Konspirationsteori: At få verden til at hænge synligt sammen, konspiration 3

Konspiration 3: Et opgør med forførelsens kunst. Og genfokus på det mest væsentlige.

Nå, jeg er mere uvidende og naiv, end jeg troede. Måske skulle jeg alligevel have gået i gymnasiet, snarere end at blive håndværker.

Zeitgeist, the movie får på tæven overalt – og dens efterfølger, Zeitgeist, the addendum, får endnu flere tæv. En tredje film er planlagt til udgivelse sent 2010.

Hvilket i sig selv er underligt, al den stund det er gratis internetudgivelser!!!

Er det nu mig, eller er jeg begyndt at tænke i konspirationer? Hvorfor skulle nogen bruge så meget energi og tid på at … nåeh, ja. Vi lever jo i de synliges tid. Det handler om at blive synlig. Og ingen anstrengelser spares for at forsøge at blive synlig. Og at gøre SIN verden synlig.

“JEG SES, altså findes jeg, og min verden”.

Jeg er sikker på, der er mere end et gran af sandhed i Zeitgeist. Og stort set enhver kan jo lave de der kollagefilm i dag, som Zeitgeist er én af. Men jeg tror, jeg vil holde mig til Wikipedias citat af en dokumentarists omtale af filmen: ”

“Thus legitimate questions about what happened on 9/11, and about corruption in religious and financial organizations, are all undermined by the film’s determined effort to maximize an emotional response at the expense of reasoned argument.” –Jane Chapman

Holde mig til, læne mig op ad, citere… fordi det giver dette indlæg legitimitet, at nogen kan få verden til at hænge sammen, når nu jeg ikke selv kan dokumentere sammenhæng. Jeg emotionelt funderede stakkel. Jeg var lige ved at skrive til min amerikanske veninde, som latterbrølende sendte mig den her DVD som eksempel på amerikansk middelklasse-stupiditet, og afkræve hende, at hun så filmen, for ellers ville jeg aldrig tale til hende igen! SÅ meget blev jeg berørt!

Derfor ser jeg ikke TV. Derfor vælger jeg mine egne nyheder. Derfor bruger jeg så megen tid ved computeren. Derfor skriver jeg den her blog, frem for at gå gennem gaderne og tale med folk. Derfor taler jeg hurtigt og overbevisende til folk, når jeg er sammen med nogen. Så ingen opdager, at jeg intet ved. Så ingen opdager, hvor nem jeg er at forføre. Så jeg ikke kommer i fare, fordi jeg er SÅ uvidende, at jeg kan se, at jeg er det, uden at have en tro på, at jeg kan ændre noget væsentligt med viden!

Zeitgeist ender paradoksalt – efter to timers fremvisning af overgreb og menneskelige nedværdigelser for magt og penge – med at sige dét, som de fleste mennesker helst vil : At det vigtigste i verden er kærlighed. At det er kærlighed, der skal skabe fred.

Jeg kommer til at tænke på et budskab, jeg kopierede fra en bænk uden for ventesalen på Ll. Krejme Station i nordsjælland (et trinbrædt, hvor man skal trykke på knappen for at få toget til at standse). Det forekom så paradoksalt essentielt, at jeg måtte knibe mig lidt i nakken for at tænke, at det burde have stået på en bænk på København Hovedbanegård:

at kigge på hinanden
og se sig selv mest
fordi det er det vi leder efter


Kenneth Krabat, 28.9. 2010