Kommer innovation og lommeuld samme sted fra?

Alle mennesker får idéer hele tiden. Det kaldes “overlevelse”. Så er der idéer, som ud over at løse konkrete problemer samtidig tænker større. Det kaldes innovation.

Share

Brainstorming er en kunst. Der er visse formelle regler, som alle bør overholde, og der er mange teorier. Kort sagt kan teorierne opdeles i nemme/isolerede og svære/komplekse løsninger – skal man finde en tiltrækkende og logisk vej gennem et brugerinterface eller skal man dæmme op for insolvenserne som følge af mindsket forbrug i et helt samfund? Men grundlæggende handler det om at stole på modellen.

Her gives et konkret eksempel på en model til en let løsning, og indlæggets kommentarer er ganske interessante. Bemærk teoretikeren, der kommer ind omkr. 4. – 5. kommentar.

via Kommer innovation og lommeuld samme sted fra? – Anne-Sofie Nielsen | Version2.

iPad, ebogslæser… hvilken skærmstørrelse behøver digteren?

NU kommer iPad 10-tommer. Snart kommer iPad2 – måske med 7-tommer skærm. Så får digterne endnu mindre plads.

Share

 

I morgen går det løs!… Og nu, hvor danskerne har ventet 7 måneder på officielt at kunne købe Apples iPad i Danmark, er rygterne om næste model blevet vedvarende insisterende:

en iPad2…

– i begyndelsen af 2011! (3 måneder efter lanceringen af iPad1 i DK!?) med
– 7-tommer skærm (mod den nuværende 10-tommer!?)
– 128GB lager!
– TO kameraer! (mod nuværende ingen)
– sådan cirka retina skærm
– højere skærmopløsning
– større processorkraft?
– USB-stik (mod særligt stik til iTunes upload og til digitalkamera-tilslutning)!

Mon ikke en del kan vente tre måneder med at købe? Og hvad får de så, hvis det bliver en 7-tommer og dén alene?

Skærmen vil blive mindre end en paperback. Hvis den sorte kant rundt om fjernes, så skærmen stort set går til kant, kan den siges at kunne konkurrere med dedikerede ebogslæsere verden over. Og mon ikke dét i så fald ville være en del af formålet: Ren konkurrence med farvelæserne – Sonys eReader, Amazons Kindler, Barnes&Nobles NOOK, COOLreader – en ebogslæser MED MEGET MERE, der passer i lommen!

Men det er ikke godt for digtningen! Endnu ringere, faktisk.

Digtningen, med sine brudte linier, kan ikke bare skovles ind i en EPUB som enhver roman stort set kan. Digtningen skal produceres i et digitalt format, der ikke ombryder teksten, uanset skærmens størrelse. Dette ville kunne lade sig gøre, hvis man fikserede teksten i SVG-filer, som blev pakket ind i en EPUB.

Hvis man på en relativt lille skærm gerne vil forstørre teksten, muliggør EPUB forstørrelse af skriften. Men en SVG-fil fungerer en smule som postscript – der zoomes ikke regulært – skriften forstørres i stedet ved hjælp af processorkraft. På en iPad-10-tommer kan man bruge tricket med at lade to fingre køre fra hinanden på skærmen – normalt ville man så zoome ind. Og SVG-digtet ombrydes ikke! Det svarer til at man zoomer ind på billededetaljer i et foto, men processen er altså anderledes*. Med en finger på skærmen kan man derpå køre løst rundt i zoomen, og zoome ud igen med to fingre der møder hinanden hen over skærmen.

Bliver skærmen en 7-tommer, vil en roman bare ombryde til størrelsen og læseren kan efter behov forstørre skrifttypen eller vælge en anden. Men selvom en EPUB med SVG-formatterede digte måske vil kunne afvikles på mange ebogslæsere med tilstrækkelig processerkraft, er der en grænse for hvor lille en skærm kan være, når man ikke må ombryde tekstbilledet. Og endnu værre er det, hvis ebogslæseren er uden berøringsfølsom skærm; her vil man formodentlig ikke kunne zoome.

Undskyld mig, mens jeg fniser lidt: Det er så langt ud, at digtningen skal være oppe imod massekulturens forbrug ad litteratur i et digitalt læsemedie. Her gik man lige rundt og regnede med, at man som digter kunne blive selvudgivende på 15 sekunder, og så holder det op med at regne! Altså!

(* Det er ikke sikkert, at det vil blive muligt at læse SVG-indlejrede EPUBS på dedikerede ebogslæser-dimser uden en vis processorkraft. Som det altså er op til industrien at afgøre, om den vil levere.)


Kenneth Krabat 29.12. 2010

Dansk site har forberedt sig godt! (nu)

Taiwan-fabrik taler over sig: Sådan bliver iPad 2 | Version2. (29.11.2010)

Buy the iPad now or wait for iPad2? (11.4.2010)


TiMER (sci-fi movie)

(he) I am telling you that I love you!
(she, hesitates) … I don’t know what that means!

Share

Make a science fiction movie without CGI and explosions.
Make all mind boggling changes take place inside the mind. The mind of the spectator, that is.
Write a script that does that, yes, write that script!
Make a movie outside of the run of the mill, a good movie, about some essential topic that everybody understands.
Make it matter!

Yes, mr./missus Boss.

And it came to be!

The Shop and its advertising imagery brings memories of a certain tech-giant!
Læs videre “TiMER (sci-fi movie)”

netbutik til WordPress, 1

Skal/skal ikke bruge tid på at lære essensen i WP-e-commerce, grundstammen i at oprette en butik på nettet til WordPress???

Share

Meget optimistisk, det her netbutik “1” – lige nu føles det komplet uoverskueligt. Det tekniske ved at få serveren til at godkende webshop-pluggen til WordPress, priserne for kunne tilbyde folk betalingsmulighed, designet af shoppen og tilpasning til egne behov.

LAAAAAANG vej for noget, der måske bliver salg for et par tusinde om året. Med lige så mange udgifter. Det er skrivetid, der ryger fra dén konto – vi taler seriøst tidsslugende nørderi!

Et fokus kunne være at gøre det med formålet at skrive den der bog om at oprette butik på nettet, som mangler på dansk (værsgo, tag idéen og løb med den – men sig det lige til mig). Men der skal stadig nørderi til, for at det lader sig gøre.

Hmmmm…. tænkeboks.

Idea: Router Alarm

Prevent theft of computer With ROUTER Alarm by wireless (or cable) cut-off

Share

Build in an airport-connection ALARM into the router – when a computer is moved or closed (loses its IP), the alarm goes off.

Works via MAC-address recognition.

A background app running, (which stays open upon quit), and signing out with the right code dismantles the alarm for this computer.

Signing on to the router would be automatic – correct MAC-address connects the alarm

Computers unknown to the router get no alarms.

IDEAL for systems with always-on policy, eg. notebooks in a home, servers etc.

idea: Kenneth Krabat 28th of March 2010

Nokia 2330 Classic phone plugin for iSync

Share

Cheap, simple cell phone, but no phone plugin for iSync on Nokia’s own site.

Get it here: http://www.mediafire.com/?ojoyrqtt5yy/Nokia-2330c.phoneplugin.zip – courtecy of a dude out there.
Or here.

The archive is unzipped, the contents placed in Mac HD/Library/phone plugins, or, if no such folder exist, the folder with content is placed here: Mac HD/Library/

Turn off Bluetooth and quit iSync before placing the phone plugin.

De små glæder for erhvervslivet.

Glem internettet. Med IFPIs rapport (2009) er det tydeligt, at datavejene er global distribution for erhvervslivet og intet andet.

Share

 

http://www.ifpi.org/content/library/dmr2009.pdf

IFPI, samarbejdet af musikproducenter/distributører, har lavet en rapport for 2009, der er smækfuld af “vi har ret og tingene i verden kan ikke gøres på anden måde end ved rå kapitalisering på mainstream-forbrug”, og som enhver anden rapport fra vægtige kræfter, skal den læses med de stærke briller – for det er eddermugme godt sammenskruet, så alt det der modsiger ligger flere alen under overfladen!

Okay, vi antager, at det lykkes alle større lande at få ISP’ere til at samarbejde med kulturproduktproducenter om at begrænse eller forhindre ulovlig download på basis af three strikes and you’re out.

Lad os sige, det sker inden for det næste år. 80% af verdens internettrafik er ulovlig download.

Lad antage, at 70% af ulovlig download forsvinder ud af de større landes internettrafik – efter at samme lande har brugt multimillarder på kapacitetsudbyggelse af det fysiske og mobile netværk.

70% af 80%, under forudsætning af, at den ulovlige download er ligeligt fordelt over hele verden, hvilket den ikke er, men vi leger… betyder, at mellem 50 og 60% af den globale netværkskapacitet vil kunne overgå til anden datatransmission.

Skal vi gætte på, at en blanding af markedsmodeller til salg eller streaming vil overtage internettet? Samt HD-TV overalt på kloden?

Jeg ser ikke konspirationer overalt, men hér er en klokkeren én, der ikke bare omhandler “det frie marked” – for dét findes ikke længere oppe i de højere luftlag. Det er et politisk styret og styrende samarbejde, der udnytter hvad der er sket til egen fordel. Og samarbejdspartnerne er, ud over poltikerene, mobil-industrien, TV-, musik- og filmindustrien. Glem internettet. Det findes ikke længere. Nu hedder det bare “Global distribution” og det, som tidligere var internettets bagstoppere, informationssøgningen i dedikeret viden, er blot spredte biblioteker langs en 200-sporet motorvej, og hvad angår resultater af online-søgninger, tror jeg ikke vi skal forvente, at der bliver bygget helt så mange afkørsler i fremtiden.

menneske.dk flytter server

Share

I løbet af de næste par dage flytter menneske.dk server, og der kan i den forbindelse opstå nogle leveringsproblemer. 

Efterfølgende udbydes menneske-subdomæner for 150 kr. årligt og mailadresser til 50 kr. årligt.
Du kan altså få en hjemmeside, der hedder ditnavn.menneske.dk med FTP-adgang, og/eller en mailadresse, der hedder ditnavn@menneske.dk, med både adgang fra browser og til off-line-læsning via mailprogram. 
Adgang og opsætning er komplikationsfrit.
Skriv til undertegnede eller til helvildt snabelA menneske.dk. 

Kuns en baby: 111 år gammel strøm

Share

Foråret 2008 er det 111 år siden menneskene anerkendte eksistensen af elementarpartiklen, elektronen, og dermed det teoretiske fundament for elektricitet.

Da elektronen fyldte 100 udsendte Stanford Linear Accelerator Centre et særnummer af deres blad, Beam Line.

Den ganske spæde begyndelse på udforskningen af, hvad alt er.

Må svare til 1 lys i kagen.

Op og då.

Digital Rights Management, penge og moral

Share

Forbrugerstyrelsen i DK er gået sammen med forbrugerstyrelserne i Sverige og Norge om at prøve at forhindre iTunes Music Store at sælge kopibeskyttede lydfiler til forbrugerne, fordi forbrugere i Norge har klaget til den norske forbrugerombudsmand over, at de ikke uden videre kunne flytte lydfiler købt i iTunes Music Store over på andre musik-afspillere end Apples iPods.

Rent vanvid, al den stund alle andre detailled for digital musik benytter Digital Rights Management.

To: forbrugerstyrelsen
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple

Hej,

søger man på “ipod + forbrugerombudsmand” på forbrugerombudsmandens side, får man kun én reference, nemlig nedstående link til interview. Ingen uddybelse af sagen, hverken ved søgning på Marlene Winther eller andet, der kan tænkes relateret?

Hvordan kan det være, al den stund Marlene Winther i et interview i Ingeniøren [http://ing.dk/article/20060612/ELEKTRONIK/106160010] på vegne af forbrugerombudsmanden siger, at ombudsmændene i de tre sprogligt samklingende skandinaviske lande er enige om at kræve, at Apple åbner sit proprietære format på musikken på iTunes Music shop, fordi musikken ikke kan anbringes på andre mp3-afspillere end iPod?

Hvilket i øvrigt er fuldstændig hul i hovedet, af flere grunde:

– Enhver bruger af enhver platform, der kan køre programmet iTunes (WindowsPC; Mac, Linux o.a.) har adgang til at købe musik gennem iTunes Music Shop, og fra iTunes brænde en CD, som kan afspilles på alle maskiner. Samt fra omtalte CD rippe musikken ud igen, hvis man ønsker den i et andet format, til at placere på en ikke-apple mp3-spiller. Eller man kan bruge et konverteringsprogram, f.eks. MP3 CD Converter på PC, eller f.eks. iPod Ripper til Mac, til at omskabe sine kopibeskyttede AAC-filer til andre formater som AIFF, Mp3, WAV eller andet.

– Hos hvilke andre musikudbydere kan man købe musik til brug på iPod? Eller endnu værre: Hvilke andre udbydere kan Mac-brugere købe musik hos?

– De store mobilteleselskaber har meget stor interesse i at lade deres brugere downloade musik direkte til mobiltelefonen, som de betænker at sælge til det dobbelte af hvad iTunes Music Store sælger dem for, [http://www.businessweek.com/magazine/content/05_17/b3930001.htm], plus at disse sange pt. ikke kan downloades og spilles på en computer [er dét proprietært eller hvad?] og med 1.5 milliard solgte mobiltelefoner, kan Apples solgte 10 millioner iPods ikke siges at udgøre nogen særlig proprietær trussel.

– Microsoft er i færd med at udvikle et format, som “mere sikkert kan flyttes fra telefon til PC”, dvs. ikke kan kopieres på en måde, som MS ikke ønsker det. Dvs. ikke har fri mobilitet. Al den stund Microsofts OS’er finds på ca. 90% af verdens computere, må dét siges at være proprietært i en karat, ingen anden kan slå.

Citat [ibid.]
Microsoft, digital media specialist Loudeye, and mobile music startup Melodeo are developing systems that provide better copy protection so tracks can be moved around easily and safely.

The first iterations are crude. Nokia, in partnership with Microsoft and Loudeye Corp. (LOUD ), provides operators with technology to send customers two copies of a track. One goes to the phone and can’t be moved, and the other, a copy-protected version, goes to the PC. [citat slut]

altså vil det ikke være muligt selv at bestemme, hvor man vil have sin musik.

Hér er et referat til en debatside, fundet hos jer, hvor købere af kopibeskyttede WMA-filer har svært ved få dem lagt over på en iPod! [søgning “ipod + format] http://debat.ing.dk/topic/?tid=20520

jeg kunne blive ved.

I spiller et spil, hvor I spiller giganterne, der ikke har ønsket at lokalisere butikker i danmark, til mac-OS eller til iPod, alle kort i hænde. Er det dét, I vil? I har ganske enkelt ikke fattet, at vi befinder os i en global verden, hvor internettes mangel på grænsesætning ikke applikerer til nationale love. iTunes’ danske, svenske og norske butik er hhv. dansk, svensk og norsk pga. muligheden for at betale i egen mønt, men kunne lige så vel have været lokaliseret på engelsk og i udlandet, og så ville I ikke have noget at skulle have sagt over noget.

iTMS kom tilfældigvis først, med en god og funktionel forretningsmodel, men Microsoft og andre ser gerne, at I forhindrer Apple i at sælge i skandinavisk valuta. De skal nok få deres egne proprietære formater igennem, og dét kan I ikke gøre noget som helst ved.

venlig hilsen,
Kenneth Krabat

så havde jeg en telefonsamtale med omtalte Marlene Winther fra Forbrugerstyrelsen. Den bar præg af, at forbrugerstyrelsen faktisk ikke havde sat sig ind i sagen, før de gik sammen med de andre skandinaviske lande om denne sag.

Det foranledigede denne opfølgning:

To: fs@fs.dk
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple – 2

Hej Marlene Winther,

tak for snakken; det var fint. Jeg opsummerer lige, med et par gentagelser og understregninger:

Det handler om licenser, rettighedshavere, og forbrugerpolitik, der kun forholder sig til forbrugeres klager gr. uvidenhed om rettighedsområdet – og om at forbi-se det faktum, at rettighedshaverne kun vil tillade retten til videresalg af deres produkter, hvis de kan blive beskyttet af lovgivningen. Hvilket gør det muligt for/tvinger konkurrerende detailfirmaer som f.eks. Napster og iTMS til at konkurrere… også på détte punkt: DRM.

Fødekæden for iTunes Music Store, men gælder alle andre detailled også:

Musikrettighedshavere (Sony, Time/Warner osv) kræver beskyttelse af deres produkter for at ville indgå aftaler om salg —> Apple beskytter producentens produkt med en DRM (Digital Rights Management) kopibeskyttelse, AAC (protected), den kopibeskyttede version af deres eget lydformat, AAC, som er en videreudvikling af Frauenhofers Mp3 codec, som de betaler licens til[!] — > Forbrugeren køber en lydfil i lydformatet AAC (Protected), som kan afspilles via iTunes på alle styresystemer, OG – hvis man har en Apple afspiller – uden videre trækkes ud af maskinen og afspilles på en iPod, stadig som DRM’ed AAC-filer.

Héri ligger “beskyttelsen”. Den er overfladisk, idét der ikke findes noget DRM-format, som ikke kan brydes. Men dén er nødvendig, fordi iTMS ellers ikke ville få lov af rettighedshaverne til at videresælge deres musik. Hvilket flytter den moralsk afgørelse om omfanget af ejerskab af det købte over på forbrugeren, som kan vælge at begå ulovligheder, hvis forbrugerens (frit indkøbte) musikafspiller ikke kan afspille AAC (protected). Men det samme gør sig gældende med DRM’ed musik købt andre steder.

Hér en historie om at flytte musik købt på New Napster, der benytter Microsofts DRM-WMA, over på familiens Archos-adspiller, der ikke er licenseret til at afspille WMA. http://more.theory.org/archives/000040.html

Jeg ved i øvrigt, at der findes mp3-afspillere af andre fabrikater, som er bedøvende ligeglade med DRM-filer. Som spiller hvad som helst. Så det er i mine øjne ikke kopibeskyttelsen, der er problemet. Men forbrugeren – som altid før har bestemt selv, om de ville kopiere deres ting, og i hvilket omfang, men nu af Rettighedshaverne, med Apple, Microsoft, Sony, Napster etc. som detailled, tvinges til at bruge et stykke “rippe”-software for at have fri mobilitet på deres køb. At hakke på Apple for at opfylde rettighedshavernes krav som forudsætning for overhovedet at kunne lave en musikbutik er ikke rimeligt. Kan man kritisere Apple for at lave en tie-in fra deres påtvungne kopibeskyttelse til deres hardwareprodukt? Da jeg f.eks. købte min 2. generations iPod i 2001, var der ingen DRM og ingen iTunes Music Store, og jeg kunne frit lægge mine købte CD’er over på min iPod fra et hvilket som helst program, der kunne rippe CD’er – WinAmp, SoundJam, iTunes m.fl.!

Du kan jo spørge Apple, om de er villige til at udlicensere AAC (protected) til andre mp3-producenter, så ALLE kan bruge deres musik uden disse vanskeligheder, vi taler om. Men så skal du i samme ombæring kræve det samme af Microsoft, Sony, Frauenhofer og hvem der ellers ligger inde med proprietære lydformater.

Hér er en masse guld om formatet AAC og dets placering på diverse afspillere: http://ask.metafilter.com/mefi/27644. Også den interessante information, at Microsoft presser hardwareproducenter til at benytte deres format, WMA (som i øvrigt er et vildt dårligt lydcodec – ringere end mp3 i gennemsnitskvalitet, 128bps – og kun beregnet på computerafspilning).

“Digital Rights Management (DRM) systems restrict the use of digital files in order to protect the interests of copyright holders” [!]
http://www.epic.org/privacy/drm/

Laurence Lessig
: “Every digital file is a copy”. Dvs. at man kun kan beskytte sine rettigheder ved at forhindre udbredelsen af dem. Men man må samtidig ikke spænde ben for sig selv, så det bliver for svært for forbrugeren at få adgang til dem.

Vi taler lydformater, der ikke er åbne for alle (mp3 er også proprietært; hér er det bare codec-producenten Frauenhofer, der får penge af hardwareproducenterne) – og dét gør vi kun, fordi der er forskellige store aktører på markedet, som hver især skal tjene penge. Det giver god mening at lægge sig fast på et format – WMA, mp3, AAC/M4p osv. – og så sælge licenser til “sit eget format” til hardwarefabrikanter. Apple har sin egen produktrække (iPod), og sælger ikke DRM-AAC-licenser til andre hardwareproducenter – ikke for nemmere at sælge hardware, men fordi de også sælger musik! De har solgt 10 mio. afspillere. Men hvor mange PDA’er, mobiltelefoner og andre mærker “mp3”-afspillere findes der totalt i verden, som benytter udlicencerede DRM-formater fra andre producenter?! Hérunder afspillere, som benytter Mp3-codec’en?

DRM-formater er en konsekvens af rettighedshaveres krav til detailledet. That’s it. Jeg vil også gerne have en åben verden [http://creativecommons.org], hvor jeg selv forvalter mine digitale kopier i forhold til min egen moral – men rettighedshaverne mener ikke, at jeg er i stand til at forvalte mine køb (= at det er for nemt at deles om ikke-beskyttede musikfiler].

Igen: Hvorfor gå efter at straffe et lille firma, som blot har været så dygtige at skabe sig en klar virksomhedsprofil, at de er blevet et brand, når jeres anke lige så vel kunne applikeres på alle de andre (mindre) succesrige virksomheder på området, vi taler om? I kunne jo f.eks. gå ud til forbrugerne og forsøge at oplyse om dét med kopier og retten til at kopiere. Og i dén forbindelse sige, at forbrugerne faktisk kunne få væsentlig bedre lyd på deres køb, hvis rettighedshaverne snarere end at gemme sig bag lovgivningens nuværende ret til at kræve beskyttelse for sine produkter ville tillade brugen af åbne (og gratis) formater, f.eks Ogg Vorbis http://www.xiph.org.

DRM-beskyttelsen er ikke lavet for at genere forbrugerne, men en konsekvens af overgangen fra den analoge til den digitale verden; af kampen om retten til at videresælge musik, der af rettighedshaverne kræves beskyttet på en sådan måde, at amoralske forbrugere ikke snyder rettighedshaverne for vederlag. At begrebet fair use, som før administrerede af forbrugernes moral, i dag gr. at der ikke findes nogen digitale originaler, anses for for stor en opgave for forbrugeren selv at administrere.

At bl.a. Microsoft så får det til at lyde, som om deres DRM-format faktisk er til gavn for forbrugerne http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/forpros/drm/default.mspx, og ikke et spørgsmål om, på hvilken måde man kan komme til at sætte sig på musikmarkedet også, er så en helt anden sag.

Hvis jeg kan være til nogen hjælp, skriver du bare.

bedste hilsener,
kenneth krabat

Og herefter et lille PS:

Hej igen,

PS:
I øvrigt kunne det være spændende at rejse en sag hos forbrugerombudsmanden om det offentliges – DR, biblioteker, ministerier, styrelser osv. – brug af proprietære formater, der udelukker alle ikke-Microsoftplatforme fra at benytte offentlige ydelser. Som vi betaler skat til. Skal jeg f.eks. tvinges til at bruge WindowsOS, Internet Explorer osv. for at kunne kontakte visse offentlige instanser – blot fordi Microsoft har gjort det umuligt for andre platforme at benytte deres modificerede udgaver af Java, html, og [hæmningsløse brug af] proprietære formater?

vh,

kenneth krabat

Digterstemmer

Share

ja, så er jeg sprunget ud i det. Har købt sitet digterstemmer.dk – efter at have tænkt over det i fire år: Gider jeg bruge tid på det – sidder i forvejen for meget foran maskinen – er der brug for det – der er så meget derude – kan jeg finde ud af at organisere medarbejdere og bidrag – aner det ikke, men så er det forsøgt.

En væsentlig del af det er en netradio kun med digterstemmer – tanken er, at man kan sætte streamen på, og så gå rundt og høre digte. Spørgsmålene om kvalitet og variation melder sig, men det er bedre at høre stemmerne bag digtene end ikke. Nogen er fantastiske til at læse op, andre er elendige, nogen kan ikke lide deres egen stemme og gør det nødtvungent, andre er ikke til at hive væk fra rampelyset. Men de har alle det til fælles, at de er STEMMER.

Her er jeg meget inspireret af en science fiction roman af Samuel R. Delaney, som jeg har været så fri at oversætte nærværende af

http://krabat.menneske.dk/_forfatter/dhalgren.htm

samt af mit eget arbejde med improvisation og recitation. Det er for fedt at bruge stemmen, og for fedt at høre og se folk bruge stemmen. Der er rigtig mange, som ikke har et clue om at bruge kroppen til at underbygge stemmen, men one way ot the other kan man lære enormt meget om mennesker ved at lytte til skaberen af en tekst.

krabat
http://krabat.menneske.dk