Årets produktion og udgivelser, 2010

Det er rart at fortælle verden, at man får arbejdet – selv om det ser ud som om, man bare ligger og sover i hængekøjen.

 

Naboen til forfatteren i hængekøjen:
“Nå, Hr. forfatter, De ligger nok og holder pause!?”
“Nej, jeg ligger og knokler!”

Naboen til forfatteren foran maskinen på terrassen:
“Nå, Hr. forfatter, det lyder til, at De får arbejdet godt igennem!?”
“Næh, jeg sidder såmænd og slapper af!”

AFTEN-TV – sci-fi, dialog, 26.000 tegn – blogudgivet 13.01.2010
COME TO SWEEP – science fiction, engelsk, 12.300 tegn
COME TO SWEEP – science fiction, dansk, mangler dansk titel
ART BEHØVES – science fiction, 10.000 tegn – fantastikdeltagelse, novellekonkonkurrence
, skal bygges om
PIGEN INDEN VED SIDEN AF – tabu, svag fremtidssetting – 12.500 tegn
PLAN – science fiction, 35.000 tegn – Under Overfladen 4 – Ingenmandsland, Forlaget SFC
PLAN – delvis oversat til engelsk.
FADE, HEATH CARROW – science fiction, 8.800 tegn – bidrag til novelleforlaget.dk
HISTORIENS KORTE ARM – science fiction, trykt i “Under overfladen II” (2008)
THE SHORT ARM OF HISTORY – råoversat til engelsk af Niels Dalsgaard, finpoleret af undertegnede, til SFCs engelske antologi “skycity
BOMBENS BAGSIDE – terror i København 2010, til konkurrence 26.000 tegn

DE SAMME – et eventyr om kærligheds tæthed, 9882 tegn

NEWFOUNDLAND – viderebearbejdelse af novellesamling, til færddiggørelse 2011

to digte, FRAGMENTER, digtantologi, Poetisk Bureaus Forlag

1 digt, STREG? Visualiseringer af 6 digte om streger, Ellen Kirstine Hansen, Kolding Designskole 2009

adskillige indtalinger af prosa og digt

70 digte, i mere eller mindre færdig tilstand

THE INITIATOR OF A HUG GETS TO LET GO, digt
http://anarkiet.blogspot.com/2010/01/initator-of-hug-gets-to-let-go.html

Digtsamling færdiggjort – Tidens Kælven (1), med tegninger af Brian Dall Schyth

rejseblog – 30.000 karakterer

Epikur kommenteret – 1500 karakterer

kæreste komma, kortprosa 2003 – på 1000 stemmer
manden skabes, essay 2003 – på 1000 stemmer

ingen podcasts på iTunes Store/podcast i år – jeg afventer bogudgivelse for at se, hvad der er i orden at udgive gratis.

(arbejde mod en engelskskrevet udgave af Tidens Kælven 2)

STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA

I tell you the stars are memories, nothing but memories, and they are not yours. And you don’t own your memories and you don’t own you. You arenot even you, you are being born all the time – from the womb of memories, no less, pray look right and left and right again, as you cross the street. And such is the way of the human world. Læs videre “(arbejde mod en engelskskrevet udgave af Tidens Kælven 2)”

Tidens Kælven 2: Id 5 (fragment)

Uddrag fra digtsamling i arbejde (2010).

SINGULARITET OG KONVERGENS

1) En singularitet er ikke-kausal og ikke-kaotisk på samme tid. Samsansningen af de to grunddynamikker er muligvis at betragte som en evne i visse mennesker, muligvis en helt naturlig konsekvens af alt gennemlevet:

2) Befries man for de to opfattelsers dominans, befries man for det begrænsende i det ikke-kausales og det ikke-kaotiskes gensidige monoeksistentielle udelukkelse af den anden og dén verden, den anden beskrives i og opleves i.

3) I befrielsen fyldes man af de tos sammensmeltning, som nogle kender som gud, skabelsesøjeblikket, den evige fred for livets smerte, og andre betragter som to kurver i naturlig cognitiv konvergens, skønt tilsvarende tilfredsstillende i sin fuldstændighed.

4) Den mest interessante karakter er således dén, der oplever singulariteten og trods tilbuddet om hér at standse med fred i sjælen, opfyldt af altings stilstand, alligevel ønsker at følge de konvergerende kurver, som de aftegner sig på den anden side af singulariteten.

5) Slettet.

6) Tilføjet: Vi har hér at gøre med et menneske i forceret udvikling, en pioner uden ansvarsfølelse eller hjemstavn, en ny art, som en vinbjergsnegl eller eremitkrebs, der for evigt bør formenes yderligere adgang til den menneskelige kreds.

bakketoppen, dækket af grønne græsser gnistrende af sol i perler af dug og et øhav af opulent svajende blomster med hvide kroner, er en døråbning med en dør forankret. Døren svinger i vinden. Landskabet anes gennem åbningen. Så smækker døren.

KRONRAGNING tager tid, først skal alt håret klippes ned, så skal hovedskallen vaskes grundigt og siden varmes igennem, talrige skift med fugtige, varme håndklæder, og først da kan kniven koges og bladet føres over den knoglede hovedbund, blodet standser man med en koagulationsstift, gøres det hurtigt, kommer der ingen sår, en skallet isse skal skinne blankt og være uden sår, en sommerfugl skal have støv på sine vinger, et bjerg skal være højt, verden hænger hurtigt sammen

SO, dreams are what makes us? And when there are no dreams, what makes us then? HOW THE FUCK ARE WE THEN MADE! No no, I’m calm, I’m good. I can’t pretent, I just cannot pretend that I care for this mumbo jumbo bullshit about “creating the world by yourself”. I am not made by my dreams. I don’t dream. I don’t care to and I never have. What does it mean, “dreaming”? That you pretend you’re something you are not? I never pretend! This is what you see, and this is what IS! This is what I see in the mirror, looking back at me, and I’m supposed to be all in awe of the fact that left is right and right is left, oh, oh, the human brain, what a sight for sore eyes, what a wonder…! No. This body becomes more and more fragile, this brain synthesises more knowledge and forgets a lot of stuff every day, but I stay me! No great analysable difference between the I and the me, no bridge to cross and two other-sides to merge, I… AM… ME! And turn the equation around, if you like, but it sounds stupid in this stupid language… I. Just. Do. Not. Dream. And if I don’t dream, how am I then made, huh? Am I immortal? Am I dead? How would I know the difference? And how can I care? How can I care?