DIGT: EFTER STJERNEN

et præfestdigt

i minutterne før stormen
mens du venter på at
noget åbner sig
åbenbarer sig
har du julefred og ikke
midt i stegen mandelgaver og rustne hurraer for olde

denne ro
denne følelse
er gaven til resten af året hér
du har givet op at tro
på kærligheden på menneskers godhed på mirakler
og bare har fred

nogle minutter

endnu for af roen udspringer og vækkes
mængden af glæde ved alt der følger
hjemme
i året
i livet der følger

genkend denne ro
hvor nissen har lagt den bragt den
og hæng den på træet
som det sidste

__
Kenneth Krabat, 23.12. 2011