PostDanmarks nedtur (i vores elektriske kultur).

“Privatperson? Få varer fra udlandet? 160 kr, tak!” PostDanmark har fået lov af Staten til at dække sit enorme indtægtstab med et såkaldt “Importgebyr”, der før hed “Fortoldningsgebyr”.

 

FedEX, UPS, og hvad de hedder, de andre post&pakkekurerere, har man længe skulle betale 125 kr for, at de toldbehandlede ens pakke, plus at forsendelsen hos den slags services er røv-meget dyrere end det “rigtige” POST- OG PAKKEVÆSEN.

I 2009 oplevede PostDanmark en overordentlig markant overskudsnedgang på 600 mio. Selv efter at være sammenlagt med svenske Posten AB til Posten Norden, har intet kunne dæmme op for indtægtstabet som følge af væksten i email, og der var sjovt nok kun ét sted at hente pengene: Hos erhvervslivet med behov for dag-til-dag-post og hos de forbrugere, der handler uden for Europa – fordi vi i Europa har Schengen-aftalen, som forhindrer fortoldning inden for EUs grænser.

PostDanmark har altid haft angivelsespligt over for SKAT.dk på varer fra udlandet, så dét er ikke noget nyt. Hvad der er nyt er, at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1. januar 2010 fået tilladelse til at lægge afgift på behandling af forsendelser fra uden for EU.

Eksempel: Du køber 2 dimser til din fjernbetjening i Kina, fordi det er det eneste sted, du kan få dem. Pris : 41 kr., forsendelse 40 kr. Købet overstiger 80 kr., så det pålægges importafgift. Importmoms af 81 kr. er 20,25 kr. Dertil lægges PostDanmarks behandling af din forsendelse. Ialt 261,25 kr.

Eksempel: Du køber 1 bog på Amazon USA, du skal bruge i dit arbejde eller studier, som du ikke kan få nogen andre steder. Den koster $8 og $10 at sende, 117 kr. Ved ankomst til Danmark pålægges din bog 29 kr i importmoms og 160 i administrationsgebyr hos PostDanmark. 306 kr for din bog til 52 kr.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 340 kr., bliver du opkrævet 25% moms og 160kr i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 500 kr. DU bliver opkrævet moms 125 kr + importgebyr 160 for at få den udleveret. At betale 285 kr. for din gave. Tillykke.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 1150 kr., bliver din gave pålagt 2% told af varens værdi, 25% moms af varens værdi og af toldgebyret, samt 160 kr. i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 1200 kr. DU bliver opkrævet 580 kr. for din gave. Tillykke.

Forud for færdiggørelsen af dette blogindlæg henvendte jeg mig til Trafikstyrelsen med nogle spørgsmål. De følger her, men jeg siger med det samme, at jeg har besluttet, at jeg hellere vil have et fungerende nationalt postvæsen, der ikke behøver konkurrere med private foretagener, end ikke at have et nationalt postvæsen:

“Importgebyret kaldtes tidligere fortoldningsgebyr. Det dækker over åbning af pakken, hvis der ikke er en synlig faktura eller troværdig værdiangivelse, vurdering af indhold, lukning af pakken, evt. udskrivning af regning, afsending af regning, modtagelse af spørgsmål om samme over telefon eller mail, samt ekspedition i postcenter med udlevering og modtagelse af penge. Hvis der er en synlig og troværdig værdiangivelse på pakkens yderside, bortfalder åbningen, fysisk inspektion og lukning af pakken; så er det bare en afgørelse af, om der IKKE skal pålægges 160 kr i importbegyr, eller om der også skal pålægges 2% i fortoldning. Det sker, hvis pakken vurderes at koste mere end 1150 kr incl. forsendelse.

Årsagen til mit blogindlæg er modtagelsen af to bestilte bøger fra USA, som jeg behøver i mit arbejde som forfatter. Disse bøger kan ikke købes i inden for EU, og da bøgerne afsendtes fra USA kostede de med $12 i forsendelse 234 kr. Ved ankomsten til Danmark koster de 451 kr. (importmoms 57 kr., importgebyr ex moms 128 kr., moms af importgebyr 32 kr = 217 kr.)

Som forfatter er jeg ikke momspligtig, hvis min indkomst ikke overstiger 250.000. Gråzonen i skattelogviningen kaldet Kunstnerens Beskatning gør det dog muligt for mig at fratrække alt (rimeligt), selvom jeg ikke er firma. Men det gælder jo ikke for folk, der ikke arbejder som kunstnere eller har et CVR-nummer.

Importgebyret tænker jeg er et område, hvor PostDanmark i kraft af tabet af brevforsendelser er nødt til at tage sig betalt. Og går således i konkurrence med internationale pakke-kurerer som UPS, FedEx og lignende. Men f.eks. FedEx tager 61 kr. for toldeklarering – om end ca. det dobbelte i forsendelse for mindre pakker som mine; men det ville stadig kunne betale sig at bruge FedEx.

Mine spørgsmål til dig lyder således:

– Er PostDanmark blev Pålagt dette importgebyr, eller Tilladt det?
– Er niveauet noget, PD selv har bestemt, eller er de blot pålagt et loft?
– Kender du noget til konsekvensberegninger af denne stigning? Dvs. konsekvenser for forbrugerne, og i sidste ende for PostDanmark, hvis almindelige mennesker som mig med almindelige behov (ikke-erhvervsmæssig import til videresalg) for ting, der ikke fås inden for EU, tvinges væk fra en tjeneste, der er til gavn for alle borgere?
– Er det PostDanmarks opgave i dag at formå at være fantasirige nok til ikke at hænge fast i fortidens status som monopol?
– Hvorfor hedder det “importgebyr” snarere end “fortoldningsgebyr”? I sin essens er det jo blot betaling for den tolddeklarering, SKAT pålægger enhver virksomhed, der videreformidler varer fra udlandet?
– Er selve begrebet “importgebyr” noget, der er givet tilladelse til, eller er det PostDanmarks egen opfindelse? Hér tænker jeg på, at en postDanmark-medarbejder forklarede mig, at der på regningen – når jeg henter mine pakker – vil stå en redegørelse for begrebet, som forklarer folk, at det er PostDanmarks “løn” for at klarere tolden.
– Hvor mange pakker under 80 kr, ml. 80 kr og 1149 kr og over 1150 kr. er der at finde i PostDanmarks regnskab? Min fornemmelse siger mig, at flertallet af ikke-erhvervspakker fra lande uden for EU er under 1150 kr. Der så alle bliver pålagt 160 kr. i Importgebyr (tidligere “fortoldningsgebyr”), selvom de ikke udløser told til staten. Det er en navneleg, der er til at tage at føle på.

Hvad kan evt. du hjælpe mig med at hjælpe forbrugerne med af svar på, hvad almindelige mennesker/ikke-importører skal gøre, når køb fra udlandet pga. gebyrer og toldafgifter bliver så uattraktive, at vi begynder at holde os tilbage fra importere nye impulser til vores kultur? Eller

interessemæsigt eller fagligt er nødt til af økonomiske årsager at fravælge danske køb for at holde os orienteret eller inspireret?

Dét er mit konstante ærinde: At verden er et sted, man skal have mulighed for at være interesseret i. Så man også er interesseret, når man behøves til at hjælpe. Her er frihandelsaftaler, postaftaler, åbne grænser o.lign. af stor betydning – ikke fordi “fri” betyder “gratis”, men der bør være en sammenhæng mellem en kulturs behov og dens muligheder, udtrykt ved dens institutioner.

… Det her blev så lidt længere end tænkt, det her. Håber, du vil lege med.

Med venlig hilsen,
kenneth krabat

TRAFIKSTYRELSENS SVAR

Tak for Deres e-mail.

Af Post Danmarks prisliste pr. 1. januar 2010 for pakker fremgår følgende oplysning:

“IMPORTGEBYR
Som hovedregel skal der betales told, moms og eventuelt andre afgifter ved indførsel af varer fra lande uden for EU. Ved indførsel i postforsendelser, har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostningerne ved dette arbejde opkræver Post Danmark følgende importgebyr.

Grundpris inkl. 1. varelinje       160,- kr.
+ pr. efterfølgende varelinje       36,- kr.

Beløbene er inkl. moms.”

Ved import/køb af varer fra lande uden for EU vil der normalt skulle betales såvel moms som told, hvortil kommer et gebyr for postvirksomhedens opkrævning og afregning moms og told til SKAT.

Hvis den købte vares værdi er under kr. 80,- eller der er tale om en gave, hvor værdien ikke overstiger kr. 340,- betales der ikke moms – Post Danmark opkræver ikke importgebyr i disse situationer. Er varens værdi over kr. 1.150,- skal der tillige betale told, hvortil kommer moms og importgebyr. For så vidt angår satserne for told ved import af varer fra lande uden for EU vil jeg henvise til SKATS’ hjemmeside.

Angående Post Danmarks “Importgebyr” på kr. 160,- så fastsættes gebyrets størrelse af Post Danmark selv. Gebyret skal fastsættes således, at det dækker Post Danmarks omkostninger ved kontrol forsendelsen, beregning af moms og evt. told, registrering, udskrivning af regning til kunden, opkrævning af beløbet og endelig afregning til SKAT.

Endelig kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen ikke har oplysninger om antal pakker/forsendelser fra ikke-EU lande, ligesom vi ej heller har kendskab til moms/toldværdierne ved de pågældende forsendelser. *

Med venlig hilsen

Mogens Antonsen, Chefkonsulent
Trafikstyrelsen.
Danish Transport Authority
Adelgade 13
DK-1304 København K
Tlf.: +45 33954369
Fax: +45 33381427
e-mail: moa@fstyr.dk
www.fstyr.dk

(* Hvem har så?)

Nå, han ville ikke lege med. Men okay. Jeg kan heldigvis tænke lidt selv.

– PostDanmark servicerer en moderne nation, der har fravalgt det fysiske brev frem for det elektroniske, så frimærkesalget er faldet drastisk, og dermed denne indtægt.
– Det koster stadig arbejdstid at betjene andre landes tilsendte breve og pakker.
– Skulle PostDanmark have pengene fra staten til at oppebære sine udgifter, skulle vi alle sammen i fællesskab betale for, at vi hælder penge ud af landet i andre landes kasser, her primært én stor nation uden for EU.
– Uden gebyrstigninger og frimærkestigninger og penge fra staten ville PostDanmark ikke kunne leve op til sine forpligtelser, indadtil og udadtil.

Sammenlægning med Posten AB, klar opskilning i erhvervs- og privatpost, højere gebyrer, mandskabsnedskæringer, ubemandede pakkebokse til egenhentning af post, postkasser ned i opgangen af lejlighedskomplekser… listen over tiltag er lang. Men konklusionen er desværre, at PostDanmark kæmper for livet. De kæmper godt, tilsyneladende, men tiden med Postbudet i rødt, der følger efter ænderne over vejen, mens politimanden holder trafikken tilbage… den kommer ikke igen.

Vi mister nok en masse muligheder ved at skulle prioritere mellem at købe varer i Danmark og uden for EU. Og muligvis vil forbrugere som mig skulle give køb på de fysiske varer, som f.eks. bøger, til fordel for digitale køb af ebøger… hvis de da ikke også ender med at blive belagt med en afgift. Som dog så ikke kan gå til Posten Norden. Men ikke alle interessante varer og reservedele kan endnu digitaliseres…

Endnu. 3D-printing kan gøre et utal af postarbejdere verden over uigenkaldeligt arbejdsløse. Det er, trods Posten Nordens evne til at slanke sig til omstændighederne, et sikkert mål i vores elektriske kultur.


Kenneth Krabat, 7.12. 2010

Illusionen om MOD

Illusionen om “Mod” er nok ansvarlig for at knægte flere mennesker, end den bygger op.

MOD

hæves gerne til skyerne i ethvert samfund: for den indeholdte berømmelse af evnen til at overvinde egen frygt, til egen eller fællesskabets bedste. Helten viser vej.

MOD er den simple sammenfatning af idealer uberørt af bredere perspektiv: Dét, som dømmer et menneske modig, kan ved nærmere eftersyn være en kujons eneste udvej.

MOD er heftigt overvurderet; selv den autoriserede danske ordbog er på vildveje med sin opfattelse af mod som U-frygtighed: Et menneske enten kan eller kan ikke overvinde sin egen frygt i en given nu-situation – det har intet med en særligt admirabel karakter at gøre.

“MODET til at forandre ting” er endnu en overvurderet afart af ovennævnte…
Jo da
, vil man sætte en kile ind mellem mennesker,  opdeler man bare alle i svage og stærke, feje og modige, troløse og trofaste. Alle, som således ikke er stærke, modige, trofaste, er hermed pr. definition statiske, fremskridts- og livsunderstøttende lænker om benene på resten af kloden… Enhver, man skiller fra, ud fra et kriterium, der ikke kan udskille én selv, bliver jo i definitionen netop til de svage, de frygtsomme, de trosforladte – svigtet og overladt til at sejle deres egen sø, midt i en verden, hvor vandene stiger med samme hast overalt.

Løven, der vandt sig selv

ØNSKET

er det, der flytter mennesker fra en vane eller vej til en anden; ønsket er samlingen af energi i fokus. Ønsker man, er man i dialog med sine følelser og behov, og derigennem kan uhensigtsmæssige mønstre i livet og i verden omkring forandre sig; at ØNSKE bringer langsomt et menneske til at skifte kurs, det tager tid, men det sker i overensstemmelse med alt, man består af.

ØNSKE er noget, alle kan. Men også hér er det normalt at opdele folk i dem, der “kan” ønske med passion, og dem der ikke “kan”. Dem, der kan brænde og “vise andre en mulig vej”, og dem, der er længere om at få motoren i vandet. Men hvor er det, vi skal hen? Handler det ikke bare for de fleste stærke og hurtige og trygge osv. om ikke at få pillet ved netop dét? Ikke blive bremset, skulle se andetstedshen, bruge kræfterne på andet og andre end sig selv og sine nærmeste?

Videnskaben og filosofien og kunsten forsøger med det store overblik at reducere menneskenes formåen til noget overskueligt. Men at afdække et enkelt menneskes motiver og formåen med formålet at se et helt billede af årsagen til alle vedkommendes handlinger tager laaaang tid – som enhver der har forsøgt at forstå en ven i nød ved det. Eller selv har været i årsagsfunderet terapi.

Så er det uendeligt meget nemmere bare at tro på vore Drømmeres helteforestillinger om en menneskehimmel i livet, hvor det er muligt at blive stærk og modig og følsom og vis og tiltrækkende og så videre, hvis bare man arbejder på det: Den menneskelige evolution sat på skinner – ikke op på landjorden, ikke ned fra træerne, ikke tæt på bålet, ikke ind i byerne, ikke ud i rummet, men ind ind ind i os selv. Med idealerne om, at der findes et bedre sted end hér, ind og forstå, ind og erhverve handlekraftens mange defintioner.

Balancen

findes umiddelbart – for dén som vil… – i forsvaret for de selvdrevne på den ene side og forsvaret for de fællesskabsunderstøttede på den anden. Menneskenes kraftidealer passer ikke til alle, lige som at fælles omsorg ikke gavner enhver. Se på MOD som på integritet og kærlighed og loyalitet og venlighed, og på had og griskhed og selviskhed og frygtsommelighed – det er alt sammen følelser i firkantet ramme, fastholdt som ønskværdigt og uønskværdigt. Lys, mørke. Liv, død. Men det behøver ikke være sådan. Det behøver ikke forblive firkantet kamp med “den anden side”.

Alt, som de livsopretholdende og -berømmende begreber kan siges at indeholde, er samtidig beholder for deres modsætninger. Ikke dualistisk binding, men anerkendelse af, at det man trækkes imod er en flugt fra noget. Anerkendelsen af den anden side skaber hele mennesker, der ikke flygter.

MOD kan re-defineres som “venskab med frygten”.  Som en begyndelse.


Kenneth Krabat, 26.10. 2010

jeg er en løgnhals (og det er du også)

En anden måde at betragte løgnen på.

Igennem mig flyder en strøm af overensstemmelse. Ned gennem fødderne op gennem toppen af hovedet. Jeg er forankret til denne klode med samme type koncentrerede træk, der holder alting samlet, atomer som celler, celler som væsener, stivnede, flammende, komplekst interagerende klippestykker som solsystemer, solsystemer som galaxer osv. Jeg rummer en indre overensstemmelse. Jeg findes, fordi jeg kan… findes.

Holdbarheden for en samling atomer, celler og organstrukturer som mig er afhængig af graden af proximitet til den centrale overensstemmelsesstrøm, bare kald den “indre sandhed” for nemheds skyld. Continue reading “jeg er en løgnhals (og det er du også)”