Quora Q/A: Are you sure of all you write?

(Fresh answer: Well, I bloody well have to be, don’t I?)

 

I am not 100% certain of the essence of the question. But in answering I HAVE a way that feels more certain than other options of analysis:

Writing is a question of combining information, relevance, flow with brevity in a logically coherent and obvious way.

You begin somewhere that makes sense to you:

    • Various theories have it that you start off with a tiny mystery or a descriptive feeling to draw the reader into the text. But a form like that sends a clear signal to the seasoned reader that you are not a “free writer”; you are out to please, ie. to sell, ie. you might care more about your own livelihood than delivering the goods. Maybe.

Put yourself in the reader’s place:

    • Nobody wants a bumpy ride, where the text cannot come to terms with itself, but if the information, the story, or the range of descriptive feelings is relevant enough, readers might go along for the ride. But the unevenness might be an intended purpose, a sense of struggling uphill, grasping for some unknown handhold, producing a damning desire of fulfilment as payoff for all of the hardship…
    • Only a particular clientele wants a smoothed out ride, where all things are without corners, prongs, thorns, grating or holes and all behaviour is within acceptable societal parameters and justice is served at every table and nothing really hurts. But lack of pain and opposition can make things go down, which would otherwise be rejected…

Every story, every information delivery, has something at heart, and the choice of language frees this something, or it does not:

    • A really slow story
      A slowly developing story
      A story developing really slowly
      A story being really slow to develop
      A story-development on the slow end
      A story taking its time to come to fruition

Which one is it? What is your personal like or enjoyment of language? Hopefully the words that feel right strung together.

Finding certainty in the delivery is what the writer does. Weighing the words that come to describe

    • the personal understanding of facts
    • the development of a scene
    • the mechanics of a reaction or
    • the parameters of feelings or an emotion

which later in the editing proces still bring the intended result. And all of the little words connecting everything, pointing to directions, changing time and perspective, all of it, hinge on the intent. Is it a direction, a center, a show, a precision? The intent causes words to form. The intent rules. As a conscious, well-planned-out thing or from-the-heart improvisation, the method should only matter to the writer.

So, to answer the question again:

And am I sure that the choice of words up above are just the right words?

    • That would be a definite “No” – because they cohere as one answer to a question with more than one interpretation. And editing can go on until Entropy is done taking a break.
    • But having edited the present full answer for 35 minutes the stringing of words is now intentional and deliberate, fulfilling my intent of an adequate reply to an unclear question, while also adding an amount of the writer’s meta-thinking for some readers to take heed of, to make the answer a “yes”.

Thanks for the opportunity to think about it.

Kilde: https://www.quora.com/Are-you-sure-of-all-you-write/answer/Kenneth-Krabat-1

 

582 digterdebutanter 2000-2021

Hvor udkommer debutanterne?

[redigeret]

Dette er ikke en udtømmende optælling, da jeg konstant bliver var på titler, som ikke er ført på udgivelsesåret – plus en mankoliste på 1500 debutanter fra Danmarkshistorien, som heller ikke er ført på endnu. DOG er 2000-2021 temmelig komplet… tror jeg nok.

Et gammelt forlag kan forekomme stærkt overrepræsenteret, men det bemærkes at et par stykker af de nyere er godt med. Data kommer fra manuel optælling af debutanter 2000-2021, som det så ud april 2022.

Vær OBS på, at et par af forlagene med mange lyrikdebutanter er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Tjek altid tidligere udgivelser og google forlaget for positiv og negativ kritik fra læsere og dets forfattere. At lægge forlagsnavn til en udgivelse ikke er det samme som professionelt at have redigeret og kritiseret samme udgivelse.  Continue reading “582 digterdebutanter 2000-2021”

Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?

For hvornår er det parat?

Send IKKE noget afsted, hvis

  • du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
  • du skrev det for mindre end en uge siden
  • det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
  • du ikke respekterer magasinet, du sender det til
  • digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
  • du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
  • du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
  • du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
  • du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
  • du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
  • du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være

Send din tekst afsted, Continue reading “Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?”

Lyd+Litteraturfestival 8, Århus, dag 2/3

Indtryk fra årets Lyd+Litteraturfestival. Vil gerne have en festival næste år også, tak.


her er Kammerflimmer Kollektief

Mine indtryk:

Fredag 14/5 – Musikcaféen

20.00 – 20.45 Ak du lyver Albertine Okay. I sin vorden. For lidt ensemblefølelse.
21.00 – 21.45 Edwin Torres (USA) – Hysterisk fiksering på at det skulle “være noget”, ikke det mindste shamanistisk (som opblæst i programmet) – ydmygheen udeblev.
22.00 – 22.45 Michael Mørkholt & Thomas Krogsbøl – Ikke meget samarbejde, nærmest kun lidt lyd til Krogsbøls tekster. Det kunne være SÅ meget bedre.
23.00 – 23.45 Henry Grimes – UBEGRIBELIGT DÅRLIGT; manden kan jo ikke spille, og legenden siger, at han er savnet!
00.00 – 01.00 Bodega Boys Ikke den store dybde, men PARTY OG ROCK! Marius Nørup Nielsens stemme har Det HELT Store Potentiale og drengenes freejazztrang skal holdes ustækket.

Lørdag 15/5 – Musikcaféen

19.00 – 20.00 og i alle pauser DJ Markus Detmer – Fantastisk DJ, velmotiveret og lige på kornet med poesibaseret mellemmusik, der holdt stemningen oppe mellem de forskellige kunstnere!
20.00 – 20.45 Elektronavn – SUPER FEDT OG SMUKT! De to drenge på metalblæsere og cello var lige på – de var på som støtte til komponisten majmons manglende evne til at spille på alle instrumenter live!
21.00 – 21.35 Zoë Skoulding & Alan Holmes (aka. Parkingninstop) – Smukt og vedkommende, digte om elementer vævet ind i elementale reeallyde (Morten Søndergaard oplæste noget af teksten delvist oversat: VEL oversatte digte, nærværende deltagelse.)
21.50 – 22.20 Morten Søndergaard – SOLO-elektronisk i sin vorden, men på rette vej.
22.40 – 23.30 Kammerflimmer Kollektief + Carsten René Nielsen – KAMMERFLIMEMER VAR FANTASTISKE!!!  Samarbejdet med Carsten René Nielsen var dog præget af ALT for lidt forberedelse/finden hinanden.
23.45 – 01.00 Clean Boys + Sid Yiddish – Sid Yiddish var anstrengende, skønt let interessant med sin sorte maske, hvide heldragt og erkendte depression, og Clean Boys var befriende larmende. Tilsammen: Konstrueret. Vitawrap-manden var et (pludseligt) lydligt og indholdsmæssigt uforståeligt element, der dog var meget fotogent.


OM LYD+LITTERATUR
Lyd+Litteratur er et årligt tilbagevendende eksperimentarium, hvor litteratur og lyd gensidigt udfordrer hinanden. Bag Lyd+Litteratur står Musiktidsskriftet Geiger og Litteraturen på Scenen, som sammen ønsker at overraske, inspirere og udvide mulighederne for, hvordan litteratur og musik kan arbejde sammen.

Lyd+Litteratur #8 arrangeres af Geiger og Litteraturen på Scenen i samarbejde med Musikcaféen, Jazz Club Loco, DIEM og Bibliotekerne i Århus. Lyd+Litteratur er støttet af Statens Kunstråd, Musikcaféen, Frederiksberg Kommune og Kulturforvaltningen, Århus Kommune.

Og BLIV VED MED DET! Tak for i år!

DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark

At bevæge sig uden at flytte sig. Digt.

Jeg vidste det ikke.
At jeg ikke kunne forlade Danmark.

Først da billetten var brugt, og rejseudmattelsen havde lagt sig
og de første maveonder overstået forstod jeg,
at jeg havde glemt at bede om lov til at være et andet sted.
Et fremmed sted.
Et sted uden for lands lov og ret.
Et sted med et andet sprog, jo,
et fremmed sted. Man havde ikke fortalt mig det.
Hvorfor havde man ikke fortalt mig det?
Ingen passede jo min have,
boede i mit hus,
gik i mit tøj,
fyrede med mit brænde,
end ikke de hjemløse på gaderne i Roskilde og København,
alting ventede på mig…
ahhhh, alting ventede på mig.

Det var hér, jeg boede. Continue reading “DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark”

kæreste komma (2005)

kæreste,

i en film om kærlighed – ja, egentlig handler de fleste film om kærlighed – men i en film, hvor selve det at finde og miste kærlighed er det centrale tema, er følelserne altid ligetil. De fremstilles ikke som nemme eller ukomplicerede; tværtimod flyver de i alle retninger, og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, død, underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, skønhed, udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden går. Tiden går, og vi der ser på, følger med. Og føler med. Og bliver bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores ønsker om at blive bedre mennesker og stærkere i vores tro – på kærligheden. Og når filmen er slut, er resultatet nået. Ikke på lærredet eller på skærmen, men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule forandrede. Continue reading “kæreste komma (2005)”

POEM: OUR WORLD

Henning sagde: God made the world beautiful.. seen from above.. so far from the processess of growth, decay and death among the sinners below?

a pilot MUST think the world beautiful, so un-interactive he is with the happenings and the doings of the people and the peoples and the processess of growth, decay and death below. The pilot is coveted for this ability to see that which none on the ground can see for himself without the plane and the ability to fly.

This vision is shared by the artist, the philosopher, the ecologer, the cosmologer, and the theologist, each in their field, and with their special brand of vision. Only it is an inner view, and contrary to the pilot’s visions this world of beauty is not the physical world, but the world above the world.

Such are the worlds of man: The physical world, and the world of human history and translation of all previous beauty. Soaring. And down below.

Sometimes both, simultaneously.