Information Brevkasse: Ved at miste familie og venner

Der tales om “tipping point”, hvor de fælles interesser bevæger sig i hver sin retning, og om at “ikke have lyst til de gamle venner og familien” er et aktivt valg på lige fod med at have lyst. Og om at spørgerens demografiske alder passer med, at der sker for meget “inden for familien”, så der ikke er tid til “det gamle”, man gjorde sammen med vennerne.

Brevkassebestyrerne kunne sikkert have talt om depression, psykisk udmattelse, underlegenhedsfølelse, SoMes fratagelse af overraskelseselementerne og deraf mangel på ting at opdage sammen, forudsigelighed og kedsomhed, større erkendelse om risikotagning i form af handlingsindskydelser og stoffer, større skam-deling på offentlige fora, og om ensomheden som en selvreplikerende lidelse, når ingen udviser ægte interesse.

Eller at det går op for én, at ingen nogensinde har opfattet én som andet end et indslag i deres eget liv – og at man for en stor del har det på samme måde.
Og at de sjoveste ting altid har været at tale om de åndssvage ting, man gjorde sammen i går, sidste weekend, sidste sommer – ikke at tale om dem på 20. år.

Og at man faktisk er nødt til at bruge timerne, de stadig færre timer, på at gøre ting for sig selv, eller sammen med en enkelt anden, det gør én glad at dele med med, for at opnå en følelse af, at verden og at leve har en betydning. Forskellige ting, nye ting, der tvinger hjernen til at arbejde og lave nye spor.

Og at den fornyelse bliver konstant sværere at opnå, jo ældre hjernen bliver og jo flere gange den har været rundt om karréen. Og hvis man ikke interesserer sig for de korte adrenalinfix ved spil, sportskampe og politisk agitation og skuespil, men kun for fred mellem mennesker og lydhørhed og for at kunne åbne hjertet for en forårsdag og for små ting, er der ikke så meget tilbage andet end at nikke mod solsorten og tænke “godt, den ikke er en bombe”, uden at sige det højt. Godt, at der er fred, endnu. Der er ufred andre steder end hér. Der er fred hér.

Freden burde ikke være noget man konstant skulle kæmpe for, men det er det. Naglerne sidder fortsat fast i konstruktionen, men de bliver løse over tid af vindene, der går hid og did. Sammenfaldet sker for vore øjne, jo ældre vi blir. Højere diger. Højere temperatur. Lavere odds på overlevelsen. Mere potentielt at skulle gøre.

Sikke noget at tale om ved mødet med de gamle venner, der ser det samme ske. Sliddet på civilisationen.

Ved verdens afslutning, de store ting, ikke de små, skal man have mægtig meget godt at spise og drikke. Men man kan kun gøre det 1 gang, før det bliver latterligt. Man kan kun være enige om undergangen 1 gang, før verden helt naturligt fortsætter i et nyt spor. Som man selv er nødt til at følge. Som hver og én selv er nødt til at følge.

Valget af gamle venner er om man er blandt dem, der lukker øjnene og holder hånd på alle de andre, som også lukker øjnene.

Eller holder øjnene åbne og går på egen hånd ad det nye spor – dét, at den gamle verden er slut. Og den nye altid ny. Og så få nye venner på dén vej. Ny familie. Sige pænt farvel og tak for følgeskabet til dem, der er længere fremme, og udvise venlighed og omsorg til dem, der følger efter, men åbne øjnene og erkende, at den gamle verden er endt. At hastigheden er ens egen, uden illusioner om et fælles fodslag. At dét er dét, der er slut.

(Man kan næsten læse det hele i brevkassesvaret)

https://www.information.dk/moti/2024/02/brevkassen-ved-miste-kontakt-familie-venner-goere

 

Stemmer udefra, anmeldelser af Sky City

Fra Strange Horizons 

Rachel Cordasco
“2023 felt very, very long, for lots of reasons, but it was filled with some wonderful speculative fiction (books and shows). I thoroughly enjoyed the haunting dark fantasy Assassin of Reality by Marina and Sergey Dyachenko (translated from the Russian by Julia Meitov Hersey), in which grammar is magical and can transform reality; the surreal Everything is Ori by Paul Serge Forest (translated from the French by David Warriner), about a new color that can alter human consciousness; and The Kindness by John Ajvide Lindqvist (translated from the Swedish by Marlaine Delargy), which imagines a sludge that induces horror and dread in a small Swedish town. And while it was published over a decade ago, I’m in the middle of Sky City: New Science Fiction Stories by Danish Authors, which is just as intriguing and wonderfully varied as any anthology I’ve read in a long time…”

Der findes forskellige omtaler af Sky City, hvor jeg bidrager med “the long arm of history”.

Review: Sky City: New Science Fiction Stories by Danish Authors

 

reading Sky City: New Science Fiction Stories by Danish Authors, edited by Carl-Eddy Skovgaard

https://www.thriftbooks.com/w/sky-city-new-science-fiction-stories-by-danish-authors_sfc-science-fiction-cirklen/17943461/#edition=45366732&idiq=40617329

https://www.sfsite.com/10a/sc353.htm

http://stevenhsilver.com/skovgaard.html

https://sfbook.com/sky-city.htm

 

Stedet, Dennis Hopper 1969

– oversat af Thorgej Steen Hansen

 

Facebook-opslaget

Thorgej Steen Hansen – oversætter hér

I 1969 nedfældede den amerikanske fotograf og skuespiller Dennis Hopper en fremtidsagtig, og nærmest post-apokalyptisk, hippiedrøm på tre maskinskrevne A4-ark med titlen The Place. Jeg har oversat den til dansk og vedhæftet et udvalg af Dennis Hoppers egne fotografier fra 60erne og 70erne samt fotos af den originale tekst:

STEDET
Jeg lever på et bjerg i en skjult dal langt væk. Vi bruger solenergi. Vores grundlæggere lod opføre en stor blyindfattet diamant-plastik-spejl-prisme, som, ved at ændre lysets retning og ved at reflektere det via sine mange sider og derefter genlede det, skaber en enorm energikilde der driver vores simple fabrikker, der blot behøver eftersyn og vedligeholdelse. En af fabrikkerne producerer tøj. Og vi bærer alle sammen samme slags tøj, fordi vi alle har indset, og lader os lede, af det faktum, at vi er flok-orienterede. Vi har ingen ledere kun vejledere. Hver enkelt finder sine egne begrænsninger og vedkender sig dem. En anden fabrik fremstiller lette aluminiumsrør som vi bruger i konstruktionen af geodætiske kupler. Alle ydre konstruktioner i vores samfund er runde, som solen, månen og jorden er det, og fordeler sig derudfra i geometriske konfigurationer. Der er ingen svage punkter i vores strukturer. Hvis jeg læner mig op af en ordinær væg bliver den svagere per kilo tilføjet modvægt. Sådan er det ikke med kuplerne, der i stedet bliver stærkere når vægtbelastningen øges. Vi producerer solide multifarvede plastik trekanter, som vi klipser på vores kupler for at skabe skygge, sjov og design. I godt vejr er vores kupler ikke fuldstændigt tildækkede.

I koldt og vådt vejr dækker vi dem til med klar plastik og etablerer et kontrolleret og reguleret indeklima. Vi har brusere og komfurer ude i de åbne kupler. Naboer der kommer forbi kan se og nyde os, for vi bærer kun tøj af hensyn til varme og skønhed. Nøgenhed falder os naturligt. Vi har en lukket rektangel der løber gennem midten af hver kuppel, tyve fod bred og tres fod lang, opbygget af soltørrede lersten uden vinduer, hvilket giver os mulighed for privatliv. Loftet er inddelt i et mønster af multifarvede metal cirkler, trekanter og firkanter. Vi bruger kun primærfarver. Jeg kan trykke på en knap ligesom du åbner en garagedør og en tyve fod stor cirkel i rød og blå vil løfte sig op og give udsyn til himlen og stjernerne og samtidigt skabe et smukt billede for alle der passerer forbi. Selv når det regner og sner kan jeg have mine cirkler, trekanter og firkanter stående åbne fordi jeg lever i en kuppel. Og hvis jeg vil tilføje et ekstra soveværelse eller badeværelse til min jordrektangel, så skærer jeg bare et hul i lervæggen og monterer et solidt vinduesløst multifarvet friforms rum i rundet fiberglas. Og for at simplificere produktionen føres de kun i to størrelser.

Badeværelsesstørrelse og en større soveværelsesstørrelse. Vi har alle brug for privat liv, men jeg kan også vælge at sove udækket ude i selve kuplen. Vi nyder alt som en gruppe. Og det vi nyder mest er at så og høste. Vi takker solen, vores fader, som giver os liv, lys og energi, og vores moder, jorden, der giver os føde, og vores forfædre der har åbnet op for visdommens dør og givet os nøglen til viden. Vi ved at lynet, vores fader, trængte ned i vandet, vores moder, og skabte en rund celle, som udviklede sig og rejste sig af vandet og kom op i lyset. Vand er lys. Så vi er lys der har udviklet sig gennem sig selv. Tegnet på faderen i os er en bevægelse og en stilstand. Vi har udviklet det indvendige, men vi er også bevidste om, at ham der skabte det indvendige, han skabte også det udvendige, og derfor vasker vi begge sider af koppen. Vi er spil-orienterede og derfor keder vi os aldrig, og vores spil udvikler sig gennem vores sanser der har direkte forbindelse til vores hjerne, der er universet. Vi hverken læser eller skriver. Vi lærer af det vi ser med vores øjne, og af det vi hører med vores ører. Vi studerer adfærd, og ikke kun vores egen, men også naturens. Det er vores eneste bevis. Vi bliver undervist i dialektisk logik og fysik, kærlighed, had, ikke noget måske eller hvad nu hvis, et til ni, ingen fraktioner. Vi kan ikke elske alle, derfor konfronterer vi ikke det som vi hader, men undgår det, og vender os i stedet mod det vi elsker. I vores samfund er vi splittede, akkurat som der er lys og mørke, yin-yang. Vi dømmer ikke, for vi ved, at hvis vi dømmer, bliver vi selv dømt. Der er ikke noget godt, ondt, rigtigt, forkert. Vi kan ikke fordømme det vi ikke elsker, men vi kan undgå det vi hader. Og ved at acceptere dette forhold kan de to dele af vores samfund omgås hinanden i det omfang det nu er nødvendigt, og vi er høflige over for hinanden, men vi bruger tiden sammen med dem vi elsker. Kreativt betragtet er vores kunst religion, fordi vi som mennesker er i stand til at materialisere objekter. Vores kunst-religion er baseret på cirkler og geometriske mønstre, fordi de udgør de basale love i universet. Universet var et tomrum, negativ-positiv mødtes, eksploderede, gav liv, udviklede sig, vi sætter hastigheden ned, vi ødelægger, dør og vender tilbage til tomrummet. Dette er fødslen, livet, dødssyndromet, for mennesket såvel som for universet. Vi udvikler falliske objekter og former former som livmoder æg. Vi tilbeder den menneskelige form for den er gudeagtig. Fra barnsben lærer vi at kæle for hinandens kønsdele og vi lærer at udvikle ret naturlige instinkter i forhold til sex, både i relation til mænd og kvinder. Vi bader i varme kilder sammen, og det er her vi lærer om sex og om at slappe af, imens vi deler hinandens varme. En af de midaldrende instruktører giver sig selv hen til os i et kompliceret ritual. Dette er vores første erfaring med total seksuel udfoldelse i puberteten. Pigerne gennemfører også et tilsvarende ritual i puberteten, med en mandlig instruktør. De to grupper elsker, hader og udfolder fjendtligheder sæsonmæssigt. Hvis en i vores gruppe har seksuelle frustrationer af sadomasochistisk karakter, ja, så må han udfolde denne frustration foran alle os andre med en fra den anden gruppe. Vi har templer indrettet til masturbation, hvor de smukkeste fra hver gruppe bliver tilbedt. Og selv om vi er meget verbale, så lærer vi også at holde både vores venner og fjender i vores arme. Vi kan kommunikere både vores viden og vores kærlighed, hvilket ikke må forveksles med sex. Dette opløser alle spændinger og frustrationer. Vi tilbeder ilden, og indser at det var ilden, og ikke køllen, der adskilte os fra dyrene. For ingen dyr gør ild, og ingen dyr kan materialisere deres drømme, således som mennesket og universet kan det. Kunst er religion. Og så længe vi ikke blander os i vores naboers anliggender, eller voldtager jorden, eller vores moder, så længe bliver vi ikke straffet, og straffen er forvisning til et fremmed sted. Vores eneste moralske lov er at du må ikke lyve, og du må ikke gøre det du hader, for alt manifesterer sig for himlen. Vi har ikke noget møntsystem og vi er telepatiske.

Dennis Hopper, 1969
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
 
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
 
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
 
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
 

Så, hvorfor er det fortsat forbudt?

QUORA-link

The year is 1914. First year of World War I and the farmers who grew “cannabis” in exchange for American dollars… Keep this in mind and keep reading.

Industrial hemp is not just an agricultural plant.

It’s an antidote for oil and the dollar.

HOW IS IT FORBIDDEN?

1. One hectare of hemp produces oxygen as much as 25 hectares of forest.

2. Again, one hectare of hemp can produce the same amount of paper as 4 hectares of trees.

3. While hemp can be turned into paper 8 times, a tree can be turned to paper 3 times.

4. Hemp grows in 4 months, tree in 20-50 years.

5. Cannabis is a real radiation trap.

6. Cannabis can be grown anywhere in the world and it needs very little water. Also, since it can keep insects away, it doesn’t need pesticides.

7. If textiles produced from hemp become generalized, the pesticide industry could disappear completely.

8. The first jeans were made of hemp; even the word “CANVAS” was the name hemp products get. Hemp is also an ideal plant for the production of ropes, laces, handbags, shoes and hats.

9. Reduces the effects of chemotherapy and radiation in the treatment of cannabis, AIDS and cancer; used for at least 250 diseases such as rheumatism, heart, epilepsy, asthma, stomach, insomnia, psychology and spinal stiffness.

10. The protein value of hemp seeds is very high, and the two fatty acids they contain are found nowhere else in nature.

11. Cannabis production is even cheaper than soy.

12. Animals that eat cannabis do not need hormone supplements.

13. All plastic products can be made from hemp, and hemp plastic is very easy to return to nature.

14. If a car body is made of hemp, it will be 10 times stronger than steel.

15. It can also be used for insulation of buildings; it is durable, cheap and flexible.

16. Soaps and cosmetics made from hemp do not pollute water, so they are completely environmentally friendly.

In America in 1918, for a century, its production was mandatory, and the farmers who did not produce were closed. But now the situation has turned upside down. FROM WHERE ?

  • B. R. Hurst owned newspapers, magazines and media in the United States in the 1900s. They had forests and produced paper. If paper was made of hemp, it could have lost millions.
  • Rockefeller was the richest man in the world. He was an oil company owner. Biofuel, hemp oil, was, of course, his biggest enemy.
  • Melon was one of the leading shareholders of the Dupont company and had a patent for the production of plastic from oil derivatives. And the cannabis industry has threatened its market.

Melon later became President Hoover’s finance minister. These big names decided at their meetings that cannabis is the enemy and they removed it. Through the media they have engraved marijuana into people’s brains as a poisonous drug, along with the word marijuana.

Cannabis drugs have been removed from the market, replaced with chemicals used today.

Forests are cut for paper production.

Plague poisoning and cancer are on the rise.

And then we fill our world with plastic waste, harmful waste.

 

Retten til at kalde sig “kunstner” (2023)

– med særligt fokus på “forfatter” og “digter”

 

Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er hos Danmarks Statistik 2023 defineret som en person, der [enten]

  1. er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, eller
  2. modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke, eller
  3. modtager af legat fra Statens Kunstfond

eller

  • er dimittend fra en [godkendt] kunstuddannelse, hvis ét af de øvrige tre kriterier også er opfyldt.

For ikke så længe siden, og måske fortsat (?), var skattevæsnet den eneste reelle institution med ret til at skelne mellem professionelle og hobby-kunstnere – derved, at skattevæsnet tilstod udøvende kunstnere ret til direkte fratræk for udgifter i forbindelse med skabelse af kunst eller ikke (professionel eller hobby).  Hvilket for de fleste hang direkte sammen med omfanget af indkomst fra kunstnerisk produktion – men i en berygtet sag for nogle år siden afgjorde skattevæsnet f.eks., at en billedkunstner på livslang ydelse fra Statens Kunstfond – altså en præmiering uddelt af kolleger – ikke “var produktiv nok” til at fortjene retten til omkostningsfratræk og titlen som “professionel”. Om han var professionel kunstner eller hobbykunstner handlede således direkte om den gennemsnitlige indkomst på billedkunstområdet. [Ve den levende kunster, der bliver gammel og mindre produktiv – uanset indsatsen gennem livet!]

Man kan se Danmarks Statistiks definition som både opposition til skattevæsnets afgørelser og erklæret enighed: 

  1. Man bliver medlem af en faglig organisation ved at opfylde nogle produktions- og kvalitetskriterier, som er kollegialt afgjort. Er man forfatter, skal man således gennem et nåleøje, der handler om at have udgivet bøger på anerkendte forlag og/eller ens bøger er købt af et vist antal biblioteker. 
  2. Modtagelse af bibliotekspenge for sine titler på danske biblioteker eller i udlån fra eReolen giver således ret til titlen “kunstner”. Men fjernes ens bøger fra hylderne eller fra digitalt udlån, falder man ud af statistikken og mister titlen. “Kunstner” fordrer således aktivitet – hvilket vil sige, at “kunstner” indenfor nævnte defintion litteraturhistorisk-paradoksalt nok kun gælder levende forfattere.
  3. Søger man Statens Kunstfond og modtager man som forfatter arbejdes-, rejse-, produktions-, oversættelseslegater, eller forfattermødehonorar og mange andre, økonomiske anerkendelser af ansøgninger kan man i følge Danmarks Statistik kalde sig kunstner. 

Og er man dimitteret fra Forfatterskolen OG enten med i en af de to forfatterforeninger, eller på hylderne til udlån, eller modtager af Statens Kunstfond-legater, er man kunstner-forfatter – men uden tæller man ikke med i statistikken og er “kun” forfatter (fordi man skriver).

Danmarks Statistik tæller således kun levende kunstnere, fordi statistikken er et øjebliksbillede ind i kunstneres nuværende økonomi (som kunstpolitisk afklaringsredskab), og tæller ingen af døde udøvende, som er fundamentet under de forskellige kunstformers historie. Dem kalder man i stedet små og store kunstnere, underforstået: De er en del af kunsthistorien, og akademikere og andre opregner deres betydning på kulturen og på efterfølgende kunstnere, men fratager ikke udøvernes store eller lille, mere eller mindre betydningsfulde kunstneriske produktion ret til at være “kunster”. 

“Kunstner” er hér et forsøg på at skabe en profession, der kan sidestilles med alle andre professioner – uden hensyntagen til kunstneres særlige vilkår: koblingen af samtidsanerkendt talent, timing, salgsevne, politisk tæft, evt. økonomisk sikkerhed og udadvendthed til at kunne afsætte egne værker i sin samtid, så der bliver tid (penge) til at dygtiggøre sig og få plads i offentlighedens bevågenhed.

“Kunstner” er samtidig en politisk afgrænsning af “talent nok” til kunstpolitisk for de enkelte organisationer at kunne hævde en særstatus, som gør det troværdigt for det nationale fællesskab økonomisk at støtte kunsten gennem at støtte aktive, levende kunstnere. Og til en vis grad støtte de døde, som menes fortsat at øve indflydelse på tidens kultur og udøvende kunstnere. 

DIGTERNE
Applikerer man begrebet på de mindst indtjenende kunstgrupperinger, som digterne med sikkerhed hører til, får man lynhurtigt skilt flertallet af udgivende digtere fra gruppen, der må kalde sig kunstnere: Der er ikke det store salg af en digtsamling, ikke mange digtere får kunststøtte,  og bibliotekerne køber ikke længere eksemplarer nok af udgivne titler til at berettige hverken organisationsoptagelse eller bibliotekspenge.

Tilbage er kun støtte fra Statens Kunstfond som kriterium, men igennem de seneste godt 10 år er bevillingsstørrelserne steget fra behøvede småbeløb til minimum 25.000, og så til 50.000, og nu til 100.000, hvilket har udelukket et stigende antal udøvende fra modtagelse af kunststøtte. Og dermed retten til at kalde sig “kunstner” – som den defineres af Danmarks Statistik. 

Der er flere faktorer, men kort fortalt er der blevet færre kunstner-digtere i Danmark på grund af 

  • det interurbane udlånssamarbejde, hvor enkeltbiblioteker altid kan få adgang til andre bibliotekers indkøbte titler, hvis de bestilles af en låner, uden at have forpligtelser til at repræsentere og udstille digtningen med indkøbte titler til egne biblioteker
  • eReolens kontraktaftaler med forlagene, der minimerer antallet af digitale digtsamlinger i tekst og lyd
  • færre kunstfondstøttede digtere pga. større puljetildelinger
  • procentdelen af anmeldte digtsamlinger vs. udgivne digtsamlinger falder
  • kunstfondens støtte til forfattermøder går til færre digtere, fordi ansøgningsfristerne er faldet til kun 2x om året, hvilket skaber særlige krav til planlægningen, eks. hvor kendte de rejsende digtere er frem for nyhedens interesse
  • forfatterorganisationernes optagelseskrav kan ikke slækkes uden at slække på den kunstneriske troværdighed eller at skulle tilbage til organisationsvurderinger af kvaliteten frem for at læne sig op af udlånstal, eksemplarantal, antal omtaler og salgstal, der ikke direkte siger noget om kvaliteten af bøgerne.

 

Ny centerleder på Hald Hovedgaard

PRESSEMEDDELELSE
Hald Hovedgaard, 29.11.2023

Ny centerleder på Hald Hovedgaard

Efter 25 år på posten takker Peter Q. Rannes per 1. marts 2024 af som centerleder og overlader ledelsen på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter til Thomas Rafn, der kommer fra en stilling som leder af Frederikshavn Kunstmuseum. Samtidig går Gitte Rannes, der gennem mange år har været kogekone og medansvarlig for centrets daglige drift, på efterløn. Den øvrige medarbejderstab med Joan Møller i spidsen fortsætter og glæder sig til samarbejdet med den nye centerleder.

 Peter og Gitte Rannes har haft enorm indflydelse på det litteraturcenter, vi kender i dag, og har sat et stærkt præg på stedet til glæde for alle med et forhold til Hald Hovedgaard. Overgangen til ny centerledelse har været en længevarende proces, hvor Peter og Gitte sammen med bestyrelsen har gennemført et meget grundigt forarbejde, ikke blot for at finde den rigtige afløser, men også for at sikre en god kontinuitet i skiftet fra en meget veletableret kultur til en ny ledelse i forlængelse af den gamle.

”Vi er sikre på, at vi i Thomas Rafn har fundet det helt rigtige match til litteraturcentret, og vi glæder os alle til samarbejdet med den nye centerleder. Vi kan mærke, at Thomas på sin egen måde vil videreføre alt det gode, Peter og Gitte har skabt gennem årene, men vi ser også frem til at videreudvikle centret i den ånd, der gennemsyrer stedet,” siger bestyrelsesformand Morten Visby.

Som centerleder er man bosiddende i bestyrerboligen på den anden side af Ravnsbjergvej, og Thomas Rafn glæder sig til at flytte ind i de historiske rammer i begyndelsen af det nye år. Familien følger efter til sommer ved skoleårets afslutning i det nordjyske.

”Jeg glæder mig til – med stor respekt for det eksisterende og blik for det kommende – at være med til at sikre Hald Hovedgaards fortsatte betydning for det litterære landskab i Danmark,” siger Thomas Rafn, som er uddannet litterat fra Syddansk Universitet.

”Beslutningen om, at Gitte og jeg skal slutte vores virke på Hald har jo været længe undervejs så der har været god tid til på alle måder at forberede generationsskiftet” siger den afgående centerleder Peter Q. Rannes. ”Og det er godt at se at den lange proces er endt med, at der er fundet en centerleder som Thomas,” tilføjer han.

Både afgående og ny centerleder kan kontaktes på mail@haldhovedgaard.dk og bestyrelsesformand Morten Visby kan kontaktes på mortenvisby@hotmail.com.

 

https://haldhovedgaard.dk/ny-centerleder-paa-hald-hovedgaard/

Peter Q. Rannes,
Centerleder, cand.mag. /director
Det Danske Forfatter- og Oversættercenter/The Danish Centre for Writers and Translators
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, DK-8800 Viborg
Tlf. 86 63 84 10 / 28 50 11 89
pqr@haldhovedgaard.dk

www.haldhovedgaard.dk

Skriverefugiets DNA: http://haldhovedgaard.dk/skriverefugiets-dna/

Understanding the New Pact: How the EU is abolishing the right to asylum

– Fort Europa. De flygtende har bare ikke fået beskeden

 

Webinar 27th November 17.30 CET 

About this event

Understanding the New Pact: How the EU is abolishing the right to asylum

In 2020, the European Union (EU) announced its New Pact on Migration and Asylum to supposedly overhaul the current system for managing migration in Europe. The Pact is already over a key hurdle and approaching implementation. One of the many grave consequences of this is that the right to claim asylum – which underpins the international system of refugee protection but has been under erosion for years – is speeding towards being abolished. Join our webinar, in which we will try to break down these crucial policy developments, describe what’s at stake, and help people and organisations challenge political decisions that affect them.

In October, the European Council – representing the heads of all EU Member State governments – made an agreement on the Crisis Regulation of the New Pact on Migration and Asylum, resolving a long deadlock. Now negotiations on the rest of the files in the Pact have resumed and the Spanish Presidency of the European Council is pushing for all other political deals to be completed by December. The European elections in June will see a new mandate of Members of the European Parliament and so all files are set to be completed before then. Whilst most political deals have already been made, it is important that they are not passed in silence and without contestation.

The negotiations have been complex, extensive and inaccessible to people and organisations who live with the realities of the decisions made at the EU level. This webinar will provide an overview of the New Pact files, explain in detail what the new legislation will do to the landscape of migration in Europe, and describe the impacts of examples from Member States where certain aspects of the Pact have already been piloted. These include hotspots in Italy that serve as de-facto detention sites, Hungarian transit zones where people were held in legal limbo whilst applying for asylum, and the EU-funded Closed Controlled Access Centres on the Greek islands, among others.

The European Parliament’s position on the New Pact files was adopted in March of this year, and represented a lowering of standards and scrapping of safeguards across the board. Those files, namely the Screening Regulation, Asylum Procedures Regulation, Regulation on Reception and Migration Management, and Crisis Regulation are set to entail:

  • de facto detention for all new arrivals to the EU aged 12 years and upward
  • obligatory fast-tracked border procedures for all new arrivals that streamline into returns mechanisms
  • rapid deportation mechanisms, with Northern European Member States paying for frontline Member States’ deportation schemes

Meanwhile, the few safeguards that were mandated by the Parliament’s position are slowly being eroded in current political negotiations between the Council, the Commission and the Parliament in Brussels. In a political climate that leans ever more towards closed borders, anti-migration rhetoric, and exclusionary nationalist politics, it is vital as ever not to allow such cruel, exploitative and unsustainable legislation pass unnoticed. Challenging policies like this, and setting ourselves the task of building a radically alternative approach to migration in Europe and beyond, first requires us to intimately understand the shifts that will occur. In this webinar we seek to elucidate often inaccessible policymaking in Brussels, so that we can be better equipped to denounce the decisions that are being made.

Speakers:

  • Hope Barker, The Border Violence Monitoring Network
  • Marta Górczyńska, Helsinki Foundation For Human Rights
  • Eleonora Celoria, ASGI
  • Minos Mouzourakis, Refugee Support Aegean
  • Dr. Cavidan Soykan, Independent Researcher

Language

This webinar will be held in English, however we will be writing a summary document of the key discussions and circulating it in several languages within a week of the event in order to try and be more inclusive for audiences in different regions. Please stay up to date on our website (www.borderviolence.eu) for more details.