Kbh: Lyrikaften med 4 lyrikere og debat i Hans Tausens Kirke (28.2. 2012)

Og nej, jeg er ikke blevet kristen. Gud er bare et faktum for rigtig mange mennesker.

Share

Prædikernes bog 8,9-15

Vismandens resignation

 

v9  Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10  Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11  Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12  For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13  og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.

v14  Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!

v15  Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx (præ 8,9-15)

Noter: Skal man prise glæden, selvom man ser smerte og sorg og uretfærd over det hele, er det da godt for alle. Glæden er ro, der formidles af hjernens kemi, men opstået af forståelse og accept og indsigt. Glæden, der formidles som dulmen af frygterne og sorgen og de mørke følelser, er kortvarig og forsvinder snart igen. Den langvarige glæde kommer af at handle i overensstemmelse med sine inderste behov. I accept af besvær og mørke tider, uden at lade sig optage deri, uden at lade sig falde og jamre og føle sig forladt af gud.

kk

11.11.2011 11.17

 

ICORN: ytringsfrihedsværn for skrivende

Forfatterfribyer.

Share

Så lidt og dog så meget. HÅB hedder det.

“Vi overlever under store vanskeligheder. Og sommetider overlever vi ikke”. Sagt af den russiske journalist, Anna Politkovskaya, i tale ved åbningen af Stavanger Fribycenter. 14. marts 2003.

Anna Politkovskaya blev 7. oktober 2006 myrdet pga. sin kritik af Ruslands krig i Tjetjenien. Listen over skribenter, der er blevet dræbt i kunstnerisk og journalistisk holdningstjeneste, er lang.

ICORN hedder organisationen, der varetager Friby-ordningen for forfulgte og livstruede skribenter. Kriterierne for at blive vurderet som potentiel fribyforfatter kan læses hér.

Danmark har foreløbig meldt sig på banen med 5 fribyer, Århus som den første, Frederiksberg som nr. to, og Odense, Fanø og København venter stadig på at modtage forfattere. Kriterierne er frivillighed (selvfølgelig), en bolig, og midler for forfatteren til at deltage i og skabe arrangementer, der fremstiller forfatterskabet og samtidig fungerer som formidlinger af grundlaget for tilslutningen til fribyordningen: At ytringsfriheden skal holdes i hævd.

Fribyforfattere

Fordelingen af Fribyer verden over (feb. 2011)

  • Holland  1
  • Spanien 2
  • Norge 11
  • Belgien 1
  • Italien 3
  • Danmark 5
  • Tyskland 2
  • Sverige 5
  • Mexico 1
  • USA 1
  • England 1
  • Frankrig 1

Fribyer for forfulgte forfattere, en rapport – Et bidrag til at sikre ytringsfriheden i praksis. Af Jacob Andersen, November 2006

NB: Det påpeges fra ICORNs side, at ICORN ikke er en flygtningeorganisation, ikke har ressourcer til omgående flytning eller redning af en forfatter fra en livstruende situation, ikke har autoritet i eller indflydelse på regeringsinstitutioner og som alle andre må efterleve et hvert lands gældende love og regler. ICORN alene formidler kontakterne til forfatterorganisationer i lande verden over, som har udtrykt interesse i at deltage i ordningen. Samtidig understreges det, at ICORN ikke kan garantere husly til nogen bestemt ansøger. Og at det derfor er ekstremt vigtigt, at alle ansøgere og kandidater gør brug af enhver mulighed for sikkerhed og tryghed, der står dem åbne.

OUH, Ord Under Himlen i Kongens Have, 2008

Opsamlende links på hele arrangementet.

Share

SUPER SOL OVER HAVEN.
SUPER ARRANGEMENT!
tak.

Velkomstside
MySpace-side

Deltagerne 2008

Foromtale (Fyns Stiftstidende)
Foromtale (Anne Lise Marstrand-Jørgensen)
Foromtale (Arrangørerne)
Foromtale (Urban)
Foromtale (Marie Zeuten)
Foromtale (MySpace, arrangørerne)
Foromtale (Fyldepennen.dk)
Foromtale (Dansk Forfatterforening, nyhederne)
Foromtale (Silhuet) plus kommentarer
Foromtale (Dansk-Svensk Forfatterselskab)
Foromtale (DRP2/Kulturnyt)

Oplevelse (Brian P. Ørnbøl på Kommunikationsforum) – gentaget på Storm Poetry m/ flere kommentarer.
Oplevelse (Silvestri, på egen blog)
Oplevelse (A. M. Vedsø-Olsesen på egen blog)
Oplevelse (Per-Olof Johansson på egen blog) plus digt skrevet til og læst på dagen
Oplevelse (Kristine Naundrup-Jensen på egen blog)
Oplevelse (mange deltagere kommenterer)

Kritik (John Skovmand på Facebook)
Imødegåelse af kritik (Arrangørerne)

Fællesbillede af de fleste af oplæserne
Vinderne af Tilfældighedsprisen 2008, plus andre billeder
50 fotos som slideshow
Fotos taget af Pia Valentin Lorenzen
Et logo i skyskrift

MySpace Videokanal – opload dine mobil- og kameravideoer

Kunst.dk – de generelle midler: Penge søgt til 5 forfattere

+ 4240 andre links. Ret godt gået hér knap 3 uger efter arrangementet.

Oplæsning på Poetisk Bureau i København 5.9.2008

Share

Programmet er som følger:

Kl. 20.00: poul g. exner
Kl. 20.15: Erik Stinus
Kl. 20.30: Kenneth Krabat
Kl. 20.45: Maja Lucas
Kl. 21.00: Jussi Adler-Olsen

Kl. 21.10 deklameres en lille rygepause og derefter fortsætter:

Kl. 21.25: Coral Rae McDonell
Kl. 21.30: Christian Yde Frostholm
Kl. 21.45: Martin Snoer Raaschou
Kl. 22.00: Martin Johs. Møller

LIDT OM AFTENENS POETER

Christian Yde Frostholm (f. 1963), forfatter, billedkunstner og Afsnit P-redaktør. Debut 1985. Seneste bøger: Mellem stationerne (Borgen 2000) og Afrevne ord (Borgen + Afsnit P 2004).

Coral Rae McDonell. Med rødder i Det Vilde Vest, iblandt cowboy’er og indianerhyl, forsøger jeg at genskabe noget af den intensitet som kommer af at vokse op iblandt klapperslanger og prærieblæst med et farvesprog som forvandler lerstøv til sprogblomster.

Erik Stinus (f.1934), forfatter og oversætter. Kommende værker dette efterår: Romanen Matu Maini (Vindrose) og udvalgte digte igennem halvtreds år (Vindrose). Ni digte(dansk/engelsk) læst op af forfatteren til kompositioner af Per Warming (cd. Politisk Revy).

Kenneth Krabat (f. 1963), ønsker at blive mere konkret, større ro til at virkeliggøre idéer, og betragter i dén forbindelse digte som ideer, ideer om verden og om livet, forslag til efterfølgelse, eller ikke. Viden er transitiv, lige som alle forhold er det. “Also this will pass” som buddismen siger. Kun Kærligheden, med stort K, er varig.

Maja Lucas (f. 1978) er cand.mag. i litteraturvidenskab og elev fra Forfatterskolen 2007. Hun har bidraget til adskillige litteraturtidsskrifter og debuterede i 2007 med novellesamlingen Jegfortællinger (Athene). I 2008 kortprosasamlingen Min far kan lide fugle (Athene).

Martin Johs. Møller (f.1982), forfatter, litterær blogger m.m., har senest udgivet bogen De helvedes lambier ødelægger mine sandheder (skrevet m. Rasmus Graff og Sigurd Buch Kristensen).

Martin Snoer Raaschou (f. 1983), elev på Forfatterskolen 2004-2006, medlem af digterfællesskabet Koordinat og medredaktør for tidsskriftet Banana Split. Digte i bl.a. Hvedekorn, Følgesvend til Verdens Tilstand 2005 og 28/6.

Jussi Adler-Olsen (f. 1950), oversat til flere sprog; har skrevet Danmarks første tegneserieleksikon; komponeret musik til tegnefilmen Valhalla. Debut: Alfabethuset i 1997. Seneste bog er Fasandræberne – Afdeling Q, 2008. Har også skrevet teaterstykker og børnebøger.

poul g exner (f.1973) forfatter m.m. Debuterer i dette øjeblik med hybridsamlingen Vildfarelsen (Frother). Digte i forskellige tidsskrifter, bl.a. Hvedekorn og Ord & Bild. Medredaktør på tidsskriftet Rapunsel.

det poetiske bureau lægger kælder og bar til –

Griffenfeldsgade 52, st. th. – 2200 Kbh N – dpb@poet-bureau.dk – Tlf. 32127638

Dagbog Maj til Juli 2008 (den korte version)

Share

Samsø – hjemløs 1. juni
På maskekursus på Dansebjerg på Samsø, energien så god, at jeg må holde fast i den og tage på et nyt kursus på Bali.

Bali – juni og juli
Antonin Artaud festival, maskekursus og Fitzmauritz-bodywork i 14 dage. Derefter helt ned i gear, invitere kæresten til Bali, opleve med 4 øjne, spise god mad, forsøge at forstå en hinduistisk kultur (umuligt), drømme, ikke skulle noget som helst andet end det næste skridt, som det tager sig selv. Meget betegnende: Balinserne vurderer fremmede med hjertet, ikke med hjernen.

København, Samsø – august->
Straks hjemkommet fra Bali begynder hverdagen igen med planer, oplæsninger og arbejde, som er planlagt for længe siden. Stressen er overalt. Ikke fedt.

Overall= eventyret fortsætter, sporadisk internetforbindelse, vennerne langt væk. Afvente følelsen af rigtighed.

@ Mustapha Manuel Tafat

Share

Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage – med al udsmykning revet ned.

Tjek støtteforeningens side, læs bl.a. om Manuels royale hjerte og hans kunstdonationer til Dronningen, og hvis du efterfølgende kan erklære dig enig i, at København behøver enhver form for hjælp mulig til at bevare en rest af farve og vildskab, så giv din støtte med en underskrift.

Eller sæt dine egne farverige spor på byen, hvor det er muligt 🙂

Dagbog: Samsø 4 – uveal melanomi

Share

Min mor er blevet diagnosticeret med øjencancer (choroidal melanoma), så jeg er turist i København jul og nytår over, som det mindste. Hvis nogen har personligt kendskab til denne yderst sjældne kræftform, vil jeg blive rigtig glad for kontakt. Også selv du læser det her længe efter publiceringsdatoen. Der findes ingen patientgrupper i Danmark, og nærmest heller ingen andre steder, fordi forekomsten er så lille (45 årligt i Danmark, med 50% chance for overlevelse)

Samsø har været en blandet fornøjelse – overvejende fordi jeg har haft forpligtelser i København (forfatterforeningen) og derfor har rejste frem og tilbage en del, og således ikke har nået at falde til ro i min lejlighed. Lige nu er det ligegyldigt – det gælder min mor og hendes helbred. Men på et eller andet tidspunkt vender jeg tilbage – selvom jeg begynder at fornemme, at der skal mere til, hvis jeg skal falde til ro derovre. Mere skrift, mere arbejde, flere lokale forpligtelser. Og jeg er selvfølgelig nødt til at skabe det hele selv. Men, som jeg skrev i et tidligere indlæg: Drømmenes moder bor på Samsø… så længe jeg er dér.

Dagbog: Ord Under Himlen og Alle Drømmes Moder

Share

Det var dagen, jeg flyttede tilbage til Kbh – efter 3 uger i søsters kolonihave med græs under morgenkaffen.

Og dagen, hvor den frederiksbergske poesiens dag fandt sin arvtager i Kongens Have – i Ord Under Himlen *.

Og dagen, hvor jeg blev konfronteret med alt det, jeg ikke får, når jeg flytter til Samsø om knap halvanden måned – ja, hvad er dét?

Livet er ikke lettere noget sted;
nissen flytter altid med.

Men så er der menneskene, trafikken, himlen der rammes ind af huse, husene der rammes ind af hinanden og hedder arkitektur, gaderne der fører frem til hinanden præcis som Rom findes af enhver og dyrene der ikke løber frit og får særlig opmærksomhed og vil de egentlig dét? Og der er alle cyklerne. Cykler, fordi det er en måde at udtrykke sig på og gå imod og være sig og glad og bevægelig og sund på. Cykler, der forsvinder og savnes og er personlige og mig. Cykler som risici, cykler som bevægelse, cykler som tid på dagen, og cyklister regner ALDRIG bilerne, de er der bare, som understrøm og regnvejr og elske uforbeholdent og ha sex uden kondom eller kondomer der springer, cykler har ikke samme betydning på Samsø, dét bliver aldrig det samme dér, dét er svært at tro. Og så er der stederne som har ligget der i årevis, med kultur svitzet ind i væggene, og man kunne besøge dem, men gør det sjældent, men de er der, fordi de er gamle med integritet, historie kan aldrig nogen sinde gøre det alene, der behøves noget andet, en valgfrihed en mulighed for at være til stede i fred og i ro, være sig selv ganske enkelt, og findes dét, findes disse steder på Samsø? Jeg tror det næppe – stedet er for lille til at være alene uden for sit eget hus. Og vandet. Ja, vandet uden for København… Det er der, fordi Københavnere behøver det – ellers havde vi nok asfalteret os til Malmö, snarere end at bygge dén bro! Vi vil afgå fra havnen og vende tilbage til havnen og have et forhold til havnen som stedet, der forbinder os til verden, og derfor bygger vi broer til de nærmeste lande, så vi slipper for at tænke at verden står åben, for enhver der vil rejse – en tynd spinkel bro fører ikke til Verden, men kun til anden valuta, og dét er fint. Så vi drømmer, når vi ser på vandet, og hvad drømmer samsinger, når Storebæltet kaster med solens stråler? Om at komme af sted? Næppe.

Så, hvad fanden vil jeg på Samsø? Hvad ér der dér?

Alle drømmes moder bor dér. Så enkelt er det.

* Foto: Felicia Lensborn

FASCISME ER DYRKELSE AF MAGT

Share

Er magten hellig? Især den sidste tids magtmæssige udfoldelser i forhold til begivenhederne omkring Ungdomshuseet på Jagtvej69 i København, for ikke at tale om hele det politiske forspil, lader ingen tvivl om, at magtens institutioner i Danmark har spillet fallit. Hårde domme for at bruge sin Grundlovssikrede ret til at udtale sig og grove politioverskridelser af lovene omkring privatssfæren, totalt absente politikere, der vasker hænder når en holdning kunne risikere at klæbe til deres teflonoverflader, politimænd, der åbent og ustraffet kan håne og nedgøre demonstranter og det at kæmpe for sin ret og pligt til at holde samfundet dynamisk, medier der pisker en stemning op og støttes deri af politiet som unuanceret støtte til systemets konfliktportrættering, manglende ankemuligheder eller muligheder for at bløde systemet op, ligestilling mellem terrorisme og at være ikke-midtsøgende i sine livsvalg og måder at folde dem ud på… Danmark er som slangen Ourobus ved at fortære sin egen hale.

I en fascistisk stat støtter vi den stærke. Og tramper på den svage. I en fascistisk stat er den blotte fremvisning af svaghed i de andre lig afdækning af svaghed i én selv. I en fascistisk stat skal de stærke være stærke hele tiden og blive stærkere konstant, så de kan forsvare os mod farer. I en fascistisk stat ser flertallet ikke indad til egen andel i alt, der går galt, men placerer ansvaret alle andre steder: For svage politikere, for svagt politi, for svagt militær, for dårlige forældre, for krævende syge, for uansvarlige unge, for kyniske arbejdsgivere, for svage fagforeninger, for ligeglade arbejdere og funktionærer, for høje skatter og afgifter, for få parkeringspladser, for dyre institutioner, for ringe service på posthuset, for mange lorte på gaden…

I en fascistisk stat lukker vi øjnene for alle tragedier. Og ser dermed heller intet godt.

En fascistisk stat styres ikke fra toppen, men af den enkelts flugt fra personligt ansvar. En fascistisk stat styres af indbyggernes hjertekulde; sig-selv-nok-hed gøder den; fremtidsangst og uafklarede forældrebindinger giver den reelt urørlige bastion af lovgivende, dømmende og udøvende magt konstant større beføjelser, og nye love, hele tiden nye love, udligner forskellene på folk, så pengene bliver eneste mål for individualitet, hvad pengene kan gøre for én, hvad penge kan købe og eje og flytte og styre.

Ustyret kreativitet, der ikke har pengene som mål, er vor tids kerneangst: Den, der ikke bryder sig om at samle på penge eller lever efter pengenes veje og måder, er en fremmed. Og ingen fascistisk stat har plads til fremmede. Tryghed er nøgleordet, og hvem kan være tryg, hvis noget er fremmed?

En fascistisk stat manifesterer sig altid tydeligst i de største byer – men oprinder udenfor storbyernes sammenstød af forskelle, i småsamfundene, i periferien af det kaotiske. Det er i byerne, at vi ser hvad vi som samfund mister – til kontrol, overvågning og administrative køer til helvede, til følelseskolde lukninger af særegent kulturliv og kapitalsvage græsrodstiltag, til tilflyttere der klager over, at det larmer i byen underneden deres bolig, til menneskefjendske renoveringer af torve og pladser, til forveksling af karrierestrategi og byplanspolitik, til ønske om ensretning af egentlig alt, der kan benævnes. En fascistisk stat er et samfund, som modsætter sig fornyelse. Som tror, at inspiration til fornyelse skal komme udefra. Som tror, at fornyelse er noget, man kan sætte grænser for og lovgive omkring. Som tror at straf af fornyelse forhindrer fornyelse.

Det er i København, vi tydeligst ser, hvad hele Danmark er ved at miste. Hvad Danmark har fået i stedet for. Det er ikke en dyd, der er taget. Det er regulær voldtægt af et samfund. Fascisme er flertallets voldtægt af det diffuse, det ustrukturerede, kreativt afsind, dét ikke altid at være på toppen, modarbejdelse af dogmer og regler, altruisme man ikke kan betale sig fra. Fascisme er modarbejdelse, nedkæmpelse af ungdom, egentlig. Af ungdommens energi – som den manifesterer sig i den unge, men isærdeleshed som den bevares i den, der bliver ældre.

Ung energi indeholdt i erfaring er farligere for den fascistiske mobbe- og undertrykkelsesnatur end noget andet. For fascisme er ikke andet end fejhed, der aldrig vil spille med åbne kort, og derfor kun er sårbar overfor udholdenhed til omstændeligt at afdække alle løgnene og fortielserne og fabrikationerne af forklaringer for, hvorfor kontrollen skal udbygges og optimeres og overtrædelser straffes bestandigt hårdere. Udholdenhed og Civil Courage – modet til at møde undertrykkelsen af alle, der stikker ud, virkelig indre leg og glæde ved livet. At stå op imod fascismen er lige som at tale varmt for at se solen stå op: det bekræfter det unyttige og søgen mod glæde. Selv fascismens støtter forstår dét, men i vejen for deres glæde ved at leve står altid dén, der modsætter sig fjendebilleder og ensretning og kontrol.

At Danmark Er En Fascistisk Stat ændrer sig kun, når flertallet mister den absolutte tillid til far og mor, eller frivilligt giver den fra sig, og tager ansvaret for eget liv. Først, når flertallet af tilflyttere til hovedstaden har lært at elske BYEN på godt og ondt, snarere end byens “muligheder”. Først, når de frygtsomme deltager i de andres liv, snarere end at lægge ansvaret over på myndigheder og institutioner. Først, når dét sker over Hele Landet, og ikke blot (meget behøvet) i København og de større andre byer. Først da flyttes opmærksomheden fra magten som hellig.

(Bare det ikke var så åbenlyst skræmmende at sige farvel til far og mor, og påtage sig det medfølgende ansvar for en langt større familie: Alle de andre.

For hvad er mere rædselsvækkende opmærksomhedskrævende end at skulle respektere forskellighed? Hvad er mere frihedsberøvende end ansvar?)

PISTOLER INGEN HELTE GØR

Share

Tre røvere trængte ind i en urmagerbutik i indre København og truede Urmageren og hans niece til at udlevere sagerne. Urmageren skød de to af dem, og blev selv ramt. Politiet anholdt Urmageren for drabsforsøg, mens Urmageren hævder, at det var selvforsvar. Læsere af Ekstra Bladet har efterfølgende udråbt Urmageren til helt, og krævet at han blev frifundet. En anerkendt jurist ved Københavns Universitet mener (17. jan.) det muligt, at Urmageren kan blive frifundet for selvtægt. Urmageren har tilstået ulovlig våbenbesiddelse.

Følgende hængte jeg op i spiseseddelkassen ved indgangen til Politikens hus på Rådhuspladsen i København:

HELT, MIN BARE RØV!

Urmageren er et menneske, der har set for mange amerikanske krimier! En frygtfuld voldspsykopat, der ikke er mere undskyldelig end unge med knive “til at forsvare sig med overfor andre bander” …

Et skydevåben er pr. definition et mordvåben – i en skov kan geværet anvendes til jagt, men i byen er det og pistolen kun til at dræbe mennesker med – intet ansvar, bare trykke aftrækkeren ind, BANG, død. Det er ikke modigt – det er FEJT! Urmageren er en kujon, der havde givet op! Det skal han ikke belønnes for – han skal hjælpes!

Hvis Urmageren ikke kunne få sit levebrød forsikret for penge, skulle han have skiftet job, snarere end at finde sin tillid i et mordvåben! ALDRIG lade frygten diktere – der ér andre måder at forsvare sig på: Selvforsvar, panserglas, overvågning, årvågenhed, vagtmand, vagtservice i området og … psykologi!

Jeg bor i København, har kørt taxa i København om natten. En uformel jobbeskrivelse er, at man kan håndtere sin frygt og sin vrede. Og selv de fuldeste langt ude på coke voldspsykopater kan håndteres med psykologi. Tænk på en vred hund.

50% stigning i antallet af skydevåben blandt danskerne … Det er REN terrorkrigsskræk og TV-mords-afsmitning! Hvis disse mennesker bevægede sig i de kriminelle miljøer, hvor våben er fuldt synlige, ville de kende konsekvenserne af at trykke på aftrækkeren!

Overvejer man at anskaffe et skydevåben til at “forsvare sig med”, bør man overveje, hvorfor man er så bange, at man kan forsvare at tænke på at slå ihjel. Den BEDSTE bevæbning ER IKKE AT LADE FRYGTEN STYRE.

Vold KAN løses med psykologi. Også den vold, der ikke er sket endnu!

Kærlig hilsen,
Kenneth Krabat, forfatter og oversætter
Sindshvilevej 22
2000 F

menneske.dk