Hemingway, objectively speaking…

 

“The closest thing I’ve found to a “formula” for good prose was laid out in an article titled “How Did Hemingway Write?” by Allen Josephs.

I would recommend that you read the entire article, but here is the gist of what he laid out as Hemingway’s methodology:

1. Invent from experience. Josephs argues, based on quotes from Hemingway, that all writing has an element of invention in it. He theorizes that writing from experience is essential, but even more so, the ability to combine that experience with imagination and invention to produce a “higher reality”, is what makes good prose.

2. Omit. Josephs describes this as the “iceberg theory”, or the “theory of omission”. He argues that what is depicted in the text should only be the tip of the iceberg, and that the rest of the iceberg, beneath the water, should only be known to the author. This forces the reader to actively engage and interpret the text, and he argues that this is the key to engaging the reader’s imagination, by leaving things out. Continue reading “Hemingway, objectively speaking…”

Quora Q/A: Var det svært at gå fra papir til computer-keyboard og skærm?

paper and pen/pencil/ball pen/ink/chalk/burned matches/coffee/blood – notebooks, notepads, free postcards residing in my jacket inner pocket, post-its, newspaper margins, “ANY piece of paper, please!” or “anyone got a PEN!?”

typewriter, manual – manual press, which took some INSISTING – there was one in particular, a Groma, which only wrote “gold” (still have it, afraid of using it, for fear of jinxing it…), and manual use of correction paper or fluid “paperwhite” to “delete” errors.

Svaret på engelsk: As an author, if you started writing on paper, was the transition to computer keyboard and screen difficult? – Quora

Kurt Vonnegut: 8 tips on writing a short story

Utroligt, hvor levende de døde syner!

 

1. Use a time of a total stranger in such a way that he or she will not feel that the time was wasted.
2. Give the reader at least one character he or she can root for.
3. Every character should want something, even if it is only a glass of water.
4. Every sentence must do one of two things – reveal character or advance the action.
5. Start as close to the end as possible.
6. Be a sadist. No matter how sweet and innocent your leading characters, make awful things happen to them in order that the reader may see, what they are made of.
7. Write to please just one person. If you open the window and make love to the world, so to speak, the story will get pneumonia.
8. Give your readers as much information as possible as soon as possible. To heck with suspense – the reader should have such complete understanding of what is going on, where, what and why, that they can finish the story themselves, should cockroaches eat the last few pages.

Øvelse: Nonstopskrivning

BONUS: Stærkt fokus på skrivestillingen!

 

Nedenstående øvelse er lavet af StudieMetroen på Århus Universitet. Den er beregnet på specialestuderende, men kan sagtens anvendes til at opøve tekstskrivning på alle andre tekstområder, digte måske undtaget, fordi man helst ikke skal lave liniebrud undervejs.

God fornøjelse.

Øvelsen varer mellem 15 og 30 minutter, hvor du bliver guidet igennem en nonstopskrivning.

Du kan gentage øvelsen lige så tit du vil. Her er nogle ting du skal være opmærksom på undervejs.

  • Det er ikke så vigtigt hvad du skriver om første gang du prøver nonstopskrivning. Her handler det om at lære metoden at kende.  
  • Du skriver i et sort felt og kan altså ikke se din tekst. Formålet er at hjælpe dig til at koncentrere dig om at producere tekst uden at bruge tid på at rette i den.
  • Skriv i højt tempo. Over det sorte felt kan du blandt andet se hvor lang tid der er gået siden sidste tastetryk. Undgå at nederste statusbarre bliver rød – det betyder, at der er gået mere end to sekunder mellem tastetrykkene.
  • Brug tiden. Du får mest ud af øvelsen hvis du skriver tiden ud. Men hvis det er nødvendigt, kan du stoppe øvelsen før tid.

Når øvelsen er slut, får du automatisk feedback på din skrivemetode fra programmet. Feedbacken går på om du kan adskille produktion og revision baseret på din brug af slettetast, linjeskift og andet. Programmet kan ikke give feedback på indholdet i det skrevne.

Nonstop

Tip: Skriv om det du ved. Du kan fx skrive om

  • det du allerede ved om dit emne
  • empirien i din opgave så vidt du kender den
  • centrale begreber og hvordan du bruger dem.

Du kan også skrive en foreløbig version af konklusionen. Se også Tips til nonstopskrivning.

via Øvelse: Nonstopskrivning.

Og hold da kæft, hvor det viste sig, hvilken elendig skrivestilling jeg har!

NonStop-skriveøvelse, Resultatet:

Jeg kaldte i udgangspunktet teksten “at dø”.

 

(Test dig selv hér)

Det er en mærkelig proces at sætte tanker i halen på hinanden uden at stoppe flowet. Flow er helt klart en styret proces – adskilt fra den emotionelt drevne stream-of-consciousnes på samme måde som vilje og følelse adskiller sig fra hinanden. Den er god at få idéer-i-stringent-forløb på, men jeg tænker, at kun et fåtal vil kunne bruge den som selve måden at skrive på. Måske tager jeg fejl. Men man lærer i hvert fald at skrive som sig selv, når man skriver prosa – tættere på talesprog for mit vedkommende; en stor del af mit skriftsprog ligger i bearbejdningen. Sådan begyndte jeg ikke for mig, de første par bøger. Da var jeg mere umiddelbar. Hvad fik mig til at stoppe med det umiddelbare og søge mod det meget gennemarbejdede? Det giver stof til eftertanke. Hvis ikke den da ligger  helt lige for: Mere tid til mig selv?  Spørgsmålet er så, om processen går begge veje? Mindre tid = mindre gennemarbejdet? Og om dét er ønskværdigt?

Resultatet – af en 5 minutters skriveøvelse non stop, med 60 rettelser jeg ikke bemærkede, at jeg lavede (jeg syntes ellers, jeg var så god) – og derefter bearbejdet i 40 minutter:

 

For den, som kan se muligheden af en illusion, er intet en illusion.

Illusionen er fraværet af efterprøvelighed.

Efterprøvelighed er baseret på metode og indhold i essensen udført af andre aktører end de først beskrivende.

Efterprøvelighed er baseret på det definitive fravær af illusion.

 

var et pludseligt opsummerende indskud under redigeringen af dét her: Continue reading “NonStop-skriveøvelse, Resultatet:”

Hvordan man skriver emails. Af Matt Might

I prof. sammenhæng er en email ikke et brev. Din modtager skal ikke læse brev, men gives mulighed for debat eller handling. (oversat at Kenneth Krabat, 2011. )

 

Hvordan man skriver emails.

Problemet med email er, at folk tror, det er et elektronisk brev.

Email er ikke breve i elektronisk form. Det er ikke et brev, man skal skrive.

Ikke mange mennesker sender læsbare emails eller udnytter mediets debatpotentialer.

F.eks. bør email formateres i pointe-form – ikke i afsnit.

Og man bør ikke altid indsætte sit svar oven over den besked, man har modtaget.

Mange af de følgende tips følges allerede i vid udstrækning i den akademiske verden, hvor debat og diskussion via email har fundet sted i årtier.

 

Email er ikke gratis

Modtageromkostningerne ved ​​email får nemt et frimærke til at synes billigt.

Man kan reducere disse omkostninger ved at:

  • ikke sende email;
  • fatte sig i korthed;
  • gøre emailens emne så informativt som muligt;
  • bryde sin besked op i pointer;
  • besvare med fokus på pointer frem for på emailen som helhed;
  • placere handlingsprioriteter øverst;
  • sortere pointer i prioriteter, og
  • bryde lange emails op i flere emails.

 

Hvornår skal man sende email

Hvis du stiller et spørgsmål, skal du først selv spørge

Google, Bing, måske endda Twitter …

Og også overveje: “Kan jeg vente med at spørge hende, indtil vi mødes i virkeligheden?”

Hvis ja, så vent indtil da.

 

Særlige råd til programmører

Er man programmør, så send ikke dette spørgsmål som email:

Hvad sker der, når jeg kører følgende kode?

 

[kode hér]

Hvis man ønsker at vide, hvad der sker, skal man køre koden.

Eller læse dokumentationen.

Eller køre koden igennem en debugger.

Eller udstyre koden med udskriftspåkrav.

Og hvis dét ikke virker, så forklare hvorfor i sin email.

 

Fat dig i korthed

En email bør være så kort som muligt.

Prøv at leve med fem sætnings-reglen en uge.

Via Twitter kan man øve at fatte sig i korthed.

 

Emne

Et emne bør være oplysende, og på godt 72 tegn eller mindre.

Hvis hele emailen kan rummes i emnefeltet, så placer den i emnefeltet.

Tror man, at ​​dét er uforskammet, så vid, at det er det ikke!

Insisterer man på, at det ér uforskammet, så skriv “Tak!” i emailens tekstfelt.

Hvis emailen kan rummes i emnefeltet, unødvendiggør det ét klik i behandlingen ved modtagelsen, og øger sandsynligheden for et svar.

(I fald modtageren modtager i hundredvis af e-mails om dagen; klik hober sig op)

Hvis emailen ikke kan rummes i emnefeltet, bør emnefeltet indeholde de vigtigste detaljer, såsom dato, tid og sted for et møde, eller påkrævet handling samt deadline.

Afsend f.eks. ikke “Sæt dagen af!” som emne.

Skriv “(Begivenheds titel), Sæt dagen af!, Dato”

Kort sagt skal emnet rumme information nok til at sætte modtageren i stand til hurtigt at prioritere og handle i forhold til din email

 

Pointer, ikke afsnit

Afsnit fungerer godt i essays.

Hvis din email er et essay, så brug bare afsnitsinddeling.

Hvis ikke, så indsæt en tom linje efter hver pointe, hvilket normalt betyder mellem adskilte tanker, og absolut efter hvert spørgsmål.

Send f.eks. ikke følgende:

Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt? Detforekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W. Jeg tænkte også, at vi kunne gøre A. Jeg så et paper om B. Har du læst det? Jeg kan virkelig godt lide Q fordi R, S og T.

Det burde læses:

Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt?
- Det forekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W.

Jeg tænkte også, at vi måske kunne gøre A.

Jeg så et paper om B. Har du læst det?

Jeg kan virkelig godt lide Q, pga.
(1) R,
(2) S og
(3) T.

Kort sagt: Formgiv teksten, så den angiver strukturen i din besked.

Strategisk placeret tomrum gør et dokument mindre truende for læseren.

Store tekstblokke kortslutter læserens opmærksomhed.

 

Besvar pointerne

Ønsker du at diskutere noget, så skriv det ikke øverst i din meddelelse.

Besvar pointerne i det modtagne.

Dvs., gør ikke følgende:

Du kan ikke bruge X til at gøre Y, men du kan gøre Y ved hjælp af U og V. Du har ret om X og W.
Helt enig - vi vil muligvis kunne gøre A. Jeg har ikke set omtalte paper. Kan du sende det? Q er
behageligt, men R er for dyrt og S vil tage for lang tid. T er muligt.

 

Din ven skrev:
> Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y.
> Er det muligt? Det synes ikke muligt at
> gøre X uden at gøre W. Jeg tænkte også at vi kan
> kunne gøre A. Jeg så det der paper om B. Har du
> læst det? Jeg kan virkelig godt lide Q fordi R, S
> og T.

Prøv dette i stedet:

> Jeg havde nogle ideer om at bruge X til at gøre Y. Er det muligt?

 

Nej, men du kan bruge U og V i stedet.

 

> - Det forekommer ikke muligt at gøre X uden at gøre W.

 

Det er rigtigt.

> Jeg tænkte også, at vi måske kunne gøre A.

Enig.

> Jeg så et paper om B. Har du læst det?

Nej Kan du sende det?

> Jeg kan virkelig godt lide Q, pga.:

Jeg kan også godt lide det.

> (1) R,

For dyrt.

> (2) S og

Det vil tage for lang tid.

> (3) T.

Det er ladesiggøreligt.

 

Undtagelser

Svar gerne oven over det modtagne, hvis dit svar består i en enkelt pointe, der ikke er møntet på en bestemt del af emailen.

Hvis du kun ønsker at forholde dig til en del af en besked, så slet alt, der ikke er relevant for dit svar.

 

Placer handlingsprioriteter øverst

Hvis der er ting, som modtageren skal gøre, så placer dem først i teksten i stedet for at begrave dem i tekstmassen. Mange email-klienter fremviser de første 1-2 linier i en besked, så disse vil sandsynligvis blive læst.

Det vil sige, prøv med følgende:

Handlingsprioritet: Send listen over nominerede til X før Y-dato.

(en hel tekstside om, hvem der er berettiget til X)

– ikke:

(en hel tekstside om, hvem der er berettiget til X)

Kan du sende listen over nominerede til X før Y-dato?

 

Sortering point efter prioritet

Udgå fra, at kun de øverste 5 linier i en email vil blive læst.

Hvis noget er kritisk, skal det stå i disse linier.

Hvad dine resterende svar gælder, skal de sorteres fra mest til mindst relevant.

 

Svar til alle eller svar til afsender?

Når du besvarer en e-mail, skal du klikke” svar til alle”.

Efter at du har skrevet emailen, afgør så hvem på modtagerlisten, der stadig er en nødvendig modtager, og slet resten.

Efter emailens færdiggørelse vil andre måske fremstår som relevante modtagere. Tilføj dém.

 

Opdele i flere emails

Hvis du mailer en modtager om flere forskellige emner, er det normalt en god idé at opdele  emailen i flere, individuelt håndtérbare emails.


Teksten “How to email” © Matt Might
oversættelse Kenneth Krabat 2011

TO: MattMight@
SUBJECT: Your “how to use email” translated and placed on my blog. Okay?

Hello Matt M,

Google did a un-interesting job, so I did it myself.

The translation is placed here http://krabat.menneske.dk/kkblog/2011/05/31/hvordan-man-skriver-emails. 😀  (Just say no).

Know that the translation is professionel.

all the best, kenneth krabat

 

Show AND Tell! [link]

Bloggeren Mette Ø Henriksen argumenterer (overbevisende) for større anerkendelse af TELL – ikke mindst som redskab for begynderen.

Det er meget almindeligt at fortælle unge forfatterstemmer, at de skal være mere opmærksomme på at VISE, hvad der sker i fortællingen, snarere end (med forfatterens over-viden) at FORTÆLLE, hvad der sker.

Men hvorfor bør man kun fokusere på SHOW og ikke på TELL? Er det virkelig så forfærdeligt med en forfatterstemme, som VED noget om sine personer & blander sig (ind) i afviklingen af historien?

Læser og Blogger, Mette Ø Henriksen, kommer med eksempler på danske forfattere, som formår både det ene og det andet – til fornøjelse og tilfredsstillelse.

via Mette Ø. Henriksens blog: Mest oversete skriveråd: Show and tell.

forfattervaerk.net

forfattervaerk.net blev i efteråret 2009 stiftet af Jannie Solaas, som siden 2004 har været manuskriptkonsulent, skrivecoach og skrivelærer. Hér lidt gratis reklame.

Her gør jeg lidt uopfordret reklame for et site, jeg har opdaget. Alene titlerne på de tekster, der ligger tilgængelige for medlemmerne, gør det interessant at beskæftige sig med. Og da man som ny bruger får 1 måneds fri læsning, kan man hurtigt afgøre, om man vil fortsætte med at komme der – og betale noget for at bruge stedet.

vh,
kenneth krabat 1.2.2011

Hvad kan kun aktive medlemmer læse?
af Jannie Solaas

“Følgende artikler kan kun aktive medlemmer, der er logget på, læse. Listen udvides hver måned, når der kommer nyt materiale på siderne. At være aktivt medlem vil sige, at du har et (gratis eller betalt) medlemskab, der ikke er udløbet.”

FORFATTERHJØRNET

Forfatteres arbejdsvilkår, del 1:2. Rettigheder i teori og praksis. Af H.H. Løyche.
Forfatteres arbejdsvilkår, del 2:2. Offentlig støtte og kulturpolitik. Af H.H. Løyche.
Skriv hvad du mener – og stå ved det. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Om at opbygge et netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Hvornår er dit manuskript færdigt? Af Charlotte Heje Haase.
Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Nå læserne – tør du gå nye veje? Af Sagar Bohnstedt.
Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.
Få foden indenfor hos et forlag. Af Sagar Bohnstedt.
Min indre skrivediva. Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Overlev som forfatter – sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.
Hvordan får du din bog udgivet i udlandet? Del 1+2:2 Af Sagar Bohnstedt.
En forfatters møde med pressen, del 1+2:2 Af Charlotte Heje Haase.
Ivrig iværksætter eller heldig husmor? Af Birgitte Bang Bregnedal.

ARTIKELBASEN

Kunstnere som kanonføde. Af H.H. Løyche.
Fortællingers struktur, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Fortællingers struktur, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen. Af Bjarke Schjødt Larsen
Selvudgivelse – ja eller nej? Af Karin Meyer Hald.
Drømmen om at udgive sin egen bog. Af Tom Ahlberg.
Litteraturpriser i 00’erne – Nordisk Råds Litteraturpris. Af Rikke Marie Fischer.
Litteraturpriser i 00’erne – Nobelprisen i Litteratur. Af Rikke Marie Fischer.
Skriverefugier – plads til kreativiteten. Af Liv Knudsen.
Originalitetens umulighed? Af Bjarke Schjødt Larsen.
Den sene debut – en glemt fordel? Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Litteratur som terapi. Af Karina Andersen.
Danmarks første forlag 2.0 – søger forfattere! Af Jannie Solaas.
Grænseløs litteratur. Af Rikke Maria Fischer.
Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Østen for solen og Vesten for månen. Af Tove Cecilie Fasting.
Forfatteren, manuskriptet … og alle de andre. Samtale med forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen om netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Noveller – 10’ernes moderne genre. Af Anne Zenon.
Den gode fortælling – og dens onde halvbror. Af Jannie Solaas.
Erindringen som ressource. Af Bente Clod.
Smag på verden. Af Jannie Solaas.
udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.

SKRIVEØVELSER

Børnereplikker og formuleringer. Af Jannie Solaas.
Tekster med toner – når historien har sin egen melodi. Af Jannie Solaas.
Test dit plot. Af Jannie Solaas.
Personens alder – en verden til forskel. Af Jannie Solaas.
Plottet – hvor skal vi hen, du? Af Jannie Solaas.
Erindringstekster – grav ned, grav dybt. Af Jannie Solaas.
Koreografi – mere end ord. Af Jannie Solaas.
Synet – kan du se, hvad jeg mener? Af Jannie Solaas.
Den frie associations digtning. Af Jannie Solaas.
Levende beskrivelser. Af Jannie Solaas.
Sansemættede stemninger. Af Jannie Solaas.
Når begyndelsen er god, er starten vellykket. Af Jannie Solaas.
Dialoger med og uden toner. Af Jannie Solaas.
Når underbevistheden digter med. Af Jannie Solaas.

SKRIVETIPS

Fælder i børnelitteraturen. Børnebogsforfatterens Ti Bud. Af Jannie Solaas.
Skriveblokering – dit værste mareridt? Af Karina Andersen.
Plottet og de fire grundlæggende spørgsmål. Af Jannie Solaas.
Virkelighedens personer og begivenheder. Af Jannie Solaas.
Følelser i digte. Af Jannie Solaas.
Hukommelsens journal. Af Jannie Solaas.
Tale er sølv – handling er guld. Af Jannie Solaas.
At åbne for de kreative sluser. Af Jannie Solaas.
Det gode digt. Af Jannie Solaas.
Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.
Skriv et budskab – uden at holde messe. Af Jannie Solaas.
Vis alt! Men kun det yderst nødvendige. Af Jannie Solaas.

BOGANMELDELSER

Engelsk fantasy – del 4:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 3:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 2:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 1:4. Af Lærke Najbjerg.
Den usympatiske hovedperson – del 2:2. Af Brian Hjære Andersen.
Når Priapus svinger det mandlige emblem, er der ikke et øje tørt. Af Delenn Gadgaard Ribes.
De utilgængelige modernister – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Den usympatiske hovedperson – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 1:2. Af Rikke Fisher.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 2:2. Af Rikke Fisher.
Nyere islandsk litteratur. Af Rikke Fischer.
Hekse og magi i litteraturen – før og nu. Af Bettina Skrubbeltrang.
Hverdagens drama er det største – novellesamlinger af danske kvinder. Af Bettina Skrubbeltrang.
Konspirationsteorier – det fascinerende net. Af Jannie Solaas.
Mærkelige mennesker – sære samfund. Af Jannie Solaas.

BREVKASSEN

Når historier smitter af på hinanden. Af Jannie Solaas.
Tankemylder hindrer min skrivning. Af Jannie Solaas.
Lydbog, e-bog og udlandsrettigheder. Af Jannie Solaas.
Hvor bliver jeg udgivet – og hvordan? Af Jannie Solaas.

CITATHJØRNET

Sandheden er, at du kan! Af Jannie Solaas.
Den inderste drøm. Af Jannie Solaas.
Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.
Modet til at blive forfatter. Af Jannie Solaas.
I poesiens favn. Af Jannie Solaas.
Den lidende forfatter. Af Jannie Solaas.

LITTERATURNYHEDER

MESTRENES ORD

Torben Nielsen: Uddrag af romanen Nitten røde roser. Med analytisk kommentar.
Robert M. Pirsig: Uddrag af romanen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Med analytisk kommentar.
Donna Tartt: Uddrag af romanen Den hemmelige historie. Med analytisk kommentar.
Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Ansigterne. Med analytisk kommentar.
Henrik Nordbrandt: Digtet Note om Mandilares. Med analytisk kommentar.
Michael Strunge: Digtet Verdenssøn. Med analytisk kommentar.
John Irving: Uddrag af romanen Verden ifølge Garp. Med analytisk kommentar.
William Shakespeare: Tre udvalgte sonetter. Med analytisk kommentar.
Emily Dickinson: Tre udvalgte digte. Med analytisk kommentar.

ANDRE MEDLEMSFORDELE

Hvordan bliver jeg forfatter, 1: Idéen

I mini-serien om HVORDAN BLIVER JEG FORFATTER begynder vi med idéen: Uden idé, ingen retning. Uden retning, ingen FÆRDIG bog.

FORUDSÆTNING
Du har et talent.

RELATIVT UUNDVÆRELIGT
Du arbejder meget med dit talent og har fået megen erfaring.

IDÉEN
“Hvor kunne det være spændende, vedkommende, interessant, udfordrende at skrive en bog om mine erfaringer med at arbejde og leve med mit talent!”

GRUNDRIDS
Du laver en skitse over alle elementerne, der udgør dine erfaringer med idéen, der udspringer af arbejdet med dit talent: din egen begyndelse, dine kontakter, og faldgruber, nydelse, sejre, fællesskab, omkostninger, risici, som du kender dem, og “hvad ved du bedre end nogen anden”?

FORMEN
Skal det være et opslagsværk, personlig historie, fiktiv fortælling med udgangspunkt i din erfaringer med dit talent, fremhævelse af det mest interessante ved dit talent; skal det værei ord, ord og billede, kun billede, sang/noder; skal der være kapiteloverblik, eller én lang fortælling osv… Hvad føles rigtigst?

NOTÈR
det vigtigste først. Sov og lev med en notesblok i hånden. Sortér bagefter.

DEADLINE
Lad din idé simre. Smag på den af og til, eller hvert 10. minut. Den ér der, når den ér der, men måske skal du også lære dig selv at kende i processen.


Kenneth Krabat, 23.11. 2010