kilde: Debatten om Amanda Gorman-oversætteren, der var for hvid, handler om mere end cancel culture
eDigtsamlinger og Sci-Fi-noveller rykker
– mowglificeringseksemplificering, 2
INFORMATIONS NYHEDSBREV 19.2. |
-> Glostrup DigterFejde 2021, 1 |
Birgitte Darger: Glostrup er ikke kun digternes ikkested, men stedet hvor en masse mennesker bor, lever, drømmer _ Information PDF
Anne-Marie Mai Digterfejden om Glostrup er slet ikke slut_ her er to nye digte _ Information PDF
Selv skøre kattevideoer på YouTube repræsenterer større fællesskabsengagement end de 3.5 timer, den vestlige verdens mennesker siden 60’erne dagligt har brugt foran TV’et.
Clay Shirky betragtes med ærbødighed af mange – en amerikansk forfatter, rådgiver og underviser, som har skrevet om internettet siden 1996 og fungerer som rådgiver for alt fra verdensbanken til den libyske regering omkring sociale og teknologiske netværkers topologi – hvordan vore netværker skaber kultur og vice versa.
I The Cognitive Surplus skriver [Clay Shirky] op imod forestillingen om internettet som spam og porno, og hans greb er enkelt og virkningsfuldt. Han sidestiller internettet med fjernsynet. Han afviser ikke kritikken. Han medgiver at det kreative og skabende potentiale i internettet slet ikke realiseres. Han vedgår at det ofte bliver til billeder af katte med talebobler, når almindelige mennesker praktiserer det skabende og generøse internet. Men, lyder hans svar, selv den smule kreativitet, som lolcats (videoer af katte, der gør skøre ting på YouTube. Red.) repræsenterer, er udtryk for et langt større engagement end de tre og halv time, som langt de fleste mennesker i den vestlige verden hver eneste dag siden 1960’erne har lagt foran fjernsynet.”
via Fritidssamfundets skyggeside | information.dk.
læs også Om 15 år er aviser lige så forældede som telegrammer
Wikipedia: Clay Shirky
—
Kenneth Krabat, 27.1 2001
Artiklen argumenterer for en sammenhæng mellem indtægtslighed og livslængde i en given kultur.
Den svære toer…
Det foregik sådan, at Borgen straks efter anmeldelserne bad om at få mere. Jeg vidste intet om noget og sendte bare frasorteringen fra debuten plus hvad jeg havde skrevet siden antagelsen af den første. Det VAR for tyndt. Selv Poul Borum, der havde båret mig på skuldrene til Borgen i et brev, der endte med … “Ren ild!”, vaskede hænder. Velfortjent, tror jeg. Han havde trods alt selv afvist de fleste af digtene, idet han havde hjulpet med udvælgelsen til debuten…
—
Sød pige og slem dreng
Ekstra Bladet 14. september 1988, 1. sektion, side 19
af Poul Borum
28-årige Marlene Nedergaard debuterer med en lille samlinge prosadigte, og den 25-årige Kenneth Krabat kommer med sin anden digtsamling. Begge er originale og talentfulde, deres bøger fortjener bestemt at blive udgivet – og at blive læst.
Men begge har allerede problemer med charmen og vil få det mere og mere, hvis de ikke viser at de kan vokse op og udvikle sig til noget andet og mere end ‘charmerende’.
Nedergaards skrøbelige tekster om barndom, kærlighed og død skaber en slags absurdistisk lillepige-verden, hvor det meste er fortryllende og gådefuldt og lidt sørgmodigt. Der er glimt af mere desperat humor, som måske i virkeligheden bedst ville kunne komme fre i novelle og roman.
Krabat er lige så typisk ‘dreng’, som Nedergaard er ‘pige’. Han er rablende og primitiv og fræk og af og til temmelig tyndbenet pornografisk. Ugens lyrikrapport.
Men han har en masse flotte fysiske oplevelser af verden og den elskede, og han har en spruttende fantasi, som han scorer mange points på.
Ingen andre en Krabat kunne skrive et digt med titlen: ‘Min ismejeridame hader mig ikke’…
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – Continue reading “Anmeldelser: Dragens tab af hoveder”
De første anmeldelser…
Ekstra Bladet 9. januar 1987, 1. sektion side 18
af Poul Borum
“… Halvdelen af den store bog består af ti meget lange foretællende digte, så originale og så medrivende, at man nok kan regne med, han har en romanfremtid. Mens hans digtnutid er bestemt meget inciterende og meget nutidig. Hans digtvideoer, som man godt kunne kalde dem, er både destruktive og ømskindet følsomme på en måde, som man mere kender fra 80’ernes rockmusik end fra den unge digtning.
Blandt alle de talentfulde unge digtere vi har, er Kenneth krabat en ny og anderledes stemme, grovere og mindre forsigtig, men også med en ikke mindst i dag befriet mangel på selvoptagethed. Det er verden, han opdager i digt efter digt, ikke sit eget onanerende spejlbillede. Og han oplever den på en ny måde og med et nyt sprog. Bravo!”
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –