Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

Share

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

Apple generer jailbreakere m/ e-læsevilje

Som om at sælge ebøger til sine håndholdte apparater
er blevet industrien, Apple skal passe mest på?

Share

Det er ikke ulovligt at jailbreake sin iPhone, iTouch eller iPad – det har både Apple og ejerne rettens ord for. Men siden iOS 4.0 har Apple systematisk gjort det sværere for jailbreakers – datoptrevlerne, der sætter iOS-håndholdte apparater fri af båndene til iTunes og Apple – at bruge alle apps uden problemer efter et jailbreak.

Senest er et oprindeligt problem med iBooks tilbage med greenpois0n jailbreak til iOS 4.2.1:

Ved forsøg på åbning af bøger, der er købt i iTunes Store, får brugeren besked om, at der er problemer, som fordrer en geninstallering af systemet.

Det forlyder, at der er en løsning på vej, så læselystne jailbreakers kan få lov at bestemme over deres egen telefon.

via Apple cripples iBooks for jailbreakers – Updated | Social Apples.

Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser

Gyldendals ebøger er latterligt dyre.
Men måske er grådighed ikke årsagen!?

Share

 

Gyldendal har lige akkurat offentliggjort en app til iTunesbrugere, BØGER hedder den, meget betegnende. I sammen moment har Sony og den første danske bog-app, Riidr, fået afvist deres apps, fordi Apple vil have 30% af salget som ved alt andet, der sælges i iTS. In-house-salg hedder det – i modsætning til betaling, der afvikles uden om Apple.

Apple forsøger at gøre det samme, som de gjorde med musikken, ja, ja. Men de er ikke alene. Amazon har bare en anden model, hvor brugerne er tvungne til at købe hos dém, fordi de har valgt en Kindle som ebogslæserdims. I samme moment har Amazon så også forvist pdf-bøger fra salg til Kindle. Rene varer, folkens. Rene varer.

eBogstsunamien skyller hen over verden i denne tid. Og det går hårdt ud over især de store, gamle forlag, der er lidt langsomme i optrækket. Senest står boghandlerkæden Borders for fald – hvilket med et slag vil fjerne den fysiske bog fra salg i 640 store nærmiljøområder i USA – og henvise folk til nettet, efter p- eller ebøger.

Gyldendal er ikke langsomme. Skal man anklage dem for noget, vil det være mangel på nytænkning – men de har faktisk flere gange forsøgt sig med at introducere ebøger til Danskerne. Og lige nu forsøger de – for tredje gang, tror jeg det er – at balancere på toppen af ebølgen, der er vokset til en tsunami. De har bl.a. købt e-distributionsvirksomheden Publizon sammen med Egtmont, og har nu lanceret app’en BØGER.

Men Gyldendal anklages vedholdende for at være for dyre med deres eBøger. Argumenterne handler gennemgående om oplevelse af (uretfærdigt) misforhold mellem produktionspris og udsalgspris. Skylden for den seneste prisforhøjelse, Apples krav til Gyldendal om 30% af in-house-salg, placerer netmedier dog hos Apple – mens kritikere siger, at Apples avance på 30% af salget jo blot erstatter avancen betalt til andre udsalgsled som f.eks. Saxo.dk og således burde komme forbrugerne til gode – i hvert fald ved ikke at forhøje priserne yderligere..

Gyldendal riposterer selv med, at priserne vil stabilisere sig hen ad vejen – underforstået, når branchen i Danmark forstår ebogsmarkedet bedre. Altså, de taler ikke om det.

Jeg tænker dog, at det generelt høje prisleje på ebøger handler om noget andet end grådighed fra Gyldendals side (og så parkerer vi lige et øjeblik Apple, hvor omlægningen til in-house-salg på alle apps måske er tegn på, at også de har problemer med at sælge deres ebøger…):

Man kunne også betragte Gyldendals stædige prisniveau som et forsøg på at holde fast i den vanlige profit ved salget af bøger, imens den del af produktionsapparatet til at trykke og distribuere fysiske bøger, der kan afvikles, bliver afviklet. Her taler vi både designafdeling, pakkeafdeling, lager, logistik, reklame, boghandleragenter, boghandleravancer og en mængde andre stillinger, udgifter og huslejer, som ikke længere vil have den samme betydning. Og før der er skåret ned på alle disse områder – som kun kan foregå i den hastighed, som omlægningen fra pbøger til ebøger sker med i Danmark (balancerende på bølgen!) – er der nødt til at være penge til at opretholde et fuldt funktionsdueligt apparat – for pbøgernes skyld!

Derfor de høje priser på ebøger. Tænker jeg.

Ikke, at det på nogen måde er tilfredsstillende. Også talt som digter, der måske kunne blive del af et større impulssalg, hvis bøgerne i højere grad afspejlede produktionsprisen. Men, som tænkt – Gyldendal forsøger at overleve. Og så længe Gyldendal overlever i skiftet fra p- til ebog, overlever bogen i Danmark. Både den af papir og den af… ja, dén der.

Dream on… [om absolut positionering i ebøger]

Farvel til smukke bøger.
I krisetider er æstetikken det første offer.

Share

 

“Drøm bare videre…!” sagde en ebogsproducent på spørgsmålet om muligheden for absolut positionering i ebøger i den nærmeste fremtid.

Det er logisk; i krig er sandheden det første offer. I krisetider æstetikken. eBogs-tsunamien river alt med sig:

Boghandlerkæder, der ikke har velfungerende ebogs-butikker og egne elæsere.

eBogsformatet EPUB, der understøttes af industrien selv til at lette overgangen fra analog til digital, skal give nye indtjeningsmuligheder i form af indeholdt video og lyd; ikke nye udgifter til design.

eBogsformatet MobiPocket/Kindle, som sammen med Kindlelæseren holder millioner af læsere fanget til én butik.

Gamle hæderkronede forlag, der ikke kan omstille sig til digi-salg og -produktion.

Smarte apps til iPhone og Android, hvor køb og læsning kun er ET klik væk.

Tabet af fysiske boghandlere = øget vækst i behovet for digitalt bagkatalog.

Øget bagkatalog = øget salg i digitale bøger og digitale læsere.

Øget salg = øget omtale om elæsere og papirbøgers tab af terræn.

Videre og videre skyller tsunamien, ind over land og by. Så hurtigt går det, at ingen kan standse op uden at blive skyllet omkuld. Enhver må op på bølgen og surfe med. Bliv stående på brædtet, Bliv på bølgen. Eller drukn.

SÅ, selvfølgelig er der ikke længere plads til bogdesign.

Bogdesign hører papirbøger til. Analoge bøger. Gammeldags bøger.

Digitale bøger handler kun om indhold. Indhold, indhold, indhold.

SÅ, selvfølgelig kunne hverken Amazon eller bogindustrien i resten af verden, der uofficielt har slået sig sammen mod Amazon ved at bruge formatet EPUB, drømme om at standse op og overveje bogdesign i en ebogsstandard. Eller snarere, ingen af parterne er i stand til at standse op og overveje det æstetiske – kampen er hård nok, som den er! Måske sker det, når kampen er overstået og roller fast fordelt. Eller bogproducenterne oplever, at der er et par litterære genrer eller markeder, som undgår EPUB, PDF og MobiPocket/Kindle. Måske da vil de…

Nej.

Tro om igen; drøm videre.

Så, det må vi gøre. Drømme os til en verden, hvor læsning ikke blot er et fix. Hvor det smukke og det ægte og det hæderlige og det formbundne og det hjertevarme ikke blot er et konkurrenceelement.

En verden, hvor vi kan se, hvor smukke vi kan være.

iPad, tab af data (+ modes of Apple existence)

Apple beskytter hellere salget af apps – end sine forbrugeres data på alverdens iPads.

Share

Jeg siger det med det samme: Det var muligvis min egen skyld.

(And wait for the NOW it comes…)

Jeg har en iPad. Oplevelsen af at have sådan en gizmo i hverdagen har jeg udforsket gennem snart 4 måneder og produceret en del tekster og lydfiler på den.

Så gik der ged i min snart 6 år gamle computer og jeg købte en ny, en MacBook Pro, kom hjem, og ville installere min backup af den gamle computer på min nye. Men ak og ve – min nye var kun på 250GB og min back-up på 320. Og ikke flere diske at backe up på.

Jeg måtte så på back-up-HD’en håndslette cachefiler og ting, der forekom undværelige. Og det er i denne proces, jeg muligvis er kommet til at slette back-uppen til min iPad.  (Hvilken ville gøre, at kun iPaden indeholdt mine data, men i det mindste var de dér…) Men en deepscan på min back-up-harddisk med DataRescue for at finde evt. slettede filer gav ikke noget, så deeet…

Filerne ligger /[din hjemmappe]/Bibliotek/Application Support/MobileSync/Backup/

og de ser sådan ud

Men ved isætningen af iPad’en i min nye mac skete der det uheldige, at iTunes meldte at være ”corrupt”. Og efter genstart af maskinen og iTunes gik min iPad i en eller anden mode, som den ikke vil komme ud af.

Det ser sådan her ud:

På nettet findes den her meget instruktive video, hvor en selvfed fyr bringer en iPad i denne mode og ud af den igen, ganske simpelt.

How to bring the iPad in and out of DFU and Recovery mode

Det virker bare ikke på min iPad.

To dages samtaler med Apple Danmark og Eplehuset i Roskilde, hvor jeg købte computeren… og min iPad er ikke dækket af nogen supportgaranti – men begge hjalp mig indtil det punkt, hvor jeg efter at have talt 90 minutter med level 1-supporteren i Barcelona med knap så stor glæde betalte for en one-time support-aftale med løfte om højere kompetence og kom til at tale med level 2-supporten i Sverige, John. Det kom der bare ikke noget ud af, andet end lidt flere informationer:

En iPad har ikke et normalt styresystem. Alt, hvad der er i den, er ligesom pakket ind i en ramme, en mode, som kan suspenderes eller omstilles til en anden mode. Går iPad’en i et af tre modes, (og dens data-”indpakning” skal absolut ikke forveksles med file-directoriet på en harddisk), findes der ikke noget værktøj til at få den til at gå ud af indpakningen igen…!

And NOW it comes:

Ikke noget officielt værktøj. Ikke noget, John sagde. Blot noget, jeg udledte af det hele: Som videoen oven for illustrerer det findes der nogle knapkombinationer, som under normale omstændigheder kan få iPad’en i og ud af disse modes, men funker det ikke, regnes iPad’ens data for officielt mistede.

Hvorfor?

Fordi: Hvis Apple indrømmede at besidde et officielt værktøj, som kan skabe adgang til alle data på iPaden, ville det ikke vare længe, før det var lækket til jailbreak-communitiet. Det er slemt nok, at de unge, kyndige kan jailbreake dyret – og Apple gør da også alt for at forhindre det ved at lukke alle huller til hard- og software, så de kan holde på indtjeningen – men med et program ude i omløb, som havde direkte adgang til alt på iPaden ville Apple få endnu sværere ved at bevare kontrollen over salget af apps i AppsStore.

Man kan altså officielt ikke redde sine data i sin iPad, hvis ikke man har sine backupfiler.

Jeg er derfor nødt til at konkludere, at iPad’en er en pengemaskine. Ikke et redskab, som Apple regner at man skal bruge til noget vigtigt. Og data på en iPad er ikke tænkt som at kunne tilgås ved andet end kontakten til iTunes. Fuld kontrol, Apple. Jeres – ikke min.

Jeg vil mene, at I har taget fejl hvad angår iPad’en; den har større potentiale, end I fatter, arbejdsmæssigt, legemæssigt, socialt forbindelsesmæssigt, rekreativt. Eller større potentiale end I har mulighed for at afsløre, at I fatter… så i dag er det kun ét at konkludere: Apple… I er en pengemaskine. En pengemaskine, der tænker mere på jeres indtjening end på samtlige iPad-ejeres data. Og det kommer til at koste jer, ind the end. Håber jeg.

(Selvom jeg muligvis selv er skyld i, at mine iPad- backupdata er væk, men nu tror jeg det faktisk ikke længere…)

Så, hvis der findes en hardcore hacker derude, som kan få adgang til iPad’en uden om iTunes, hører jeg gerne fra dig… Jeg sidder ikke og venter ved vinduet, though.

4-dags UPDATE: Nej, jeg kunne ikke vente mere. Nu er iPad’en slettet og noterne til den store, nye samtidsroman 🙂 er væk… ligesom de mange digte i de to nye digtsamlinger, “Lyden af radio fra et andet rum” og “skrevet i blod”. Hvil i fred. Livet går videre.


Kenneth Krabat, 21.12. 2010

eBogsdigtere på barrikaderne! (om digtning og omløbende tekst)

Digtningen har ingen helle i ebøgerne: De mest anerkendte digitale formater kan laves til omløbende tekst (reflowing text), hvilket smadrer digterens intentioner. Det er nu, at et statisk format må findes – før det er for sent at påvirke formatkrigen!

Share

Jeg har før været inde på [omkr. udgivelsen af Peter Poulsens ebog “Rulleteksterne”], at udgiver af ebøger skal være opmærksom på, hvilket format de vælger at udgive digte i. Her følger eksempler på, hvad der sker, når digte udsættes for funktionaliteten “reflow”, omløbende tekst.

Skærmbillederne er fra Adobe Reader 9, men kunne lige så godt have været fra de ebogslæsere, der understøtter “portable ADE” (Adobe Digital Editions). “Digtet” er på engelsk, fordi jeg ikke har tænkt mig at helme, før nogen tager problematikken alvorligt!

Et digt

Der er mange grunde til at bruge PDF til at udgive digtsamlinger i/med, men en udbredt holdning hedder: Et standardformat må findes, som alle kan bruge. Det ér bare gerne sådan, at nye formater oftest har afløst gamle, når behovene forandredes eller teknologien viste nye veje. Hvad udgivelse af digte som ebøger angår, ér der bare nogle ufravigelige placeringskrav, som kun de færreste digitale formater til en vis grad kan honorere. Og ingen er helt sikre.

Formatet EPUB – stort set adopteret af de fleste ebogsudgivere – fungerer rigtig godt med prosa, men gør vold på edigtning, hvoraf den mest åbenlyse årsag er nemheden hvormed læseren laver omløbende tekst: Man vælger blot en større skrifttype, og VUPTI er digterens hårde arbejde forvandlet til ren tekst, der hverken er fugl eller fisk.

Læs videre “eBogsdigtere på barrikaderne! (om digtning og omløbende tekst)”

Poulsens ebog

Peter Poulsens “Rulleteksterne”, der udkom som edigtsamling under stor forlagsståhej, viser sig at være et ebogsteknisk klamhuggeri!

Share

I juli måned 2010 udkom den første, jeg understreger og gentager (og håber ikke, jeg fornærmer nogen…), den første officielt sanktionerede edigtsamling i Danmark, Peter Poulsens ”Rulleteksterne”, under minimal bevågenhed, men med store armbevægelser. ”Digtsamlinger som ebøger kan redde digtningen!” Citat HH Schwab, Lindhardt og Ringhof. Men bogen ér dog stort set ikke andet end tekst, ganske usexet – der er ikke meget bog i forståelsen ’design’ over den. Og hvis man endelig skal sige, at den rummer design overhovedet, er pærevællingen af minuskler og majuskler i digtenes titler tegn på (designmæssig) inkompetence eller rigtig dårlig smag. Og der mangler forside. Og prisen er… ublu. Og, for at det ikke skal være løgn, hvad angår dobbeltsnak, udkommer ”Rulleteksterne” også som Print On Demand, papirbog på bestilling. Direktøren for Lindhart og Ringhof har jo lige udtalt, at digtsamlingerne reddes ved at blive udgivet som ebøger…! Mig ikke forstå:

Har Lindhardt og Ringhof mishandlet Peter Poulsens ebogs-digtsamling, ”Rulleteksterne”, og dermed digteren og læserne? Er deres produktionsafdeling offer for inkompetent rådgivning ift. ebogsformat ved digtudgivelser? Influerer de store forlags (og andre store virksomheders) manglende fleksibilitet negativt på vores kultur? Eller skal forlagene blot betragtes som lige så fejlbarlige som alle andre virksomheder og institutioner? Hvor mange spørgsmål bør den første udgivelse af sin slags afstedkomme?

Det gode ved digitale bøger er, at de kan opgraderes. I morgen kan Peter Poulsens digtsamling snarere end en EPUB være en veldesignet pdf, der respekterer digterens hårde liniebrud. Der kan pludselig være kommet en forside på. Designet kan pludselig afspejle tekstens intention… I takt med tilkomsten af nye informationer, opdagelse af graverende fejl, nye og bedre ebogsformater kan enhver digital tekst stort set øjeblikkeligt omformatteres og præsenteres i det nye format. For mange vil det være helt den samme bog. Med tiden vil en konkret og utvetydig holdning til digitale medier afføde større sikkerhed på forlagene til gavn for alle eforfattere og edigtere, der følger efter Poulsen.

Læs videre “Poulsens ebog”

App for the poet, please!

I want an app for poets. Developers regard this as too tiny an audience for all the hard work. I don’t care. Just do it.

Share

 

The poet has no home on App Store, nor in any other software.

This is mostly because no-one knows the need of poets. Take any poetry app out there at present – they all reflect the (mis)conception that poetry is all about rhyming and finding synonyms to create better poetic images, presented in a christmas tree of lines, dead centered on the page.

That is not the case. A poet often “paints” with his broken lines, not  to achieve a visual effect (even if some do), but to indicate states of mind or a concept’s placement in a mental or emotional “space”. Thus, even if readers of novels and essays and journalism on e-reader devices cherish nicely re-flowing text, poets are at the mercy of the reader and format-designer if published in a re-flowing format: Once readers re-size their font, the visual image is distorted, the poet’s lines break and shift, and his or her breath and hard work at rhythm breaks with it!

Poetry is not broken prose – and should not be seen or presented as such.

Poetry is breath and beat and rhythm and pregnant pauses, poetry
is the hand on the roller of the typewriter
a well flowing pen
pencils B and H and HB too
coloured speed-markers permanent and degradeable, poetry

is text physical, resizable
round hard soft long short like the body
length of lines and typography to suit the shifting moods, and
precision
hard precision
for the mind to excert.

A poet’s typing app should be like an instrument

easy to play, easy to tune, easy to modify.

I want an app for a poet.

Funky, easy, and build to work with typography as both fluid matter and stringent with meaning. Having been published for 25 years and working with Macs for 18, I want it yesterday.

Specifications, a beginning – and we are talking specific, extendable and expandable functionality here:

tabulation. Tabulation is not just empty space; it’s indicative of fixed pause and distance from the line break above – how long to hold the breath/tension. Spacebar tapping can do, but if you work fast, you want to be precise and not have to count 15 spacebar taps rather than pressing tabulation 3 times.

easy access to punctuation. Punctuation is the breath of the poem. All characters in punctuation are pauses of various length, pauses roughly in this order: charactersintoone, space between words, , – tab ( ) ; ” ” : . ! ? line shift  – with a variety of other pauses thrown in, like tab on new line after another character, Capital letter on new line after tab without full stop or other character etc.: Pauses are important. Teaching this, the Music of Pauses, makes some poets suddenly see their poems as scores. While others become aware of their visual leanings. Plus they never again need to remind themselves of the importance of breath.

Hard line breaks definition of what to do in a text with long lines. This could be achieved by interspacing a series of optional line-breaks, created by test-setting of larger fonts. Eg. desired result could be to place broken text at right margin at AUTHOR’s own line breaks, or at a certain distance from right margin, OR as re-flowing text, perhaps indicated by insertion of tripple space, when the line breaks, or by fixed number of tabs. And it need to be exported as code or image of the desired size and dpi.

– some poets need fixed placing of words for their poetry. Thus a monospaced font could be desired as option. Even if most poets are aware of the visual representation of their poem, you could say some poets are more visually demanding in their approach to writing than most writers. The shape of the text becomes important, thus line-spacing is important. Preferably in points with decimals or what is possible in (easy) code. Kerning would probably be asking for too much, but still.

– re-sizing individual characters. For those visually inclined. And here an approximation to fluid  line-spacing makes sence

typewriter. if you could ROLL the page up and down and sideways, while tapping the keyboard (eg. looking through a magnifying glass in the middle of the screen or though a cross hair’s), you would make concrete poets very happy: They would then be able to draw with the keys, and produce visual poetry. This would probably need to be converted to image upon export, but that’s better than nothing. In fact it’s wonderful!

Process documentation. Save the production of the poem as an animation or movie, and you would make other poets insanely satisfied.

Recording. Many poets work a lot with the sound of their text. Recording option should have live spectrogram and a simple editor, fade-in and fade-out, maybe an ambience effect and recording to aiff for best result.

Write on an image. Import an image, and write on it. Choose tool, font, size and colour, as well as placement and fluid line-spacing. Save with image, or save as alpha channel.

Snippets holder. Working with poetry one sometimes kills everything off, but has a nice two lines that could well form the basis of a future poem, or be incorporated somewhere. Give it a time-stamp and/or an visual expiry date, and the poet will be happy not to have too much clutter in his workspace, but still able to find it upon inspection of snippets.

Undo/redo. undo back to the beginning, and redo back to the end. Observing the chain of thought can get a poet back on track, if he lost his way.

Alignment. Some poets like the christmas tree model, centering, and should have that option, plus line spacing, fluid or fixed by desire. Right margin is used by some. A mixture of all is also employed by some.

Clean table. No menus visible. Eg. corner points for calling menus out.

Music control. Many poets like to listen to music while writing. Turning off, changing song, turning volume up and down fast is an advantage to focus and flow. Maybe a one touch interaction with the mp3 app?

– Fixed size paper. Many poets work with limitations in paper size. Could just be a dotted barrier on the page to indicate the selected size. When it comes to publishing, the most normal format presently is 3:4 (1:35), but why would a poet want to limit him or herself to the size of e-reader screens AS THEY ARE NOW?! An ebook is for ever, meaning it also exists in the future, of which we know nothing…

Endless roll / page breaks. For ease of writing the endless roll of paper is a gooood thing. To indicate the page breaks means also to indicate quantity of production. Can be satisfactory to know how far one has gotten. Ease of shifting bewteen the two

– Think well of those poets writing in different directions – left to right, top to bottom! And prepare for people working in other languages. You would want this to be the only Poet’s App a poet would ever need. Subtle, yet amazingly powerful.

– And remember that it could be used as a proofing tool as well! So, plenty of annotation possibilities.

Interlinking. As we go digital, we want Anchors! TOCs! Outside linking as part of writing! Possibly linking to specific page in another book @ as yet unfound on the net!

Illustrations, yes we want pictures too, fluid placement, anchored to text, under over inside the text. Please.

–oo0oo–

In November I will join a discussion at the Book Fair in copenhagen on the topic of “publishing of digital poetry and the possibility of abuse of poetry made available on the net” (sigh). Here, among other things, I intend to mention the lack of modern Danish or contemporary English epoetry in the Danish iTunes Store (or any other language for that matter), as well as the lack of Danish epoetry in Amazon, Sony or Barnes and Noble…

Okay, alright… There aren’t any! ePoetry collections for sale. The very few “best of” of selected living and dead poets are mostly all there is. Free poems and collections of poetry are bountiful on the net. Most are self-published, and they are un-edited by professionals and it shows.

Today, large Danish publishers don’t believe in poetry as flagships of their business identity anymore. They might slowly be turning towards digital poetry, but it is ever so slowly, and waiting for everyone else. Gyldendal, the largest publisher in Denmark, has signed up with an ereader producer, but it’s all DRM and no Reader Experience. The largest Danish internet bookstore, Saxo, sells ebooks without DRM, if the publishers want it. At present, there is ONE non-anthologised (ie new’ish) collection of poetry for sale, over-priced and the publisher has forgotten to incorporate the author in its own searchable databank. And references to the digital version is nowhere to be found (a POD can be found and bought instead…)

Well, all aside:
I want the Danish poet, no, ANY poet, to have a tool, a digital tool that can grow over platforms. A way to think and interact with poetry. I want the poets themselves to show publishers and re-sellers that digital poetry is not rigid, nor (forever) bound to 6 or 9 or 10 inches or a computer screen, but that poetry in itself is a way of thinking, which transcends e-reader devices and document formats.

I want for poets to go slower, to get in closer touch which their audience. If necessessary for comfort and clarity more in the observer role than as present-participant, but closer. An app as the one described, or out of similar mind set in regards to the actualisation fase of writing poetry, gives the poet a beginner’s handle on WHAT to use digitality for and WHAT to demand of digitivity in terms of options. A real instrument.

kind regards,
kenneth krabat
poet

UPDATE Jan. 7th, 2011: The app should most likely produce/work in an SVG file, if not an image file with layers. SVG (vector graphics) is scalable in ereader devices – though device makers don’t yet care for SVG, even if EPUB supports embedding of SVG. (EPUB itsef is hopeless, when it comes to poetry – reflowing text kills poetry.) Working in image formats could be a solution – as presenting poetry in image formats could be a solution – but not a really good one. It takes poets and epoetry collections away from mainstream publications and into an area, where it can only be read via Comic Book (format) apps.