Slut på et samlet EU?

Den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK fremlægger en statsmodel, der giver tilfældigt udvalgte borgere ansvar for anbefalinger inden for EU på tværs af parti- og-alle-mulige-andre-skel

Share

I et åbent brev til præsidenten for Europakommissionen, Jean-Clause Juncker, foreslår den hollandske forfatter David VAN REYBROUCK en anden vej til fælles Europa end den gamle model med at lade folk stemme hvert 4-5 år. han mener, at vi kun har indtil Brexit at vågne op, fordi vi risikerer at den europæiske venstredrejning – der giver stemme til en gammel, indestængt vrede forårsaget af flertalsdiktur [også kaldet demokratur] – forårsager en splittelse af Europa.

Artiklen er skrevet lige efter valget af Donald Trump til præsident for USA, og der er derfor måske kun 10 måneder tilbage til at handle i.

https://thecorrespondent.com/5711/we-have-one-year-to-make-democracy-work-in-europe-or-else-the-trumps-take-over/570854427-59d8ed4b

PostDanmarks nedtur (i vores elektriske kultur).

“Privatperson? Få varer fra udlandet? 160 kr, tak!” PostDanmark har fået lov af Staten til at dække sit enorme indtægtstab med et såkaldt “Importgebyr”, der før hed “Fortoldningsgebyr”.

Share

 

FedEX, UPS, og hvad de hedder, de andre post&pakkekurerere, har man længe skulle betale 125 kr for, at de toldbehandlede ens pakke, plus at forsendelsen hos den slags services er røv-meget dyrere end det “rigtige” POST- OG PAKKEVÆSEN.

I 2009 oplevede PostDanmark en overordentlig markant overskudsnedgang på 600 mio. Selv efter at være sammenlagt med svenske Posten AB til Posten Norden, har intet kunne dæmme op for indtægtstabet som følge af væksten i email, og der var sjovt nok kun ét sted at hente pengene: Hos erhvervslivet med behov for dag-til-dag-post og hos de forbrugere, der handler uden for Europa – fordi vi i Europa har Schengen-aftalen, som forhindrer fortoldning inden for EUs grænser.

PostDanmark har altid haft angivelsespligt over for SKAT.dk på varer fra udlandet, så dét er ikke noget nyt. Hvad der er nyt er, at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1. januar 2010 fået tilladelse til at lægge afgift på behandling af forsendelser fra uden for EU.

Eksempel: Du køber 2 dimser til din fjernbetjening i Kina, fordi det er det eneste sted, du kan få dem. Pris : 41 kr., forsendelse 40 kr. Købet overstiger 80 kr., så det pålægges importafgift. Importmoms af 81 kr. er 20,25 kr. Dertil lægges PostDanmarks behandling af din forsendelse. Ialt 261,25 kr.

Eksempel: Du køber 1 bog på Amazon USA, du skal bruge i dit arbejde eller studier, som du ikke kan få nogen andre steder. Den koster $8 og $10 at sende, 117 kr. Ved ankomst til Danmark pålægges din bog 29 kr i importmoms og 160 i administrationsgebyr hos PostDanmark. 306 kr for din bog til 52 kr.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 340 kr., bliver du opkrævet 25% moms og 160kr i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 500 kr. DU bliver opkrævet moms 125 kr + importgebyr 160 for at få den udleveret. At betale 285 kr. for din gave. Tillykke.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 1150 kr., bliver din gave pålagt 2% told af varens værdi, 25% moms af varens værdi og af toldgebyret, samt 160 kr. i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 1200 kr. DU bliver opkrævet 580 kr. for din gave. Tillykke.

Forud for færdiggørelsen af dette blogindlæg henvendte jeg mig til Trafikstyrelsen med nogle spørgsmål. De følger her, men jeg siger med det samme, at jeg har besluttet, at jeg hellere vil have et fungerende nationalt postvæsen, der ikke behøver konkurrere med private foretagener, end ikke at have et nationalt postvæsen:

“Importgebyret kaldtes tidligere fortoldningsgebyr. Det dækker over åbning af pakken, hvis der ikke er en synlig faktura eller troværdig værdiangivelse, vurdering af indhold, lukning af pakken, evt. udskrivning af regning, afsending af regning, modtagelse af spørgsmål om samme over telefon eller mail, samt ekspedition i postcenter med udlevering og modtagelse af penge. Hvis der er en synlig og troværdig værdiangivelse på pakkens yderside, bortfalder åbningen, fysisk inspektion og lukning af pakken; så er det bare en afgørelse af, om der IKKE skal pålægges 160 kr i importbegyr, eller om der også skal pålægges 2% i fortoldning. Det sker, hvis pakken vurderes at koste mere end 1150 kr incl. forsendelse.

Årsagen til mit blogindlæg er modtagelsen af to bestilte bøger fra USA, som jeg behøver i mit arbejde som forfatter. Disse bøger kan ikke købes i inden for EU, og da bøgerne afsendtes fra USA kostede de med $12 i forsendelse 234 kr. Ved ankomsten til Danmark koster de 451 kr. (importmoms 57 kr., importgebyr ex moms 128 kr., moms af importgebyr 32 kr = 217 kr.)

Som forfatter er jeg ikke momspligtig, hvis min indkomst ikke overstiger 250.000. Gråzonen i skattelogviningen kaldet Kunstnerens Beskatning gør det dog muligt for mig at fratrække alt (rimeligt), selvom jeg ikke er firma. Men det gælder jo ikke for folk, der ikke arbejder som kunstnere eller har et CVR-nummer.

Importgebyret tænker jeg er et område, hvor PostDanmark i kraft af tabet af brevforsendelser er nødt til at tage sig betalt. Og går således i konkurrence med internationale pakke-kurerer som UPS, FedEx og lignende. Men f.eks. FedEx tager 61 kr. for toldeklarering – om end ca. det dobbelte i forsendelse for mindre pakker som mine; men det ville stadig kunne betale sig at bruge FedEx.

Mine spørgsmål til dig lyder således:

– Er PostDanmark blev Pålagt dette importgebyr, eller Tilladt det?
– Er niveauet noget, PD selv har bestemt, eller er de blot pålagt et loft?
– Kender du noget til konsekvensberegninger af denne stigning? Dvs. konsekvenser for forbrugerne, og i sidste ende for PostDanmark, hvis almindelige mennesker som mig med almindelige behov (ikke-erhvervsmæssig import til videresalg) for ting, der ikke fås inden for EU, tvinges væk fra en tjeneste, der er til gavn for alle borgere?
– Er det PostDanmarks opgave i dag at formå at være fantasirige nok til ikke at hænge fast i fortidens status som monopol?
– Hvorfor hedder det “importgebyr” snarere end “fortoldningsgebyr”? I sin essens er det jo blot betaling for den tolddeklarering, SKAT pålægger enhver virksomhed, der videreformidler varer fra udlandet?
– Er selve begrebet “importgebyr” noget, der er givet tilladelse til, eller er det PostDanmarks egen opfindelse? Hér tænker jeg på, at en postDanmark-medarbejder forklarede mig, at der på regningen – når jeg henter mine pakker – vil stå en redegørelse for begrebet, som forklarer folk, at det er PostDanmarks “løn” for at klarere tolden.
– Hvor mange pakker under 80 kr, ml. 80 kr og 1149 kr og over 1150 kr. er der at finde i PostDanmarks regnskab? Min fornemmelse siger mig, at flertallet af ikke-erhvervspakker fra lande uden for EU er under 1150 kr. Der så alle bliver pålagt 160 kr. i Importgebyr (tidligere “fortoldningsgebyr”), selvom de ikke udløser told til staten. Det er en navneleg, der er til at tage at føle på.

Hvad kan evt. du hjælpe mig med at hjælpe forbrugerne med af svar på, hvad almindelige mennesker/ikke-importører skal gøre, når køb fra udlandet pga. gebyrer og toldafgifter bliver så uattraktive, at vi begynder at holde os tilbage fra importere nye impulser til vores kultur? Eller

interessemæsigt eller fagligt er nødt til af økonomiske årsager at fravælge danske køb for at holde os orienteret eller inspireret?

Dét er mit konstante ærinde: At verden er et sted, man skal have mulighed for at være interesseret i. Så man også er interesseret, når man behøves til at hjælpe. Her er frihandelsaftaler, postaftaler, åbne grænser o.lign. af stor betydning – ikke fordi “fri” betyder “gratis”, men der bør være en sammenhæng mellem en kulturs behov og dens muligheder, udtrykt ved dens institutioner.

… Det her blev så lidt længere end tænkt, det her. Håber, du vil lege med.

Med venlig hilsen,
kenneth krabat

TRAFIKSTYRELSENS SVAR

Tak for Deres e-mail.

Af Post Danmarks prisliste pr. 1. januar 2010 for pakker fremgår følgende oplysning:

“IMPORTGEBYR
Som hovedregel skal der betales told, moms og eventuelt andre afgifter ved indførsel af varer fra lande uden for EU. Ved indførsel i postforsendelser, har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostningerne ved dette arbejde opkræver Post Danmark følgende importgebyr.

Grundpris inkl. 1. varelinje       160,- kr.
+ pr. efterfølgende varelinje       36,- kr.

Beløbene er inkl. moms.”

Ved import/køb af varer fra lande uden for EU vil der normalt skulle betales såvel moms som told, hvortil kommer et gebyr for postvirksomhedens opkrævning og afregning moms og told til SKAT.

Hvis den købte vares værdi er under kr. 80,- eller der er tale om en gave, hvor værdien ikke overstiger kr. 340,- betales der ikke moms – Post Danmark opkræver ikke importgebyr i disse situationer. Er varens værdi over kr. 1.150,- skal der tillige betale told, hvortil kommer moms og importgebyr. For så vidt angår satserne for told ved import af varer fra lande uden for EU vil jeg henvise til SKATS’ hjemmeside.

Angående Post Danmarks “Importgebyr” på kr. 160,- så fastsættes gebyrets størrelse af Post Danmark selv. Gebyret skal fastsættes således, at det dækker Post Danmarks omkostninger ved kontrol forsendelsen, beregning af moms og evt. told, registrering, udskrivning af regning til kunden, opkrævning af beløbet og endelig afregning til SKAT.

Endelig kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen ikke har oplysninger om antal pakker/forsendelser fra ikke-EU lande, ligesom vi ej heller har kendskab til moms/toldværdierne ved de pågældende forsendelser. *

Med venlig hilsen

Mogens Antonsen, Chefkonsulent
Trafikstyrelsen.
Danish Transport Authority
Adelgade 13
DK-1304 København K
Tlf.: +45 33954369
Fax: +45 33381427
e-mail: moa@fstyr.dk
www.fstyr.dk

(* Hvem har så?)

Nå, han ville ikke lege med. Men okay. Jeg kan heldigvis tænke lidt selv.

– PostDanmark servicerer en moderne nation, der har fravalgt det fysiske brev frem for det elektroniske, så frimærkesalget er faldet drastisk, og dermed denne indtægt.
– Det koster stadig arbejdstid at betjene andre landes tilsendte breve og pakker.
– Skulle PostDanmark have pengene fra staten til at oppebære sine udgifter, skulle vi alle sammen i fællesskab betale for, at vi hælder penge ud af landet i andre landes kasser, her primært én stor nation uden for EU.
– Uden gebyrstigninger og frimærkestigninger og penge fra staten ville PostDanmark ikke kunne leve op til sine forpligtelser, indadtil og udadtil.

Sammenlægning med Posten AB, klar opskilning i erhvervs- og privatpost, højere gebyrer, mandskabsnedskæringer, ubemandede pakkebokse til egenhentning af post, postkasser ned i opgangen af lejlighedskomplekser… listen over tiltag er lang. Men konklusionen er desværre, at PostDanmark kæmper for livet. De kæmper godt, tilsyneladende, men tiden med Postbudet i rødt, der følger efter ænderne over vejen, mens politimanden holder trafikken tilbage… den kommer ikke igen.

Vi mister nok en masse muligheder ved at skulle prioritere mellem at købe varer i Danmark og uden for EU. Og muligvis vil forbrugere som mig skulle give køb på de fysiske varer, som f.eks. bøger, til fordel for digitale køb af ebøger… hvis de da ikke også ender med at blive belagt med en afgift. Som dog så ikke kan gå til Posten Norden. Men ikke alle interessante varer og reservedele kan endnu digitaliseres…

Endnu. 3D-printing kan gøre et utal af postarbejdere verden over uigenkaldeligt arbejdsløse. Det er, trods Posten Nordens evne til at slanke sig til omstændighederne, et sikkert mål i vores elektriske kultur.


Kenneth Krabat, 7.12. 2010

MONSTERS (2010, science fiction)

Sympatisk low-budget xenofobi-science fiction i lav-tempo, der fint illustrerer USAs forhold til resten af verden.

Share

Historien kort:

En amerikansk fotograf befinder sig i Mexico, og bliver af sin redaktør beordret til at efterspore avisejerens datter, og siden eskortere hende sikkert ud af landet. Fotografen er mere end en smule modvillig: Hér er han tæt på de fremmede livsformer, der har slået sig ned i Mexicos træbevoksede kystegne efter at være undsluppet fra en nedstyrtet NASA-sonde; skulle han ikke hellere gå på jagt efter fotos af disse frygtindgydende MONSTRE, der holder en hel verdensdel i frygt…

Da det viser sig, at der alligevel ikke er nogen færge at følge chefens datter om bord på, er de tvungne til at finde vejen hjem gennem den inficerede zone, der udgør hele det nordlige Mexico op til den meget fysiske The Wall, grænsen til USA. “The largest man-made construct in Human history”, som det lyder fra en mexicaner. Og ikke konstrueret til at holde disse rum-fremmede ude.

OM LIV
“En film om liv, som det foregår”, sagde Bjørnen, min scifiven.

Jeg er helt enig. Så, har man nogen sinde set en monsterfilm, som i dén grad handler om behovet for bare at være, altså bare leve, må det være MONSTERS.

Eller Boris’ Karloffs Frankenstein.

… Okay… der er sikkert også andre, men næppe en science fiction… som er uhyrerne venligt stillede, selvom de er rædselsvækkende og dræber mennesker på deres vej og lægger æg over alt og er overvældende store og kan gemme sig i havet og og og…

MED SIKKERHED
Hvor andre film og højere budgetter stræber mod kontrolleret fiktionalitet i alle scener, består drivet i en lavbudgetsspillefilm ofte i at omskrive helt almindelige realitetsscener til fortællingens virkelighed. Hvilket lykkes i EKSTREM grad hér.

At MONSTERS er low-budget fremgår af skudvinklen i stort set alle udendørsscener, der tydeligvis ikke kan finde sted i panoramaer uden at få virkelighedsstøj med i billedet; og skruer man ned for lyden, vil mange scener virke som feriebilleder fra fremmede gader, men … Med tilført musik, dialog og kommentarspor måtte jeg overgive mig:

Denne fortælling er ikke et forsøg på at sandsynliggøre en historie. Med sin tilpasning til interesante og relevante realitetsinddragelser – faktisk smadrede skyskrabere f.eks. – er den i særdeles høj grad en betragterførsel ind i et andet menneskes hjerne og ind i historien, som den udspiller sig dér. På samme tid en skarpt differentierende kompromis-søgen og en blændende sikker opvisning i, hvor relativt få penge, man kan behøve til at skyde en film beregnet til biografvisning, hvis man er følelsesmæssigt tæt på materialet.

Med dét i hovedet, en lille sidetanke: Gad vide, hvordan film kommer til at se ud, når der ikke længere er råd til den store afstand ml. bosserne og kunstnerne? Hvordan kommer film til at se ud, når der ikke længere er råd til at hyre Speciel Effects som hovedrolleindehaver?

Bare en tanke. MONSTERS minder mig om, at fortællinger vil ud. Og at de kommer ud. Og at de altid vil være hjertligt velkomne, hvis de er så hengivne fortællingen og mediets udfordringer som hér.

8/10
imdb 6.5


Kenneth Krabat 6.12. 2010

Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt

Share

Åbning 29. august 2010, Gothersgade 89, København K, http://poesienshus.dk

50 digtere med 2 eller flere minutter pr. næse, trængsel ved baren, billig sprut, fede lokaler, masser af muligheder for workshops, slappen af, læsning, væren blandt digte, spise lidt let, drikke lidt mere, arbejde i fred, trække ind fra regnen, fra sneen, på vej hjem fra Kongens Have, på vej til arbejde, til sent, til glæde og gavn og skarpe digterpiger og tapre digterfyre, det hele taget én gang til – for selvindsigt og for sjov, ikke komme for sent til noget i disse lokaler, ikke komme for tidligt, bare komme, og være, og være.

Læs videre “Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt”

@ Pardannelse til alle

Hvorfor er at sælge sin krop anderledes end at underlægge sig en kontorchef eller en lagerforvalter? Digteren Ursula Andkjær Olsen harmes i dagens Information. Jeg tænker videre.

Share

Digter og medlem af avisen Informations Tæskeholdet, Ursula Andkjær Olsen, harmes i dagens avis over politikeren Margrethe Vestagers vrede over bagmændene i købesex-branchen, og svovler over, hvordan dét at sælge sin krop til sex på nogen måde kan adskilles fra dét at sælge sig selv på alle andre tænkelige måder (“det er jo den kreative klasses spidskompetence”.) = Nutidens krav til mennesket om at sælge flest mulige af sine kompetencer til højestbydende kan ikke adskille de to ting, blot fordi der måtte være en kriminaliseret “bagmand” bag en gade- eller kælderluder.

UAO siger det ikke lige ud, men lad mig føre hendes tanke videre: Hvorfor er det i orden at være underlagt en kontorchef eller en lagerforvalter, men ikke en alfons, der beordrer den ansatte hen på et bestemt gadehjørne? Hvori består forskellen, når alle er nødt til at arbejde for føden? Mennesket Margrethe Vestager kan givet erkende, at alle gør det bedste de kan, med de muligheder de et givent øjeblik i livet har til rådighed – om end man kunne ønske sig, at overlevelsen fra dag til dag hvilede på et fundament af tålmodig, empatisk afventende udbalancering af enhvers behov, ønsker, erfaringer, kraft, følelser, tanker osv med ens eget niveau. Men utopien sælges altid nemmere af dén, som har sit på det tørre. Og det er hér, politikeren træder frem – hér, hun ophører med at tale om menneskelige kår, og begynder at tale om regulering.

Det mest meningsgivende for en biologisk organisme er stadig hver dag at få noget at spise – det kan der næppe herske uenighed om (hvis man ser bort fra breatharians). Den kvindelige digter siger ovenfor, at alt kan og bliver handlet – krop, følelser, viden, relationer – og at enhver sælger sig selv for at overleve. Hun taler om øjeblikket, om at have udgangspunkt i den daglige overlevelse. Hun forsvarer ikke prostitution, men angriber politikeren for at være politiker – og sætter dermed en standard for en poltikers åbenhed. Men kan en politiker være åben, og samtidig politiker?

Med sin vrede over de prostituererede bagmænd udtrykker den kvindelige politiker, at kvinder ikke sælger sex af egen fri vilje. Underforstået héri ligger en masse politiske agendaer og holdninger at købslå med på Christiansborg: Noget – uddannelse, oplysning – ville kunne forandre kvinders evne til at vælge “bedre” måde at tjene til dagen og vejen på; købesex er ikke et værdigt job (for kvinder; hvornår hører vi om mandlige prostituerede?); en fremtid kan skabes, hvor en mand altid vil kunne finde en kvinde, der elsker og vil elske med ham (og det samme for kvinder, men det hører vi heller ikke om); men skulle man endelig offentlig vedgå, at sex er kommet for at blive, og at det er sit eget marked, og vi ikke lige med deet samme kan skabe harmoni og kærlighed og pardannelse til alle, skulle købesex være bedre reguleret; og skal købesex reguleres, er det bedre at være venner med producenterne (luderne) end med grossisterne (alfonserne) osv osv. Margrethe Vestager vælger derfor en strategi, hvor hun kun anklager bagmændene, som allerede er kriminaliseret. En legalisering af købesex, som med alt hvad det indbefatter af arbejdsbeskyttelse, forsikring, ferie, uddannelse (!) osv., efter en tids instabilitet ville tvinge de kriminaliserede bagmænd ud ad af spillet, skabe tryghed blandt de ansatte, skabe flere selvstændige erhvervsdrivende, tvinge de laveste priser i vejret og generelt set sende flere penge i statskassen – hvilket jo er blandt andet er politikerens rolle.

Men hvad så med digterens anke? At politikeren ikke taler åbent om sin agenda? I et selvoptaget velfærds*samfund, som har glemt, at der overalt på kloden, inklusiv Danmark, findes mennesker, som her og nu behøver at overleve, og at de kun har sig selv at sælge (hvis altså nogen vil købe), ville en politiker, der er mere interesseret i regulering og skabelse af nye indtægter til staten end i kønslige problematikker, og i klummen citeres for at kalde anskaffelser af virtuelle møbler i Second Life for umoralske, kunne få noget igennem? Nogen steder?

Og sådan gik der 4 1/2 timer med den tanke. Nu frokost. Så besøge mormor på hospitalet. Så skrive eller besøge ven med behov for hjælp.

(*velfærd betyder “kvalitetssikring” og ikke i sig selv kvalitet)