Systemmodstandere…

 

Besynderligt, at visse mennesker tror, at et hvilket som helst samfund kan klare sig uden dissens. Modstand mod systemet. Et samfund, der håner, bekæmper eller undertrykker og straffer dissens er blot en mat og udynamisk spejling af nogle filosofiske eller økonomiske doktriners idealtilstand. Og som sådan fuldstændig ude af trit med både menneskers natur – nysgerrighed, skabertrang, udbedringstrang, fremtidssigte – og med naboer, der ikke begrænser menneskers udfoldelser ud over, hvordan man evt. måtte volde andre skade med sine handlinger.

Skepsis, -der beskriver en position mellem tiltro og afvisning – opfattes af de rationelle kun som acceptabel, hvis den er “sund”, dvs. rationel. Et samfunds borgere, der regner at have tillid til den “faktuelle”, autoritære udsiger i vores internet-datadelings-helvede for selvfølgelig, er rædsomt tæt på accept af noget totalitært.

Løsningen på skepsis er hverken total transparens – dem, der går først, nøjes ikke med at gå op i skostørrelse – eller et parallelsamfund bestående af “enige mistroende” – men i at spørge hinanden, hvordan i vores højhastighedssamfund kan vi ellers få tillid til “fakta”, når 10.000’er hele verden over står parat med alternative svar og holdninger og kritik af hver en lille tøven eller bøn om udsættelse af øjeblikket for rette, entydige, sandt faktuelle og efterprøvelige svar, som enhver kan anerkende?!

Del data med enhver. Lidt til hver at have ansvar for – at dele med andre eller beskytte, som man nu finder det tilstedeligt, nødvendigt eller selvfølgeligt. Kollektiv transparens.

Her er den rationelle virkeligheds fokus på syndebukkene – “sølvpapirshattene”, dém der tillader sig åbent at stille spørgsmål ved autoriteternes måder at rundsprede data og oplysninger på. Spidsen af et meget gammelt isbjerg, der regner Verden som verden-for-alle, og derfor noget, som enhver skal være enig i. Men med internettet og hackere, kaoter, trolls og imbecile misinformanter går dén ikke længere.

Sorry, den er sådan lidt…

Her er coronaoprørets nøglepersoner 

Mandag Morgen og Altinget har kortlagt det netværk af foreninger og enkeltpersoner, der arbejder aktivt for at mobilisere modstanden mod coronakrisens restriktioner. Fem personer står centralt i netværket.

https://www.mm.dk/artikel/her-er-coronaoproerets-noeglepersoner

 

VPN er en fidus

– knap og nap anonymitet, og snart ikke andet.

 

VPN står for Virtuelt Privat Netværk.

En VPN-udbyder stiller sig imellem dig og din internetdestination, så

  • destinationen ser VPN-serverens IP-adresse og ikke din udbyders IP
  • din internetaktivitet ikke kan spores tilbage til dig, men kun til en VPN-IP
  • du får adgang til IP-adresser, der ellers ville afvise dig

Kort fortalt kan VPN-brug opdeles i 3 kategorier:

DESTINATION ØNSKER DIN ANONYMITET
– og det vil du også Continue reading “VPN er en fidus”

Per W. Jensen, 6430 Nordborg

Nogle mennesker mener, det er i orden at hjælpe andre mennesker til at snyde sig selv, gennem at holde mund med fejl og mangler ved dét, man sælger. Sådan én er Per W. Jensen fra 6430 Nordborg i Sønderjylland

WebTV: Snydt af bilforhandler – TV 2 Programmer.

Jeg er sikker på, at smed Per W. Jensen i Nordborg IKKE havde set ovenstående indslag, da han solgte mig sin bil. Hans holdning til at sælge ting med defekter er en bestemt holdning hos nogle mennesker:  At man ikke kan snyde andre mennesker – de snyder sig selv. Og dét skal man da ikke hverken være ansvarlig for eller bøde for, vel?!

Hér er brevet, jeg sendte ham, inden jeg så programmet. Jeg har nu besluttet mig for at droppe kravet – på trods af, at jeg har købeloven på min side: mit liv er for kort til at kæmpe imod SÅ lille et menneskes overlevelsestrang. Og med til at give slip på mit krav hører at udstille ham hér til skræk og advarsel – for bilkøbere og bilsælgere lige. (Kommer jeg til besindelse, tager jeg indlægget af.)

Det er ikke sjovt, det her! Det er det altså ikke, Per! Jeg er stadig sikker på, at du er det gode menneske, jeg købte bilen af – det er det fandens ved det – og jvf. nedenstående indlæg om løgn forstår jeg udmærket, at et menneske kan føle nødvendighed for at lyve for at opretholde sit univers, filosofisk, eksistentielt eller “bare” økonomisk. Men andre må advares imod dine handlinger. Må gøres var, at du kan finde på den slags. At din opfattelse af dig selv i dit eget liv gør dig villig til at lyve og tørre lorten af på andre, snarere end at se dine fejl i øjnene og tage konsekvenserne af dine handlinger.

Så, hér er dit liv, Per. Til evig tid. Også om natten, når du sover.

jeg er en løgnhals (og det er du også)

En anden måde at betragte løgnen på.

Igennem mig flyder en strøm af overensstemmelse. Ned gennem fødderne op gennem toppen af hovedet. Jeg er forankret til denne klode med samme type koncentrerede træk, der holder alting samlet, atomer som celler, celler som væsener, stivnede, flammende, komplekst interagerende klippestykker som solsystemer, solsystemer som galaxer osv. Jeg rummer en indre overensstemmelse. Jeg findes, fordi jeg kan… findes.

Holdbarheden for en samling atomer, celler og organstrukturer som mig er afhængig af graden af proximitet til den centrale overensstemmelsesstrøm, bare kald den “indre sandhed” for nemheds skyld. Continue reading “jeg er en løgnhals (og det er du også)”

kæreste komma (2005)

kæreste,

i en film om kærlighed – ja, egentlig handler de fleste film om kærlighed – men i en film, hvor selve det at finde og miste kærlighed er det centrale tema, er følelserne altid ligetil. De fremstilles ikke som nemme eller ukomplicerede; tværtimod flyver de i alle retninger, og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, død, underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, skønhed, udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden går. Tiden går, og vi der ser på, følger med. Og føler med. Og bliver bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores ønsker om at blive bedre mennesker og stærkere i vores tro – på kærligheden. Og når filmen er slut, er resultatet nået. Ikke på lærredet eller på skærmen, men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule forandrede. Continue reading “kæreste komma (2005)”