Udskil kunsten i eget ministerium, og gør en kunstner til minister.

En kulturminister, der ikke kender sine kunstnere er blevet normen.

Den canadiske premierminister Justin Trudeaus kabinet for nogle år tilbage var ikke blot kønsbalanceret, mens bestod samtidig af mennesker med relevante kompetencer.

I denne coronavirustid, hvor samfundet forsøger at afbøde indtægtstabet for lønmodtagere og erhvervsdrivende i tvungen isolation, viser kulturminister Joy Mogensen s handlingslammelse overfor kunstnere, som ikke tjener 15.000 fast om måneden, i hvilken grad hun er givet posten som nikkedukke en vis evne til at imødegå kritik fra kunstnere ved at sænke indtægtskravet som forudsætning for indtægtskompensation til 10.000 kr/md. Men kender jeg digtere, der IKKE pt. lever af det 3-årige eller det livsvarige, som fast tjener 10.000 måneden på deres kunst, før skat? Lejlighedsvis relateret virksomhed, måske – nogle oplæsninger, noget undervisning, noget salg af bøger, noget royalty, men fast? (Coronalukninger, ja, men efter reduktionen i antal ansøgningsfrister til oplæsningsstøtte til 2 pr år, er feltet af oplæsere skrænket ind til betragtelig færre navne, som så netop behøver denne indtægt.)

Et samfunds digtning er et stort og bredt felt og ikke (en) indtægtsprofession, og dét er netop hvad kulturministeren demonstrerer: At hun og hendes ikke forstår HVOR langt, indtægtsrammen skal ned for at møde flertallet af kunstnere. Og hvorfor gør hun ikke det? Der er lavet mindst 3 undersøgelser igennem de seneste år, som har afdækket kunstneres lave indtægtsniveau.

Trods nedsættelsen af indtægtskravet foreslår jeg derfor fortsat, at vi udskiller kunsten fra kulturministeriet og sætter en kompetent kunstner på posten, samt en administration som forstår Kunstneres Beskatning og alt om kunstneres psykologi og økonomiske forhold i nutid og alderdom. Continue reading “Udskil kunsten i eget ministerium, og gør en kunstner til minister.”