243 digterdebutanter 1|2000-5|2017

Hvor udkommer debutanterne?

Listen er en lille, bitte smule uretfærdig, fordi den forfordeler det ene store forlag, som har været med hele vejen, men de andre større forlag står så desto mere tydeligere frem. Data kommer fra manuel optælling af debutanter.

Vær obs på, at nogle af forlagene med flest debutanter i porteføljen er selvudgiver- eller medudgiverforlag. Jeg gør ingen gavn ved at skille dem ud fra de andre, da en del af de andre er enkeltmandsforlag.

En god statistik ville være, hvis man kunne holde en udgivers samtlige digtsamlinger op mod antallet af debutanter. Men det er måske noget til livets kortere dage, eller i den dur.

Man er selvfølgelig hjertelig velkommen til på sit forlags vegne at oplyse antal udgivne digtsamlinger i den nævnte periode eller altid, og hjertensgerne angive, hvilke der er debutanter (navn, titel osv). Venligst i email eller kommentarfeltet underneden. På forhånd tak.

5|2017, Kenneth Krabat

forlag antal
* (asterisk) 1
After Hand 3
Alfa 1
Anblik 3
Antipyrine 1
Arbejderen 1
Arena 3
Arielle 1
Armé 3
Asger Schnacks Forlag 1
Athene 1
Attika 2
Basilisk 3
Bianco Luno 1
Biblioteket Øverste Kirurgiske 2
Bogprint 1
Bogsyndikatet 1
Books on Demand 3
Borgen 7
Brændpunkt 2
Byens Forlag 1
Bøegh 2
Citrontræshaven 1
Copenhagen Storytellers 3
Dana 1
Danaiden, i kommission hos Underskoven 1
Darklights 4
Davidsen 1
Det Jydske Kulturministerium 1
Det Poetiske Bureau 12
Dimon 1
EC Edition 1
Edition After Hand 1
Eget Forlag 2
Eksperimental 7
Emeritus 1
Epigraf 1
Escho 2
Facet 10
Fantasifabrikken 1
Faute de Mieux 1
Fly 1
Forlaget Virkelig 1
Frida Retz 1
Frother 2
Gallo 2
Getrax 1
Gladiator 6
Gudhjem : Oneman 1
Gyldendal 20
Hagla 1
Hovedland 2
Hurricane 2
Jorinde & Joringel 16
kahrius.dk 2
Klintholms Antikvariat & Forlag 1
Koordinat 1
Korridor, Det Heterotopiske Bibliotek 1
Kronstork 6
Lindhard & Ringhof 4
Litera 2
Livskilden 1
mellemgaard 10
Melodika 1
Monida ; i kommission hos Underskoven 1
Niels Skovgaard 1
Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik 1
Nulpunkt 1
Odsgard 1
Oneman 1
Ord og pladeproduktion 1
Ordlyd 1
Organiseret vold begået imod den almindelige tale 1
People’s Press 1
Poesiens Hus Rosette 1
Politisk Revy 1
Poul Kristensen 1
PrintXpress 2
Privatforlaget 1
Prudential 1
Ravnens Forlag 1
Ravnerock 17
Rosinante 1
Samleren 6
Saxo Publish 2
Siesta 2
Skriveforlaget 2
Spring 2
Tab&nar 1
Tiderne Skifter 1
Undr! 2
URO 1
v.bog.dk 1
(eget forlag – Casper Hansen) 1
(eget forlag – Hellen Gade) 1
(eget forlag – Rune Engstrøm) 1
(eget forlag) 2
(eget tryk) 1

Hvornår sender jeg ind til tidsskrifter og magasiner?

For hvornår er det parat?

Send IKKE noget afsted, hvis

  • Du ikke har læst det højt for dig selv mindst 5 gange og nøje læst det 50 gange indenad
  • Du skrev det for mindre end en uge siden
  • Det ikke gør dig temmelig stolt og selvtilfreds
  • Du ikke respekterer magasinet, du sender det til
  • Digtet begyndte som en skriveøvelse og aldrig rigtig har udviklet sig ud over dét stadie
  • Du har fået dit bidrag tilbage fra flere magasiner uden et venligt eller oplysende ord.
  • Du har fået det læst af én eller flere, du respekterer, som ikke har anbefalet at du offentliggør det
  • Du mangler at ændre Microsoft Words auto-kapitalisering af første ord i alle nye linjer og afsnit & auto-udskiftningen af lille i med stort I
  • Du mangler at tage bevidst stilling til hvilke sprogfejl, der er innovative og understøtter tekstens stemme og hvilke der ret og simpelt er fejl
  • Du mangler at tage bevidst stilling til tegnsætningen
  • Du tænker, at tidsskriftets redaktører “lige” kan fortælle dig, hvordan digtet burde være

Send dine tekster afsted, når

  • Du har sat dig ind i, hvilken type lyrik tidsskriftet normalt udgiver eller åbent søger
  • Du ikke længere snubler over noget i teksten eller tænker “hov” eller “æeee…”
  • Du ved med dig selv, hvorfor digtethar den form, det har
  • Pauserne indikeret ved linjebrud og tegnsætning udgør de ophold i teksten, som du bevidst ønsker at læseren skal forholde sig til
  • En respekteret ven har læst og kommenteret digtene, og du har forholdt dig til kommentarerne og erklæret dig uenig eller uenig og følgelig rettet teksten
  • Du har forholdt dig til et magasins redaktører, som tidligere afviste din tekst, men gav den et venligt eller afklarende ord med på vejen
  • Du har læst korrektur, og en anden eller flere har også læst korrektur
  • Du føler tydeligt, at du ikke kan gøre mere ved det, heller ikke hvis du sover på det eller venter 1 uge
  • Du føler teksten er parat til at blive læst af andre
  • Du følger virkelig, at teksten er parat til at blive læst af andre end dig selv, som nu kender den ind og ud
  • Du ærligt indrømmer, at du er bange for kritikken, selvom du ved med dig selv, at teksten er god nok
  • Du har gjort alt, hvad du kunne for at gøre teksten god, også selvom du er usikker på hvad andre måtte mene.

Det handler om ærlighed over for dit eget arbejde. Er du ærlig, kan det kun gå godt.

Gyldendal.no søker redaktør til skjønnlitteratur

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.

Redaktør – skjønnlitteratur – Kolon Forlag

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Måske skal den ny redaktør erstatte to tidligere redaktører? Som var elskende, eller uanset hvad begge nægtede at arbejde uden den anden? Som blev fyret for at stjæle digtsamlinger fra lageret i dén tro, at ingen nogen sinde talte dem, når først bibliotekerne havde fået deres 1024 eksemplarer? Måske skal den ny redaktør erstatte tre tidligere redaktører? Som ikke elskede hinanden, men bare følte at de var vokset sammen, og ingen af dem ønskede at udføre deres job handicappet af tabet af en del af sig selv?

Måske er redaktionen brændt ned som følge af sex efter lukketid?

Måske er selve Gyldendal.no ved at lukke og skabelsen af et nyt underforlag en sofistikeret afledningsmanøvre, der skal holde pressen stangen, indtil print-selv-maskinen er installeret inden for døren til Gyldendals kontorer og usb-stikket i dørkarmen udenfor og tjenere er mødt frem for kontraktligt at knalde champagnepropper af i fejring af innovationen? Måske den nysansatte redaktør er prügelknaben/innen med pligt til at indkalde og tale med pressen, mens resten af forlaget lusker af ad bagvejen og ansatte skolebørn smider karameller fra første og anden sal til forbipasserende nede på gaden, som de synes har sjovt hår eller gode dyr?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.

Gyldendal slæææber sig ind i en elæser

Sådan kommer Gyldendal frem til, at ebøger skal koste næsten det samme som trykte bøger.

Fremtidens marked

Det vil koste 1.999 kroner at erhverve sig den nye Cybook Opus, og køber man den via g.dk, vil man i introduktionsperioden få flere aktuelle danske og udenlandske romaner gratis med i købet. I løbet af maj vil det også blive muligt at downloade nye e-bøger direkte fra g.dk for cirka 80 procent af prisen på almindelige trykte bøger.

via Gyldendal træder ind på det digitale bogmarked

WOW! I forhold til ordinære bogpriser er der så sparet 40-45% af udsalgsprisen ex. moms på boghandleren, 10-15% på trykning, så, selvfølgelig kommer det større overskud forfatterne til gode. Klart! Helt Klart! Super Klart! Fantastisk… (Ironialarm!)

Hvordan mon de er ankommet til “80%” af den vante udsalgspris?

Lad os antage, det er foregået sådan hér:

“Vi skal have nogen priser på de der nye produkter.”
“Ja, det skal vi!” Læs videre “Gyldendal slæææber sig ind i en elæser”

Jeg ønsker

Jeg ved efterhånden ret meget om, hvad jeg IKKE ønsker i forbindelse med at skabe mig eller have en levevej.

Min økonomi er meget hér og nu, og har faktisk altid været det. Jeg er så heldig pt. at have lidt på kistebunden, som dog vil være væk om nogle år, hvis jeg kan fortsætte med at leve på meget lavt økonomisk blus. Som “livsdigter” med et utal af løsarbejderjobs og, i de yngre år, kontanthjælp som understøttelse af min livsform, har jeg ingen særlig pension ventende på mig i den anden ende.

Jeg er altså om nogle år enten nødt til at vende tilbage til løsarbejderjobs, HVIS der er nogen jobs at få til den tid, hvor jeg er omkring 50, eller gå på kontanthjælp med hvad det medfører af pres fra systemet om at få mig i arbejde. ELLER jeg skal til den tid have skabt mig en indkomst ud fra min livsform.

Lad mig opregne, hvad jeg IKKE ønsker:

I udgangspunktet ønsker jeg ikke at indregne hverken håb eller tilfælde, dvs. arv, at vinde i lotteriet, eller at på anden måde at blive givet penge, jeg ikke selv har gjort en indsats for.

Jeg ønsker ikke at bruge al min tid på at sælge mig selv. Det betyder at administrere, markedsføre, sælge, distribuere, reklamere for mit skriftlige arbejde.

Altså,

  • jeg ønsker ikke selv at være et forlag, hvor jeg skal sørge for opmagasinering og fysisk distribution af bøger
  • jeg ønsker ikke med jævne mellemrum eller vedvarende at skulle fortælle andre, hvor fantastisk jeg er, og hvorfor folk skal vælge mit værk over nogen andens,
  • jeg ønsker ikke at omregne tiden, jeg bruger på at skrive en bog, i timeløn
  • jeg ønsker ikke at lave regnskab, der over for skattevæsener dokumenterer, hvorfor omkostningerne til denne eller hin forsendelse medgår til opretholdelsen af en indtægt, som er 10-20 gange mindre end en gennemsnitslønmodtagers, hvis selvangivelse går ret igennem skattesystemet
  • jeg ønsker ikke konstant at skulle bruge tid på at forsvare digterens rolle i samfundet for selv at kunne bestride en sådan rolle – men gør det gerne, hvis det sigter på at skabe plads til alle digtere.
  • Jeg ønsker ikke at fremstille mig selv som noget særligt – fordi jeg ikke ér noget særligt: Jeg har bare et talent for at skrive – som er totalt centreret omkring min egen narcissisme og mit behov for og anerkendelse af hjertets nøvendighed i samfundet generelt, og på alle måder generaliserende omkring psykiske og følelsesmæssige mekanismer og afhængigheder i det menneskelige univers.
  • Og jeg ønsker ikke at skulle spille kunststøttespillet – fordi det ikke reelt hviler på, hvad der er brug for – i form af visioner, f.eks. – men konsistent understøtter, hvad der har været. Hvilket i øvrigt også snart er udhulet af højrefløjens strategi om kun at støtte dém, der ser kunsten som en forretning eller selvstændig(s) profession.

Det er en masse ikke’r. Og dét duer ikke som strategi.

I bund og grund ønsker jeg ikke at sælge, administrere eller lave noget som helst, der har med at skabe penge at gøre. Det er en gammel sang, som kunstnere har sunget altid – og som markedsmekanismerne er i dag, bliver det sværere og sværere at synge den:

  • Kunstnere skal være selvforsørgende, for ellers er de ikke kunstnere.
  • Kunstnere skal være selvpromoverende, for ellers er de ikke kunstnere.
  • Kunstnere skal kunne stå i offentlighedens søgelys hele tiden, for ellers er de ikke kunstnere.

Men sådan er jeg ikke skruet sammen. Jeg behøver uforstyrrethed i mit liv for at kunne tænke over tingene og få styr på den virkelighed, der er udgangspunktet og målet for min skrift.

Som jeg ser det, kan jeg derfor ikke både være optaget af at skabe min skrift, og få den til at give afkast. Jeg behøver nogen til at gøre det for mig. Jeg behøver et forlag, med alle forlagets dyder og lyder, erfaringer og forstokketheder, sunde redaktørmodstand og tiltro til markedsmekanismerne .

Så, det ønsker jeg mig:

Et forlag, der vil tage sig af mine værker. Give mig feedback og sparre med mig til jeg indser, hvor jeg funker og hvor ikke.

Og så ønsker jeg mig at blive færdig med at tænke over, hvad “løgn” er. Så jeg kan få tilgivet mit eget behov for “at lyve” (ikke lytte til kernen). Men det fordrer også en vis uforstyrrethed.

Jeg ønsker at undervise igen – i Pausens Musik. Men anerkender på forhånd, at fast arbejde vil stjæle min nødvendige tid til kontemplation.

Og så ønsker jeg mig ikke mere. Det er dét. Jeg har ingen desciderede ønsker for indkomstgivende aktivitet. Jeg skriver nok den skide legatansøgning 1. feb., men jeg oplever det som at spille i lotteriet og gør mig ingen forhåbninger.

Der er ganske enkelt sort i alle retninger, der handler om økonomi og indtjening. Det genererer mig, at jeg ikke kan komme på noget at tjene tilstrækkeligt med penge på – noget, jeg ikke ville føle som en tidsrøver. Nu jeg kan se det sikkert vil blive nødvendigt…

  • Jeg vil ikke stå i butik (kan ikke tåle at stå stille særlig længe)
  • Vil ikke supportere computere (har ikke tålmodighed til det længere.)
  • Vil helst ikke arbejde med handicappede mere (jeg tager dem med hjem og det forstyrrer)
  • (tag hvadsomhelst, der ikke rummer dét at finde på egen tekst, med følelsesmæssig dybde og kunstnerisk integritet, og jeg vil være et andet sted, i søgen)

Jeg ved ikke, hvad jeg skal fokusere på som opdyrkelse af lønindtjeningsaktivitet, hvis jeg skal tage det alvorligt, at mine penge løber ud og at ingen muligvis vil ansætte mig. Men i disse år behøver jeg den frihed, som pengene giver mig – og har svært ved at leve mig ind i en plænlægning af en imødegåelse af en fremtid, som kun er virkelig for mig i en praktisk forstand.

Gøre Hvad?!