EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]

EPUB er skabt alene som distributionsplatform med formålet at tjene penge. Det kan kun gøres gennem beskyttelse.

The publishing industry has a problem, and EPUB is not the solution – Tools of Change for Publishing. Continue reading “EPUB har kun et par år endnu på bagen [link, eng]”

Mit sidste ebogsindlæg bukker og takker og går ud.

En anden kan være faklen nu.

 

August 2010 blev jeg chokeret over, så dårligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et år og ni måneder har der på forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en række indlæg om ebøger stået:

EMNET ER EBØGER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end på forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som ebøger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet på en anden måde.

Forlæggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogslæserdimser har været så relativt længe undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den første bro: At ebogens side (på e-Ink-læsere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har følt, at processen også var min proces – mit udtryk som digter, der var på spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage højde for papirbogsvaner og muligheder.

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller ebøger fra papirbøger: En ebogslæsermaskine har en fikseret skærm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville større kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.

Flere har i processen været mig en torn i røven, på godt og ondt:

De kodefolk fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og følgende tab af krop ved det mistede åndedræt i teksten, og i dag næsten 2 år senere stadig ikke udviser interesse i at forstå, men blot angiver tværformat (horisontal skærm) som løsningen på problematikken.

Alle dem, der ikke svarede tilbage.

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig går op i indholdsdelen ved ebøger.

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at forsøge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skalérbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forstørre ud over skærmens størrelse (ved at gøre siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litterære udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige på i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed i forhold til at pisse på Publizon og eReolen. Men jeg forstår dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller være kritisk. For selvfølgelig er der en fødekæde, man ikke umiddelbart kan se.

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien at angive, at ebogsudviklingen er på sin plads og i orden, nu industrien formatmæssigt har valgt side, eller gennem hån snarere end dialog om unøjagtigheder i mine analyser af offentligt utilgængelige processer og planer at forsøge at få mig til at klappe i.

De af mine kolleger, der ikke forstår problematikken, og ikke forsøger at forstå den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.

Steffen Sørensen fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at forsøge at respektere, hvor jeg er i forståelse og fremtoning; for at omtale fejl og mangler i min kritik af eReolen og så klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige årsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udlåne – nægter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (skønt selvudgivende forfattere ikke er påtvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end værdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (måske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver, kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkræve udgivere en højere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, så man kan nemt forestille sig, at næppe deres udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor håbe på vandtætte skotter ml. Gyldendal/L&R og Publizon – men forsøger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at øge den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.

Digteren Erik Scherz Andersen, der har rystet på hovedet over mit vedholdende forsøg på at få ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at være upræcis (tak for dét).

Forlæggerforeningens invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forlæggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forlæggere er nødt til at fokusere på det nu-og-hér indtægtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller/og idéer. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i læssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogrammører og -hackere, digtere, boghandlere, ebogslæsende, bibliotekarer, elæsende pensionister, elæsende teens og præteens, politikere, sælgere, alle med nedfældet mødeaktivitet og alle med skriftlig åre, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forlæggerforeningens direkte behov for svar på investeringsspørgsmål.

Mine gode venner og elæsere, som gennem 21 måneder har støttet med artikeladgang, egne artikler og blogindlæg, og lagt øre og øjne til, hérunder regnet især min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner Henning Wettendorff fra firmaet Cella.dk, og forfatter og forlægger Hugo Hørlych Carlsen.

Jeg har virkelig mange gang tvivlet på, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller om jeg var i nærheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er måske derfor mest romantisk i mit behov for at få movers til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestræbe en fastholdelse af kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts åndedræt skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet læser- eller maskinkorrigerende ombrud.

Med tilkomsten af computeren og Internettet som produktions- og distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller følt behovet for det før. Der går klart noget tid, før en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere føje sig mediets muligheder, selvfølgelig. Hvilket ér godt for dém, der opdager mulighederne i dag eller har været med nogle år – men jeg delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst formål om at tilføre Internettet poetisk og dansk indhold for dansklæsende. At jeg står som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift på den nuværende udviklingsmæssige skillelinie ml. papirbogstænkning og ebogstænkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, præget som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.

Hvor det går hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste år af diverse hardwarefabrikanter fået tilføjet ikke-indtænkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter på bestemte ebogslæsemaskiner, og for Apple iPads del låser formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke set endnu. Givet heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – håber jeg da; det ville være sindssvagt ærgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle være de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.

Endnu er de fleste hændelser i den digitale verden usikre oversættelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil længe endnu reflektere tilbage på forfatternes tænkning, når de forestiller sig tekstens udformning. For de nuværende mange ren-tekst-fortællere betyder problematikken dog mindre eller intet. For dem derimod, som fremover tænker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begrænsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og følelsernes billeder – præcis som visheden om mulighederne ved en papirbogs størrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv før samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner på et kommunikativt plan. Nu designer man både papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilfælde 6 udseendesmæssigt forskellige udgaver.

Papirbøger rummer koder for troværdighed og passion og nøjagtighed og fantasi og inderlighed og spænding og væsentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile følelse af papiret, bogens vægt, og ikke sjældent dens lugt, og dens smag (!), måden siderne bladrer på, måden de bliver liggende på, mens man læser, hvor let papiret krøller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk. Disse parametre skal vi til at genlære i forhold til ebøger. Hen ad vejen, mens vi afprøver forskellige ebogslæserapparater.

Som forfattere, designere og udgivere er vi nødt til at tænke i egnethed – hvilken tekst skal på hvilken maskine og med hvilket udstyr – hvis vi ønsker at gå bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 formår ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end én, som papirbogen er én arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme skæring af hjørner – der vil kun blive givet ved edøren ved ganske særlige lejligheder: sikre forfattere, støttede udgivelser, vanities… Hen over dette spektrum af forskelligartede læseoplevelser, på forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens troværdighed som (et) udtryk, der bærer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.

Men, hvem ved? Måske ender industrien og læsere op med kun to ebogslæseenheder, som Steffen Sørensen for nyligt halv-spåede ved erfa-mødet i Forlæggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten AZW eller EPUB til hhv. Amazons ebøger og til resten af verden. Måske varer dét blot nogle år endnu. Måske holder vi helt op med at tænke på digitale tekster som bøger; måske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi gør til tekst på papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre primære indholdsskaber – og læser/modtager af indhold er i hvert fald ikke udtømte. På ingen måde.

Og hvad angår den nuværende forlagsbranches mulighed for at være med på dén galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter/læser fremover i højere grad end nu vil være som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg kørte taxa:

  • Dét, jeg personligt bragte med ind i vognen, var dét jeg fik ud af mine kunder – glæde, aggression, sorg, sløvhed, træthed, lukkethed…
  • Glade kunder giver drikkepenge.
  • Drikkepengene gør honoraret for lavtlønsjobbet tåleligt.

Så kan I tænke lidt over dén.

Tak for nu.

 

Dine undervisningsbøger på iBooks Store. EPUB3 kvæstet.

Fucking formatkrig!

 

Apple har frigivet et gratis redskab, iBooks Author, til at skabe fuldskærms-ebøger til iPad, der udnytter alle håndbevægelser og a/v-interaktionsmuligheder. For nogle er det en glæde, at et så stort firma sigter mod bedre undervisningsmateriale, der altid er online, altid up-to-date, altid “sand” eller i stand til at få eleven til at tænke nyt, som ingen anden har tænkt (Lidt som den fattige pige i Neal Stephensons The Diamond Age, der uretmæssigt får en talende, tænkningsskabende “bog” med et menneske som forbillede/lærer “i den anden ende”); for andre er det bare en kolos’ kapitalisering på muligheder, den selv har skabt og nu monopoliserer, og dét formodentlig ift. en langsigtet strategi, der skal vinde den et større marked, ingen altruisme hér!

Disse bøger, som Apple kalder eTexts, skal forestille at være det næste skridt i undervisningsmateriale – der gør det muligt for enhver at producere et samlet informationsbillede, en samlet erfaring om et fagområde eller tema, eller lærere at producere undervisningsmateriale, eller elever at aflevere opgaver i. Det er RÅ-potentiale, men der er mange men’ner – f.eks. en tilbagetrækning til vidensspecialicering, og kommersionalisering af selv den mindste lille erfaring eller erfarings-dokumentation! (Mere senere)

“The next chapter in Learning”…

er i grunden en omgang templates, som bogamatører (som vi er flest) kan anvende til at skabe et hæderligt udseende produkt. Med risikoen for at mudre informationsbilledet endnu mere – vi kan ikke gå tilbage til ‘en-mand-ved-alt, dértil er videnstilvæksten ALT for enorm, minut for minut, men vi får endnu større behov for MUNDSKÆNKE til at navigere i mellemlaget mellem professionelle og amatører. Vejen dertil bliver vanvittig spændende at følge, men jeg ønsker mig i dén grad, at Apple som udgiver at denne slags muligheder – der samtidig fordrer brugen af nye Apple-computere med aller-nyeste OS X [her er nogle ninja-tricks til at omgå det] og dermed skaber endnu større skel mellem Amazon Kindle og iPub, mellem mobi og EPUB, mellem USA/Australien/Canada og Europa og resten af verden – samtidig offentliggjorde deres forventninger og holdninger til informationssøgning, hvis folks faglige, faktuelle erfaringer bindes i smukke, statiske, Internetsøgnings-utilgængelige ebøger!

Fucking Formatkrig!

OG

– Produktet af iBooks Author er ikke ægte EPUB3-filer – filerne er fulde af udokumenterede hacks, der tilpasser dem iPad, og de har en .ibooks-endelse (som dog kan blive til en .epub, hvis man sletter .ibooks og skriver .epub i stedet). Liz Castro skriver:

 The files that iBooks Author creates are pretty reasonable EPUB files (masked with the .ibooks extension) and can be read in NOOK and other EPUB readers. You can unzip them and see the EPUB files inside.

– Apple forbeholder sig retten til at være enedistributør af de etexts, man udgiver med Apples redskaber til brug på iPad og salg gennem iTunes Store.

Lidt redundant, hvis ebøgerne ikke fremstår ens på andre elæsere/platforme; forbeholdet kan ikke gælde indhold eller ISBN. Men som billedet hér viser, har man ikke lov til at sælge sin ebog, hvis ikke det  foregår gennem iBook Store:

Kontraktens pkt 2B siger:

2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.

B. Distribution af licenstagers værker. Hvis licenstager accepterer betingelserne, er det en forudsætning for nærværende licens, at licenstagers værker må distribueres på følgende måder:(i) Hvis licenstagers værk leveres gratis (uden nogen form for gebyr), må licenstager distribuere værket på alle mulige måder; (ii) hvis licenstagers værk leveres mod betaling (herunder som en del af abonnementsbaserede produkter eller tjenester), må licenstager kun distribuere værket via Apple, og distributionen er underlagt følgende begrænsninger og betingelser: (a) Licenstager skal indgå en separat skriftlig aftale med Apple (eller en Apple-partner eller et Apple- datterselskab), før værket må distribueres kommercielt; og (b) Apple kan af en hvilken som helst grund og efter eget valg beslutte ikke at udvælge licenstagers værk til distribution.

Apple skal ikke være ansvarlig for evt. omkostninger, udgifter, erstatning, tab (inklusive – men ikke begrænset til – tabte forretningsmuligheder eller tabt fortjeneste) eller andre forpligtelser, som licenstager kan pådrage sig som følge af brug af denne Apple- software, heller ikke hvis licenstagers værk evt. ikke udvælges til distribution af Apple. [fed skrift valgt af Apple selv]

Man kan måske godt se det rimelige i, at Apple ønsker sig en bid af kagen, hvis du bruger deres gratis software til at producere en bog. Men bemærk det nederste i citatet: Det siger, at du gerne må bruge Apples software til at producere din bog, men hvis Apple afviser at sælge den, har du kun mulighed for at forære den væk via iBooks Store – for du må ikke sælge den andre steder! Samtidig kan Apple ikke gøres ansvarlig for tab, du måtte lide ved afvisningen! Vanvid!

– Ifølge pkt. 3a,  i kontrakten iBooks_v5, som man indgår med Apple for at få lov at uploade og sælge sine ebøger i iTunes Store, skal forlaget/udgiveren oploade sit andetsteds til-salg-satte bagkatalog til iTunes Store, herunder PDF’er, hvorefter Apple helt efter eget behov vil konvertere forlagets bøger til EPUB at sætte til salg på iTunes Store! Gad vide hvad Gyldendal og Lindhart og Ringhof siger til det?!

Publisher Obligations.

(a) Publisher acknowledges that the breadth of eBook offerings on the Online Store is of the essence of the Agreement and the successful appointment. Publisher shall endeavor to make Publisher Content (including revisions, re-printings, updates etc.) available to Apple under its appointment, and, subject to the terms of this appointment, in no event less than the Publisher Content it provides to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form. To the extent that Publisher has an eBook title for which it only has a PDF or other non-ePub digital version (“PDF Title”), and Publisher has made such eBook title available to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form, Publisher will make the corresponding PDF Title available to Apple in the alternative digital format (e.g. PDF) and Apple shall have the discretion to determine whether it will convert such PDF Title into ePub at Apple’s expense. In the event that Apple elects to converts such PDF Title into ePub, Publisher will subsequently make such converted title available on the Online Store and Apple shall be under no obligation to return such ePub file back to Publisher, provided Apple shall only use the ePub file to make such eBook title available on the Online Store in accordance with this Agreement (including, e.g., making copies of, formatting, and storing such file on Apple’s servers). Notwithstanding the foregoing, to the extent that such PDF Title is highly formatted, Apple shall consult with Publisher as to the look and feel of such title in ePub format before such title is made available for sale on the Online Store.

Det er Vanvid!

Det er gratis at udgive og sælge etexts (undervisnings-ebøger) under $14.95 gennem iTunes Store *(foreløbig kun i USA, men resten af verden følger). Dog med det forbehold, at man skal gøre det igennem programmet iTunes Producer, som man KUN får adgang til, hvis man regnes som indstillet på at tjene penge**. Salgsprisbegrænsningen kan man så enten betragte som pusherens vej til forbrugeren eller som et oprigtigt ønske om at muliggøre nem adgang til (kommerciel) vidensdeling, hvor Apple så vil kunne tjene penge på de virkeligt professionelle, der kan designe populært undervisningsmateriale til allehånde institutioner.

For mig virker det som en étfirmas tyvstjæling af Internettes muligheder for vidensdeling. En slags proforma-tilbagevenden til bøgers podus som vidensdistribution. Som ikke er en skid andet end at et firma gør det smart IKKE at forære sine amatørerfaringer væk gratis – ud fra den betragtning, at der er flest amatører i verden (“amatør” vs. professionel), om end “professionel” ikke i sig selv er en definition på høj kvalitet eller kunst, høj etik eller at være veldisciplineret, om end det ofte anvendes i dén forbindelse.

Helt ærligt – kan man tage dém seriøst, der siger, at det bare handler om at tjene penge: “Folk får et gratis program til at producere undervisningbøger til en snæver kreds i et kvæstet format; til gengæld skal de sælge deres værker gennem Apple.”

Jeg siger: Brug et andet program. For sagen handler ikke om hvem, der får procenter af hvis arbejde, men at Internettes frie vidensdeling, lige som oplysningstiden, er ved at være aflyst og en saga blot.

iBooks Textbooks Commentary.

* Flg. citerer en salgschef hos Apple, der siger at ALLE deres “textbooks” vil koste $14.95. Giver det overhovedet mening?

** iTunes Producer er stadig nødvendig for at udgive ebøger gennem iTS, hvilket betyder, at man stadig skal erhverve sig en EIN, en arbejdsgivergodkendelse, gennem det amerikanske skattevæsen, IRS.

Dét er jeg næsten færdig med at skrive en emanual om – jeg frygtede, at mit forarbejde siden august 2012 ville blive spildt, men Apple holder fast i, at man skal være arbejdsgiverregistreret hos IRS.

I andre henseender kan man godt slippe – IRS tager så 30% af alle indtægter på amerikansk jord – men Apple tillader ikke salg gennem iTS uden at besidde en EIN.

Jeg regner med at have emanualen færdig om en uges tid. SÆLG eBØGER igennem iTUNES STORE og iBOOKS kommer den til at hedde. Den illustrerer udfyldelse af formularer og meget mere og kommer til at koste 125 kr.


Tidens Kælven, 3 – EPUBs, CSS og metatags

Håndarbejde.

Da html havde været i brug nogle år som placeringsredskab, blev det en gruppe entusiastiske browserfolk for meget, og de røg en joint og opfandt CSS.

Forbandet været dém.

De ville bare ikke af med deres browsere eller stille nye og utopiske krav til hardwarefabrikanterne, og da de var røvtrætte af ikke at kunne bestemme over teksten, blev det altså det her sæt koder, der i dag bestemmer hvad der skal være fedt og hvad skævt og hvad der ikke duer og hvad der klart skal være i netværk.

Da rusen havde forladt kroppen, opdagede alle så til deres rædsel, at CSS var blevet hængende, men da var det for sent. Og nu et det så blevet til placeringssproget i EPUBs, dagens defactostandard for ebogsudgivelser verden over.

Nå, men CSS er næste kamp. Lige nu nøjes jeg med at bakse med metatags i EPUB, så alverdens søgemaskiner har noget at indeksere. Ting tar tid…

FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen)

dvs. forlagene, forfatterne, forfatterforeningerne, bibliotekerne, anmelderne, læserne og eboghandlerne

 

Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?

Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.

FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.

Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.

Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.

INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.

Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…

Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...

Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.

OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:

De nominerede er

Forlagenefor bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne
… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningernefor ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.

OG…

Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!

Og juryens motivation er

For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…

OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …

Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,

– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.

DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:

Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.

Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.

Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.

Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.

Japans 150 mia kr. bogmarked går EPUB

Hvorfor råber ingen “BOGDESIGN!!” ???

 

Japans 150 mia kr. store bogmarked har besluttet at adoptere bogstandarden EPUB til ebøger.

Det vil dog ikke betyde meget for udgivelseskvaliteten af de fleste billigbøger i Japan, da de ikke just er indbefatningen af bogdesign – og manga i digital form benytter et billedformat og bliver ikke påvirket af skiftet. Continue reading “Japans 150 mia kr. bogmarked går EPUB”

absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too

It never hurts to ask nicely.

 

Dear Jeff Bezos,
As you are already aware of the ebook industry format EPUB supports absolute positioning only in a very limited fashion: By embedding SVG, an Adobe scalable vector graphics format from year 2000.

Unfortunately many ebook device manufacturers do not at all support SVG embedded EPUBs in their ebook reader devices. Amazon’s MobiPocket/Kindle has limited support for pdf, and without Adobe’s mobile pdf for reflowing text it could continue to support absolute positioning in a limited fashion. But no safe bet for certain authors:

Absolute positioning is of the utmost importance to poets, mathematicians and (some) programmers. These will be forced away from mainstream e-publishing and into publishing by images, eg. via Comic Book ”format”.

The number of authors affected worldwide is hard to estimate, but since three whole book genres are affected in all cultures and countries publishing ebooks (poets, mathematicians and programmers) the potential economical loss by ebook reader device manufacturers due to lack of support for scalable absolute positioning could be noticable:

Yet another format would have to come into existence, and ebook reader device manufacturers and ebook producers would be forced to invest in production and support of this new format. And, if not, could lose market shares to devices that do support such new format.

The EPUB commission will give its recommendations to the industry on May 1st 2011.

I have taken it upon myself to make this suggestion to you (even if it is counter intuitive to normal, sane, business practice): That you as manufacturer of an ebook reader device, even if it uses MobiPocket/Kindle and not EPUB, before May 1st. suggest to the EPUB commission that they advice the industry as a whole to support absolute positioning in some fashion, which will facilitate e-publishing of products of the mentioned three industries. If it comes from you, others may begin to listen, and maybe we will have ebooks one day that look good. Ebooks that respect book design. Ebooks that respect author’s intentions.

If none of the industry device makers act on this, it will be years before EPUB will come up for serious revision again, and therefore years before this seemingly stable industry ebook format will support all present publishing needs – and not just invent new ones to create a new market for e-producers to invest in. And it will be even longer, before we of absolute positioning needs will be able to make ourselves heard. And maybe the idea of book design in ebook formats will be lost all together.

Of course, if Amazon creates a format with scalable absolute positioning for the Kindle, a lot of people would know for certain where to sell their books!

Speaking as a poet, and as former director of the poets at the Danish Authors Union
and with all my heart,

yours sincerely,
Kenneth Krabat

Hvordan udgiver man edigtsamlinger?

December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.

 

Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:

Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.

Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.

Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.

I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.

Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.

I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):

iPad app "ComicZeal4" m. CBZ

SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)

Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.

Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.

SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.

Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.

VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.

STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.

AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!


Kenneth Krabat, 18.12. 2010

test din ebogslæser

teksten som .EPUB med forside

teksten som .EPUB uden forside

teksten som .pdf

teksten som .CBZ

eDigtere haves, eformat savnes

Hvilket format skal digteren udgive i, som ønsker at blive læst på en ebogslæser? December 2010 er der endnu ikke noget optimalt format.

I den fortløbende historie om ebogsformater for edigter at regne med og satse på, er jeg efter samtale med arbejdsgruppen bag det kommende EPUB3 nu nået til den sørgelige konklusion, at den hidtil bedste måde at fremvise digte på i ebogslæsere på, understøttes af EPUB, men ikke af ebogslæserfabrikanternes software!

Måden hedder SVG, det står for “scalable vector graphics”: Man laver sit digt om til en SVG-fil og pakker den ind i en EPUB. Herved vil et digt skalere efter ebogslæserens skærmstørrelse uden at bryde linierne.

At hverken Kindle, Sony, NOOK, iPad osv ikke understøtter er så et spørgsmål om at tilskrive hver enkelt producent og får dem til at lave deres ebogslæsersoftware om! Så ved jeg da, hvad jeg skal bruge vinteren på…

Jeg vil bestræbe mig på at have nogle anbefalinger klar i løbet af nogle måneder eller så. I mellemtiden kan man så, hvis man ønsker det, printe sine digte som jpg-billeder og pakke dem i Comic Book-formaterne, CBR og CBZ. Det kan de fleste ebogslæserdimser vise.


Kenneth Krabat, 5.12. 2010