Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret

Kan man tillade sig at håbe på en fremtid i Danmark?

Så er det dén tid igen, mange har ventet på. Denne gang ikke blot 15, men hele 32…

32 danske unge og ældre, ubeskrevne og erfarne science fiction-forfattere under samme tag. Continue reading “Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret”

Himmelskibet 35

Seneste nummer. Jeg bidrager med en sød sag.

Udgivelsesside
Indhold

  • Hva’ fan er sword and sorcery? – Af Klaus Æ. Mogensen
  • Urlaubscon und Meer – 1. del – reportage af Knud Larn
  • Siluspra – en fabel – novelle af Peter Ravn Rasmussen
  • Post-apokalypsen på amerikansk tv – artikel af Niels Gjerløff
  • Fremmed verden – novelle af Kenneth Krabat*

Continue reading “Himmelskibet 35”

OMTALE: Robotropolis [2011, Science Fiction]

“Science Fiction is just a fact of everyday life.”

 

Det her tænkes at være en teknologi-showcase, et visitkort for nogen, der ville fremvise/blære sig med særlige visuelle eller designmæssige evner. For der er ikke investeret megen kreativ energi i udviklingen af karaktererne eller den overordnede troværdighed i hele præmissen; det er på alle måder robotterne, der løber med historien:

GNN, et nyhedsselskab, har fået eneretten til at rapportere fra offentliggørelsen af et storstilet eksperiment med ‘utility’-robotter gående frit omkring blandt lokalbefolkningen på en stor ø ud for Kinas sydkyst.

Alt går galt. En misundelig co-opfinder har ændret i robotternes kode for at diskreditere projektets bagmand og offentlige ansigt, men hvad der skulle have været nogle mindre uheld på live-TV bliver i stedet et blodbad, da alle løsgående robotter ved den mindste provokation eller registrering af lydighedsnægtelse ‘kontrollerer’ (=dræber) ethvert menneske på den mest bestialske måde. Ikke fordi robotterne er selvbevidste – (som én siger undervejs “well, I hope not” …) – eller designede som krigsrobotter,  men fordi de forskellige robottyper har monteret forskelligt værktøj på deres arme og blot bruger dét til at effektuere deres autoritet.

Mens kameraholdets kamp for overlevelse ender i vandkanten med udsigt til brændende oliebeholdere i industrihavnen ovre på fastlandet, kæmper den altruistiske (og åbenbart meget filosofisk ubegavede) pengebagmand, der blot ønsker at robotterne skal være “companions, not servants”, til det sidste for at finde en måde at få en omprogrammering sendt af sted med satellit til de mange robotter.

Det bryder løs, da en robot skyder en fodboldspiller for aggressiv opførsel.
Co-opfinderen forklarer alt om teknologien, men intet om, at han har saboteret sin egen opfindelse for at hævne sig på sin mere succesrige opfinderfælle.
Kamera-2-kvinden bliver for nærgående for robotterne, da hun konfronterer dem med, hvorfor de ikke har lokaliseret robotten, der skød fodboldspilleren.

Inden længe eskalerer alt ud af proportioner. Som det jo skal med teknofobiske instruktionsfilm.

TV-journalisterne flygter ud i Junglen, men bliver overvåget og forfulgt af robotterne.

Tro mod deres fag, og den berømmelse der kommer af at have eneretten til at rapportere fra en brændzone, lader de verden vide, hvad der sker – via iphone. Måske kan de også bruge mediet til egen overlevelse.

Det ér som sagt robotterne, der løber med det hele – og det er da også til at klappe af at se dem jage OG LØBE PÅ ALLE FIRE som ulve i flok! Jeg kan ikke berømme dette faktum nok – det er gennemført! (Jeg håber dog ikke, nogen får gode idéer – transformationen fra ‘utility’-robot til ‘all-purpose’ er skræmmende!)

Journalisterne får en smule hjælp af en robo-tekniker, der havde set det hele komme.

Assistancen rækker desværre kun lige til et forspring gennem afvaningstunnellerne, som sjovt nok løber under hele øen ..

Opfinderens hårde arbejde med at etablere et up-link, så robotterne kan tilsendes nye instrukser, lykkes tilsyneladende.
“Here goes nothing …” (Til højre en af skurkene fra skønne, hedengangne ‘Farscape’).

Journalist til den bitre ende klapper han sig på skulderen med, at ‘de holdt forsiden til den bitre ende’. Det giver jo god mening.

 

Konklusion:
For: MEDRIVENDE. GOD CGI. LILLE BUDGET, DER UDNYTTES MAKSIMALT. VÆSENTLIG FILOSOFI: Vi drives til kanten af vore egne besiddelser, hvis vi ikke omgås teknologien med ydmyghed.

Imod: REELT SJUSKET MANUSKRIPT. PAPIRTYNDE KARAKTERER.

imdb

Set og omtalt af kenneth krabat, sep. 2012

Harry Harrison is dead [Science Fiction]

Ophavet til Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, Deathworld, Make Room, Make Room og mange andre.

 

Alle dør. Undtagen dem, der lever videre i deres værk. En sådan er Harry Harrison, som døde i går. Størstedelen af hans værk er ikke litteratur i kunstnerisk forstand, men det var med stor selvbevidsthed, at han i over 50 år holdt skansen hvad angår tungen-i-kinden science fiction – med så uforglemmelige parodier på dårlig science fiction som Bill the Galactic Hero og the Stainless Steel Rat.

Der er meget at være taknemmelig for: The Stainless Steel Rat holdt han i live ret frem til sit 85. år i 2010; den poetiske ‘Eden’-serie kan jeg huske jeg i min pure ungdom oversatte et digt fra og over for en kæreste (skammeligt) udgav det for at være mit eget; Deathworld-serien (da. ‘Dødens verden’ 1967) var med sin analogi om menneskenes behandling af Jorden et blik ind i en helt anden måde at forholde sig (filosofisk) til verden på, og Make Room, Make Room! (da. ‘Gør Plads, Gør Plads!’ 1973) var en øjenåbnende, fugtdrivende beskrivelse af et samfund i undergang, i hvilken megabyen New York kæmper med udfordringerne fra 35 millioner mennesker, beskidt vand og fødevaremangel. (Med Soylent Green (1973) gav MGM verden Hollywood-versionen af hverdagens rædsler – ved at fokusere på, hvor maden kom fra, snarere end på de virkelige rædsler ved at leve i en overbefolket verden.)

I 2009 blev Harry Harrison udvalgt som modtager af Damon Knight Memorial Grand Master Award af the Science Fiction and Fantasy Writers of America.

R.I.P. Harry Harrison, creator of the Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, and Soylent Green.

WikiPedia

The Official Harry Harrison Website.

Orbituary in the Guardian

Jeg havde fornøjelsen af kortvarigt at møde manden selv i 2007, til Eurocon i Danmark. HH viser  (retmæssigt) sin utålmodighed med fotografen i dette billede. Jeg selv ser lidt betuttet ud, fordi det er fotografens 4 forsøg …

R.I.P. Harry Harrison, creator of the Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, and Soylent Green

Bogen, han signerede til mig ved konventet, er “in our hands the stars” (meget poetisk titel), hvor ikke mindst omslaget viser hans stærke danske tilknytning … Han boede i DK i 7 år, men flyttede tilbage til USA, fordi han fornemmede at hans børn svært ville kunne integreres i amerikansk kultur, hvis han blev her længere.

Udgivelse: Lige Under Overfladen 6 – Fremmed Stjerne

“Genopfindelsen af Sorg” hedder mit bidrag.

 

For sjette gang har Science Fiction Cirkels forlag med Carl-Eddy Skovgaard ved roret indsamlet noveller til en så eksklusiv event som en dansk Science Fiction-antologi.

Jeg bidrager med en af de længere noveller – Genopfindelsen af Sorg: Når man kan tænke alt andet ind og ud af eksistens eller synlighed, hvordan forholder man sig så til det faktum, at man ikke med sin Tænken kan påvirke sit eget liv?
[læseuddrag]

Titel: Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6
Udgivelse: 15. august 2012
Pris:  298,- (det er billigt!)
Sideantal: 400
Omslag: Manfred Christensen
ISBN: 978-87-90592-65-3
Forlag: SFC 2012

Bidragydere:

Flemming R. P. Rasch: Hotellet ved verdens ende
Sofie Boysen: Savner du din far?
Hanne Rump: At bede en stille bøn
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag
Lise Andreasen & Glen Stihmøe: Samtaler på bryllupsdagen
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme
Richard Ipsen: Jeg husker alt
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction . . .
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag
Maik Jensen: Museumsinspektøren
Lars Ahn Pedersen: Zoo
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev
A. Silvestri: Højdepunkt
Manfred Christiansen: Peblingesøen
Michael KampFremmed stjerne
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia
Lonni KrauseSlagelse versus Kuiperbæltet
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen
Nikolaj Johansen: Atomvinter
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Genopfindelsen af Sorg
(et læseuddrag fra 2. afsnit) 


Han Ryddede op efter måltidet og gik i bad for også at vaske det nye blod af sig. Han var stadig sulten. Næsten ubevidst Satte han to doner fra nærmeste fødecyklus i leveringskø til senere. Understregede: De skal være livlige!

Under badet strejfede tanken ham for hundredeenogtyvetusinde gang: Hvorfor kan ingen Folke bruge Tanken på sig selv? Ingen ville skulle bruge transportmaskiner og ingen ville behøve at dø. Og for hundredeenogtyvetusinde gang besvarede tanken sig selv med Ophavets uangribelige tilbagevisning: ”Vi ved ikke hvorfor, men det kan vi ikke”.

Selvfølgelig var hans andel i Fællesskabets forståelsesforsøg lig alle andres, men at have renset sig, og stykket alle ubesvarelige spørgsmål pænt væk i afklaret bevidsthed, når man storFluxede, var tegn på omsorg. Efter en vis alder ikke at lægge dette spørgsmål til debat, selv ikke med nære, med FædreMødre eller bare ens egen nærkritiker, var tillige et anerkendt tegn på modenhed.

Var han umoden? Han kunne tydeligvis ikke blive færdig med spørgsmålet om selvPåvirkning; at forestille sig at kunne Bruge sine medfødte evner på sig selv, frem for kun på andre og andet, var som at have en kløe lige på midten, hvor man aldrig kunne nå uden at skrabe mod noget!

Efter badet, og efter have spist igen, denne gang alt for meget og for hurtigt – de var usædvanligt livlige og store, de reserverede doner – var han rastløs.

Han havde lyst til at gå i subflux, men selv dét forekom for distraherende til at holde tankerne fokuseret på arbejdet. I stedet fladede han ud med fuldt lysindfald helt henne ved udsigten, og forsøgte at falde til ro dér i varmen.

Han var jævnligt i subflux med Folker, han aldrig fysisk havde mødt og følgelig aldrig synkroniseret med. Subfluxgruppen delte fascinationen ved forestillingen om selvTænken. I gruppen kunne enhver bidrage med spekulationer og erfaringer med egne forsøg og idéer, uden sidenhen at kunne viderebringe samtalepartneres tanker og aspirationer og – hvad der var vigtigere – ikke blive anklaget for selv at bruge af andres progression til egen fremhævelse.

Det var altid spændende at udveksle i subflux. Forestillingen alene, at en af hans kontakter dér skulle patentere den illusoriske selvPåvirkning, som alle – helt tilbage til Ophavet – så vedvarende tilbageviste, var et stærkt incitament for afmålt og præcis kommunikation.

Han havde lige så ofte tænkt, at det ville gå meget hurtigere, hvis ikke alle gjorde lige som han. Hvis de bare dækkede sig mindre ind, eller fejlede i deres maskering af intentioner og erfaring… Han håbede og ønskede, at de ville. Så hans chancer for at blive dén, der kom til den største indsigt, ville vokse… Så han kunne være dén, der ledte vejen for alle andre…

Et indgående opkald afbrød hans behagelige forestillinger. Autosvaret, han havde indtalt tre dage forinden, gav besked om, at han arbejdede, men han lyttede med på linien.

“Du kender mig som HagoX23.”

HagoX23 var en af hans kontakter fra subflux. Den mest forstyrrede og irrationelle – men samtidig også den mest tankevækkende af dem alle. Opkaldet i sig selv var et enestående brud på alle uudtalte regler mellem subfluxkontakter. Hans overhud føltes med ét helt tør og stram og han Bragte sin transporter tættere på maskinens højtaler.

Stemmen fortsatte med at tale til optageren: “Jeg Tænkte invasionen bort. Den var meget forstyrrende. Jeg udvalgte én af de centrale invadører og Tænkte resten i fødecyklus. Dette væsen er Isoleret hér…”

Et talkodekoordinat fulgte, som maskinen oversatte til et 3D-kort med et koordinat og mødetidspunkt, der svævede over højtaleren.

“… Og jeg har udvalgt fem af jer til at deltage i et lille eksperiment. Snarest. Jeg ved, at I vil komme. Intet protokolbrud.”

Udsagnet fik hans overhud til at bølge og pletstivne. Et eksperiment! Intet protokolbrud betød ingen åbenlys synlighed. Alle skulle opretholde subflux under mødet. Han havde aldrig prøvet elektrofeltblokering. Selvfølgelig måtte han af sted!

Ét var ikke at kunne fluxe i subfluxnetværket – hvilket var betryggende på mange niveauer. Noget helt andet var rent faktisk at være i nærheden af Folker, han så længe havde debatteret med, uden at kunne opnå fælles bevidsthed – fordi en anden (HagoX23) anså et ”eksperiment” som så vigtigt, at han eller hun turde risikere alt ved at sætte udvalgte subfluxere fysisk stævne …

Forestillingen om isolation i nærheden af andre var meget stimulerende. En ny og skræmmende følelse, der måske ikke ville hue Fællesskabet. Men stimulerende ikke desto mindre.

“… Du vil ikke fortryde.”

 

Repeaters (2010) SciFi, tidsrejse

En taber ikke én, der har tabt, men én der giver fortabt.


If every good thing we do gets erased, and every bad thing we do gets erased, it doesn’t really matter, what we do.

— Repeaters 2010

imdb

 

Gentagelsen som tidsrejse

– det personligt temporale fænomen, loopet – ses ikke ofte.

Det skyldes formodentlig, at sådan dramatisk kalamitet, især når Point of View ligger hos flere hovedpersoner, som er tilfældet hér, forudsætter at manuskriptforfatteren ikke bare kan lægge ansvaret for alt utroværdigt over på en enkelt hovedpersons indre verden, men skal kunne redegøre for en eller anden form for skæbne eller dømmende og udøvende (al)magt (= Gud, Satan, overlegne Aliens), som  har logisk grund til at udfordre hovedpersonerne så voldsomt. Det er en balancegang på barberbladsæg, hvis fortællingen samtidig skal kunne engagere nok til at budskabet synker ind.

I Groundhog Day var Bill Murray den eneste, der vidste, at dagen gentog sig – gentagelsen holdt først op, da han gjorde alt uegennyttigt og med kærlighed; fortællingen var en venlig og morsom allegori. I Triangle var det kun den kvindelig hovedperson, som vidste at altid var en gentagelse, men nægtede at se det i øjnene; det var en uvenlig og nådesløs allegori.

Repeaters, på et narkobehandlingshjem ude i vildmarken, er der tre hovedpersoner, som ved, at i dag er den samme dag som i går – de deler virkelighed og kan forholde sig fælles til denne nye realitet: At de vågner til den samme dag hver dag.

Filmen følger dem, mens de finder sig konfronteret med nytten af at gøre, hvad de helst vil, men aldrig har turdet eller evnet.

Det er så hér, at formålet med den filmisk dramatiske gentagelse skal bevise sig:

For at bekræfte det almægtige forfatterherredømme og for at fremstille formålet ikke blot med narkobehandling men med livet i sig selv, skal der være en taber. Vi skal se, at en taber ikke én, der har tabt, men én der giver fortabt. Og forstå, at livet får værdi af de kampe vi kæmper for noget, der har betydning for os.

Det bliver en kende “ungt” sine steder – som måske skyldes producentens unge alder og erklærede ønske om at lave film “med mening”.

Trods fokus på svigtede unges gentagelser af manglende grænser, er Repeaters dog ikke er en ungdomsfilm. Filmen har sit stærkeste budskab i, at den tvangsmæssige gentagelse af barndommens og ungdommens programmeringer er noget alle mennesker har til fælles, og må bekæmpe, hver på sin måde.

Optimismekurven er dog noget forudsigeligt nedadgående, men opvejes af en sublim fremstilling af sindssyge, ikke blot i dialog, regi og i spil, men også i forståelsen af, hvad det egentlig vil sige, at livet opleves som værende uden mening.


Mesterligt spil hér af Richard de Klerk, som også har produceret filmen igennem sit eget selskab, Rampart Films.

Plakaten forsøger desværre at ligne noget, der ikke har meget med filmens INDHOLD at gøre.

Farvel, Ray Bradbury. Og tak!

“Here lies Ray Bradbury, who loved life completely.” — RB

 

I dag døde Ray Bradbury, 91 år. Det skulle jo ske en dag, men… fuck!

Det var med “R for Raket” han rykkede ind i min bevidsthed. Dernæst fra Stig Vendelkærs serie, SV Science Fiction (“Mere spændende end en kriminalroman!” i sort bjælke hen over omslaget…) bogen “Mælkebøttevin”, som vel sagtens er den første “voksenbog”, jeg læste – længe, længe før jeg forstod forskellen.

Mælkebøttevin… støvet på gaden i den lille by i den lange sommerferie, hvor børnene møder truslen fra det kommende – den gryende forståelse af tab, usikkerheden ved hvad der skal komme, opfattelsen af fremtiden som mørk snarere end selvfølgeligt lys, verden som “delt” snarere end børnenes egen…

Forstod jeg det hele? Næppe. Forstod jeg de dybere lag? Næppe. Men jeg genkendte frygten og usikkerheden og følelsen af at blive isoleret fra det kendte og det vante og blive tvunget ud i en usikker verden fuld af udfordringer, der ikke kunne forstås – også selvom jeg ikke kunne sætte den i ord.

Det var nu ikke, fordi han var til nogen hjælp, Bradbury. Ikke på dén måde. Havde jeg læst den senere, som et dokument om overgangstiden, så måske – men jeg var præcis gammel nok til, at det var en beskrivelse af, hvor jeg selv var, eller lige havde været.

LA Times blog

Billedserie fra fødsel til død

Nyere bogomslag

Flere bogomslag

Ray Bradbury: Story of a writer (1963)

A Conversation with Ray Bradbury by Lawrence Bridges (2009)


 

Hot Damn! My story is nominated at 2012 Science Fiction & Fantasy Translation Awards

Wow!

 

Prize for winning author and translator is $ 350 each.

ARESFFT President Professor Gary K. Wolfe said: “I think this list proves that once you start looking for it, the diversity and quality of translated science fiction and fantasy are considerably greater than most of us had suspected, and I hope the nominations list calls attention to works too often overlooked by the usual awards processes.”

The money for the prize fund was obtained primarily through a 2011 fund-raising event for which prizes were kindly donated by George R.R. Martin, China Miéville, Cory Doctorow, Lauren Beukes, Ken MacLeod, Paul Cornell, Adam Roberts, Elizabeth Bear, Hal Duncan, Tansy Rayner Roberts, Peter F. Hamilton, Ann & Jeff VanderMeer, Nalo Hopkinson, Juliet E. McKenna, Aliette de Bodard, Nicola Griffith, Kelley Eskridge, Twelfth Planet Press, Deborah Kalin, Baen Books, Small Beer Press, Lethe Press, Aeon Press, Jon Courtenay Grimwood, Kari Sperring, Helen Lowe, Rob Latham and Cheryl Morgan.

2012 Nominees | Science Fiction & Fantasy Translation Awards.

PROSA, 1 side, 2 slutninger, “Da det stod klart,” (#sciencefiction_dk)

Hvilken slutning er mest science fiction? Hvilken er mest skræmmende?

 

Science Fiction i 2012

[klik på et af billederne og læs teksten med én af de to slutninger]

Hvilken slutning =

Mest skræmmende? [mail] Mest science fiction? [mail]

Den ene ender sådan: Fuck, hvad var dét?!  Den anden sådan: Fuck, hvad var dé…

venlig hilsen,

Kenneth Krabat, 21. marts 2012

støtte kr. 7,67
[alle kreditkort, undtagen danKort)

Philip K. Dick: What science fiction is, and is not.

The true protagonist of an sf story or novel is an idea.

Preface to The Short Happy Life of the Brown Oxford and Other Stories
By Philip K. Dick

I will define science fiction, first, by saying what sf is not. It cannot be defined as

“a story (or novel or play) set in the future,” since there exists such a thing as space adventure, which is set in the future but is not sf: it is just that: adventures, fights and wars in the future in space involving super-advanced technology. Why, then, is it not science fiction? It would seem to be, and Doris Lessing (e.g.) supposes that it is.

However, space adventure lacks the distinct new idea that is the essential ingredient.

Also, there can be science fiction set in the present: the alternate world story or novel. So if we separate sf from the future and also from ultra-advanced technology, what then do we have that can be called sf?

We have a fictitious world; that is the first step: it is a society that does not in fact exist, but is predicated on our known society; that is, our known society acts as a jumping-off point for it; the society advances out of our own in some way, perhaps orthogonally, as with the alternate world story or novel. It is our world dislocated by some kind of mental effort on the part of the author, our world transformed into that which it is not or not yet. This world must differ from the given in at least one way, and this one way must be sufficient to give rise to events that could not occur in our society — or in any known society present or past. There must be a coherent idea involved in this dislocation; that is, the dislocation must be a conceptual one, not merely a trivial or bizarre one — this is the essence of science fiction, the conceptual dislocation within the society so that as a result a new society is generated in the author’s mind, transferred to paper, and from paper it occurs as a convulsive shock in the reader’s mind, the shock of dysrecognition. He knows that it is not his actual world that he is reading about.

Now, to separate science fiction from fantasy. This is impossible to do, and a moment’s thought will show why. Take psionics; take mutants such as we find in Ted Sturgeon’s wonderful MORE THAN HUMAN. If the reader believes that such mutants could exist, then he will view Sturgeon’s novel as science fiction. If, however, he believes that such mutants are, like wizards and dragons, not possible, nor will ever be possible, then he is reading a fantasy novel. Fantasy involves that which general opinion regards as impossible; science fiction involves that which general opinion regards as possible under the right circumstances. This is in essence a judgment-call, since what is possible and what is not possible is not objectively known but is, rather, a subjective belief on the part of the author and of the reader.

Now to define good science fiction. The conceptual dislocation — the new idea, in other words — must be truly new (or a new variation on an old one) and it must be intellectually stimulating to the reader; it must invade his mind and wake it up to the possibility of something he had not up to then thought of. Thus “good science fiction” is a value term, not an objective thing, and yet, I think, there really is such a thing, objectively, as good science fiction.

I think Dr. Willis McNelly at the California State University at Fullerton put it best when he said that the true protagonist of an sf story or novel is an idea and not a person. If it is good sf the idea is new, it is stimulating, and, probably most important of all, it sets off a chain-reaction of ramification-ideas in the mind of the reader; it so-to-speak unlocks the reader’s mind so that that mind, like the author’s, begins to create. Thus sf is creative and it inspires creativity, which mainstream fiction by-and-large does not do. We who read sf (I am speaking as a reader now, not a writer) read it because we love to experience this chain-reaction of ideas being set off in our minds by something we read, something with a new idea in it; hence the very best science fiction ultimately winds up being a collaboration between author and reader, in which both create — and enjoy doing it: joy is the essential and final ingredient of science fiction, the joy of discovery of newness.

(in a letter) May 14,1981

Fahrenheit 451 udgivet som ebog…

Ved hvilken temperatur brænder en iPad eller en Kindle?

 

Ray Bradbury er kendt for at afsky ebøger. Ved genforhandling af sine bogkontrakter lykkedes det Simon & Schuster at få hans tilladelse til at udgive Fahrenheit 451 som ebog. Deres argumentet lød: “20% af alle udgivelser er ebøger”.

Fahrenheit 451 (1953) er fortællingen om overvågningssamfundet, som jagter og brænder alle bøger, fordi effekten af den indeholdte erfaring og viden ikke kan kontrolleres af myndighederne.

På dansk kom den til at hedde “233 grader Celcius”. Strengt taget korrekt, men ikke just Ikonisk!

Fra et interview med Jonathan R. Eller, med-skaber og leder af The Center for Ray Bradbury Studies:

Jonathan R. Eller: Are E-books the future of reading?

Ray Bradbury: Absolutely not. Three different groups have called me during the last three weeks. I had another offer last week from a big company back East. But my response was, “Prick up your ears, and go to hell.” That was my response.

JE: So they will not replace the book?

RB: They don’t smell good. Books have two smells—a new book smell is very good, but an old book smell is even better. It smells like ancient Egyptian dust. That’s why I think the book is important.

JE: Do you think E-books will affect censorship and the banning of controversial books? Do you think they’ll try to censor E-books, or do you think E-books will help do away with censorship?

RB: There is no censorship. There’s no censorship in this country. In China, yes.

[Læs hele interviewet på engelsk hér]

Ray Bradbury er 91 i dag. Og kendt for kontroversielle holdninger i forhold til mange ting. Ikke at ordet “kontroversiel” betyder at være på forkant. I Bradburys tilfælde betyder det, at han er blevet hængende i fortiden.

F.eks. romantiserer han børn og børns evner og videbegær i en grad, der kun kan ses som en egen længsel efter uskyldighedens opdagelse af verden. “Man behøver ikke undervise børn efter 6-års-alderen. Man kan bare slippe dem løs i et bibliotek”. Men denne romantiske forestilling er samtidig et drivende element i især hans tidlige bøger, som gør ham til en væsentlig fortæller. Læs f.eks. “Something wicked this way comes”.

Når han derimod siger, at Internettet er en stor distraktion, han han fat i noget. Hvor mange af os bruger ikke flere timer dagligt på at tale med mennesker, vi aldrig hverken ser eller hører? Dét er vilkårene, når vi har muligheden for at fravælge fysisk kontakt til naboen. Og gør det.

Ray Bradbury bor i Los Angeles, har skrevet mere end 500 noveller, romaner og skuespil – og faktisk en science fiction-digtsamling, jeg engang har holdt i hånden! – vundet en Emmy for et filmmanuskript over “The Halloween Tree”, og 2007 fået en Pulitzer for sin fremragende karriere.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

(Papir brænder altså ved 450 grader Celcius, Ray. ikke Fahrenheit.)

 

Indkaldelse til SFC “Lige under overfladen, 6”

I dag har du fire måneder til det. Det burde kunne nås.

 

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvis man ikke ved det, står SFC for “Science Fiction Cirklen”, og indkaldelsen dækker over en invitation til at kæmpe på lige fod med alle tilsendere om en plads i næste udgave af Science Fiction-antologien “Lige under overfladen”, som i 2012 er planlagt til udgivelse omkring oktober.

Såfremt der kommer nok lødige bidrag.

Dét må DU så sørge for. Og jeg skal nok også forsøge.

Klikker du på linket, får du instrukser i tilsendt dokumentformat, antal ord og deslige.

Science Fiction Cirklen – Lige under overfladen 6.

Omtale: Sky City (ed. by Carl-Eddy Skovgaard)

Endnu en omtale.
Desværre mere om Bogen end om Indholdet.

 

Sky City edited by Carl-Eddy Skovgaard.

This is another worthy volume of SF gathered away from the beaten track from Denmark’s Science Fiction Cirklen. Their previous collection I reviewed a few years ago (Creatures of Glass and Light) that sprang out of Denmark hosting that year’s Eurocon (European SF Convention) and was an anthology of European SF short stories. Now (2011) SF Cirklen have given us a window into Denmark’s own contemporary science fiction short story scene and as such will be sought by those who are die-hard serious SF reader with a passion for the genre.

The volume includes a short, non-fiction article by Niels Dalgaard that presents a summary of the history of Danish SF which itself will be of interest to those non-Danes with both a casual passing interest in SF beyond their own country as well as those whose study of the genre is more scholarly.

First though a word about the book’s publication details as these are not as clear as they might be. My understanding, and I checked with the publisher for this review, is that this volume first came out in 2010 printed in Danish with an ISBN 978-8-790-59248-6 and these are the details given on the inside front (copyright) masthead page of this English language volume. However this English volume came out in 2011 and (according to the accompanying press release) has a different ISBN 978-8-771-14158-0 (which is not the one on the masthead or back cover bar code). Now, I mention this not only because those who send us review copies like us to get the publication details right, but also because we are aware that the SF2 Concatenation site is occasionally used by those studying the genre for arts courses, as well as because you may want to buy a copy, and the last thing you will want (if you do not speak Danish) is the original edition as opposed to the 2011 edition in English. Translation volumes are a nightmare to produce and in this case we are told that another publisher (effectively acting as producer and distributor) took over the printing and much of the distribution with SF Cirklen doing the commissioning and copy editing. The good news is that this other publisher (BoD) provides print-on-demand copies in Great Britain, Germany, Canada and the US. Hopefully that explains everything, so let’s move on…

This book came about as part of a very laudable goal of the Danes wishing the rest of us to have a taster of what they were producing. SF Cirklen does, and has for each of the three years up to and including 2010, ran an annual short story competition with the best getting published in a paperback anthology. The first two of these anthologies were called Leige Under Overfladen [Beneath Surface] (2007) and I Overfladen [The Surface] (2008) and the stories in Sky City (2010/2011) are taken and translated from these two earlier anthologies.

Before getting on to the stories, potential readers will want to know about the quality of translation. Translation between languages is extremely difficult. Professional translators are expensive; so much so that even major fiction publishing houses in developed markets, such as Britain’s, do not always use the professionals. Furthermore, it is nearly always (but not absolutely always) best to use a translator whose first language is the language into which the translation is being made. Failing to follow these two general rules of thumb can result in trouble. Indeed a number of SF translations of non-Anglophone fiction into English that I have come across from various countries in my time have been truly horrible: one country is particularly bad and I have yet to come across an SF anthology (having tried to read four) from that nation that is not so awful that the stories are impenetrable. So it was a little worrying when before reading Sky City I noticed that the translations were undertaken by different Danes. Having said that, I was hugely relieved to find that all the stories were translated into quite a readable standard of English with only the occasional awkward use of phrase or opaque sentence: Science Fiction Cirklen is to be commended. In fact the only thing that leaps out at you is the non-standard (non-Anglophone) use of speech inverted commas but this the reader can easily ignore. Less prominent is that the anthology is written in a mix of English and non-English North American, and sometimes both English and American English are used in the same story: someone at SF Cirklen needed to set their PC Word.doc program language to one or the other (English as written in England as part of Europe would probably have been the more appropriate). However this last is a minor point. For the most part the quality of translation is sufficiently good for readers to follow, and indeed enjoy, the stories on offer.

As for the stories themselves, I was personally pleased that they were all science fiction and not fantasy that does seem to dominate a lot of Eastern European speculative fiction and even sneak into some major annual US anthologies that purport to be SF. (Logical genre nomenclature determines that fantasy and science fiction are sub-genres of speculative fiction: fantasy, though worthy, is not a logical sub-genre of science fiction even though some consider it to be so and, of course, not withstanding the fantasy-science fiction overlap of science fantasy where the fantasy (such as a super alien from planet Krypton) has its rationale explained in completely fake science (the alien gets his powers from our yellow sun).)   Sky City’s stories are firmly science fiction.)

As for the stories themselves, as would be expected, they use a range of the genre’s established tropes. Here is a brief teaser run-through without spoilers:-

Sky City by Manfred Christiansen. A woman wakes up in a tall skyscraper built by nanobots. Do they want something with her? This is the title story for the volume and sets the anthologies tone.

Departure by Niels Gerloff. A research team on Europa prepares to boldly go…

The White Bear by Richard Ipsen. A tale set in a future China.

Helium Loves Company by Glen Stihmoe. In a post apocalyptic world half destroyed by nanotechnology run rampant, an engineered team explores the desolation to encounter… Helium Loves Company is an interesting tale.

The Last Astronaut by Flemming Rasch. An astronaut lands on a distant planet after a journey of hundreds years. The next day another ship lands and a fourth generation descendent of the first astronaut steps out…

The Organism on Maneo by Morten Brunbjerg. On a spaceship a crew member discovers an unusual creature…

The Tourist by Patrick Leis. A military officer is questioned as to why he authorised an attack in a civilian area of his own country. The motive is obscure and further investigation leads to the unbelievable…

Know Your Target Audience by Dan Mygind. A new way of getting audience feedback help tailor programme makers’ efforts which in turn feedback to the audience. But the result is not quite as expected.

The Red Parakeets by Camilla Wandahal. Future genetic engineering is not just controversial, it splits society…

The Short Arm of History by Kenneth Krabat. They were queuing up to enter the portal to who-knows-where… This story is vaguely (only ‘vaguely’) reminiscent of Pohl’s novel Gateway (1977), and there is nothing wrong with that as you should not keep a good SFnal idea down and this variation of the theme is an interesting one.

A Contribution to the History of Denmark by Soren Hemmingsen. In 1961 an expedition to Lapland in search of minerals found the tail of a frozen dinosaur… This is the story of the days that followed.

When the Music’s Over by A. Silvestri. A spaceship lands in Central Park. What do they want..? Now without wishing to introduce a spoiler, I was surprised at the aliens distain for the character Captain James T. Kirk. After all this is a Danish anthology and Denmark is famous for its bacon, whereas William Shatner is known for his ham… (Groan now if you will.)

The E-Puzzle by Nikolaj Hojberg. In the far future questions of soul and death will be answered, but then how will we deal with mortality and, as important, how might we cope with the afterlife?

Leeding, Feeding by Miriam Pederson. An alien dissection, but ultimately who is studying whom?

You are my Best Friend by Camilla Friis. We all need friends. But what are friends?

Dreams of Stone by Brian Ornbol. The city was big. I mean really big. You may have thought it a long way down to the chemist but the city really was big… Now this tale is very reminiscent of one I first read back in the 1970s (when Brian Ornbol was just beginning to go to school) and I am sure I have read it a couple of times since in different anthologies (it was a good story), but for the life of me I cannot recall where but the followers of SF Signal tell me it could be ‘Concentration City’ by J.G. Ballard). Nonetheless, as with ‘The Short Arm of History’ above, a good idea can always be revisited, and maybe it was Brian Ornbol’s first encounter with this idea.

(Han fokuserer på teknologien, der kunne minde om Gateway, og ikke på, hvad historien egentlig handler om. Titlen, ikke? Historiens korte arm. KK)

The Green Jacket by Gudrun Ostergaard. Thirteen year old Ivara has more than everything she can want but has not seen the world beyond her tower city. So she decides to have a look.

In the Surface by Sara Tanderup. A tale set in a future where the sea covers the planet.

Interrogation of Victim No. 5 by Lars Ahn Pedersen. The patient is questioned as to what happened to her… and then the patient realises…   This story is one of the best in the anthology and was a good note on which to end.

To be honest, none of the stories would likely to be professionally published in the west as they are presented here. Nearly all of the writing could be tightened; in a short story every paragraph has to work propelling the story along and some of these stories were way to long. Story endings also need thought; a good central plot is not sufficient by itself as the reader needs to be given a sense of completion if not story fulfilment. Having said that, a few with minor tidying and a clean up of the English, would not be out of place in a professionally published anthology. Very encouraging is that some of the authors are young: in their 20s or 30s. This is good news for Danish SF and it will be interesting to see if any in the future make professional sales in Britain (or North America). Science Fiction Cirklen is to be congratulated for enabling those of us outside of Denmark to get a taster of what those Danes are up to these days.

Jonathan Cowie

We also have much else in our autumnal edition (volume 25, No 5)
http://www.concatenation.org/whatsnew.html

Including a big news page
http://www.concatenation.org/newsindex.html

which also has much Eurocon news 
http://www.concatenation.org/news/news9~11.html#eurocon11

There is also a separate, stand-alone review of Scandinavia’s Eurocon this summer
http://www.concatenation.org/conrev/eurocon11.html

“Anything you can do to spread the word  and links of this edition to appropriate Scandinavian blogs and SF news sites would be very welcome.” JC

Lige Under Overfladen 5 – Den nye koloni

Så kommer årets Science Fiction-antologi!

 

Titel: Den nye koloni – Lige under overfladen 5
Omslag: Manfred Christiansen
Udgivelsesdag: i morgen, 15. August
Sider: 325 sider,
Pris: 298,- kr. (238,40 for medlemmer af Science Fiction Cirklen).

LEKTØRUDTALELSE (link)

Den nye koloni er femte bog i Science Fiction Cirklens novelleserie, Lige under overfladen.

 

Herunder er de udvalgte noveller: Continue reading “Lige Under Overfladen 5 – Den nye koloni”

tekst 2011, so far

Arbejdsdage, arbejdstimer, input, output. Sjovt. Følelsesfuldt.

 

PAPIRTRYK

– Den Tredje Vej (digt, essay) – 2839 tegn (Poetisk Bureau, antologi om det, der samler nationen)

– Modstand uden ende (prosa) – 36588 tegn (Helsingørantologi)

– Tænke på silke under invasionen (prosa) – 19734 tegn (SFC – Lige under Overfladen 5)

– KRYBBERUM AF NIKKEL – 2488 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– GPS på tiden – noter om drømme og visioner – 2220 tegn (100 stemmer, en idébog om drømme og visioner (Michael Svennevigs menneskeprojekt)

DIGITALTRYK

– ELOPENSENS TVÆRGEVIR – 3565 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– Tidens Kælven 1, redigering, korrektur – 56347 tegn (Forlaget Se, sne!)

– Dræbersneglen fra Venus – 3113 tegn (Twitter)

– email-interview, Mette Ø Henriksen – Kenneth Krabat – 27505 tegn (blog)

RADIO

– Den Røde Sofa, Interview i Dansk Forfatterforening

BLOG
(alle på 1000 stemmer, http://krabat.menneske.dk/kkblog og http://1000stemmer.menneske.dk)

– GOOGLE PROJECT, THE LIFE SERVER (essay) – 4612 tegn
– Swans don’t swim under water (prose) – 11690 tegn
– eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv (essay) – 7136 tegn
– Grundloven hviler på ytringsfrihed (essay) – 4659 tegn
– Ringen (prosa) – 3721 tegn
– Stort, lille, eget forlag = stor, ringe, ingen beskyttelse (essay) – 3233 tegn
– RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid” (essay) – 5288 tegn
– ”Tag det væk, far!” (essay) – 3326 tegn
– LYST – drevet, båret, styret, betonet (essay) – 3637 tegn
– Fredhelligt sted, før døden, søges! (essay) – 2733 tegn
– Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe (liste) – 8231 tegn
– Sidenumre i ebøger (essay) – 3891 tegn
– FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen) (essay)
– 6962 tegn
– Forlag snyder eforfattere (og dem på papir) (essay) – 1329 tegn
– Forlag – omlægning til e (essay)- 8829 tegn
– absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too (essay) – 3015 tegn
– Upatenteret tortur (rejseessay) – Goa 4 – 7239 tegn
– Status for faldne profeter; en projektansøgning (essay) – 7350 tegn
– Dream on… [om absolut positionering i ebøger] (essay) – 2348 tegn
– Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet (essay) – 7369 tegn
– Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser (essay) – 3638 tegn

VIDEO
3 videoimprovisationer (Reflex #14, 57˚ Nord)
– At skrive handler om… Improvisation 1&2 (essay) – 6 min.
– Til verden med spegepølse og brandbil (digt) – 2 min.

HJEMMESIDER

– facebook bogsalg (http://on.fb.me/ForlagetSeSne)
– forlagsside (http://tiden.menneske.dk)

I arbejde (•) og uplacerede

Noveller
• Rain of Blood – science fiction
• Bliss so totally Over Being (The Empire Never Ended) – science fiction
• Genopfindelsen af Sorg – science fiction
• New Foundland – samling, fortid til fremtid

Længere prosa
• Pernille Grøn (HALD-skrift)
• INTET ER INTET

Digte
I am having a conversation with a dead man EPICURUS
+ godt 40 til

Essay
• Mirça Eliade og rusmidler i dag
• the BITTORRENT WARS
• 1025 spørgsmål om digtningen
• KÆRE MORFAR
• ESSAYS TIME TRAVEL MOVIES 1892-2012 synopsis, devices, plotspoilers

Kortprosa
01 FLAT HEMLINE, NO EXCUSES – 9855 tegn
02 STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA – 2542
03 Reach & Credence – 1107 tegn
04 THE BROWN SWING – 1996 tegn
05 a pilot MUST think the world beautiful – 797 tegn
+ diverse løst

Børn
• (uden titel) spejling, tegning, piratskib

Dræbersneglen fra Venus, twitterprosa

Dræbersnegle er ikke, hvad de har været.

 

(klik på minuttallet for at komme til tweet)

twitter.com 6.8.2011 21.42-21.51
   
  krabat kenneth krabat
0
6 minutes ago Favorite Reply Delete
  krabat kenneth krabat
1
8 minutes ago
  krabat kenneth krabat
2
8 minutes ago
  krabat kenneth krabat
3
9 minutes ago
  krabat kenneth krabat
4
9 minutes ago
  krabat kenneth krabat
5
9 minutes ago
  krabat kenneth krabat
6
9 minutes ago
  krabat kenneth krabat
7
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
8
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
9
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
10
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
11
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
12
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
13
10 minutes ago
  krabat kenneth krabat
14
11 minutes ago
  krabat kenneth krabat
15
13 minutes ago
  krabat kenneth krabat
16
13 minutes ago
  krabat kenneth krabat
17
14 minutes ago


Dræbersneglen fra Venus.pdf som tekst