Bombens Bagside, science fiction, antaget solo

Hvad er der OGSÅ i den ueksploderede mappe?

Midt i redigeringen af Bombens Bagside, én blandt en lang række science fiction noveller, som foreløbig Poetisk Bureaus Forlag har lagt billet ind på, blev den modtaget til udgivelse via DAST.nu, et svensk magasin for populærkultur, som har udgivet siden 1969, nu ikke længere på papir – med anerkendelsen “Vi brukar inte publicera texter på andra språk än svenska, men jag tror vi gör ett undantag här som dansk läsövning.” – hvilket naturligvis glæder mig helt vildt. 

Samtidig er det svært at være så produktiv, som jeg gerne vil. Jeg er i gang med den tredje. Og indtil videre har færdigredigeringen af de uudgivne – med tænke- og skrivetid og de forstyrrelser i hverdagen, som uværgelig forhindrer skrift, hvis man ikke tager væk – hvilket under Corona ikke har været muligt – endt med at fordre mindst 1 uge pr. stk. Hvilket alene til de uudgivne vil fordre mindst 3 måneder endnu.

Øj, jeg er altså ikke 30 længere. Og min tålmodighed river og flår i mig – for at komme steder hen, jeg ikke før har været. Frem for alle disse gentagelser af alt jeg HAR været og gjort!! Der MÅ være en ny verden derude et sted, uberørt af ord!


mine udgivne science fiction-fortællinger

Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]

Ves do ka læs dher, bhøvr do måsk ek jælp.

Undskyld!

For nylig fandt jeg et brev med et forslag, jeg havde sendt til litteratur-professor Anne Mari Mai på Syddansk Universitet for 10 år siden.

Teksten var så smækfuld af slå- og stavefejl, logiske brister og uafsluttede argumenter, at jeg efter endt læsning ikke uden videre kunne smide brevet i skraldespanden: Jeg var nødt til at rette alt for at komme mig over skammen. Før jeg kunne smide det ud. Continue reading “Korrekturama – manuskripthjælp, tekstanalyse, forfatterhjælp [slikbutik for skribenter]”

MIN EGEN REDAKTØR

Forfattere, der kritiserer forfattere! Det er egentlig en dødssyg idé – så forskellige vi er i vores opfattelse af, hvad der rykker. Fordi det efter nogle år med det samme drive rykkersom vi selv er. Og vi er forskellige i alt dét, vi selv ønsker at være forskellige fra hinanden i, og lig hinanden i alt, vi ønsker at ligne. Permutationerne er endeløse i dét felt. Hvad har vi dog at sige hinanden?

Og så alligevel. Vi bestræber os vel på en måde, der kan sammenlignes. Trods vægtet mængdekarma, og indholdsdybde, og rå penge ind på kontoen, og større eller mindre ambition, og heldbegavelse, og kunst- eller showtalentfuldhed… Okay. Dér er heller ingen lighed.

Men så er vi da mennesker. Mennesker, som ønsker at kommunikere på skrift, af drift, eller af nødvendighed – hvis der da er forskel på de to… Og kommunikation – kommunikere gør man da, respektfuldt med enhver, uagtet samfundsposition, socialt, økonomisk, magtmæssigt, humant, risikovurdering… Hvor mange læsere har du? Ja, på denne bog havde jeg xAntal læsere! Nå, men jeg havde yAntal læsere hver dag i 3 uger sidste år! … Ok.

Men nej. Jeg kender ikke mit publikum. Og mit publikum kender ikke mig. Mængden af 28 års skrift over flere medier parret med lille sceneambition gør det svært at danne sig et fast billede af mig. Mine Facebook-“venners” indre billede af mig gennem dialog, parret med min profil, med blogsurfere lejlighedsvist i uforberedt rus på 1000 stemmer, er nok snarere end min planlagte og redigerede skrift det fasteste eksterne billede af mig i dag, 2012.

Og jo, det vil jeg gerne lave om på. Færre medier. Helst i stald hos et andet forlag. Få en læser igen. En redaktør. Folk skal kende mig igen på min skrift. Og for ikke altid at skulle tækkes et indre publikum, og føle mig nødsaget til at opfinde den dybe tallerken altid, må nogen reagere på et manuskript. Jeg må til at være tålmodig igen. Godtage at skulle have 1000 manusbreve og mails i luften samtidig. Lægge noget i hænderne på andre frem for at være min egen hårdeste og utålmodige redaktør.

Hvad vil DU gerne lave om på?