Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard

Hvor alt findes.

Share

 

Louise Juhl Dahlsgaard
Mit ønske om at dø er rent hypotetisk
Jorinde & Joringel 2011
ISBN987-87-7322-229-4

Hvordan nyder man ting, der ikke slutter? tænker jeg, da jeg når til tekst 24. I tekst 25 står de så begge ved havet og mærker frygten for at miste. Horisonten, himlen, havet, heden, det hele taler til hver af dem personligt om alt, der ender og alt, der aldrig ender. De kan fjerne sig fra det og tage hjem, men med hjem tager de sig selv. De slutter ikke, hverken inde eller ude.

Der ér drama i Louise Juhl Dahlsgaards lille samling. Men det er hverken det forsagte drama, hvor fingre spiser sig selv, eller det storslåede, hvor arme forsøger at favne hele verden til bevidstløshed. I 80’erne ville man vel kalde det hverdagsdrama, fordi man endnu troede, at skriften kunne imitere hverdagen. Ja, overhovedet, at noget man kunne kalde ”hverdagen” findes.

Der er ikke længere imitiation. Man kan samle på antal gryder i skabet, på udenomsægteskabelige handlinger, på sammenhænge mellem fortid og nutidig adfærd, i den overbevisning at sammenhænge findes. Man kan statificere livet, indtil bunken af statistikker begynder at gøre én tryg i visheden om, at noget findes, noget forbliver, men man vil stadig ikke have produceret hverdagen. Hverdagen kan ikke beskrives, for den udgøres af et uoverskueligt summa summarum af uendelige mængder af øjeblikke.

I de 25 små fortællinger i ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” findes en genkendelighed, bevares. Fortællingerne er befolket af stemmer, der kunne have levet som fragmenter på video eller bånd eller overleveringer fra venner og naboer, man selv har drømt sammenhængende med tilhørende frit opfundne logiske broer over hullerne. Men intet slutter her. ”Tidevandet ér” står der et sted. Det kommer ikke ind eller går ud. Det findes, både som tilstand og nu – som man nu kan formå at skille de to ad. Men det er ikke en bog om væren, eller om idealisering af nuet – nej, bid for bid slås det fast, at det hele findes, ikke nødvendigvis med nogen mening, måske end ikke et definérbart formål, men når det kan fremstilles som værende i kontrast til forne tiders understregelse af det dramatiske payoff i enhver fortælling, er det fordi livet ér sådan. Intet findes af sig selv, i sig selv alene. Som i det 25. billede, hvor kvinden værger sig mod frygten – ved at nedgøre sine egne sanser, sit eget sprog og sine egne tanker. Men ved at gøre det, kan hun forblive sammen med manden. Frygten får ikke magten over hende. Hun bytter sig til det, hun helst vil have, nu. Hun er i og ude af kontrol på samme tid.

Dette tema bemærker jeg i teksten. Det træder ud af tilsyneladende vanvid, overdreven omhu, underkastelse og får min opmærksomhed til at rette sig mod “livets fortsættelse”, der behøver begge dele, kontrollen og tabet af kontrol, i øjeblikket i en unik balance for hver enkelt. Bogens titel er velvalgt.

Hvor interessant er det så, spørger jeg mig selv? Hvad tilbydes jeg som læser af nyt? Hvad er der at hente i udramatisk drama, som ikke konkluderer og stiller moral og etik til skue, men mestendels tilbyder en vinduesplads på første række eller næsten lige dér i stuen, mens livet sker, ganske uspektakulært?

Jeg har intet sandhedssvar på dét, men det er poesi. En overførsel sker, som ikke er fra sandhedsvidne til useende. Ikke på en entydig, anmassende måde; teksten er stærkt kompetent. Skriften flyder og er personlig, med et par eksperimentelle svinkærinder her og dér. Der er indre-syn, som dét nu er muligt, og sympatisk medleven. Retningen oplever jeg blot er indad, på forfatteren, snarere end indad på teksterne.

Årsagen ser jeg som mangel på materiale. Der har givet været mere materiale, som er blevet kogt ned til nærværende, og en titel er fundet, som passer og i selv er god, men det nonchelante overblik er der ikke endnu. Teksterne er ikke helt fri for forfatterindblanding, og som med enhver, der har oplevet sine grænser overskredet, flyttes fokus til dét, som ikke fungerer, snarere end at blive ved dét, som gør.

Relevansen, når der ikke er drama, skulle gerne findes i tekstens hjerte. Drama er jo dét, som presser historien ud af rammen og ned i halsen på modtageren. Dramaløs fortælling tilbydes – liv tilbydes, eksistens tilbydes – men så skal det så også virkelig leve og eksistere på sine egne præmisser. Hér kan forfatterens styring af teksten og skiftende fortællevinker forstyrre,. Forfatteren kunne nok give mere slip på trangen til at kontrollere. Om end det er i periferien, hvor eksistensen knap findes dokumenteret.

”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” oplever jeg kalder på større bevidsthed om fagets virkemidler, men føles som en alt i alt kompetent skrift, hvor Louise Juhl Dalsgaards livserfaring er på sporet af noget. Hjertet har noget at ville sige om det inderste af menneskene. Poesien har det godt hér.

Kenneth Krabat
december 2011

Lige Under Overfladen 5 – Den nye koloni

Så kommer årets Science Fiction-antologi!

Share

 

Titel: Den nye koloni – Lige under overfladen 5
Omslag: Manfred Christiansen
Udgivelsesdag: i morgen, 15. August
Sider: 325 sider,
Pris: 298,- kr. (238,40 for medlemmer af Science Fiction Cirklen).

LEKTØRUDTALELSE (link)

Den nye koloni er femte bog i Science Fiction Cirklens novelleserie, Lige under overfladen.

 

Herunder er de udvalgte noveller:

Forord            7
Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død
Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte
Steen Knudsen: Ad astra
Michael Kamp: Homo arachnida
Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død
Nikolaj Johansen: Ex Terra
Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale
Camilla Wandahl: Himmelflugt
Jeppe Bisbjerg: Eon
Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt
Gudrun Østergaard: Den sidste markør
Mogens Graae Hansen: En mand ved navn Quinn
Manfred Christiansen: Bedre oplevelser til salg
Palle Hellemann: Den nye koloni
Henning Andersen: Ananke
Glen Stihmøe: Grimpeur
Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen
Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias
A. Silvestri: Glemmer du så husker jeg alt
Oliver Ruby: Kærlighedensgyldne ord
Richard Ipsen: Lysets by
Anders Weitze Pedersen: Istid
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen
Patrick Leis: Loops
Om forfatterne            305

Udpluk fra “Tænke på silke under invasionen:

Ingeniørkurserne lærte hende alt om at bygge og variere modulbyer efter behov. Alt om at svejse. Og udmåle, planlægge, tegne, støbe, blande, udvinde. Men ikke at sy. Det kom hjemmefra. Fra hendes mor. Hun kom til at nævne det engang i en overflytningsansøgning. Det havnede usletteligt i hendes papirer. Det var bare ikke hende, der kunne sy.

Hun voksede op med synet af sin mor med nål og tråd og åbenlys glæde ved alt, der kunne trylles ud af allehånde materialer. Til overflytningssamtalen havde hun et øjeblik selv følt, at hun vidste hvordan. Det var et overmodigt øjeblik. Som en dag ud af den blå luft kaldte hende til at sy i kroppe. Læger uddanner man ikke så hurtigt som soldater. Kirurgerne var altid var på farten mellem byerne. Nogen skulle være ansvarlig for den lejlighedsvise sårlukning i en-fire-to.

Hun hadede det. Hun hader at stå mellem blod og kød og tarme og stanken af blod og lort og pis og død. Og hun kunne ikke sy. Tanken om, hvordan de første mange af hendes sårlukninger kom til at se ud, gav hende søvnløse nætter. Indtil en kirurg endelig tog sig tid til at forklare hende det mest basale. Så havde ingeniøren i hende taget over, gennemanalyseret forklaringerne om sårheling, iltning, bakterier osv. Og ophelingen af hendes syninger var blevet voldsomt meget pænere, og infektionsfri. Nogle patienter havde til og med takket hende efterfølgende.

Tøj, derimod … Det har hun aldrig forsøgt sig med, før nu. Tyveriet af faldskærmen var en indskydelse. Som meget hurtigt blev til en klar idé.

Først tænkte hun, at indskydelsen havde noget at gøre med fyren fra kørselstjenesten. Når de så hinanden på afstand, førte han hånden hul og åben lidt frem for sig som simulering af at gribe hende i skridtet. Det gjorde hende varm og blød, hver gang. Men sarg skulle kontramedicineres for at nogen kunne udleve sin lyst. Det var år siden, hun havde haft dét behov.

Mens hun arbejdede på solreflektoren på plateauet oven for grotten, tænkte hun på, om denne lyst til at sy var en gave til hende selv. ‘Gaver givet til sig selv udtrykker respekt for livet’. Hendes mors ord. Gaver givet til sig selv. Hun forstod det stadig ikke helt.

 

Swans dont swim under water

Nighttime bitch-slap.

Share

 

• this nothing matters feeling is quite interesting.

• no its actually quite horrible.

• its more like empty.

• im empty

• no one to hear my swan song.

• swans dont sing

• also swans dont swim under water so using the metaphor going down in combination with swans even if they are cute and cuddly and are rumored to be able to break your arm with their beak is quite redundant.

• so how make my qualms heard?

• no actually how get rid of the pain of no pain due to too much pain assuming there is such a thing as emotional or mental pain not stemming from damage to the physical body!?

• maybe the pain is not real.

• is this some kind of buddha trip thing?

• maybe the pain is a stage or a state.

• could maybe be a stop-over in a naturally occurring process or a condition entered into which can then naturally be gotten out of

• but a process to where and why so unpleasant and how get out of this?

• or rather how get out of where the F I am?

• if it actually is something Im in and not a mental thing than will only go away through years of hard rain with a therapist

• I wonder why Im not smiling while Im saying this

• maybe I really am very very depressed

• maybe I really cannot feel anything

• maybe this is a fugue state whatever that is but it does sound good dont you think?

• I really ate myself and would have learned to speak french if it wasnt for the language

• I dont know how to ove myself even if I know there is no missing L in french anymore or maybe there never was

• could it be that I am just very very hurt or that being alone too long accumulates and changes the brain like any other change to the body due to over-intake of for example heavy metals such as mercury?

• so I am poisoned by being alone?

• but I have been alone for a reason

• but I have never been alone as there have been many many girlfriends and friends or at least acquaintances

• but maybe I have been alone as being alone is really a mental state like everything else not necessarily that I want to go back into existentialism or zen buddhism again but feeling alone means not being able to see where I am joined with the universe and the people in it

• shouldnt that be MY universe as everything is MY perception?

• but if MY universe is untranscendable meaning I have only the chemistry of my mind to track all changes and the chemistry of my mind is shaped by feeling distant to everyone then I cannot change unless my brain chemistry changes

• there is a price to pay for this

• there is a price to pay for this

• I am dying of loneliness

• I am not willing to give in to conformity

• but I am conform and comfortable and safe in my cocoon of money and not having to work

• but I would like to work and play and be challenged but there is no one to really take up problems with as I am alone and do not trust people

• I do not trust myself is what

• but since trust is such a high price to pay the alternative is to die for real

• die of loneliness

• die of sorrow and grief

• die of uselessness and pointlessnes and lack of focus

• life sucks

• life really really sucks

• there is only GOOD brain chemistry of any importance that is

• functionally life extending POSITIVE brain chemistry

• brain chemistry to write home about

• that is all there is

• and how to achieve that?

• how to achieve that beautiful mind so longed for when all there is in sight is old thoughts?

• thought thoughts.

• used up thoughts with no pleasant surprises and all hard work to make them real or not real.

• this is where this ends.

• at the beginning of furthered depression brought on by time passing with nothing of value taking place or being thought of and no hinges to any known or welcome reality flapping and  no humanity showing its face and no idealist young person jumping up to take the weight and pain and loneliness that is killing me

• and would I want that?

• would I really want to have people try and help me with something they can not understand?

• there is a hole in the sky and that hole is in you mind and the space seeping through and the air escaping is in your mind and the suffocation of the whole of the planet and all of the living creatures on the surface is in your mind and you are not on that surface because your are not in your mind

• digg it?

• you are in another place and your mind is in that place too

• and you will never know this place as you can know the place in your mind

• and no one will ever know you as they know that place in their minds

• your existence is not knowable

• science tries but science only sees what can be seen with human consciousness and human minds and human senses.

• your personal reality is not quantifiable as nothing repeats itself

• the loneliness that I feel that anyone feels is not quantifiable.

• it is there or it is not and as such a product of brain chemistry

• my brain your brain is lonely

• or in love or horny or scared or curious or generous or just plain weird as compared to other brains state of mind

• your brain is it

• my brain is it

• try telling that to a young person who wishes to assist with my loneliness and my lack of self appreciation

• that it the catch.

• that no human will survive in the positive sense of the word without appreciating its self

• and what is this?

• the self?

• the uniqueness of being is what the self is

• the language of old times and ancient experience tells us so

• the word means that which is very much it self

• also comparable to rare and solo

• so how does one go about finding and discovering in which way one is unique?

• by trying out all that sounds interesting

• life will deal the un-interesting trying and unpleasant cards for one to play without asking first and that is the hard part

• finding one’s unique self therefore consists of two things

• have fun

• deal with that which is not fun providing it is necessary

• and deciding the two is what it is all about

• but that does not stop me feeling lonely and scared of dying alone or finding the need to end it all due to lack of recognition and appreciation of my self

• so I must appreciate what there is to appreciate in me

• warm

• thinking

• well thats it really all else is flawed or amateurish

• but an appreciation of uniqueness really means how I stand out from others

• an evaluation of the people of the world or just the people that I know or have knowledge of

• I know that success means working really really hard to achieve something inside the reality where having this particular success matters

• making money is a reality in itself but having success professionally or with love or with assistance to others is success among peers.

• success among peers demand peers.

• I have no peers or rather I am no peer.

• I dont have a profession.

• I am a dabbler and an con man.

• and that is why I am lonely

• I cannot appreciate what they find pleasant and good and non-trivial or interesting and existing or stimulating as all of are their experiences

• I have nothing that is not defined by them and I cannot let them in

• they will crush and defile me with derision

• they will project their fears onto me

• they will love only what they need and reject the rest

• there is no real human love eternal

• there is only the automatic and ever present love of attraction that everyone has to work to maintain in their version of the ever changing universe where attraction is never cohesion but attraction maintained through awareness of same

• for the feeble minded me

• again

• human love is attraction maintained

• such insightful night at the bottom of the pits

• where ever that is

• but is sure feels horrible

• is it necessary?

• I have no idea but living until tomorrow where hopefully something has changed in my brain makes good sense so I guess sticking with it beats eating the exhaust on my old VW.

• but here sure isnt much to care about right now.

• except this feeling of being apart from all.

• rejecting all.

• is must be some kind of love keeping me tied to the image of having people to care about me whom I care about.

• or just playmates and they all got old and no fun

• and my heart is young

• my feelings

• and my mind is in the future

• and my girlfriend is in her bed in her house missing me and I dont care.

• not enough to go there or call her or text her or in any way let her know I acknowledge her existence.

• paradoxically?

• or just the sum of all things?

• this is it

• leaving her to find someone else who understands my loneliness is madness

• leaving her to be alone is madness

• staying with her to feel alone part of the time and full of self loathing over not being able to appreciate a uniqueness that at least she appreciates is absurd

• so I want madness madness or absurdity?

• I want to lose my self loathing my low self esteem my lack of understanding

• I want to lose my lack of understanding of what makes me special

• I want know why I am special what is my uniqueness and in all positive thoughts spend the rest of my days finding just that.

• take that down Buddhism and Zen Buddhism take that down blow it up do something with it to make me feel small and insignificant!

• no you cant can you?

• no you cant for I claim not it is there

• I know it is a feeling and that feelings change

• the future does not exist for real and yes I am unique as every part of the universe is unique and it is okay not to know and understand

• and I dont know and I dont understand so I am okay

• I am okay

• my brain chemistry is a bit flawed but I am okay

• depression occurs.

• depression is brain chemistry.

• brain chemistry can be altered.

• but

• I have nothing to write about if I am happy

• happy normal happy

• ecstatic in love delusional delirious angry sad but not happy normal happy that is my brain not working

• that is lack of friction and teflon only works on pans

• everywhere else it is death

• you hang on to life right so you cant have teflon in your life!

• I hang!

• I cant!

• so I need friction!

• language is a pile of shit when you think of it

• it only works if you know what is in it

• and when you know whats in it you have to use it correctly to be understood

• and if you put it to other use you are accused of not wanting to communicate

• unless some poet wannabe critic takes you to heart

• I need friction!

• everyone else need an end to conflict!

• but I need friction be it conflict or imperfection I need friction!

• so I am wrong.

• my use of language is imperfect!

• I cry I laugh at the happy coincidence of being my own friction when everything else is nothing or impossible

• but who needs Buddhismn when psychology will point out that both nothing and impossible are points of friction in any mind

• that should be enough to sink my teeth in

• I have nothing and the impossible as playmates in the real world as I perceive it

• I have a lot then

• no need to be bored except that is not the problem

• the problem is lack of playmates

• that I trust no one to not hurt me

• but here is the same as with love

• trust and the connection that is trust needs to be maintained and what did I write yesterday?

• ”something needs to have happened and then I can contact people”

• calm chit-chat smalltalk is for calm people with order to their lives

• the brain wants a fix

• no small fixes to fix a life ruled by adrenalin and dopamine

• the brain wants distance to create security and heavy updates

• proximity and regularity creates no fix and no security

• in proximity is only disturbance and noise to kill productive thoughts

• in proximity is recognition and recognition creates assumptions

• assumptions which are wrong or falsely place responsibility where none is desired

• humor is gone

• humor is sleeping

• humor is drowning in shit smoking cigars at every break

• at least a chance to smoke again and not care

• bitchslap-my-self humor is awake

• go to sleep bitchslap!

__
the amazing photo is shot and manipulated by photographer Zena Holloway

Annoncer på Facebook

Tror man ikke på at udbrede kendskabet til sin skrift, skal man lade være med at forsøge den udgivet.

Share

 

Jeg hører det fra andre sider: Netannoncer virker ikke. Men som så mange andre er jeg nødt til at afprøve det. Og jeg har foreløbig testet annoncer på Facebook. Det her er min opgørelse:

Hér, to dage efter “kampagnens” afslutning, er der kommet 10 flere “I like”-klik på bogen i butikken, men det har ikke afstedkommet salg, der kan hidføres til kampagnen. Er det dét værd? Komplet umuligt at sige – men hvis man ikke tror på, at det svarer sig at udbrede kendskabet til sin bog, skal man lade være med at forsøge at udgive sin skrift. Men alle metoder er ikke for alle. Man må finde sin egen vej. Det er jeg så i færd med – med ebogen.

Jeg håber, at den finder et fysisk tryk. Dét kender jeg, og det er rart at kunne stikke nogen en bog i gave eller som reklame. Straks mindre effektfuldt som ebog.

 

Ringen

Om Digteren og Tid.

Share

 

Ringen, jeg købte, var det tredje forsøg. De to første misforstod min person, men den tredje var okay. Okay i betydningen til at arbejde med, til at flytte sig imod, ikke en ring man vokser sammen med, men en ring der findes for at lære én noget.

Som humøret fandt mig, kunne den af og til minde om en gennemskåret fodbold, hvilket bestemt var en udfordring, men ret basalt var den en halvkugle inddelt i fire lige store trekanter med streger ridset ned i sølvet. I midten af hver af de fire dele var en trekant skåret ind i halvkuglen, som pegede i de fire verdenshjørner, altid i de fire verdenshjørner, uanset hvordan man end positionerede sig i den fysiske verden. På ringhalvkuglens øverste punkt, hvor de fire opdelingsstreger krydsede, var en spids grøn halvædelsten monteret.

De fire trekanter pegede mod sjæl, barndom, voksenliv, alderdom. Mod vinter, forår, sommer, efterår. Mod hvile, begyndelse, modenhed, aftagen. Mod… you get the point! Det var en cyklusring, en ring, der indikerede at alt, der begynder, har en ende, før det begynder igen.

De fire trekantede huller ind i ringens sølvhalvkugle havde indsat farve, hvid for sjæl, hvile, vinter, gul for begyndelse, barn, forår, orange for voksenliv, højsommer, modenhed, og sort for alderdom, svækkelse, efterår.

Tid og slid gjorde det først af med elfenbensindsatsen og efterlod den nordlige pil væk fra kroppen tom. Så forsvandt ibenholtsindsatsen mod vest, og lyset faldt ind i kuppelformen fra to sider. Derpå forsvandt den gule rav mod øst og gjorde kuplen til en omvendt smilende smiley med tandproblemer. Og samtidig gik der hul i den orange rav mod syd, en dag var den blot forvitrede takker i kanten af sit indsatshul, hastigt færre og færre, og til sidst helt borte.

Nu var ringen åben til alle sider. Farver indikerede ikke længere retningerne i verden, og lyset faldt ind i sølvkuplens indre og oplyste et rum, hvor der intet var.

Fra at være et billede på bevægelsen gennem verden og gennem livet, med håb for og tro på genfødsel og nytten ved at leve, havde tiden barberet ringen ned til den håbløse eksistens’ hårde retningsgiver: Alle retninger det samme, et løfte om intet og om alt, og et liv fyldt af hårdhed, skarpe hjørner og faldgruber overalt.

Eller… som selvindlysende bevis på sin egen funktion, akkurat født: Fra en guldsmeds hjerte og fantasi, gennem Tidens nådesløse nedslidning og udjævning af alt, der har betydning, og frem til digteren, til digterens hjerte, der kan fylde ringens huller og retninger igen med farve og mening og lade dem antyde vejen til en anden verden, en bedre verden, en verden som aldrig vil findes, men uagtet dét behøves af enhver.

Og som sagt, hvor de fire divisioner mødes, på ringens øverste punkt, var en grøn, spids halvædelsten sat, for Tiden at stikke sig på. Hér pegede den mod det højeste, det fjerneste, over hovederne på enhver. Her pegede den på øjeblikket, som enhver kommer til, der kan mærke sin krop.

Dén stenede retningsgiver sidder der endnu. I en base af guld stritter den og ér endnu så spids, at det bemærkes. For enhver, som ikke har fulgt med i ringens forandring, gør den grønne sten ringen hel og bevidst at se på – som et kunstværk fra en filosofisk guldsmed – snarere end som Tidens slid på en digter, der ønsker sig forandring. Når nu forandring åbenlyst ikke er til at undgå.

Mulighederne er digterens, som han evner at leve med dem: Det nådesløse liv – som Tiden kværner al farve til tomhed; eller genskabelsen, når Tiden har gjort sit. Tidens lærling, Tidens mester. Eller Tiden selv, hvis han forstår, hvori forskellen består og følger sit hjerte uden at frygte hverken det nådesløse eller kravet om at udbedre Tidens hærgen.

For… tage ringen af, dét gør digteren ikke.

 

Grundloven hviler på ytringsfrihed.

Censur kan ikke indføres igen. Indgreb i folks kommunikation skal således bero på domfældelse for kriminel aktivitet og ikke kunne komme FØR en domfældelse! Altså, fingrene fra Internetforbindelsen!

Share

 

Opdatering: Det forlyder fra Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, at afbrydelse af folks internetforbindelser i dag konstituerer et brud på deres menneskerettigheder. Se hér:

Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and exp…

 

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov:

Grundloven af 5. juni 1849, § 91:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paa ny indføres.”

Grundloven af 28. juni 1866, § 87:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres.”

Grundloven af 10. september 1920, § 84:
Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.”

Grundloven af 5. juni 1953, § 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

Kilde: Wikipedia

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Censur kan ikke indføres igen.

Men det er faktisk ikke dét, der står: Der står Censur og andre forebyggende forholdsregler – hvorved det fremgår, at det man nægter at indføre igen er metoder, der kan forhindre folk i at komme til orde.

Det er ikke det samme som en samfundsmæssig, juridisk begrundet vurdering, efterfølgende, når de har ytret sig. Det er i virkeligheden kun en afsværgelse af primitiv samfundskontrol – enevældet. Det er en tilkendegivelse af, at alle må ytre sig. På alle samfundslag, uanset byrd…

Et nationalt nej til censur siger derimod intet om en generel holdning til indhold – kun at mennesker i et moderne samfund behøver at kunne føle sig frie nok til at sige deres mening, på et grundlag, hvor de ved at ingen vil forhindre dem: lukke deres telefon, deres internet, forhindre deres post i at komme frem, forhindre optagelse af læserbreve, udgivelse af bøger, udgivelse af musik, offentlig fremførsel af egen kunst osv., helt frem til at spærre dem inde eller slå dem ihjel for at holde dem tavse.

Hvad der så sker, når de har ytret sig, ved kun domstolene – på dét lovgrundlag, som politikerne betragter som en nøje udregning af, hvad der sikrer maksimal stabilitet i dagens samfund.

Og læg mærke til dét med at forhindre folk i at komme til orde: På det grundlag kan man i følge Grundlovens §77 om ytringsfrihed ikke lukke folks internetforbindelse! Uanset hvad de har gjort.

Man kan kun dømme dem for en kriminel handling – og i følge §77 er det lige så lidt kriminelt at bruge nettet til at begå kriminalitet med, som det er at bruge vejene og luften og sin krop til at begå kriminalitet.

Internettet hører under menneskerettigheder, på samme måde som postuddeling og telefonforbindelse gør det. Og vand og varme. Og mad.

På sådan en dag som i dag, hvor Grundloven endnu en gang fremhæves som noget prisværdigt, der minder os om vort eget tidligere enevælde og nutidens despotiske diktaturer, bør vi også huske, at den samfundsgivne frihed til at ytre sig, herunder civil ulydighed, når styret nægter at opdatere lovene til at passe til tiden, er et forpligtende ansvar – hvis vi ikke pludselig vil have betjente ind over ligusterhækken til at regulere vores personlige kommunikation!!

Ytringsfriheden er ikke gratis. Vi ser det hele tiden – at politikerne forsøger at omgås Grundloven, at slippe ting forbi. Forbud, som i virkeligheden er forbyggende censur, snarere end forbud, der skal afgøres i en domstol efter en efterforskning og en anholdelse.

Hver gang det lykkes dem at lave en sådan lov, kommer vi 1 skridt nærmere på fascisme og et totalitært regime, hvor indvælgelse af repræsentative politikere er uden betydning, fordi alle beføjelser er lagt ud i ekstremiteterne, militær og politi, og domstole, der reelt er tvunget til at domfælde folk præventivt. Før de har gjort noget.

Vi har set det længe med nationens varetægtsfængslinger – folk kan tilbageholdes i månedsvis uden at folk bliver anklaget eller dømt.

Vil du selv gerne ind og spjælde den på en mistanke? Så skal du bare holde din mund, når du bemærker noget i samfundet omkring dig, du synes forekommer uretfærdigt.

Og er du blevet så kold, at du er ligeglad, bare de ikke henter dig… Well, kan du så ikke bare flytte til de Arktiske egne?! Så bliver du i hvert fald ikke så nem at hente eller finde.

 

More on ebook signing: Autography™ (link)

Only a few will share their personally signed ebooks.

Share

Video presentation:

During the New York City Digital Show & Tell Autography™ LCC won a “speed date” presentation of their product, on the following entry clause: “Exciting new projects related to e-books, e-readers, digital books and/or digital content”.

Autography LLC
Presented by Thomas Waters & Robert Barrett, Co-Founders
Autography is a patent-pending technology writers use to autograph their e-books just like they sign hard copy books. The technology works across multiple e-reader devices and has been tested domestically and on a USO-sponsored tour of the Middle East.

Book Expo America 2011- impressions (links)

Ebook Readers, Digital Books, Digital Content Publishing and Global Adaption of EPUB3!

Share

from LinkedIn:

Hi everyone –

It was a busy week last week with BEA in full swing. It was great to see many of you at our meet-up on Wednesday at the Landmark Tavern. Thank you all who did attend, and for those who missed it, we’ll certainly be hosting more events soon.

Overall, the mood at BEA was very upbeat and by all accounts, most people felt this year was very active and well-attended. The switch back to three days (from last year’s truncated two day event) was also a welcome change and by all accounts it seems that many made use of the extra day on Thursday to wrap up important business.

For those of you that missed out, we’ve included a few links below to give you a sense of the BEA recaps, lots of good information here about what was seen and heard throughout the three days.

The Good eReader Blog has a really thorough wrap-up of the BEA proceedings, for those who want to get an overall sense of the show, as well as some coverage on the announcement about ePub3 this week from the IDPF:

http://goodereader.com/blog/e-reader/bookexpo-america-and-idpf-wrap-up/

As part of the Good eReader site, there’s also an interview with a representative from Google Books that’s worth a listen, given how hard both Google and Apple were courting publishers during this year’s event:

http://goodereader.com/blog/e-reader/google-ebooks-at-bookexpo-america/

For a rather humorous take on the “flora and fauna of BEA” as the author puts it, see the blog post below from DoctorSyntax.net:

http://www.doctorsyntax.net/2011/05/field-guide-to-flora-and-fauna-of.html

Dan Blank writes an interesting account of how conferences like Book Expo remind us to keep looking forward, and not think in terms of traditional vs digital media, but how we as an industry can continue to grow:

http://wegrowmedia.com/the-golden-age-of-publishing-bookexpo-2011/

More on Book Expo America 2011

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

Share

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne:

Ikke mindst i Danmark, hvor det påkrævede salg til blot at tjene udgifterne hjem på en papirbog er nådesløst højt (ift. befolkningstallet og antallet af udgivne bøger), vil høje priser forekomme rimelige, hvis investeret kærlighed og omsorg, også kaldet bogdesign, tydeligt fremgår.

Ja, underholdning, dvs. konsum, må GERNE være, SKAL helst være, billigt, men ebøger og andet, som forventes at vare ved, må der gerne være kælet for, og det må gerne koste noget mere.

Kvalitet koster*. Kvantitet er din fede moster.

Så mangler vi bare at kunne købe eller bestille alle bøger alle steder, herunder også bogapps. Og have ét fælles sted at gøre af vore køb, så vi ikke skal lede efter vore bøger i forskellige ebogslæseres DRM-biblioteker.

* Kvalitet betyder hér vitterlig kvalitet: En såkaldt BRUGSBOG. Går en EPUB-udgave godt, så genudgiv den i lækkert e-udstyr! Selvom det er ebøger, slutter det ikke med førsteudgivelse – især ikke, hvis hver udgave får hvert sit ISBN-nummer, så køberne forstår, at der er forskel og hvilken forskel.

SFC – Lige under Overfladen 5, endelig udvælgelse

Jeg deltager med “Tænke på silke under invasionen”

Share

 

Annonceret deltagelse i femte bog i Science Fiction Cirklens novelleserie, Lige under overfladen. Så har jeg i hvert fald 2 bogtrykte noveller ude i år – den anden er en scifi-fortælling, der udspiller sig i Helsingør. Dejligt, at de sætter pris på mig.

Det er 4. gang jeg er med her – 3 gange i LIUO, og 1 gang i en oversættelse til engelsk:

LIUO3 Historiens korte arm – Dybt under jordens overflade finder man 11 maskiner, der evner at sende alt, man placerer i dem, til en lignende modtagerstation i universet. Hvor vides ikke. Afsløringen af fundet sender alverdens utilfredse individer i lemmingelignende migration mod disse maskiner.
LIUO4 PLAN – Stoffet PLAN giver brugeren særlige empatiske evner. En politimand, der arbejder på at få domfældet skaberen af stoffet, inden lovændringer gør stoffet lovligt, forekommer usundt involveret i efterforskningen.
LIUO5 Tænke på silke under invasionen. Det impulsive tyveri af en faldskærm fra en nødlandet flugtkapsel starter en begivenhedsrækkefølge for hende, der ender lige så konsekvent som hun er firkantet, og ingeniør, men samtidig forlener hende med muligheden for at blive det hele menneske, som livet på flugtplaneten har umuliggjort.
Sky City The Short arm of History

Titlen på 2011-samlingen bliver ‘Den nye koloni – Lige under overfladen 5’.

Herunder er de udvalgte noveller  (alfabetisk efter titel) – endelig rækkefølge bestemmes senere:

Steen Knudsen: Ad astra

Henning Andersen: Ananke

Manfred Christiansen : Bedre oplevelser til salg

Patrick Leis: Plugs

Palle Hellemann: Den nye koloni

Gudrun Østergaard: Den sidste markør

Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død

Mogens Hansen: En mand ved navn Quinn

Jeppe Bisbjerg: Eon

Nikolaj Johansen: Ex Terra

A. Silvestri: Glemmer du  så husker jeg alt

Glen Stihmøe: Grimpeur

Camilla Wandahl: Himmelflugt

Michael Kamp: Homo arachnida

Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale

Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte

Anders Weitze Pedersen: Istid

Oliver Ruby: Kærlighedens-gyldne ord

Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen

Richard Ipsen: Lysets by

Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død

Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt

Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias

Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen.

 

 

 

Fingrene fra mit internet!! – de 138 forbudte tyrkiske ord

Endnu en grund til ikke at lukke Tyrkiet ind i EU.

Share

Den tyrkiske regering har lavet en liste på 138 ord, som ikke må forekomme på tyrkiske internetsider. F.eks.

‘lezbiyen’ (lesbisk), ‘sisman’ (overvægtig), ‘homemade’ (hjemmelavet), ‘free’ (gratis), ‘cock suck’ (sutte pik), ‘itiraf’ (bekendelse), ‘masturbasyon’ (onanere), ‘hikaye’ (fortælling / beretning), ‘nefes’ (åndedræt), ‘queer’ (homoseksuel)

Ideen er at beskytte “familien”, men listen giver åbenlyst regeringen adgang til at lukke for en stor mængde hjemmesider, der diskuterer seksualitet eller på anden vis opfattes som provokerende eller udfordrende.

Lukning af youTube igennem 2.5 år har dog lært tyrkerne at omgås spærringerne til andre landes (interessante) sider, men da det ikke vides, hvordan regeringen vil effektuere dette nye omfattende forbud, har folk endnu ingen klare strategier for at omgås lukningen af tyrkiske sider.

Paradoksalt nok er et ord som ‘yasak’ (forbudt) at finde på listen over de forbudte ord.

Læs mere via nedenstående link:

Staten blokerer, befolkningen omgår: Rapport fra Tyrkiet | Bitbureauet.

Er det nødvendigt at tilføje, at den tyrkiske regering er bimlende vanvittig!

Battle: Los Angeles (2011, science fiction, movie)

Working with a minor budget and a shitty script.

Share

Imagine you are trying to plan a movie, which has the whole of Los Angeles – a very big city, area wise – invaded by aliens, the city burning and smoke rising everywhere, and a full scale attack going on simultaneously all over town, so that any pan in any direction automatically would reveal the total and utter devastation of this great city by homicidal aliens bend on total annihalation of the human race. Invasion! War!

Your name is not James Cameron and your script is without mass appeal in the gut wrenching sense of the word, so NO big budget of a size that could feed half of the equatorial area of Africa for 6 months.

 

 

This means you cannot make uncontrolled pans in any direction, as this stresses the budget to pay for CGI and physical special effects.

 

 

 

What do you do?

If you are a lousy director brought in from Mexican wrestling films or daytime TV, you just do what you always do: You bungle the movie in a large way, it goes direct to video, an exec or two are fired (or not) and Rotten Tomatoes have their way.

BUT if you have talent, you make the best of your limitatations.

SO you cannot sweep and pan to you heart’s desire. All right. You don’t believe in hiding anything, and not just because you probably cannot completely hide it from today’s movie audience. NO, you want to make the best of it. You have ambitions as a director and every frame must count.

If you cannot show the surroundings to your hearts desire, what are you left with? People and natural obstructions and cloaking.

Obstructions are tall buildings while characters are walking among them, or basically anything higher than the characters as the camera follows close by in imitation of an extra person; cars, helmets, camera following characters down into hiding etc.

Cloaking is smoke in the street, interiors, smoke in the sky, action on TV with signal breaking up etc. There are many options, and all these devices become part of the story, to almost constitute characters in their own right: What are the dangers and qualities of the smoke? What is the character of a police station without police? etc. The job is the cinematographer and the director’s in unison. To make the settings speak with meaning.

People are always interesting, at least characters CAN be. The script can do A LOT for the audience’s perception and appreciation; you can have people sitting in chairs creating a tension filled mexican stand-off just with words and intonations, or you can have them be and not say anything and be the greatest love story ever. But you probably don’t have this kind of script, as most scripts deal only with loss and rarely with the cost of loss. Meaning: Real world consequences. You will have the stripped down version. Good, bad, live, die, victory, loss, hero, coward etc.

There is only one good option, when the horizon is basically off limits: Go close. Go right up to the characters personifying the loss the script is about. Make their faces count. Make them show what fighting not to lose looks like. Show the audience that everyone will lose in this story, if the objective is not fulfilled: To take away control and initiative from the invaders, in order to regain what was being attempted stolen.

THIS is what this movie is about. How perfectly ordinary people look under duress. There are no finer points to the movie – in many many ways the story has been remade since the first braggary of the victor over his attacker: Those who sacrifice themselves or risk their own lives in the face of the enemy. But the people are really PEOPLE. And they really ARE under duress in an attack. This we must believe for this story to work. because it really is the only story the director can tell on his budget.

Things blow up, robot monsters make a mess of things, their origin and motivation safely tucked away in between the Hollywood reasons to make a movie: Fame and Money. Slightly unpopular characters go down in heroic blaze, fascistic reduction of real world politics take place (”I would rather fight in Afghanistan than in this (alien) mess”), gender issues are made a mess of (first Hero soldier gives the Marines’ speech to the frightened boy, and the woman comes and comforts the boy and leads him away), every human and alien character flaw is equalized with physical damage or hurt. Payback, perseverence, courage, unselfishness, respect for hierachy. Military at its worst (and probably best, for some).

I never said this is an amazing movie, but… look at the faces. Observe the attempt to tell the story of people under duress in closeups, which is also an attempt to make an empty story and inadequate script count.

It’s not bad.

6.8/10
IMDB 6.0/10


kenneth krabat, may 2011

Krabat i Den Røde Sofa

– interviewet af Mette Østgård Henriksen.

Share

 

Update: Interviewet om udgivelsen af Tidens Kælven 1, og lidt om science fiction, er at finde på den2Radios hjemmeside under programmet for 11.-17. juni 2011, eller direkte hér.

Dansk Forfatterforening kører en interviewrække kaldet Den Røde Sofa hver 2. torsdag i måneden. Alle er velkomne til arrangementet i foreningens lokaler i Strandgade 6 på Christianshavn (2 min fra Christianshavns Metro), og adgangen er gratis.

Den Røde Sofa bliver altid optaget og udsendt på den2radio.dk – en benhård kulturradio bestående for en stor del af den gamle garde fra DRs P1 og P2, som røg i DRs store fyringsrunde for 3 år siden. (Disse “gamle” har siden produceret 1700 timers radio!)

Denne torsdag er den min tur – i morgen 26. maj fra 17-18 vil Mette Østgaard Henriksen indtage rollen som interviewer. Mine meget rigelige svar på spørgsmål i et mailinterview tog hun i strakt arm – så, jeg forestiller mig, hun stiller spørgsmål, jeg ikke kan forestille mig på forhånd…

Kan man ikke komme, eller vil hellere nyde solen, eller har ikke fået tilstrækkeligt af undertegnede til at blive vakt til mødelyst, kan man læse interviewet hér – det strækker sig over fem blog-dage; hér er interview-dag 1

Glædelig sommer, inde og ude.

I sign my ebooks (and so can you)

(and Sandra Boynton by way of Loud Crow signs her book-apps too)

Share
Handsigned dedication #4

My name is Kenneth Krabat. I am a poet.

I rarely sell more than 250 copies of a physical book. Book signing always takes place after readings.

April 20 I sold the first copy of my new (e)book, “TId • Tidens Kælven 1 via mail. And returned it signed to the buyer, Ronni Borre, via dropbox.

I may be the first in the world to offer ebook signing publically and commercially. (Or just the first to say so… 😀 )

Prior to publication I had pondered how to avoid DRM, and reasoned that it was better to offer something to the buyer than to prohibit. Luuuve, baby…! I therefore decided to sign the first 50 ebooks in hand, how ever much work, and time it would cost me, contact wise or other.

FastForward: Determine who the buyer is, sign on paper, scan, crop to fit, adjust paper hue, insert in original document, export to desired format, check, do over, check, do over… email or dropbox.

Today I am capable of signing an ebook in handwriting, exporting it to PDF, EPUB and KINDLE and ship it within 15 minutes *. In the future I will charge 30 kr. for this, which in no way pays for the time spent, but I like what I do. And I want to do it  well, and 15 minutes is within reason.

For now it is on the house and my pleasure.

From sale #51 and on I charge a fee for signing, inserting images, soundfiles, video into the ebook. I employ no server-embedded DRM in neither a signed nor an un-signed book. No anti-piracy measures:

I regard and emphasize signing an ebook as

  • creating re-sale value, where none was before
  • personalization which easily replaces DRM, and
  • internal gift wrapping from giver and author both.

And now it seems other people are also on to the (very obvious) idea of signing digital works 😀

Sandra Boynton, Worlds First Public App Signing

May 2, renowned writer and illustrator Sandra Boynton became the world’s first author to sign an eBook app for the general public. This historic signing took place at Barnes & Noble on 150 E 86th Street at Lexington Avenue, in New York City.

The picture on the right is of Sandra Boynton and the first person ever to have his eBook app signed. His name is Alex, he is 8 years old, and his favorite Sandra Boynton book is “Amazing Cows”.

“We’re definitely excited to be able to make history with this first-ever eBook app signing with Sandra,” said Calvin Wang, Founder and President of Loud Crow Interactive. “It’s been an amazing collaboration between Loud Crow and Boynton Moo Media, and for us to share this watershed moment in book publishing makes this partnership even more extraordinary.”

Loud Crow is currently working on the technology for a “This book belongs to” feature that will allow people to write their names on a “page,” using a stylus or a finger, and have it immortalized as part of the app.

Well, what *I* want is an option to sign a normal ebook in PDF, EPUB or MOBI format – while it is ON THE READER, and preferably also somehow (some day) insert other media – links, images, sound and video – from without.

Build that, please!

Read more about Loud Crow and Sandra Boyntons app signing  http://www.newyorker.com/online/blogs/books/2011/04/sign-my-app-sandra-boynton-and-loud-crows-interactive-fantasies.html#ixzz1MWtRr4pP

* observe, that sale from eBookshops like Amazon, Barnes&Noble etc. is handled automatically and is not flexible with regards to personally handled sales

 

the BOOKS i Lille Vega, 7. maj 2011

Det var sgu fedt!

Share


Videobaggrunden, de spillede til, var en slags 4. medlem, der lagde beatet og bestemte hastigheden.

Jeg lærte the BOOKS at kende alene fra musikken, og opdagede dem først på youTube for et års tid siden. Først musik og egne billeder, så billeder, og så forstå, at deres musik er blevet eller altid har været, strengt bundet til en billedflade. Forunderligt, sært…

Kunstnerisk merværdi mod adfærdsændring i køber

Lars Skinnebach sælger unika mod købers løfte om (kortvarigt) at opfylde en særlig købskontrakt

Share

 

“- Jeg har i flere år ledt efter en kunst, som ikke var autonom. Der ligger en autonom kunstopfattelse bag modernistisk kunst – kunsten referer til sig selv. Jeg har ledt efter en kunstopfattelse, der var virkningsorienteret, hvor både det at skrive, skrive handlingen, udgivelsen og det, den handler om ikke er så interesseret i kunsten, som den er interesseret i virkningen, fortæller Lars Skinnebach.”

Kunsten skal få folk til at ændre adfærd | DR.dk/Nyheder

LYST, drevet, båret, styret, betonet

Om den lystbetonede adgang til livet: Det er ikke LYSTEN, der er noget galt med. Lysten er livets trækdyr.

Share

 

… fine nuanceforskelle, der beskriver tilgangen til lyst fra forskellige vinkler – ikke alle lige positive.

I seneste nummer af Ud & Se interviewes skuespilleren Nicolas Bro.

Som barn af Helle Hertz og Christoffer Bro, begge skuespillere, har han levet i et skabende/udøvende miljø altid. Han omtaler sin kone som kernen i sit liv, men også at hun – i kraft af sin stilling som scenograf på et teater – forstår, at han har en lystbetonet tilgang til sit erhverv, og at der i dét (min parafrasering omkring sådan virkelighed) ligger perioder uden lyst, perioder med natteroderi og brænden energi af, perioder med ingen energi, lejlighedsvis følelse af inkompetence, uduelighed, overmod, overmagt, osv.

(Jeg er sikker på, der ligger kampe underneden deres fællesskab også, men essensen…!)

LYSTBETONET.

Med ét ord opsummerede denne skuespillermand hele mit livs forsøg på at få min omverden til at forstå, at jeg hverken fungerer i mit dagligliv eller med mit skabende arbejde, hvis jeg ikke er i lyst!

Hvor har jeg skubbet mange mennesker væk, der ikke formåede at forstå det!

Folk, som fokuserer på faste senge- og spisetider, ikke anerkender eller forstår behov for at være alene, ikke forstår at smalltalk dræber tankeflugt, at stilhed kan være livgivende; folk, som frygter uregelmæssighed og kaos og konstant søger kompromiset som overlevelsesmekanisme; som altid er interesseret i om “det” giver gode penge og hvor mange; som ikke tør forstå dét at leve for noget – noget, som ikke er et menneske. Og som oplever sig selv reduceret i betydning, hvis ikke hjemmet og de selv er i absolut fokus.

Hvor det dog tog mig ulideligt mange år at slippe den dårlige samvittghed over opvask og rod og støv, som min mor længe efter min flytning fra barndomshjemmet sørgede for at fastholde som uacceptabel norm. Og dermed fastholdt mig i et snævert fokus på prioriteringen på det mest indlysende lystbårne, selv når der ingen lyst var. Tak for dét, mor. Tak for at forhindre mig i at få et naturligt forhold til de opretholdende faktorer i mit liv. (Men du vidste ikke bedre, det forstå jeg.)

Hvilken ulykke, når der ikke er lyst. Hvilken sorg! Og umuligt for nogen at forstå, at jeg sørger over ikke at føle mig glad, fordi jeg altid er glad, når jeg er i lyst!

Søge at give sig selv

Og JA, jeg ved godt, at der er andre prioriteter, som behøver opmærksomhed. Især hvis man har børn. Men et menneske, der lever med sin lyst til livet som det drivende element, kan også sagtens have børn. At tro, at ens verden standser, fordi man får børn, er en illusion. Så ER den allerede standset, før man fik børn, hvis man har det sådan, og har intet med tilkomsten af nyt ansvar at gøre.

Og JA, jeg ved, at min lystbetonede tilgang til at skrive og at skrive som den væsentligste aktivitet i mit liv betyder, at alt andet lider, når jeg ikke har lyst (til at skrive). Fordi det er dér, jeg får livsanerkendelse. Dér, jeg forstår, hvad jeg kan.

Et menneske har lyst til dét, der gør glad.

Og har lyst til at gentage dét, der gør glad, igen og igen og igen… Og JA – af og til kan man blive afkrævet at skulle finde lysten inde i sig selv, til brug for gøremål og ansvar uden for ens selvfølgelige bane.

Og JA – det kan være svært at finde lysten til noget, der tar tid og energi fra det vante, men igen og altid: Hvad har man lyst til? Så… skal det være det vantes belønninger, eller det nyes potentialer? Hvor bor ens lyst?

Lysten er livets trækdyr. Det er ikke LYSTEN, der er noget galt med. Det er indstillingen til den. Ens egen, og de andres.

LIVE bogreception i det virtuelle rum 29. maj 2011.

12-14 på uStream er afsat en kanal til live streaming fra bogreception m/ chatkanal. Hjertelig deltagelse velkommen.

Share

Og så har jeg tænkt mig at blive klippet live. Behøver pt. en langhårs-klippekyndig med to timers tid i Roskildeområdet 29. maj 12-14, som er villig også til at være på globalt TV som frisør.

LIVE bogreception i det virtuelle rum er facebookadressen for invitationen. Man behøver ikke være ven med mig på fjæset (=se invitationen dér) for at deltage i modtagelse af transmissionen. Det er nok, at man mellem 12 og 14 på dagen sætter sig mageligt til rette med kølige drikke til det varme vejr og husker parasollen som værn mod Ozonhullets nederdrægtigheder.

Man kan teste linket allerede nu, hvis man vil, men det burde nok være at klikke på nedenstående lidt før, f.eks. 11.30. Måske skal man oprette en konto først, men for pokker: Hvor meget kan der ske under en klipning?! Vel mødt (vi kan chatte sammen undervejs!)

http://www.ustream.tv/channel/tidens-kælven-live-bogreception-i-det-virtuelle-rum Live Videos by Ustream

Before I began reading ebooks…

81 people on MobileRead forum polled about lending habits – before and after ebooks

Share

Det er nok for tidligt at lave en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men den er da GODT NOK interessant! (Hvis den er sand…)

64% Før jeg begyndte at læse ebøger, lånte jeg stort set aldrig bøger på biblioteket

71% Nu hvor jeg læser ebøger, låner jeg stort set aldrig bøger på biblioteket

Magelighed? Eller store afstande til biblioteket (USA)? Tankevækkende er det i hvert fald.

In Section 1, check one answer; Section 2, check one answer. – MobileRead Forums.