DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark

At bevæge sig uden at flytte sig. Digt.

Share

Jeg vidste det ikke.
At jeg ikke kunne forlade Danmark.

Først da billetten var brugt, og rejseudmattelsen havde lagt sig
og de første maveonder overstået forstod jeg,
at jeg havde glemt at bede om lov til at være et andet sted.
Et fremmed sted.
Et sted uden for lands lov og ret.
Et sted med et andet sprog, jo,
et fremmed sted. Man havde ikke fortalt mig det.
Hvorfor havde man ikke fortalt mig det?
Ingen passede jo min have,
boede i mit hus,
gik i mit tøj,
fyrede med mit brænde,
end ikke de hjemløse på gaderne i Roskilde og København,
alting ventede på mig…
ahhhh, alting ventede på mig.

Det var hér, jeg boede.
Her jeg virkelig boede.
Hér jeg havde hjemme.
Hér jeg skulle tilbage til som indikeret på billetten,
en bestemt dag, afgjort på forhånd inden rejsen ud.
Vi vil have dig tilbage!
Så vi gør ikke noget, der kan forhindre dig i at vende hjem!

Hjem!
Det var dét der… hjem!
Hvorfor skulle jeg have dét med,
når nu netop jeg rejste ud for at finde en åben dør,
finde et sted
hvor hver dag blev til med smil af opdagelse på mine læber?
Og så sådan en lænke om mit ben,
ude af stand til som ræven at bide benet over,
stikke af,
vi vil have dig hjem,
vi venter på dig.
Der sker intet af betydning, mens du er væk,
det sørger vi for.
Vi holder Danmark,
og Roskilde,
tilbage.

DIGT: det sidste digt

Share

at være færdig som digter
betyder ikke at være færdig
som menneske måske
det faktisk er dér det hele begynder
med en opvågnen
til en verden uden formler
uden logik
til en verden der ikke behøver skabelse med poesi
fordi poesien ér verden

hvis dette er mit sidste digt
af nogen betydning
så lad mig tilføje at
familien strækker sig langt ud over far mor og børn
nej
lad det være sagt
vi har kun hinanden

DIGT: lugten, stanken

Share

det er ikke
lugten af fattigdom
altid den samme fugtige stank
af altid lidt snavset
det er ikke menneskene
for dé er rene og vaskede
mennesker er altid rene og vaskede
hvis de på nogen måde kan komme til det
det er ikke vandet i hanen
der ikke kan drikkes
den ensidige kost
mængden af sukker sukker sukker
det er ikke forureningen
larmen fra motorcykeltaxierne
eller deres udstødning
det er ikke
hundene der nyttesløst kæmper
om territoriet nat efter nat
det er ikke
pusherne som nok indtager
mere coke end de sælger
nat efter nat efter nat er det ikke
varmen og fugtigheden
drivende plamager af tåge
det er ikke noget ydre
hvordan
kan det være det

POESIA: mi mejor lingua (mit første digt på spansk, my first Spanish poem)

Gebrækkelig spansk, men det findes.

Share

falta palabres
falta grammatico
pero no la historia
mi vida
Soy me
con todo

Un regalo de me vida total es
vivir en este casa

mi familia es pocito, pocito
tengo solo hermanas
y hermanos de
mi vida adulto

pero ahora
senseo el olor una familia
el color los sonidos

los dias
con feliz y menos

la mejor es la
inter-gambiando

este es una famlia.
Todos ayudan.

Creo en dioses y
los humanos y
doy las gracias
a los dioses
y
como poedo ayudar

a los humanos

(Det er det bedste jeg kan
på skrift og i tale
men jeg forstår meget mere.)