Sandsynlighedskrydstogt – præsentation af novellerne v/ Lise Andreasen (Niels Klim-komitéen)

Siden 2008 er hver år udkommet en samling af dansk kvalitets-science fiction i novelleform.

Årets samling hedder Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14

Redaktør er som altid Carl-Eddy Skovgaard, og Manfred Christiansen har atter lavet et storslået cover.

Lise Andreasen fra Niels Klim-komitéen har lavet følgende liste med smagsprøver fra novellerne, som jeg har planket fra facebook.

Lars Ahn: Fire år senere
Novelle

Vi gik i seng, og da vi vågnede igen, var der gået fire år. Det skal forstås helt bogstaveligt. Fra den ene dag til den anden var hele verdenen blevet fire år ældre, og ingen kunne huske, hvordan det var sket. For de fleste var der tale om en gradvis erkendelse, der begyndte med, at vi tjekkede vores telefon og undrede os over ugedagen. Vi var gået i seng om søndagen og stod op til en lørdag. Selv ikke glæden over at være sluppet for en sur mandag og være gået direkte til en ny weekend kunne fjerne den uro, der bredte sig, da vi fik gnedet søvnen ud af øjnene og opdagede, hvilket årstal kalenderen stod på. Selvfølgelig dobbelttjekkede vi ved at tænde for fjernsynet og gå på nettet, men resultatet var det samme: Fire år var med et trylleslag forsvundet i løbet af en enkelt nat.

Hans Peter Madsen: Fjernt bekendt
Novelle

I dag er jeg igen en mand. Efter de to måneders gratis prøveperiode som kvinde besluttede jeg mig for ikke at tegne abonnement. Kun det lange hår havde jeg lyst til at beholde, jeg fik det på afbetaling hen over seks måneder. Det synes Britta er sjovt. På seks måneder kunne jeg jo selv gro det ud ganske gratis. Britta kan selv lukke røven ganske gratis.

Continue reading “Sandsynlighedskrydstogt – præsentation af novellerne v/ Lise Andreasen (Niels Klim-komitéen)”

Sandsynlighedskrydstogt (2019) – science fiction-noveller på dansk

2019 udkom endnu en enorm antologi med danske science fiction-noveller fra Science Fiction Cirklen.

Siden 2008 er hver år udkommet en samling af dansk kvalitets-science fiction i novelleform.

Den samlede undertitel er “Under overfladen”, måske som en reference til den lille synlighed science fiction lider med i dansk kultur, måske som et billede af, hvad der knap kan ses i dette enorme univers, som alene vores egen verden er.

Årets samling hedder Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14
(433 sider, SFC, 2019) 433 kr hér – jeg antager at prisen justeres, når salget til bibliotekerne er overstået.

Redaktør er som altid Carl-Eddy Skovgaard, og Manfred Christiansen har atter lavet et storslået cover.

Forfatterne og deres noveller: Continue reading “Sandsynlighedskrydstogt (2019) – science fiction-noveller på dansk”