtægter – uanset hvor mange små forlag og selvudgivere, der dukker op, skal de alle omkring Publizon (og lignende clearing houses), så dér er en sikker indtægt for Gyldendal og de andre store, danske forlag.

Update:  Jeg kan ikke regne – beløbet, forlagene tjener mindre er 1,25 mere til forfatterne plus 5,25 mindre pga. Publizons prisomlægning – det bliver 6,50 og ikke 4 kr. !

ebogudlånsaftaler: indavl, idiokrati og diversitetsfjendskhed

Forlæggerforeningen vil hellere ødelægge dansk Litteratur end være årsag til ringere indtjening for forlagene.

Share

Forlagsbranchen er godt 500 år gammel.

Holdningsmæssigt er den indavlet lavadel, der stadig betragter sig selv som bærere af de højeste dyder. Konfronteret med internettets gratiskultur har de kutteklædte bogdisciple ingen større visioner for almenvældet end at skære lunser af deres egne gudssønner – ved at få forfattere til at afgive deres digitale rettigheder, ved at forhindre forfattere i at få del i udlån af ebøger via danske biblioteker OG ved – via Forlæggerforeningen – inddirekte at true hele Danmark med afskaffelsen af biblioteksstøtten til forfatterne ved direkte at true Dansk Forfatterforening med, at EU kunne få den tanke at omstøde dommen fra et par år siden, der anerkendte Bibliotekspengene som kulturstøtte snarere end vederlag til forfatterne… såfremt i fald Dansk Forfatterforening fastholder, at ebøger skal inddrages i den undtagelse i Ophavsretsloven, som tillader bibliotekerne udlån af fysiske bøger.

Lang sætning, hold en pause hér

Det sidste, én gang til: Danske forlæggere truer Hele Danmarks Befolkning med at få EU til at genoverveje sin dom om, at vores biblioteksmidler til forfatterne ikke er konkurrenceforvridende – hvis ikke bibliotekerne (=forfatterne) holder fingrene fra ebøgerne!

Ikke blot er sådan akulturel selvfokuseren forkastelig i en grad, der får mig til at rødme af harme; jeg mener, vi taler en ødelæggelse af leve- og arbejdsgrundlaget for 90% af danske forfattere, økonomisk umynddiggørelse af alt andet end bestsellerisme, elitisering af forfattere efter salgstal snarere end indhold, kompentence, visioner, og tyveri fra hele befolkningen af tankebredde, diversitet, pionerarbejde.

Nej, sådan sladren til læreren, så INGEN kommer på lejrskole, når ikke alle må, er ikke blot forkastelig. Det er også dybt ubegavet.

Pfff! jeg spytter for jeres fødder. I købmænd af ringe visioner. (Men sådan er det nok med de fleste købmænd?)

via Forlæggerforeningens nyhedsside [pdf]
eller hérfra

Samtidig ved jeg ikke helt, om jeg skal lade Dansk Forfatterforening slippe. Men det er jo faktisk sådan, at hvert eneste år ønsker kulturministeren at skære i støtten til forfatterne. Og hvert eneste år er de to forfatterforeninger tvungne til at tigge kulturministeren om ikke at skære i støtten til forfatterne. Uden at have noget at bytte med. (Forfattere kan ikke strejke, og er mere lig selvstændige hvad angår solidaritet og fælles fodslag). Der er kun appellen om ikke at udhule dansk kulturliv ved at fjerne mulighederne for et diverst litteraturliv.

Dansk Forfatterforening er ikke præget af tyngende visioner for fremtiden. De Skønlitterære Forfattere heller ikke. Faktisk er det utroligt, at så mange begavede og erfarne tænkere og skrivere ikke er i stand til at fremarbejde en vision for bøgernes distribution og forfatternes levebrød. (For det er ikke bare et spørgsmål om selvpublicering – det kan kun de største bestsellerforfattere slippe af sted med.) Hvor er tankerne for fremtiden?

Det er meget enkelt, og det er dét, der er så forstemmende: Dansk Forfatterforening v/ deres talsmand og -kvinde er ikke interesserede i at give fjenden våben i hånd. (Fjenden er kulturministeriets embedsmænd og de litterærkulturfjendlige partiers kulturordførere): DFF ønsker ikke at åbenbare visioner for en fremtid, hv0r det kunne tænkes at forfatterne IKKE er statsunderstøttede. Derfor går alt slag i slag fra folketingsbudgetforhandling til budgetforhandling, fra år til efterfølgende år. Og først i dét øjeblik, tænker jeg, at idiokratiet for alvor slår igennem i administrationen og der bliver lukket for litteraturstøtten, vil DFF og DsF begynde at tænke uden for kassen.

Men så er det sgu for sent, drenge og piger! (Hvad får man egentlig for medlemskontingentet ud over fede kurser og retshjælp?)

SÅ. Hér står vi så i et land og en kultur, der har overskud nok til at rette et langt åløb ud, for efterfølgende at krummelure det igen…

På den ene side forsøger forlagene at tvinge forfatterne til at slippe udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Overlade den bredkulturelle dannelse til folk med penge)

På den anden side forsøger forfatterne lavmægtige at fastholde udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Muliggøre en bredlitterær skabelse for alle)

To fagområder, samme branche. Én national litterær kultur, der helst ikke må mærke uenigheden – men dét sker allerede. Hvem har ret? Er skabelsen af kulturforståelse alles ansvar eller den enkeltes ansvar?

Jeg ved godt, hvor jeg står, men det gør det jo ikke sandt. Forlagsbranchen – som købmandsloge betragtet – har fundet sig i at miste indtjening til bibliotekerne. Forfatterne har fundet sig i at sprede indtjeningen over et større antal forfattere.

Var man i tvivl om, hvad danskhed er, skulle man bare fint kunne leve med disse to virkeligheder i sin bevidsthed samtidig uden dén stillingtagen til deres modsætning, som kan løfte kompleksiteten op på et højere og alménmenneskeligt niveau. (“Denmark is a little land…” Citat: Eddie Skoller)

Bare ærgerligt, at begge aktører er så danske.


Kenneth Krabat 6.1.2011

ebogudlånsaftaler: forfattere, forlag, biblioteker, stat?

Godt skuespil, dårligt manuskript

Share

Nedenlinkede pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra 21.12. 2010 går kort sagt ud på, at der ikke sker noget som helst i forhold til Biblioteksafgiften.

På et møde den 9. december 2010 mellem kulturministeren og kulturordførerne fra Folketingets partier er der opnået enighed om, at den eksisterende biblioteksafgiftsordning fortsætter i hovedsagen uændret.

Desuden er der opnået enighed om, at Kulturministeriet følger udviklingen af digitale værker på bibliotekerne, navnlig e-bøger og musik.

Det betyder, at der stadig ikke gives bibliotekspenge til ebogsforfattere, at bibliotekerne af egne budgetter stadig betaler 1/3 af nettoprisen for hver ebogsudlån (godt 30 kr.**), at Publizon og andre ebogsleverandører til bibliotekerne stadig ikke er under lovpåkrav om levering af et funktionelt udlånssystem, at Dansk Forfatterforening fortsat vil nægte at støtte ændring i Biblioteksafgiften, herunder også digitale udlån, uden flere midler til alle forfattere, at forlæggerforeningen og Publizon ufortrødent kan fortsætte deres stupide løgne om samme udgiftsniveau for produktion af ebøger og for papirbøger… det hele, lidt endnu. Mens Kulturministeriet “følger udviklingen”… Og overlader det til forfatterne at få udhulet deres magre budgetter endnu mere, imens.

Kulturministeriet? Blahh! Nej, ministeriet for konservativ kultur!

via http://kum.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2010/December/Fornuftige-politiske-droftelser-om-biblioteksafgiften/

** En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.


Kenneth Krabat, 4.1. 2011

Tjek flg. link for en værdifuld gennemgang af problematikken om udlån af ebøger og hvad ebøger er. det er skrevet som et oplæg til et temamøde om ebøger i september 2010 blandt danske forlag, store danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er godt at blive klog på.

Udlån af ebøger

Der arbejdes hårdt på at finde en ebogs-udslånsløsning. Det er ikke nemt, og ikke billigt.

Share

“Den 15. september mødtes ledere fra danske forlag, større danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier for at drøfte mulige modeller for udlån af e-bøger på folkebibliotekerne.

Som optakt til drøftelserne gav direktør for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, en introduktion til e-bøger og Danskernes Digitale Bibliotek. Kontorchef Jakob Heide Petersen fortalte om erfaringerne med formidling af digitale medier på bibliotekerne og direktør Steffen Sørensen fra Publizon orienterede om e-bøgernes udbredelse og formater og kom ind på mulige forretningsmodeller.

Den efterfølgende debat viste ingen tydelige præferancer for udlånsmodeller, men mundede ud i, at aktører fra biblioteks- og forlagssektoren i fællesskab ønsker at afprøve én eller flere muligheder baseret på en online-løsning. Bibliotek og Medier ser positivt på en henvendelse om økonomisk tilskud.

Dialogen mellem parterne fortsættes løbende.”

Flg diskussionsoplæg om e-bøger på danske folkebiblioteker, udarbejdet af Jakob Heide Petersen, giver et rigtig godt overblik over problematikken med udlån af ebøger, samt en generel definition på, hvad pokker ebøger egentlig er.

via. http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-folkebibliotekerne-1/