Hvordan man skriver og afsender et fysisk brev.

Eneste måde i dag at modtage brev på, som ikke er fra det offentlige.

0. Det er godt, at der er fredeligt i rummet, når man skal skrive (komponere) et brev.

1. Læg et stykke ubeskrevet papir på bordet.

2. Anvend et skriveredskab, der ikke klatter blæk.
2a En blyant kan gøre det, men er stiften meget blød, tværer skriften ud. Hav et viskelæder af god kvalitet ved hånden.

3. Sid behageligt under skriveprocessen. Du skal kunne “læne dig ind over papiret”.

4. Hav godt lys under skriveprocessen, som ikke reflekterer ned i papiret. Du skal kunne skrive flydende og ikke flytte rundt på papiret, hvis du har fat i en relevant tankestrøm.

5. Begynd gerne med at skrive “Kære” og modtagers navn, hvis det er et privat brev. Du kan også vælge andre titulationer – “kæreste” er mere intimt og tættere på, mens “Kære Ven” ikke søber rundt i følelserne, og dog samtidig formidler jeres fortid sammen.

6. Skriv om løst og fast, som du ville det med en email, men husk, at du ikke nemt retter det skrevne, hvis du skriver med blæk.

7. Bliv ikke forskrækket de første par gange, hvis brevet synes at vokse til at blive meget langt. Det tager tid at lære eller genlære at strukturere sine tanker, så man formulerer sig, før man sætter kuglepennen til papiret.

8. Underskriv brevet. Gerne med “Kærlig hilsen”. Det skaber en følelse af nærhed i modtageren, som kan bære afstanden i tid, indtil næste brev modtages. Alternativer er “Bedste hilsener”, den neutrale “Hilsen”, “alt godt” og “God sommer/Vinter/etc”. Kortformerne “kram”, “kys” og “knus” hører nok i dag den hurtigere digitale kommunikationsform til.

9. Skriv dato i toppen eller bunden af brevet; placeringen er ikke vigtig, men du kan forsøge at tilpasse den æstetisk til brevets indhold.
9a Vent med at datere brevet, til det er skrevet færdigt; et fysisk brev kan nemt være nogle dage undervejs i skriveprocessen, på grund af uvanthed med tankeprocessen forud for håndskreven formulering. Samtidig giver datoen for brevets færdiggørelse modtageren en fornemmelse af, hvor længe brevet har været undervejs (modtagelse, reflektion, skrift og afsendelse) – som gør processen med at sende papir fra hånd til hånd meget virkelig.
9b Et fysisk brev har ingen hast.

10. Fold papirerne, så de passer til konvolutten.

11. Har du ikke en konvolut, kan du lave én af et ekstra stykke papir og tape det sammen. Hvis du har tape. Ellers kan du klipse det sammen med en hæftemaskine. Hvis du har sådan én. Find på noget. I sidste ende betyder det ikke stort, hvordan brevet pakkes ind, blot indholdet ikke kan falde ud under transporten. Men rent æstetisk? Find eller skab en smuk konvolut.
11a Supermarkedet sælger konvolutter, men ofte kun i meget store mængder. Sats på at skrive flere breve og køb en stor pakke. Eller find en kontorforsyning eller boghandler og køb rigeligt ind af konvolutter i løs vægt. Vælg et par smukke til ekstra glædeligt brug: Fødselsdage og andre lykønskninger.

12. Posthuset eller postafdelingen i supermarkedet sælger frimærker, og du kan købe porto online. Du kan også købe via app, sms og onlinebrevkoder via postNord. PostNord opdeler forsendelsestid i Quickpost fra dag-til-dag og Brev, der tager 4+ dage. Quickbrev er ca. 3x dyrere end Brev.
12a Quickbrev kan kun frankeres med Frankeringsmærker eller Portokoder, mens både frimærker, Portokode og Frankeringsmærker kan benyttes på et almindeligt, langsomt Brev.
12b Hvis du er til fysiske frimærker, så køb lidt forskellige værdier – så du efter behov kan frankere et ekstra tungt og langsomt brev, hvis behovet opstår.
12c Frygt ikke at blive regnet som en fedtsyl, fordi du sender som langsompost. Når brevet alligevel skal bæres fra hånd til hånd, gør et par dage ekstra i denne analoge process ikke nogen synderlig forskel ift. den samlede tid, som brevet bruger på at nå frem til modtageren.

13 Skriv modtager på konvolutten.
13a Adressen skal stå ca. midt på den side af konvolutten, hvor frimærket eller sms-koden også placeres, med mindre du er indstillet på at forsinke overbringelsen ved at påtvinge postvæsnet manuel sortering af dit brev.
13b Ja, hvor er det nu, at dine venner bor? Hvad er deres fysiske adresse?Skriv adressen på en seddel hjemmefra, hvis du ikke har en konvolut derhjemme. Den slags informationer har det med at gå in absentia, når de mest behøves.

14. Skriv afsender på bagsiden af konvolutten eller på forsiden i nederste venstre hjørne. Sæt et let kryds hen over, så postvæsnets maskiner ikke forveksler din hjemadresse og modtageradressen. Afsenderadressen er adressen, du ønsker at modtage returbrev til.

15. Vælg rette porto til rette forsendelseshastighed og vægt, eller sæt for meget på hvis du er i tvivl om vægten, så brevet ikke kommer retur med en bøde.
15a Slik på frimærket, hvis det er den gamle type – pil bagpapiret af, hvis det er det nye selvklæbende – og placer frimærket i øverste højre hjørne på konvolutten. Det kan postvæsnets maskiner bedst lide. Eller skriv din sms/app-kode det samme sted.
15b Husk at skrive “Q” på kuverten, hvis det er frankeret som et “Quickbrev”.

16. Giv brevet til ekspedienten i posthuset, eller afslut processen ved selv at komme dit brev i den røde postkasse uden for postkontoret, i supermarkedets postekspedition eller ved vejsiden et sted.
TIP: Aflevér brevet i supermarkedets postafdeling frem for i en tilfældig postkasse; så kommer det hurtigere frem.

17. Vent på svar. Glæd dig.

18. Lev med følelsen af skizofreni, når du som normalt sms’er eller mailer til vedkommende dagen efter. Undlad som det første at spørge: “Har du modtaget mit brev?” En vis del af fysisk brevafsending er risikoen for, at brevet kan gå tabt. Det er dét, der tydeligst udgør det analoge ved fysiske breve. Der er fysiske risici for tab. Men det er også en del af glæden ved at få brevet i hånden, den dag det når frem.

Første strandede hval i ebogs-tsunamien.

Hvalen hedder Borders.

Megaboghandlerkæden Borders begyndte som enkelt butik, åbnet i 1971 af to brødre i Ann Arbor, USA.

1992 solgte brødrene til Kmart, der kombinerede Borders 20 mega-boghandlerbutikker (med 10.000’er af titler til salg) med sine egne Waldenbooks-kæde. I 1996 var kæden vokset til 129 megabutikker over hele USA, 1000 boghandlere i indkøbscentre, samt musikkæden, Planet Music, med 6 megastores.

I 2001 overdrog Borders sine uprofitable internetafdeling til… Amazon, men ingen kunne have forudset Amazons indflydelse på det fysiske bogsalg – og da Borders 7 år senere genåbnede sit eget salgs-site, sad Amazon tungt på salget af bøger over nettet, med i millionvis af loyale kunder.

For nyligt lukkede Borders butikker i England, og analyser viser, at salget overgik primært til Amazon.

December 2010 foreslog den største aktiepostejer, William Ackman, at opkøbe Borders største konkurrent, Barnes & Noble, som stabiliserende effekt på Borders aktier, men opkøbet blev ikke til noget.*

Januar 2011 var der totalt 670 butikker tilbage, og 250 stod for snarlig lukning. 1000’vis af arbejdspladser tabt.

I ugen efter mandag 14. februar 2011 står Borders over for konkurs pga. likviditetsvanskeligheder. Analytikere angiver flere årsager***:

– At salget af fysiske bøger er flyttet over på ebøger, med stærkt reduceret salg til følge i de mange butikker.

– At kæden er bebyrdet af (høje) huslejer, i mange tilfælde pga. af optimistisk bundne lejekontrakter på 10-20 år, der gør det umuligt at re-lokere til salgsmæssigt realistiske strøg.**

– At Borders – ulig Barnes & Noble med Nook‘en, først s/h, så i farve – ikke har deres egen ebogslæser, men hægtede sig på KOBOs udmærkede, men nogle simple elæser.

“I think that there will be a 50% reduction in bricks-and-mortar shelf space for books within five years, and 90% within 10 years,” says Mike Shatzkin, chief executive of Idea Logical Co., a New York consulting firm. “Book stores are going away.”

Konsekvenserne af en lukning er svære at forudse – ud over den frygt, det vil afstedkomme i branchen verden over. Men direkte konsekvenser er lukningen af en stor ebogs-boghandel, lukningen af 640 fysiske boghandlere i en tid, hvor en boghandel er blevet et sjældent syn, en diffundering af købere af fysiske bøger til Amazon, og et stort antal ebogskøber til Amazon, Barnes & Noble, Apple, Google og mange andre. Om lukningen af Borders river KOBO med i købet er svært at sige, men det vil få en betydning for ebutikken.

Og muligvis sende endnu flere over på ebogsplatformen? Og så falder endnu flere af de gamle forlæggere – og især dem, som ikke har forberedt sig på overgangen til ebøger.

Og hvad med Amazon?

PostDanmarks importrestriktioner på 160 kr. pr. behandlet pakke har foreløbig taget pusten ud af dét sejl for mange. Måske det så bliver plads til nye, store aktører på området, men endnu findes ingen på det europæiske kontinent, som kan gøre for europæerne, hvad Amazon gør for det nordamerikanske kontinent, og for ethver der vil betale importmoms- og afgift for at få tilsendt fysiske bøger.

Kenneth Krabat, 13.2. 2011

7.12.2010 – Borders byder på Barnes & Noble
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

31.12.2010 – Border tilbageholder betalinger til forlæggere
http://www.electronista.com/articles/10/12/31/borders.delays.book.payments.in.financial.deals/

*** 11.2.2011 – Borders tæt på krak
http://www.electronista.com/articles/11/02/11/borders.near.chapter.11.bankruptcy/

** 11.2.2011 – Hele historien
http://blogs.wsj.com/deals/2011/02/11/borders-nearing-bankruptcy-everything-you-need-to-know/

* 12.2.2011
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

PostDanmarks nedtur (i vores elektriske kultur).

“Privatperson? Få varer fra udlandet? 160 kr, tak!” PostDanmark har fået lov af Staten til at dække sit enorme indtægtstab med et såkaldt “Importgebyr”, der før hed “Fortoldningsgebyr”.

 

FedEX, UPS, og hvad de hedder, de andre post&pakkekurerere, har man længe skulle betale 125 kr for, at de toldbehandlede ens pakke, plus at forsendelsen hos den slags services er røv-meget dyrere end det “rigtige” POST- OG PAKKEVÆSEN.

I 2009 oplevede PostDanmark en overordentlig markant overskudsnedgang på 600 mio. Selv efter at være sammenlagt med svenske Posten AB til Posten Norden, har intet kunne dæmme op for indtægtstabet som følge af væksten i email, og der var sjovt nok kun ét sted at hente pengene: Hos erhvervslivet med behov for dag-til-dag-post og hos de forbrugere, der handler uden for Europa – fordi vi i Europa har Schengen-aftalen, som forhindrer fortoldning inden for EUs grænser.

PostDanmark har altid haft angivelsespligt over for SKAT.dk på varer fra udlandet, så dét er ikke noget nyt. Hvad der er nyt er, at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1. januar 2010 fået tilladelse til at lægge afgift på behandling af forsendelser fra uden for EU.

Eksempel: Du køber 2 dimser til din fjernbetjening i Kina, fordi det er det eneste sted, du kan få dem. Pris : 41 kr., forsendelse 40 kr. Købet overstiger 80 kr., så det pålægges importafgift. Importmoms af 81 kr. er 20,25 kr. Dertil lægges PostDanmarks behandling af din forsendelse. Ialt 261,25 kr.

Eksempel: Du køber 1 bog på Amazon USA, du skal bruge i dit arbejde eller studier, som du ikke kan få nogen andre steder. Den koster $8 og $10 at sende, 117 kr. Ved ankomst til Danmark pålægges din bog 29 kr i importmoms og 160 i administrationsgebyr hos PostDanmark. 306 kr for din bog til 52 kr.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 340 kr., bliver du opkrævet 25% moms og 160kr i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 500 kr. DU bliver opkrævet moms 125 kr + importgebyr 160 for at få den udleveret. At betale 285 kr. for din gave. Tillykke.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 1150 kr., bliver din gave pålagt 2% told af varens værdi, 25% moms af varens værdi og af toldgebyret, samt 160 kr. i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 1200 kr. DU bliver opkrævet 580 kr. for din gave. Tillykke.

Forud for færdiggørelsen af dette blogindlæg henvendte jeg mig til Trafikstyrelsen med nogle spørgsmål. De følger her, men jeg siger med det samme, at jeg har besluttet, at jeg hellere vil have et fungerende nationalt postvæsen, der ikke behøver konkurrere med private foretagener, end ikke at have et nationalt postvæsen:

“Importgebyret kaldtes tidligere fortoldningsgebyr. Det dækker over åbning af pakken, hvis der ikke er en synlig faktura eller troværdig værdiangivelse, vurdering af indhold, lukning af pakken, evt. udskrivning af regning, afsending af regning, modtagelse af spørgsmål om samme over telefon eller mail, samt ekspedition i postcenter med udlevering og modtagelse af penge. Hvis der er en synlig og troværdig værdiangivelse på pakkens yderside, bortfalder åbningen, fysisk inspektion og lukning af pakken; så er det bare en afgørelse af, om der IKKE skal pålægges 160 kr i importbegyr, eller om der også skal pålægges 2% i fortoldning. Det sker, hvis pakken vurderes at koste mere end 1150 kr incl. forsendelse.

Årsagen til mit blogindlæg er modtagelsen af to bestilte bøger fra USA, som jeg behøver i mit arbejde som forfatter. Disse bøger kan ikke købes i inden for EU, og da bøgerne afsendtes fra USA kostede de med $12 i forsendelse 234 kr. Ved ankomsten til Danmark koster de 451 kr. (importmoms 57 kr., importgebyr ex moms 128 kr., moms af importgebyr 32 kr = 217 kr.)

Som forfatter er jeg ikke momspligtig, hvis min indkomst ikke overstiger 250.000. Gråzonen i skattelogviningen kaldet Kunstnerens Beskatning gør det dog muligt for mig at fratrække alt (rimeligt), selvom jeg ikke er firma. Men det gælder jo ikke for folk, der ikke arbejder som kunstnere eller har et CVR-nummer.

Importgebyret tænker jeg er et område, hvor PostDanmark i kraft af tabet af brevforsendelser er nødt til at tage sig betalt. Og går således i konkurrence med internationale pakke-kurerer som UPS, FedEx og lignende. Men f.eks. FedEx tager 61 kr. for toldeklarering – om end ca. det dobbelte i forsendelse for mindre pakker som mine; men det ville stadig kunne betale sig at bruge FedEx.

Mine spørgsmål til dig lyder således:

– Er PostDanmark blev Pålagt dette importgebyr, eller Tilladt det?
– Er niveauet noget, PD selv har bestemt, eller er de blot pålagt et loft?
– Kender du noget til konsekvensberegninger af denne stigning? Dvs. konsekvenser for forbrugerne, og i sidste ende for PostDanmark, hvis almindelige mennesker som mig med almindelige behov (ikke-erhvervsmæssig import til videresalg) for ting, der ikke fås inden for EU, tvinges væk fra en tjeneste, der er til gavn for alle borgere?
– Er det PostDanmarks opgave i dag at formå at være fantasirige nok til ikke at hænge fast i fortidens status som monopol?
– Hvorfor hedder det “importgebyr” snarere end “fortoldningsgebyr”? I sin essens er det jo blot betaling for den tolddeklarering, SKAT pålægger enhver virksomhed, der videreformidler varer fra udlandet?
– Er selve begrebet “importgebyr” noget, der er givet tilladelse til, eller er det PostDanmarks egen opfindelse? Hér tænker jeg på, at en postDanmark-medarbejder forklarede mig, at der på regningen – når jeg henter mine pakker – vil stå en redegørelse for begrebet, som forklarer folk, at det er PostDanmarks “løn” for at klarere tolden.
– Hvor mange pakker under 80 kr, ml. 80 kr og 1149 kr og over 1150 kr. er der at finde i PostDanmarks regnskab? Min fornemmelse siger mig, at flertallet af ikke-erhvervspakker fra lande uden for EU er under 1150 kr. Der så alle bliver pålagt 160 kr. i Importgebyr (tidligere “fortoldningsgebyr”), selvom de ikke udløser told til staten. Det er en navneleg, der er til at tage at føle på.

Hvad kan evt. du hjælpe mig med at hjælpe forbrugerne med af svar på, hvad almindelige mennesker/ikke-importører skal gøre, når køb fra udlandet pga. gebyrer og toldafgifter bliver så uattraktive, at vi begynder at holde os tilbage fra importere nye impulser til vores kultur? Eller

interessemæsigt eller fagligt er nødt til af økonomiske årsager at fravælge danske køb for at holde os orienteret eller inspireret?

Dét er mit konstante ærinde: At verden er et sted, man skal have mulighed for at være interesseret i. Så man også er interesseret, når man behøves til at hjælpe. Her er frihandelsaftaler, postaftaler, åbne grænser o.lign. af stor betydning – ikke fordi “fri” betyder “gratis”, men der bør være en sammenhæng mellem en kulturs behov og dens muligheder, udtrykt ved dens institutioner.

… Det her blev så lidt længere end tænkt, det her. Håber, du vil lege med.

Med venlig hilsen,
kenneth krabat

TRAFIKSTYRELSENS SVAR

Tak for Deres e-mail.

Af Post Danmarks prisliste pr. 1. januar 2010 for pakker fremgår følgende oplysning:

“IMPORTGEBYR
Som hovedregel skal der betales told, moms og eventuelt andre afgifter ved indførsel af varer fra lande uden for EU. Ved indførsel i postforsendelser, har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostningerne ved dette arbejde opkræver Post Danmark følgende importgebyr.

Grundpris inkl. 1. varelinje       160,- kr.
+ pr. efterfølgende varelinje       36,- kr.

Beløbene er inkl. moms.”

Ved import/køb af varer fra lande uden for EU vil der normalt skulle betales såvel moms som told, hvortil kommer et gebyr for postvirksomhedens opkrævning og afregning moms og told til SKAT.

Hvis den købte vares værdi er under kr. 80,- eller der er tale om en gave, hvor værdien ikke overstiger kr. 340,- betales der ikke moms – Post Danmark opkræver ikke importgebyr i disse situationer. Er varens værdi over kr. 1.150,- skal der tillige betale told, hvortil kommer moms og importgebyr. For så vidt angår satserne for told ved import af varer fra lande uden for EU vil jeg henvise til SKATS’ hjemmeside.

Angående Post Danmarks “Importgebyr” på kr. 160,- så fastsættes gebyrets størrelse af Post Danmark selv. Gebyret skal fastsættes således, at det dækker Post Danmarks omkostninger ved kontrol forsendelsen, beregning af moms og evt. told, registrering, udskrivning af regning til kunden, opkrævning af beløbet og endelig afregning til SKAT.

Endelig kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen ikke har oplysninger om antal pakker/forsendelser fra ikke-EU lande, ligesom vi ej heller har kendskab til moms/toldværdierne ved de pågældende forsendelser. *

Med venlig hilsen

Mogens Antonsen, Chefkonsulent
Trafikstyrelsen.
Danish Transport Authority
Adelgade 13
DK-1304 København K
Tlf.: +45 33954369
Fax: +45 33381427
e-mail: moa@fstyr.dk
www.fstyr.dk

(* Hvem har så?)

Nå, han ville ikke lege med. Men okay. Jeg kan heldigvis tænke lidt selv.

– PostDanmark servicerer en moderne nation, der har fravalgt det fysiske brev frem for det elektroniske, så frimærkesalget er faldet drastisk, og dermed denne indtægt.
– Det koster stadig arbejdstid at betjene andre landes tilsendte breve og pakker.
– Skulle PostDanmark have pengene fra staten til at oppebære sine udgifter, skulle vi alle sammen i fællesskab betale for, at vi hælder penge ud af landet i andre landes kasser, her primært én stor nation uden for EU.
– Uden gebyrstigninger og frimærkestigninger og penge fra staten ville PostDanmark ikke kunne leve op til sine forpligtelser, indadtil og udadtil.

Sammenlægning med Posten AB, klar opskilning i erhvervs- og privatpost, højere gebyrer, mandskabsnedskæringer, ubemandede pakkebokse til egenhentning af post, postkasser ned i opgangen af lejlighedskomplekser… listen over tiltag er lang. Men konklusionen er desværre, at PostDanmark kæmper for livet. De kæmper godt, tilsyneladende, men tiden med Postbudet i rødt, der følger efter ænderne over vejen, mens politimanden holder trafikken tilbage… den kommer ikke igen.

Vi mister nok en masse muligheder ved at skulle prioritere mellem at købe varer i Danmark og uden for EU. Og muligvis vil forbrugere som mig skulle give køb på de fysiske varer, som f.eks. bøger, til fordel for digitale køb af ebøger… hvis de da ikke også ender med at blive belagt med en afgift. Som dog så ikke kan gå til Posten Norden. Men ikke alle interessante varer og reservedele kan endnu digitaliseres…

Endnu. 3D-printing kan gøre et utal af postarbejdere verden over uigenkaldeligt arbejdsløse. Det er, trods Posten Nordens evne til at slanke sig til omstændighederne, et sikkert mål i vores elektriske kultur.


Kenneth Krabat, 7.12. 2010