More on ebook signing: Autography™ (link)

Only a few will share their personally signed ebooks.

Video presentation:

During the New York City Digital Show & Tell Autography™ LCC won a “speed date” presentation of their product, on the following entry clause: “Exciting new projects related to e-books, e-readers, digital books and/or digital content”.

Autography LLC
Presented by Thomas Waters & Robert Barrett, Co-Founders
Autography is a patent-pending technology writers use to autograph their e-books just like they sign hard copy books. The technology works across multiple e-reader devices and has been tested domestically and on a USO-sponsored tour of the Middle East.

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne: Continue reading “Kvantitet er din fede moster.”

I sign my ebooks (and so can you)

(and Sandra Boynton by way of Loud Crow signs her book-apps too)

Handsigned dedication #4

My name is Kenneth Krabat. I am a poet.

I rarely sell more than 250 copies of a physical book. Book signing always takes place after readings.

April 20 I sold the first copy of my new (e)book, “TId • Tidens Kælven 1 via mail. And returned it signed to the buyer, Ronni Borre, via dropbox.

I may be the first in the world to offer ebook signing publically and commercially. (Or just the first to say so… 😀 )

Prior to publication I had pondered how to avoid DRM, and reasoned that it was better to offer something to the buyer than to prohibit. Luuuve, baby…! I therefore decided to sign the first 50 ebooks in hand, how ever much work, and time it would cost me, contact wise or other.

FastForward: Continue reading “I sign my ebooks (and so can you)”

iPad: Årsag til øget ebogs-pirateri?

Nej, ikke teknologi, vi køber. Men givet teknologi, vi bliver påtvunget.

Forud for introduktionen af iPad på det amerikanske marked forsøgte TorrentFreak sig med en sammenligning af ebogs-torrents og de 10 største roman-bestsellere. Overraskende nok var ingen af de 10 romaner at finde på torrentsites. Og lige så overraskende var 6 af 10 non-fiction-bestsellere at finde i torrentform.

Hér taler vi USA i april 2010. I dagene efter introduktionen steg antallet af downloadere på de enkelte ebogstorrent markant, nok til i hvert fald at konkludere, hvor ebogssegmentet befandt sig lige da, og muligvis også nok til at konkludere, at iPad’en var årsagen til stigningerne i antallet af downloadere.

Muligvis. For da jeg fik min iPad i september, googlede jeg “EPUB torrent” som det første – med formålet at teste nye EPUBs på min iPad, inden jeg gik ud og brugte penge. Det samme havde jeg gjort to år forinden, da jeg købte min første ebogslæser, en Hanlin v3: testet kompatabiliteten ml. BRUGERTESTEDE (tilgængelig) ebøger og min kinesiske ebogslæser. Oftest er torrents den eneste mulighed for “try-before-you-buy” ift. alt digitalt.

Ud over et bemærkelsesværdigt lille antal individuelle torrentstrenge, dvs. individuelle bøger til download, lå der én motherfuckerstor torrent med 4000+ bøger. Indholdslisten sagde (for mig) 60% ukendt (engelsksproget) skøn- og faglitteratur (non-fiction), samt de gode gamle travere, der har rumsteret på nettet i årevis: Hitchhikers guide to the galaxy, Harry Potter, Arthur C. Clarke, Asimov og andre populære science fiction-bøger, nu i EPUB frem for pdf, prc og hvad alle de “gamle” ebogsformater nu hedder. Men ingen (for mig) interessant ny litteratur eller spændende opslagsværker.

Hele denne enorme dynge af udifferentieret/usorteret litteratur smagte langt væk af “mængde”, altså “hvad-har-vi” snarere end interesse. Jojo, man kan, hvis man vil, hente en enkelt EPUB ud af dyngen uden at hente hele skidtet, men da jeg forsøgte, viste ventetiden på blot denne ene bog at løbe op i flere timer. Af hvilket man kan konkludere, at der ikke er den store interesse for at dele ebøger, som ikke er selektivt udvalgte.

Ebogsmarkedet er nyt og udefineret. Pt. handler det for forlagene om at skovle abogsindhold over i ebogsbeholdere, uden den store kærlighed eller interesse for udseendet – f.eks. har EPUBs typisk ikke har nogen forsider, fordi en forside fordrer lidt mere at producere. Selve antallet af ebøger er alfa og omega for eboghandlerne, især dem med egne ebogslæsere, fordi det er dette antal, altså udbuddet af ebøger, der angiveligt trækker forbrugerne mod en bestemt elæser-platform: iPad, NOOK, Kindle, Sony eReader osv. I ved: “nu med 300.000.000 bøger (skønt stadig kun godt 30.000 til salg – resten er rettighedsfrie og til gratis download…)

eBook Piracy ‘Surges’ After iPad Launch | TorrentFreak

Der kommer hele tiden flere ebøger på markedet. i følge Amazons CEO, Jeff Bozos, vil salget overhale salget af paperbacks til næste år. Men de fleste ebøger er stadig med Adobes DRM, så det bliver ikke Apples iPad, som lige med det samme kan beskyldes for at forårsage øget pirateri – selvom anklagen givet er god reklame: Apples EPUBs er kun vandmærkede og ikke krypterede og det er ikke mange af dem endnu.

Men lad os antage, at man hentede alle bøgerne i den store bog-torrent. i 1000vis. Er man biblioman, kunne det tænkes, at man ville læse dem alle. Med en bog om dagen, ville det tage… ah, godt 10 år. Men de fleste læsere holder sig til forfattere, de kender. Og det er de ebøger, de søger efter som torrents. Har de fysiske udgaver af bøgerne i forvejen, er de digitale kopier at regne som back-up. Har de ikke, er de mere tilbøjelige til at udsøge denne forfatters bøger i en boghandel, end en hvilken som helst anden forfatter. Og genrebøger trækker folk til en hel genre – ikke blot en enkelt forfatter. Reklame, all around.

Alle ebogssælgere, der har droppet DRM, HAR fattet det.


Kenneth Krabat, 16.12. 2010

Cablegate: Hvorfor WiKileaks dokumenter er vigtige!

USA har skrevet Spaniens nye lovgivning ift. intellektuelle rettigheder!

Copyright og Rettighedslovgivning og håndtering af samme interesserer mig.

Nu viser det sig via WiKileaks dokumenter (bl.a.), at Spaniens nye, hårde linie over for digitale rettighedsbrydere er orkestreret af amerikanske repræsentanter for USAs intellektuelle rettigheds-lobby. Og det i essensen er amerikanerne, der er den lovgivende autoritet i Spanien.

Vi ved jo, at amerikanerne bestemmer, hvad de kan i Danmark, og AP Møller bestemmer resten, så dét er ingen overraskelse, men Spanien…

Wikileaks cables reveal that the US wrote Spain’s proposed copyright law – Boing Boing.

Støt WIKILEAKS!

http://213.251.145.96/


Kenneth Krabat, 8.12. 2010

Googles nye bogbiks (m. 3 mio bøger)

3 millioner bøger. DRM. Google.

Før vi i Danmark får del i at browse blandt 3 mio bøger, heraf nok 2/3 gratis, er vi lige nødt til at vente på, at Google får færdigforhandlet videresalgsrettigheder af digitaliserede værker.

I Danmark er det ikke nogen helt nemt opgave, da vi her, i modsætning til i USA, ikke endegyldigt afgiver vore individuelle rettigheder, heller ikke de digitale, hvilket gør at alle forfattere i princippet har forskellige kontrakter. Stort arbejde. Som selvfølgelig forlæggere kan gøre meget nemmere ved at lade være med at vente, til de bliver kontaktet af Google.

Dansk Forfatterforening og Dansk Forlæggerforening håber jeg har lært at sidde ved samme bord igen. I modsætning til standardkontrakten, som Forlæggerne ikke har villet genforhandle siden 1984, burde det lodret stigende ebogssalg være en chance for at få en ordentlig digital standardkontrakt i stand. Hvis altså ikke de to parter falder i dét hul, der hedder (endnu en gang) at vente på, at svarene viser sig i industrien i andre lande. Eller forlæggerforeningen forfalder til at tro, at det kun er nødvendigt at forhandle med bestsellerforfatterne.

Begrebet hedder proaktivitet, og det koster investeret tid og kræfter at nå til at punkt, hvor man alligevel kan tage fejl, fordi anden teknologi kommer ind fra højre eller venstre. Men når alternativet er at sidde med hænderne i skødet på vegne af en hel industri… What’ll it be, folkens?

Der er over 85 ebogslæsere på Adobes DRM-kompatabilitetsliste. Det er selvfølgelig betryggende, at man kan flytte sine ebogserhvervelser fra elæser til elæser – med udgivernes angivne begrænsninger – men det er på tide at nogen indser, at DRM stadig kun findes, fordi nogen tjener penge på (at promovere) DRM! Ikke fordi det giver mening længere at låse ebøger til hverken bestemte elæsere, et bestemt antal tilladte elæsere, have indbygget lånertid, slå udprint og kopiering fra, osv.! Ønsker man at dele sine købte erhvervelser på piratmanér, er det i dag muligt at bryde selv Adobes DRM. Verden behøver således kun 1 perfekt brudt krypteret bog for, at bogen perfekt kan distribueres til Alle og Enhver. I samme åndedræt behøver man ikke DRM til alle de mennesker, der ikke har tænkt sig at dele ud af deres bøger eller anskaffe sig bøger uden at betale for dem. Det bliver i min bog til, at DRM er unødvendig.

Og så er der det mere filosofisk aspekt ved at forbyde snarere end give fri. Der er f.eks. ledende stemmer i den amerikanske bogbranche (Baen Publishing), som mener at DRM er væsentlig årsag til piratvirksomhed – men det er nemt at være bagklog. Nu er det på tide at blive forklog, turde noget, være modig. Internettet er ikke et piratområde – mennesker er i forbindelse med hinanden, og mennesker taler sammen om, hvad de kan lide, og mennesker bytter, udlåner, prøver ting på, forærer væk. Dén praksis er ikke blevet forandret af, at forbindelserne har bredt sig ud over hele verden via det digitale netværk. Og bliver det næppe med ét slag. Kriminalisering af en væsentlig del af det at være menneske hjælper heller ikke noget.

Vågn op. Google, Barnes an Noble, Apple, Amazon… I er her også om 5 år, alle sammen. Eller snarere: Det håber jeg, hver gang jeg køber en ebog med DRM, så jeg også til den tid vil kunne læse den!

Digital Rights Management, penge og moral

Forbrugerstyrelsen i DK er gået sammen med forbrugerstyrelserne i Sverige og Norge om at prøve at forhindre iTunes Music Store at sælge kopibeskyttede lydfiler til forbrugerne, fordi forbrugere i Norge har klaget til den norske forbrugerombudsmand over, at de ikke uden videre kunne flytte lydfiler købt i iTunes Music Store over på andre musik-afspillere end Apples iPods.

Rent vanvid, al den stund alle andre detailled for digital musik benytter Digital Rights Management.

To: forbrugerstyrelsen
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple

Hej,

søger man på “ipod + forbrugerombudsmand” på forbrugerombudsmandens side, får man kun én reference, nemlig nedstående link til interview. Ingen uddybelse af sagen, hverken ved søgning på Marlene Winther eller andet, der kan tænkes relateret?

Hvordan kan det være, al den stund Marlene Winther i et interview i Ingeniøren [http://ing.dk/article/20060612/ELEKTRONIK/106160010] på vegne af forbrugerombudsmanden siger, at ombudsmændene i de tre sprogligt samklingende skandinaviske lande er enige om at kræve, at Apple åbner sit proprietære format på musikken på iTunes Music shop, fordi musikken ikke kan anbringes på andre mp3-afspillere end iPod?

Hvilket i øvrigt er fuldstændig hul i hovedet, af flere grunde:

– Enhver bruger af enhver platform, der kan køre programmet iTunes (WindowsPC; Mac, Linux o.a.) har adgang til at købe musik gennem iTunes Music Shop, og fra iTunes brænde en CD, som kan afspilles på alle maskiner. Samt fra omtalte CD rippe musikken ud igen, hvis man ønsker den i et andet format, til at placere på en ikke-apple mp3-spiller. Eller man kan bruge et konverteringsprogram, f.eks. MP3 CD Converter på PC, eller f.eks. iPod Ripper til Mac, til at omskabe sine kopibeskyttede AAC-filer til andre formater som AIFF, Mp3, WAV eller andet.

– Hos hvilke andre musikudbydere kan man købe musik til brug på iPod? Eller endnu værre: Hvilke andre udbydere kan Mac-brugere købe musik hos?

– De store mobilteleselskaber har meget stor interesse i at lade deres brugere downloade musik direkte til mobiltelefonen, som de betænker at sælge til det dobbelte af hvad iTunes Music Store sælger dem for, [http://www.businessweek.com/magazine/content/05_17/b3930001.htm], plus at disse sange pt. ikke kan downloades og spilles på en computer [er dét proprietært eller hvad?] og med 1.5 milliard solgte mobiltelefoner, kan Apples solgte 10 millioner iPods ikke siges at udgøre nogen særlig proprietær trussel.

– Microsoft er i færd med at udvikle et format, som “mere sikkert kan flyttes fra telefon til PC”, dvs. ikke kan kopieres på en måde, som MS ikke ønsker det. Dvs. ikke har fri mobilitet. Al den stund Microsofts OS’er finds på ca. 90% af verdens computere, må dét siges at være proprietært i en karat, ingen anden kan slå.

Citat [ibid.]
Microsoft, digital media specialist Loudeye, and mobile music startup Melodeo are developing systems that provide better copy protection so tracks can be moved around easily and safely.

The first iterations are crude. Nokia, in partnership with Microsoft and Loudeye Corp. (LOUD ), provides operators with technology to send customers two copies of a track. One goes to the phone and can’t be moved, and the other, a copy-protected version, goes to the PC. [citat slut]

altså vil det ikke være muligt selv at bestemme, hvor man vil have sin musik.

Hér er et referat til en debatside, fundet hos jer, hvor købere af kopibeskyttede WMA-filer har svært ved få dem lagt over på en iPod! [søgning “ipod + format] http://debat.ing.dk/topic/?tid=20520

jeg kunne blive ved.

I spiller et spil, hvor I spiller giganterne, der ikke har ønsket at lokalisere butikker i danmark, til mac-OS eller til iPod, alle kort i hænde. Er det dét, I vil? I har ganske enkelt ikke fattet, at vi befinder os i en global verden, hvor internettes mangel på grænsesætning ikke applikerer til nationale love. iTunes’ danske, svenske og norske butik er hhv. dansk, svensk og norsk pga. muligheden for at betale i egen mønt, men kunne lige så vel have været lokaliseret på engelsk og i udlandet, og så ville I ikke have noget at skulle have sagt over noget.

iTMS kom tilfældigvis først, med en god og funktionel forretningsmodel, men Microsoft og andre ser gerne, at I forhindrer Apple i at sælge i skandinavisk valuta. De skal nok få deres egne proprietære formater igennem, og dét kan I ikke gøre noget som helst ved.

venlig hilsen,
Kenneth Krabat

så havde jeg en telefonsamtale med omtalte Marlene Winther fra Forbrugerstyrelsen. Den bar præg af, at forbrugerstyrelsen faktisk ikke havde sat sig ind i sagen, før de gik sammen med de andre skandinaviske lande om denne sag.

Det foranledigede denne opfølgning:

To: fs@fs.dk
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple – 2

Hej Marlene Winther,

tak for snakken; det var fint. Jeg opsummerer lige, med et par gentagelser og understregninger:

Det handler om licenser, rettighedshavere, og forbrugerpolitik, der kun forholder sig til forbrugeres klager gr. uvidenhed om rettighedsområdet – og om at forbi-se det faktum, at rettighedshaverne kun vil tillade retten til videresalg af deres produkter, hvis de kan blive beskyttet af lovgivningen. Hvilket gør det muligt for/tvinger konkurrerende detailfirmaer som f.eks. Napster og iTMS til at konkurrere… også på détte punkt: DRM.

Fødekæden for iTunes Music Store, men gælder alle andre detailled også:

Musikrettighedshavere (Sony, Time/Warner osv) kræver beskyttelse af deres produkter for at ville indgå aftaler om salg —> Apple beskytter producentens produkt med en DRM (Digital Rights Management) kopibeskyttelse, AAC (protected), den kopibeskyttede version af deres eget lydformat, AAC, som er en videreudvikling af Frauenhofers Mp3 codec, som de betaler licens til[!] — > Forbrugeren køber en lydfil i lydformatet AAC (Protected), som kan afspilles via iTunes på alle styresystemer, OG – hvis man har en Apple afspiller – uden videre trækkes ud af maskinen og afspilles på en iPod, stadig som DRM’ed AAC-filer.

Héri ligger “beskyttelsen”. Den er overfladisk, idét der ikke findes noget DRM-format, som ikke kan brydes. Men dén er nødvendig, fordi iTMS ellers ikke ville få lov af rettighedshaverne til at videresælge deres musik. Hvilket flytter den moralsk afgørelse om omfanget af ejerskab af det købte over på forbrugeren, som kan vælge at begå ulovligheder, hvis forbrugerens (frit indkøbte) musikafspiller ikke kan afspille AAC (protected). Men det samme gør sig gældende med DRM’ed musik købt andre steder.

Hér en historie om at flytte musik købt på New Napster, der benytter Microsofts DRM-WMA, over på familiens Archos-adspiller, der ikke er licenseret til at afspille WMA. http://more.theory.org/archives/000040.html

Jeg ved i øvrigt, at der findes mp3-afspillere af andre fabrikater, som er bedøvende ligeglade med DRM-filer. Som spiller hvad som helst. Så det er i mine øjne ikke kopibeskyttelsen, der er problemet. Men forbrugeren – som altid før har bestemt selv, om de ville kopiere deres ting, og i hvilket omfang, men nu af Rettighedshaverne, med Apple, Microsoft, Sony, Napster etc. som detailled, tvinges til at bruge et stykke “rippe”-software for at have fri mobilitet på deres køb. At hakke på Apple for at opfylde rettighedshavernes krav som forudsætning for overhovedet at kunne lave en musikbutik er ikke rimeligt. Kan man kritisere Apple for at lave en tie-in fra deres påtvungne kopibeskyttelse til deres hardwareprodukt? Da jeg f.eks. købte min 2. generations iPod i 2001, var der ingen DRM og ingen iTunes Music Store, og jeg kunne frit lægge mine købte CD’er over på min iPod fra et hvilket som helst program, der kunne rippe CD’er – WinAmp, SoundJam, iTunes m.fl.!

Du kan jo spørge Apple, om de er villige til at udlicensere AAC (protected) til andre mp3-producenter, så ALLE kan bruge deres musik uden disse vanskeligheder, vi taler om. Men så skal du i samme ombæring kræve det samme af Microsoft, Sony, Frauenhofer og hvem der ellers ligger inde med proprietære lydformater.

Hér er en masse guld om formatet AAC og dets placering på diverse afspillere: http://ask.metafilter.com/mefi/27644. Også den interessante information, at Microsoft presser hardwareproducenter til at benytte deres format, WMA (som i øvrigt er et vildt dårligt lydcodec – ringere end mp3 i gennemsnitskvalitet, 128bps – og kun beregnet på computerafspilning).

“Digital Rights Management (DRM) systems restrict the use of digital files in order to protect the interests of copyright holders” [!]
http://www.epic.org/privacy/drm/

Laurence Lessig
: “Every digital file is a copy”. Dvs. at man kun kan beskytte sine rettigheder ved at forhindre udbredelsen af dem. Men man må samtidig ikke spænde ben for sig selv, så det bliver for svært for forbrugeren at få adgang til dem.

Vi taler lydformater, der ikke er åbne for alle (mp3 er også proprietært; hér er det bare codec-producenten Frauenhofer, der får penge af hardwareproducenterne) – og dét gør vi kun, fordi der er forskellige store aktører på markedet, som hver især skal tjene penge. Det giver god mening at lægge sig fast på et format – WMA, mp3, AAC/M4p osv. – og så sælge licenser til “sit eget format” til hardwarefabrikanter. Apple har sin egen produktrække (iPod), og sælger ikke DRM-AAC-licenser til andre hardwareproducenter – ikke for nemmere at sælge hardware, men fordi de også sælger musik! De har solgt 10 mio. afspillere. Men hvor mange PDA’er, mobiltelefoner og andre mærker “mp3”-afspillere findes der totalt i verden, som benytter udlicencerede DRM-formater fra andre producenter?! Hérunder afspillere, som benytter Mp3-codec’en?

DRM-formater er en konsekvens af rettighedshaveres krav til detailledet. That’s it. Jeg vil også gerne have en åben verden [http://creativecommons.org], hvor jeg selv forvalter mine digitale kopier i forhold til min egen moral – men rettighedshaverne mener ikke, at jeg er i stand til at forvalte mine køb (= at det er for nemt at deles om ikke-beskyttede musikfiler].

Igen: Hvorfor gå efter at straffe et lille firma, som blot har været så dygtige at skabe sig en klar virksomhedsprofil, at de er blevet et brand, når jeres anke lige så vel kunne applikeres på alle de andre (mindre) succesrige virksomheder på området, vi taler om? I kunne jo f.eks. gå ud til forbrugerne og forsøge at oplyse om dét med kopier og retten til at kopiere. Og i dén forbindelse sige, at forbrugerne faktisk kunne få væsentlig bedre lyd på deres køb, hvis rettighedshaverne snarere end at gemme sig bag lovgivningens nuværende ret til at kræve beskyttelse for sine produkter ville tillade brugen af åbne (og gratis) formater, f.eks Ogg Vorbis http://www.xiph.org.

DRM-beskyttelsen er ikke lavet for at genere forbrugerne, men en konsekvens af overgangen fra den analoge til den digitale verden; af kampen om retten til at videresælge musik, der af rettighedshaverne kræves beskyttet på en sådan måde, at amoralske forbrugere ikke snyder rettighedshaverne for vederlag. At begrebet fair use, som før administrerede af forbrugernes moral, i dag gr. at der ikke findes nogen digitale originaler, anses for for stor en opgave for forbrugeren selv at administrere.

At bl.a. Microsoft så får det til at lyde, som om deres DRM-format faktisk er til gavn for forbrugerne http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/forpros/drm/default.mspx, og ikke et spørgsmål om, på hvilken måde man kan komme til at sætte sig på musikmarkedet også, er så en helt anden sag.

Hvis jeg kan være til nogen hjælp, skriver du bare.

bedste hilsener,
kenneth krabat

Og herefter et lille PS:

Hej igen,

PS:
I øvrigt kunne det være spændende at rejse en sag hos forbrugerombudsmanden om det offentliges – DR, biblioteker, ministerier, styrelser osv. – brug af proprietære formater, der udelukker alle ikke-Microsoftplatforme fra at benytte offentlige ydelser. Som vi betaler skat til. Skal jeg f.eks. tvinges til at bruge WindowsOS, Internet Explorer osv. for at kunne kontakte visse offentlige instanser – blot fordi Microsoft har gjort det umuligt for andre platforme at benytte deres modificerede udgaver af Java, html, og [hæmningsløse brug af] proprietære formater?

vh,

kenneth krabat